Anantara Kihavah Villas  

Anantara Kihavah er beliggende i Baa atollerne omgivet af koralrev, azurblåt hav og kridhvide sandstrande. Her bor du i isolerede og eksklusive private villaer enten på stranden, bare et stenkast fra havet eller over det krystalklare vand

Pris fra 38.695,-
Velegnet til par
Velegnet til par
Børnevenlig
Børnevenlig
Dykning
Dykning
Snorkling
Snorkling

Anantara Kihavah Villas

En mild brise vækker dig. Du slår øjnene op og kigger direkte ud over et azurblåt hav, hvor solens stråler glimter i overfladen og havfugle dykker ned mod havet på jagt efter morgenmaden. Du står ud af den behagelige seng, med linned af egyptisk bomuld, og træder ud på badeværelset, hvor der er også er udsigt over havet. Du tænder for vandet og mens dit badekar med glasbund, og kig til det krystalklare hav under hytten, bliver fyldt, hopper du i din private pool og tager en forfriskende morgendukkert. Bagefter udvælger du et behageligt sæt tøj i dit eget walk-in closet og er så klar til et overdådigt morgenmåltid i skyggen af palmetræerne. En dag fyldt med afslapning og forkælelse i paradis er begyndt.

Velkommen til Anantara Kihavah Villas på Maldiverne.

Anantara Kihavah Villas er gennemført luksus i en afslappende og hyggelig atmosfære – en drømmedestination for forelskede par og livsnydere i alle aldre.

Læs artikel om Anantara Kihavah Villas her
Se video fra Anantara Kihavah Villas

Vejen hertil

125 km fra Malé International Airport, ca. 35 min. med vandflyver.

Beliggenhed...

  • Maldiverne
  • Baa Atoll
Hvorfor bo her?
  • Ultimativ luksus
  • Fantastisk husrev
  • Undervandsrestaurant

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
 
Awards og udmærkelser:

World's Leading Underwater Hotel Restaurant, World Travel Awards 2016
Maldives' Leading Villa Resort, World Travel Awards 2016

Værelsestyper:
Beach Pool Villa, 258 m2
Over Water Pool Villa, 259 m2
Deluxe Beach Pool Villa 382 m2
Family Beach Pool Villa, 412 m2
Two Bedroom Beach Pool Residence, 785 m2
Two Bedroom Over Water Pool Residence, 861 m2
Three Bedroom Presidential Beach Residence, 2.736 m2
Four Bedroom Beach Pool Residence 2.994 m2


Anantara Kihava er beliggende i Baa atollerne på Maldiverne, omgivet af koralrev, azurblåt hav og kridhvide sandstrande. Her bor du i isolerede og eksklusive private villaer enten på stranden, bare et stenkast fra havet, eller i Water Villas over det krystalklare vand. Villaerne er rummelige, smukt indrettet og alle har privat pool. I Beach Pool Villaerne er det store badeværelse omgivet af vand og den spa-lignende stemning forstærkes af et rislende vandfald.

Værelses- og suitefaciliteter

Aircondition
Minibar
Sikkerhedsboks
Internet, trådløs
Internet
TV, fladskærm
iPod dockingstation
Balkon/terasse
Badekar
Privat pool
Privat mini pool
DVD
Te-/kaffe-maskine
Telefon
Udendørs privat bad/toilet

Et ophold på Anantara Kihavah Villas er ensbetydende med afslapning og forkælelse. Nyd en skøn massage i Anantara Spa, få personlig instruktion i yoga og meditation eller gå en lang tur med de bare fødder i vandkanten. Du kan også deltage i madlavningskurser og lære at lave traditionel maldivisk mad, du kan tage på romantiske sejlture i solnedgangen eller ro en tur i kano eller kajak.

Er du til mere aktion, er der også rig mulighed for dette. Du kan dybhavsfiske og senere være med til at tilberede fangsten, du kan windsurfe eller du kan snorkle og dykke i de enestående korallandskaber, som omgiver øen, og hvor farverige fisk, rokker og – hvis du er heldig – enorme hvalhajer giver dig oplevelser for livet.

Forkælelsen mærker du også, når det er spisetid. Maden på Anantara Kihavahs restauranter er en oplevelse i sig selv, men når middagen foregår under vandet, med udsigt til tropiske fisk, der svømmer forbi på den anden side af glasvæggen, få meter fra dig, så bliver det en oplevelse du aldrig glemmer. Har du fundet et romantisk sted på stranden under stjernerne eller vil du gerne nyde en intim middag i din villa sammen med din eneste ene, så arrangerer de dedikerede kokke og tjenere også dette for dig.

