Golfbaner i Sydafrika

Durban Country Club  

På Golf Magazines liste over Top 100 baner i verden

Durban Country Club er som den eneste bane på det afrikanske kontinent med på Golf Magazines liste over de 100 bedste baner i verden. I en smuk kombination af afrikansk vegetation og et råt klitlandskab ligger banen lige uden for Durban City og direkte ud til Det Indiske Ocean.

Ikke ret mange steder i verden finder man så kuperede fairways, og der venter en unik oplevelse, hvor det ikke nødvendigvis er de længst slående, der står med alle fordelene. Fairways er smalle, og ofte vil det være en fordel at lade driveren blive i bag’en. Banen er ikke for nybegyndere, og det gælder om at lægge en god strategi, hvis ikke scoren skal løbe løbsk. Durban har flere gange været benyttet til South African Open på europatouren.
Link til klubbens website

Beliggenhed

  • Sydafrika
Huller/par
  • 18 huller (Par-72)
Banearkitekt
  • Laurie Waters/George Waterman
Banens længde
  • 5.910 meter
Årstal for opførelse
  • 1922