Abu Camp
Denne camp drejer sig om elefanter; masser og masser af oplevelser med, på, ved og om elefanter.
|
Udlev din elefantpassion Denne camp drejer sig om elefanter; masser og masser af oplevelser med, på, ved og om elefanter. Du kommer til at hilse på campens elefanter, ride på elefantryg på safari og du får et indblik i deres personligheder, der er lige så forskellige som menneskers. Nogle af campens elefanter har til tider unger, og safarien foregår så i samlet flok, med voksne og unger – og dig på ryggen med det store overblik. Bushens andre dyr græsser og er totalt uforstyrrede, mens du rider rundt blandt dem. Udover de mange elefantaktiviteter er der safari i firehjulstrækkere og med de traditionelle mokoro kanoer i Okavango deltaet. Vejen hertil Man kommer til Okavango Deltaet via Maun med en flyvetur på cirka 30 minutter i et lille fly. Bagagen er begrænset til 10 kg per person i blød taske. Overskydende bagage kan opbevares på kontoret i Maun. |
Beliggenhed...
Lokal tid... |
|
Standard
|
Yderst stilfuld og camp. Meget intim og stemningsfuld med kun 6 telte. Har man plads i budgettet venter en fabelagtig oplevelse ud over det sædvanlige. |
Værelser / suiter
6 luksustelte
Alle teltene har et privat udsigtsdæk. Teltene er behageligt og smagfuldt indrettede. Badeværelset har toilet og bruser.
Værelses- og suitefaciliteter
Badekar
Turndown service
Udendørs privat bad/toilet
Myggenet
Faciliteter
Maden bliver som regel indtaget i hovedbygningen, og der er en gangbro ud til et fælles, men ret uforstyrret udsigtsdæk med liggestole. Langt de fleste af lejrens aktiviteter drejer sig om elefanterne.
All Inclusive
Safari - i åbne 4x4
Safari - i mokoros (udskåret træstamme/kano)
Safari - mulighed for aftensafari
Fisketure kan arrangeres
Tilbud
Botswana Botswana er et land med store kontraster og tidløse landskaber som kan hensætte en i nærmest spirituel tilstand, hvor man får en oplevelse af at tiden står stille. Stille flyder Okavango flodens vand hvert år efter regntiden ud i klodens største indlandsdeltas utallige kanaler og laguner. Det krystalklare vand skaber liv på ny i en tilsyneladende endeløs og harmonisk cyklus. Kalaharis røde sand udvisker buskmandens spor, efter at han, som hans forfædre har gjort i tusinder af år, på forunderlig vis har hjembragt bytte til sin lille familie. Nu sidder de ved bålet og snakker om hvad himlens uendeligt mange stjerner gemmer. Løvens brøl genlyder i natten og hyænernes ”latter” giver et lille gys i den nyankomne safariturist, som har en god chance for at få brugt alle sanser. Her kommer du i kontakt med slumrende instinkter og underbeviste følelser, der fremkalder både spænding og ro. Risikoen for at det ”går i blodet” er overvældende. Blandt hovedattraktionerne er det 17.000 km2 store Okavango Delta. Her kan man fra forskellige mindre bådtyper sejle ganske tæt på det fantastiske dyreliv, og ikke mindst en utrolig mængde af fugle – over 400 registrerede arter! Den traditionelle udhulede træstamme, ”mokoro”, er en populær mulighed, men også større både med flere faciliteter bruges. Der er naturligvis også mulighed for traditionel safarikørsel i åben safaribil, ligesom man kan vandre med en safariguide. Nogle af øerne i deltaet kan man flyve ud til og få en eksklusiv oplevelse, hvilket er relativt bekosteligt. Dette afspejler Botswana generelt, da landet er lidt dyrere end de omgivende fordi man har valgt at have færre turister, der så betaler lidt mere, for at skåne naturen og miljøet. Vejene er gode mellem byerne, men i de fleste parker er det nødvendigt at køre med firehjulstrukne køretøjer. Dette er igen et gjort bevidst, for at beholde områderne så naturlige så muligt. Chobe nationalparken er også et enestående område, der i