Fitness center
Restaurant(er)
Swimmingpool
Spa/wellness
Møde- og konferencefaciliteter
Roomservice
Butik
Internet, trådløs (gratis)
Bibliotek
Tennisbane
Lounge/bar
Børnepasning
Vandsportsaktiviteter
Fisketure kan arrangeres
Cykler
Icon 1 Icon 3 Icon 4 Icon 5
7 nætter i Beach Pool Villa
Pris pr. Person Barn
Periode Dobbelt Barn 2-11 år
25.06.19 - 28.07.19 39.595 11.495
29.07.19 - 31.07.19 38.695 10.895
01.08.19 - 10.10.19 42.295 10.895
11.10.19 - 21.10.19 43.195 11.495
22.10.19 - 19.12.19 42.295 10.895
20.12.19 - 20.12.19 42.295 10.895
21.12.19 - 05.01.20 134.695 11.595
06.01.20 - 08.01.20 135.595 11.595
09.01.20 - 06.02.20 61.395 11.595
07.02.20 - 15.02.20 61.395 11.595
16.02.20 - 02.04.20 60.495 10.895
03.04.20 - 13.04.20 61.395 11.595
14.04.20 - 12.05.20 60.495 10.895
13.05.20 - 24.06.20 44.595 10.895
25.06.20 - 28.07.20 45.495 11.595
29.07.20 - 31.07.20 44.595 10.895
01.08.20 - 08.10.20 48.995 10.895
09.10.20 - 18.10.20 49.895 11.595
19.10.20 - 18.12.20 48.995 10.895
7 nætter i Over Water Pool Villa
Pris pr. Person Barn
Periode Dobbelt Barn 2-11 år
25.06.19 - 28.07.19 45.495 11.495
29.07.19 - 31.07.19 44.595 10.895
01.08.19 - 10.10.19 43.395 10.895
11.10.19 - 21.10.19 44.295 11.495
22.10.19 - 19.12.19 43.395 10.895
20.12.19 - 20.12.19 43.395 10.895
21.12.19 - 05.01.20 98.795 11.595
06.01.20 - 08.01.20 99.695 11.595
09.01.20 - 06.02.20 68.195 11.595
07.02.20 - 15.02.20 68.195 11.595
16.02.20 - 02.04.20 67.295 10.895
03.04.20 - 13.04.20 68.195 11.595
14.04.20 - 12.05.20 67.295 10.895
13.05.20 - 24.06.20 51.995 10.895
25.06.20 - 28.07.20 52.895 11.595
29.07.20 - 31.07.20 51.995 10.895
01.08.20 - 08.10.20 57.495 10.895
09.10.20 - 18.10.20 58.395 11.595
19.10.20 - 18.12.20 57.495 10.895
Tilbud
Op til 50% rabat ved bestiling senest 30. september 2019.

Gratis opgradering til halvpension (morgenmad og aftensmad)
Ved rejse i perioden 09.01.19 - 23.12.19 samt 09.01.19 - 23.12.20 er der gratis opgradering fra morgenmad til halvpension.


Børn bor gratis
Børn under 12 år bor gratis, får halv pris på vandfly og spiser gratis fra børnemenu.

Alle rabatter er indregnet i ovenstående priser.

Bemærkninger

Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.

Jul og Nytår
Ved rejse over Jul og Nytår vil der være et tillæg til de nævnte priser.


Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup - Maldiverne t/r på økonomiklasse og billigste billettype med skift undervejs
  • Adgang til lounge i Malé ved ankomst før afrejse med vandflyver
  • Transport Malé lufthavn - Anantara Kihavah med vandflyver t/r
  • 7 nætter i viste værelseskategori
  • Morgenmad
  • Lufthavnsskatter, brændstoftillæg og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden, sikkerhedsfond og ansvarsrisiko
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

 

Når du nærmer dig Maldiverne fra luften, fornemmer du tydeligt, at du nu er på vej til noget ganske særligt.

