Banyan Tree Madivaru
Maldivernes eneste telt pool villaer – skal opleves! Med kun 6 villaer et af Maldivernes mest intime og private resorts.
|
Maldivernes eneste telt pool villaer – skal opleves! Madivaru ligger i North Ari Atoll - 30 minutter med vandflyver fra Male lufthavn. Med kun 6 villaer er Madivaru et af Maldivernes mest intime og private resorts, og med telt pool villaer nok også det mest anderledes! Uden for din 3-værelses teltvilla kan du nyde de tropiske omgivelser på den store solterrasse med tilhørende pool med den kridhvide sandstrand og husrevet kun få meter væk. Vejen hertil Efter ankomsten til Male lufthavn fortsætter man med vandflyver til Banyan Tree Madivaru. Turen tager cirka 30 minutter. |
Beliggenhed...
Lokal tid... |
|
Standard
|
Hot List 2008, Condé Nast Traveller UK
IT List 2008, Travel + Leisure USA
DestinAsian Luxe List 2008
Værelser / suiter
6 villaer á 264 m2
Villaen består af soveværelse, kombineret spa-/badeværelse med badekar og opholdsrum. Der er desuden stor solterrasse med pool, kaffe/tefaciliteter, minibar, tv, stue, internet, telefon, og 2 udendørs brusere.
Værelses- og suitefaciliteter
Internet
TV, fladskærm
Privat pool
Te-/kaffe-maskine
Telefon
Faciliteter
Hotellet har international restaurant, men tilbyder også 24-timers in-villa-dining, romantisk middag på sandbanke eller ombord på gammelt træskib. 24 timers butlerservice. Hotellet har dykker- og vandsportscenter og arrangerer diverse aktiviteter som delfin safari, sejlture ved solnedgang og madlavningskurser. Ophold på Madivaru inkluderer altid helpension og programlagte udflugter.
Restaurant(er)
Swimmingpool
Vandsportsaktiviteter
Tilbud
Når du nærmer dig Maldiverne fra luften, fornemmer du at være på vej til noget særligt. Så langt øjet rækker ses små koraløer som perler i det azurblå hav. Øerne åbenbarer sig som et tropeparadis med sol, vand, varme og kridhvide strande med blidt svajende kokospalmer. Fugle i fantastiske farver glider henover det klareste hav, du kan forestille dig og et overflødighedshorn af farvestrålende fisk og planter gør Maldiverne til et af verdens bedste områder at dykke og snorkle i. består af cirka 1200 øer, hvoraf de 200 er beboede. Tilsammen er de på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af den 750 kilometer lange øgruppe krydser ækvator og består af 26 koraløer, der er opstået omkring vulkaner, som senere er sunket i havet. Der er 340.000 indbyggere på Maldiverne, hvoraf en fjerdedel bor i hovedstaden Malé. Befolkningen er overvejende af indisk afstamning og muslimer. De lever af fiskeri, bådebyggeri, lidt landbrug og ikke mindst turisme. For at komme til øerne bruges båd eller vandfly. På øerne er der som regel kun bygget et lille hotel med stor hensyntagen til naturen. De fleste steder kan du færdes barfodet, og ofte kan du gå øen rundt på mindre end en halv time. Surfing, snorkling, dykning, sejlads og fiskeri er tilgængeligt lige uden for hoteldøren. Den romantiske drøm om en afslappet ferie i pagt med naturen virkeliggøres her. |
Lokal tid... Rejsetid 11-18 timer afhængig af flyselskab |
Vejen hertil
Rejsen til Maldiverne er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamobrg med mellemlanding og flyskift i en europæisk storby, Qatar eller Dubai afhængig af flyselskabet. Flyvetiden er sammenlagt ca. 11 timer afhængig af ruten.
Til Maldiverne benytter vi oftest flyselskaberne Emirates, Qatar Airways, Ethihad, Condor og Swiss/Edelweiss.
Ved rejser til Maldiverne med Blixen Tours har vi altid inkluderet transport fra lufthavn i Malé til hotellet tur/retur. Enten med båd eller vandflyver og til de sydligst liggende øer indenrigsfly og båd.
Atoller
Maldiverne består af cirka 1.200 øer, der er samlet i 26 større klynger af øer - nærmere betegnet atoller - som er opstået omkring vulkaner og senere er sunket i havet. Kun cirka 200 af øerne er beboede.
Øerne er tilsammen på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af den 750 kilometer lange øgruppe krydser ækvator og højeste punkt er blot 1,5 meter over havets overflade. Mange atoller ses kun som turkise aftegninger under havoverfladen. En naturoplevelse i sig selv at betragte fra en vandflyver og en ekstra dimension til rejsen til Maldiverne.
Hver atolgruppe på Maldiverne har et navn og sin egen administrative enhed, nærmest at sammenligne med amter.
Klima
Du kan besøge Maldiverne året rundt.
Klimaet er tropisk med konstante lufttemperaturer mellem 26 og 30 grader og vandtemperaturer omkring 27-28. Når sydvestmonsunen fra maj til oktober blæser, er der risiko for tropiske regnbyger. Bygerne er ofte korte, men kan fra juni til september være af længere varighed.
Klimatabel:
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
| Luft | 30 | 30 | 31 | 32 | 31 | 31 | 30 | 30 | 30 | 30 | 30 | 30 |
| Vand | 27 | 27 | 28 | 28 | 28 | 28 | 28 | 28 | 28 | 28 | 27 | 27 |
| Nedbør | 92 | 22 | 58 | 108 | 224 | 162 | 145 | 189 | 208 | 228 | 230 | 198 |
Fakta
Styreform
Republik
Areal
298 km2. Strækker sig over 750 kilometer fra nord til syd
(dobbelt så langt som Danmark)
Geografi
Asien, Maldiverne ligger i det Indiske ocean, ved ækvator. Landet består af cirka 1.200 koraløer, der ligger i 26 atoller. Kun 220 øer er beboede.
Højeste punkt
2.4 meter, unavngivet punkt på Wilingili øen i Senu, eller Addu Atollen
Indbyggertal
340.000
Hovedstad
Malé, 72.000 indbyggere
Befolkning
Singalesere, dravider
Sprog
Divehi en singalesisk dialekt desuden engelsk
Religion
Islam er statsreligion
Møntfod
Rufiya = 100 laari
Det lever de af
Turismen har fået stor betydning for Maldiverne, den udgør således 20% af landets nationalprodukt.
Fiskeri er blevet det næststørste erhverv, det udgør en stor del af Maldivernes eksport foruden at forsyne hjemmemarkedet. Man fisker mest efter bonito, der er i familie med tunfisk. Japan er nu den største aftager.
Aktiviteter
Største attraktion på Maldiverne er uden tvivl de kridhvide koralstrande og det krystalklare vand med fisk i alle regnbuens farver.
Maldiverne gemmer på nogle af de bedste dykker- og snorkleoplevelser i verden med tropefisk i alverdens farver, havskildpadder og fantastiske koralformationer. Øgruppen er et eftertragtet sted for dykkere og windsurfere, både begyndere og erfarne, der søger det bedste inden for begge sportsgrene.
Er man til dybhavsfiskeri hører Maldiverne også blandt de bedste steder i verden.
Snorkling og dykning
Dybhavsfiskeri
Mange former for vandsportsaktiviteter
Vandreture
Strandture
Helseklub
Hyggelige restauranter






























.jpg?d85ea28527e4134af28500efc88927aca4a8494d-249x120.jpg)
-lagoon-villa.jpg?72ded02c0b9708e80dd623764047b84f253cd23a-249x120.jpg)