nord grænser op til Chobe floden og Namibia, hvor der på den tørre årstid optræder meget store mængder af dyr. Nationalparken er næsten lige så stor som Okavangodeltaet, om grænser op til mod vest. Det er en oplagt mulighed at kombinere Chobe med det nærliggende område ved Victoriavandfaldet på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia. Kalahari-området, som dækker det meste af specielt det sydlige Botswana, har også flere spændende reservater. Det kan dog være svært tilgængelige områder, der i visse tilfælde kræver et specialarrangement. Men så kan man også få en oplevelse udover det sædvanlige, hvor røde klitter, grønne akacietræer, blå himmel og uendelige vidder er nogle af ingredienserne. Her er også et overraskende rigt dyreliv, med migration at tusinder af dyr. De enorme Makgadikgadi og Nxai pans (saltsletter) bliver delvist omdannet til søer efter regnen, og er også et besøg værd og lettere tilgængelige end nogle af de andre parker. For safarielskeren har landet det hele - velkommen til Botswana. |
Lokal tid... Rejsetid 17-22 timer afhængig af flyselskab og destination |
Vejen hertil
Rejsen til Botswana er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med 2 mellemlandinger og flyskift i en europæisk storby, Qatar eller Dubai afhængig af flyselskabet samt Johannesborg i Sydafrika.
Områder & Parker
Okavango Delta
Et af naturens helt store underværker er det 15.000 km² store indlandsdelta Okavango, verdens største. Regn, der falder i Angolas højland, ender et halvt år senere i perioden juni - august måned ved de yderste forgreninger af deltaet som krystalklart vand. Denne evige cyklus giver endnu engang liv til et forunderligt væld af fugle, dyr og planter. De fleste steder i deltaet nås med en kort flyvning.
På flyvningen får man det bedste indtryk af det fantastiske landskabs uendeligt mange kanaler, laguner, øer og dyreveksler i alle retninger. Safarioplevelserne i deltaet er typisk til fods eller i ”mokoro”, en udhulet træstamme, hvor man glider stille gennem det klare vand, som giver mulighed for at komme utroligt tæt på dyr og fugle.
I visse camps tilbydes desuden safari i bil, samt fisketure.
Moremi Game Reserve
I det nordøstlige hjørne af deltaet ligger Moremi Game Reserve, der dækker cirka en tredjedel af Okavango. I 1960 reducerede jægere udefra stærkt mængden af det lokale vildt, og visse dyrearter blev næsten udryddet. Dette gjorde, at det lokale folk i området, Tswana-folket, fraflyttede Moremi Game Reserve for at beskytte dyrelivet og miljøet i fremtiden. Siden er området blevet udvidet flere gange, og det omfatter i dag godt 4800 km².
Dette er et usædvanligt smukt område med en af Afrikas største vildtbestande. Her kan man opleve de fleste store pattedyr; både kattedyr, de mere sjældne sabelantiloper, sitatunga og hesteantiloper, den rustrøde lechwe, og en af de største bestande af de sjældne vilde hunde. I vandløbene er der flodheste og krokodiller.
Området består af vidtstrakte skove med de karakteristiske Mopanetræer, græssavanne, marsk, søer, laguner og øer omgivet af frodig vegetation.
Chobe Nationalpark
Chobe Nationalpark er et godt 10.500 km² vildtrigt landområde i det nordligste Botswana. Det regnes for et af Afrikas fineste vildtreservater. Her findes en stor koncentration af dyr og ikke mindst fugle.
Det hører ikke til sjældenhederne at møde store flokke af elefanter, der er søgt mod Chobeflodens livgivende vand. Nogle mener at dette hjørne af Afrika har over 100.000 elefanter – Afrikas største bestand. Et af højdepunkterne ved Chobefloden er en sejltur, hvor man ud over store flokke af elefanter kan se bøfler i hundredvis, store mængder af flodheste og krokodiller, et inferno af fugle og ikke mindst en betagende solnedgang.