Så langt øjet rækker ses små koraløer som perler i det azurblå hav. Øerne åbenbarer sig for dig som et tropeparadis med sol, vand, varme og kridhvide strande med blidt svajende kokospalmer. Fugle i fantastiske farver glider henover det klareste hav, du kan forestille dig. Du har sikkert hørt om, at utallige farvestrålende fisk og planter gør Maldiverne til et af verdens bedste områder at dykke og snorkle i, men først nu tror du det rigtigt. Du kan næsten ikke vente på at komme ud og opleve det hele.
Maldiverne består af cirka 1200 øer, hvoraf de 220 er beboede. Tilsammen er de på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af den 750 kilometer lange øgruppe krydser ækvator og består af 26 atoller, der er opstået omkring vulkaner, som senere er sunket i havet. . 
Der er 436.000 indbyggere på Maldiverne, hvoraf en fjerdedel bor i hovedstaden, Malé. Befolkningen er overvejende af indisk afstamning og muslimer. De lever af fiskeri, bådebyggeri, lidt landbrug og ikke mindst turisme. For at komme til øerne må man med båd, vandfly eller indenrigsfly. På øerne er der som regel kun bygget et lille hotel med stor hensyntagen til naturen. Langt de fleste steder kan du færdes barfodet, og ofte kan du gå øen rundt på mindre end en halv time. Surfing, snorkling, dykning, sejlads og fiskeri er tilgængeligt lige uden for værelsesdøren. Det er lige her den romantiske drøm om en afslappet ferie i pagt med naturen kan virkeliggøres. 

>> Se rejser til Maldiverne

 
 
 

Lokal tid...

Rejsetid

11-17 timer afhængig af flyselskab

Rejsetid til Maldiverne - hvor lang tid tager det at flyve til Maldiverne?

Rejsen til Maldiverne er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med mellemlanding og flyskift i en af de europæiske storbyer, Qatar eller Dubai afhængigt af flyselskabet. Flyvetiden er sammenlagt fra 11 timer afhængig af ruten. Den samlede rejsetid afhænger selvfølgelig af, hvor lang tid man har til at skifte fly undervejs.

Til Maldiverne benytter vi oftest flyselskaberne Emirates, Qatar Airways, Turkish Airlines, Lufthansa, Swiss/Edelweiss og Austrian.



Transport videre til hotellet er altid inkluderet i vores rejser

Ved rejser til Maldiverne med Blixen Tours har vi altid inkluderet transport fra lufthavnen i Malé til hotellet tur/retur. Transporten består enten af båd eller vandflyver og til de sydligst liggende øer indenrigsfly og båd.

Maldiverne består af cirka 1.200 øer, der er samlet i 26 større klynger af øer - nærmere betegnet atoller. Disse er opstået omkring vulkaner, der senere er sunket i havet. Kun cirka 220 af øerne er fast beboede.

Den 750 kilometer lange øgruppe er tilsammen på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af øgruppen krydser ækvator. For dem alle gælder det dog, at det højeste punkt kun er omkring 2 meter over havets overflade. Og en del af øgrupperne bryder den slet ikke. Mange atoller ses derfor også kun som turkise aftegninger under havoverfladen. Det er dermed en naturoplevelse i sig selv at betragte øerne fra en vandflyver, da det giver jer en ekstra dimension til jeres rejse til Maldiverne og en klar forståelse af omgivelserne.

Hver atolgruppe på Maldiverne har et navn og sin egen administrative enhed, nærmest at sammenligne med amter.

Vejr og klima på Maldiverne


Vi bliver ofte spurgt om 'hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Maldiverne?'

Men fordi temperaturerne her er så behagelige, kan du faktisk besøge Maldiverne året rundt.

Maldiverne er derfor også en særdeles attraktiv rejsedestination året rundt. På grund af øgruppens beliggenhed uden for cyklonbæltet og tæt ved ækvator skinner solen nemlig de fleste dage, og dagtemperaturen ligger omkring 30 °C uanset årstiden. Nattemperaturen er omkring de 25-26 °C.


Temperaturen varierer altså meget lidt, og varmen er behagelig - og så er havvandet altid lunt; omkring 28 grader året rundt.

Højsæsonen på Maldiverne er dog fra januar til april, hvor der kommer mindst nedbør.

Det er i månederne maj til december, at den meste nedbør falder, men det er sjældent heldagsregn. Vejret er hurtigt omskifteligt her - og selv når det regner, er her behageligt varmt. Du kan altså forvente 7-8 solskinstimer om dagen uanset sæsonen, og derfor er Maldiverne en fantastisk helårsdestination for alle der elsker sol, sand og vand.

Klimatabel:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 30 30 31 32 31 31 30 30 30 30 30 30
Vand 27 27 28 28 28 28 28 28 28 28 27 27
Nedbør 92 22 58 108 224 162 145 189 208 228 230 198

Pas og visum
Der kræves for danske statsborgere visum til Maldiverne, som udstedes ved ankomst og gælder i 30 dage. Man skal desuden medbringe en gyldig returbillet og et pas, der som minimum skal være gyldigt 6 måneder EFTER afrejsen fra Maldiverne.

Areal
Maldiverne er samlet 298 km2. Landet strækker sig dog over 750 kilometer fra nord til syd.
(dobbelt så langt som Jylland)

Befolkning
Singalesere, dravider

Styreform
Republik

Geografi
Asien, Maldiverne ligger i det Indiske ocean, ved ækvator. Landet består af cirka 1.200 koraløer, der ligger i 26 atoller. Kun 220 øer er beboede.

Hovedstad
Malé, 143.000 indbyggere

Højeste punkt
2.4 meter, unavngivet punkt på Wilingili øen i Senu eller Addu Atollen

Indbyggertal
436.330

Priser og drikkepenge
Prisniveauet på hotellerne på Maldiverne er relativt højt (på niveau med danske priser), men kommer man ud i de lokale butikker ligger de generelt under danske priser.

De fleste steder vil det være normalt f.eks. at give kuffertbærere 1 USD eller lignende. På de fleste resorts er det desuden kutyme, at man betaler ens tjener, værelsespersonale og butler drikkepenge direkte ved opholdets afslutning. Har man under opholdet flere tjenere, er der normalt en ”tipping box”, hvor drikkepengene kan afleveres, og de bliver derefter delt mellem personalet.

Beløbet man betaler i drikkepenge er individuelt og afhænger af hvor tilfreds man har været med den service man har fået. En guideline er USD 10-15 om ugen. På visse restauranter er der indlagt obligatoriske drikkepenge på regningen – det drejer sig typisk om 10 %, som lægges oven i.

Påklædning
Om dagen er påklædningen afslappet. Medbring let bomulds- og badetøj samt badesko som kan beskytte mod koraller og små rokker under badning. I Malé by og på andre udflugter dækker man det meste af benene samt skuldrene.

Påklædningen på hoteller og resorts er meget afslappet, på enkelte restauranter kan der dog være dresscode. Det er ikke tilladt at bade topløs, ligesom nøgenbadning er forbudt.

Religion
Islam er statsreligion

Sprog
Det officielle sprog på Maldiverne er Dhivehi, men engelsk er også meget udbredt.

Tidsforskel
Dansk Vintertid: + 4 Timer
Dansk Sommertid: + 3 Timer

Toldformaliteter
Maldiverne er et muslimsk land. Her er totalforbud mod indførsel af alkoholiske drikkevarer, ligesom det er forbudt at indføre pornografisk materiale, narkotiske stoffer og religiøse symboler.
Det er ikke tilladt at indføre fersk kød og dele af planter eller dyr. Der er strenge straffe for indførelse af narkotika, samt udførsel af hele eller dele af truede dyr og planter.

Valuta
Møntenheden på Maldiverne er Rufiyaa (Rf). Dog er USD og Euro accepteret valuta næsten alle steder. Det er derfor ikke nødvendigt at veksle til Rufiyaa ved ankomst til Maldiverne, og vi anbefaler det heller ikke, da de forskellige resorts kun tager imod fremmedvaluta (f.eks. USD og Euro).

Bemærk - ved betaling med dollars (USD) er der af sikkerhedsmæssige årsager flere steder og hoteller, der kun accepterer nyere pengesedler (fra 2009 eller nyere).

De fleste butikker og hoteller accepterer kreditkort som VISA og Eurocard.

Vand
Vandet fra hanerne er filtreret og kan drikkes. Dog anbefaler vi at man drikker vand fra flaske.

Åbningstider
Åbningstider er normalt: Søndag – Torsdag: 7:30–14:30 i den offentlige sektor, og 9:00–17:00 i den private sektor.

Maldiverne holder weekend fredag-lørdag.

Det lever de af
Turismen har fået stor betydning for Maldiverne, den udgør således 20% af landets nationalprodukt.

Fiskeri er blevet det næststørste erhverv, det udgør en stor del af Maldivernes eksport foruden at forsyne hjemmemarkedet. Man fisker især efter bonitoen, der er i familie med tunfisken. Hertil er Japan den største aftager.

Den største attraktion på Maldiverne er uden tvivl de kridhvide koralstrande og det krystalklare vand med fisk i alle regnbuens farver.

Maldiverne gemmer nemlig på nogle af de bedste dykker- og snorkleoplevelser i verden, da I her kan finde tropefisk i alverdens farver, havskildpadder og fantastiske koralformationer. Øgruppen er derfor også et eftertragtet sted for dykkere og windsurfere, både begyndere og erfarne, der søger det bedste inden for begge sportsgrene.

Er man til dybhavsfiskeri hører Maldiverne også blandt de bedste steder i verden.

Snorkling og dykning
Dybhavsfiskeri
Mange former for vandsportsaktiviteter
Vandreture
Strandture
Helseklub
Hyggelige restauranter