I den sydlige del af Chobe ligger Savuti-kanalen, der har været lidt af et mysterium. Fra i mange år at have ”slumret ” og været uden vand, er den, i perioder, igen begyndt at føre vand ud i de tørre lavtliggende områder, og herved omdanne dem til små oaser, der tiltrækker enorme mængder af dyr og fugle. Savuti er frem for alt berømt for sine løver.
Central Kalahari Game Reserve, Makgadikgadi og Nxaipan Nationalpark
Kalahari Central Game Reserve er et af verdens største fredede områder med et areal på godt 52.000 km². Området kan være svært tilgængeligt, men til trods for ørkenens ubarmhjertige tørke findes her også vildt.
De vilde kalahariløver har tilpasset sig den barske natur, ligesom kudu, klipspringer og oryx også kan ses. Det er også her nogle af de få tilbageværende buskmænd stadig jager som deres forfædre gjorde. Det er muligt at gå på opdagelse med buskmændene, hvor de fortæller om lokal kultur, overlevelses- og jagtritualer, samt deler ud af deres store viden om naturen og dyrelivet i området.
De enorme Makgadikgadi og Nxai pans (saltsletter) bliver efter regnen delvist omdannet til søer, og vandfugle, pelikaner, flamingoer og andre fugle ankommer hertil i tusindvis.
Klima
Botswana ligger på jordens sydlige halvkugle, derfor er årstiderne modsatte af de danske.
Sommeren er fra september til april, og der kan temperaturen stige op til 40 grader. Vinteren er fra maj til august og dagstemperaturne ligger omkring 20-25 grader, med meget kolde nætter helt ned til nulpunktet.
Regnsæsonen er fra januar til april. I disse måneder er landskaberne mere grønne og floderne i deltaet er fyldt op med vand. Regnen gør det lettere for dyrene at finde vand, hvorfor de spreder sig over større arealer, som gør det sværere at spotte vildtet - sammenlignet med de tørrere perioder.
I vintermånederne visner græssletterne, og man kan ofte se store flokke af elefanter, bøfler, gnuer og zebraer sammen med rovdyrene.
Fakta
Visum
Der kræves ikke visum til Botswana for danske statsborgere ved turistrejser op til 90 dage. Dog skal man være i besiddelse af en gyldig returbillet og tilstrækkelig kapital til at dække opholdet.
Areal
581.730 km2
Arealmæssigt er Botswana mere end tretten gange større end Danmark, og ca. 17% af landet er udlagt til vildtreservater og naturparker.
Botswana har ikke adgang til havet, men ligger omkranset af Sydafrika, Namibia, Zambia og Zimbabwe.
Befolkning
1,7 millioner
Største delen af befolkningen ca. 50% er fra Batswana stammen. Den næst største gruppe er Bakalanga, og andre grupper er bl.a. Batawana, Bakgatla, Batlhaping, Hambukushu og Baherero.
Hovedstad
Gaborone, 250.000 indbyggere
Sprog
Det officielle sprog er engelsk, men nationalt taler næsten alle Setswana. Herudover er der etniske grupper, som taler deres eget sprog.
Religion
Kristne 50%
Stamme religioner 50%
Valuta
1 Pula = 100 thebe
Tidsforskel
Dansk sommertid: ingen tidsforskel
Dansk vintertid: + 1 time i Botswana
Vaccination
Det anbefales at blive vaccineret mod smitsom leverbetændelse, og kommer man fra et område med Gul Feber, kræves der Gul Feber vaccine. Malaria profylakse er nødvendigt.
Det er vigtigt, at du kontakter din læge, Seruminstituttet eller anden rejseklinik inden afrejse, for at råd og vejledning om vaccinationer.






.jpg?0b312b74a0ba689e1c32baa5ba1af7ef3c474f41-s.jpg)











