Gili Lankanfushi

Førsteklasses villaer indfrier drømmen om at bo midt ude i det Indiske Ocean. Gili Lankanfushi er et eksklusivt resort bygget i afslappet stil og raffineret elegance.

Pris fra 39.395,-
Velegnet til par
Velegnet til par
Dykning
Dykning
Snorkling
Snorkling

Førsteklasses villaer på vandet

Førsteklasses villaer indfrier drømmen om at bo midt ude i det Indiske Ocean. Gili Lankanfushi er et eksklusivt resort bygget i afslappet stil og raffineret elegance. Vågn op til bølgernes sagte hvisken, frisk duft af hav og en forrygende udsigt over det Indiske Ocean. Du kan få serveret overdådige måltider i villaen eller på tagterrassen, deltage i maritime aktiviteter eller slappe fuldstændig af på den frodige og romantiske ø Lankanfushi, blot 15 minutter i speedbåd fra Malé.

The Private Reserve – Verdens største water villa
Gili Lankanfushi er indehaveren af rekorden for verdens største water villa. En imponerende og eksklusiv privat villa på pæle – med intet mindre end 1.700 m2 at boltre sig på. En ægte Robinson Crusoe drømmevilla - der kan byde på privat biograf, ”vinkælder”, spa, sauna, entertainment lounge, vandrutsjebane, privat båd og privat butler.

Se video fra Gili Lankanfushi

Vejen hertil

Cirka 20 minutter med speedbåd fra Malé lufthavn.

Beliggenhed...

  • Maldiverne
  • North Male Atoll
Hvorfor bo her?
  • Overdådige Water villaer
  • Kort afstand fra lufthavn
  • Robin Crusoe stil
  • Six Senses Spa
  • Gourmet mad

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
Beliggenhed
Stranden
Service
Snorkling
Dykning
Awards og udmærkelser:

Conde Nast Johansens Spa Awards for Excellence, 2016
Indian Ocean Leading Luxury Resort, World Travel Awards 2013
Maldives' Leading Luxury Resort, World Travel Awards 2013
Condé Nast Traveller (UK) - The Gold List 2011
Condé Nast Traveller (UK) - Readers Awards 2011
3rd Place of Spas in overseas hotels - Six Senses Spa, Soneva Gili by Six Senses, Maldives
The World’s Top 100 – Six Senses Spa, Soneva Gili by Six Senses, Maldives
Trip Advisor - Certificate of Excellence
Smart Travel Asia, 9th place in Top 25 Leisure Hotels & Resorts
Spa Magazine's 2010 Wilver Sage Readers' Choice Awards, Winner
Condé Nast Traveller - USA, Gold List 2009
Condé Nast Traveller - UK, The Gold List 2009

Særdeles rummelige og smukt indrettede villaer. Delvist udendørs badeværelse med badekar og bruser, loftsvifte, aircondition i soveværelset, minibar med espressomaskine,
hårtørrer, cd-afspiller, tv med video, sikkerhedsboks, en stor lobby med sofahjørne og spisebord, lækker tagterrasse og soldæk med trappe direkte til det krystalklare hav.

I alt 44 villaer bestående af:

29 villasuiter (210 m2)
8 residencer (250m2)
7 crusoe residencer (250m2)

Alle bungalows står på pæle i det Indiske Ocean. De to førstnævnte typer er forbundet med
land af lange gangbroer, mens crusoe residencer ligger frit i vandet, og den tilknyttede robåd benyttes til og fra land.

Værelses- og suitefaciliteter

Aircondition
Minibar
Sikkerhedsboks
Internet, trådløs
Balkon/terasse
Loftsvifte
Te-/kaffe-maskine
Hårtørrer

Hotellet har to pragtfulde gourmetrestauranter, room service, barer, bibliotek, spillerum, cd-bibliotek, souvenirbutik, babysitning og internet. Ressortet har et eksklusivt Six Senses Spa med en bred vifte af behandlinger. Der er et PADI dykkercenter, windsurfing, snorkling, swimmingpool, tennis, bordtennis, jogging, cykler, badminton og volleyball.

Et ophold på Gili Lankanfushi er ideelt at kombinere med et ophold på Soneva Fushi.

Fitness center
Restaurant(er)
Spa/wellness
Laundry service
Internet
Roomservice
TV
Bibliotek
Lounge/bar
Souvenirbutik
Icon 1 Icon 4 Icon 5
7 nætter i Villa Suite
Pris pr. Person
Periode Dobbelt
16.10.17 - 24.10.17 47.795
25.10.17 - 14.12.17 46.695
15.12.17 - 20.12.17 47.795
21.12.17 - 03.01.18 91.095
04.01.18 - 08.01.18 89.995
09.01.18 - 07.02.18 57.495
08.02.18 - 21.02.18 58.695
22.02.18 - 22.03.18 57.495
23.03.18 - 04.04.18 58.695
05.04.18 - 08.05.18 57.495
09.05.18 - 24.06.18 39.395
25.06.18 - 28.07.18 40.495
29.07.18 - 30.09.18 39.395
01.10.18 - 11.10.18 46.695
12.10.18 - 22.10.18 47.795
23.10.18 - 31.10.18 46.695
Tilbud
Gratis halvpension
Bestil min. 90 dage før afrejse og få gratis halvpension under opholdet ved ophold i perioden 09.01.17-26.12.17 & 09.01.18-20.12.18

Børn bor og spiser gratis
Ved bestilling hos Blixen Tours kan op til 2 børn under 12 år bo gratis i delt værelse med 2 voksne. Gældende ved ophold 01.03.17-26.12.17 & 09.01.18-20.12.18.
Kontakt os for tilbud på børn.
Bemærkninger
Tillæg ved ophold over Jul og Nytår
ved ophold på hotellet den 24. december og 31. december kommer der obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag.
Prisen inkluderer
  • Fly fra Kastrup - Maldiverne t/r med et skift undervejs
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Transport med speedbåd fra Malé - Gili Lankanfushi t/r
  • 7 nætter i Villa Suite
  • Morgenmad
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

 

Når du nærmer dig Maldiverne fra luften, fornemmer du at være på vej til noget særligt.

Så langt øjet rækker ses små koraløer som perler i det azurblå hav. Øerne åbenbarer sig som et tropeparadis med sol, vand, varme og kridhvide strande med blidt svajende kokospalmer. Fugle i fantastiske farver glider henover det klareste hav, du kan forestille dig og et overflødighedshorn af farvestrålende fisk og planter gør Maldiverne til et af verdens bedste områder at dykke og snorkle i.  består af cirka 1200 øer, hvoraf de 200 er beboede. Tilsammen er de på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af den 750 kilometer lange øgruppe krydser ækvator og består af 26 koraløer, der er opstået omkring vulkaner, som senere er sunket i havet. 
Der er 340.000 indbyggere på Maldiverne, hvoraf en fjerdedel bor i hovedstaden Malé. Befolkningen er overvejende af indisk afstamning og muslimer. De lever af fiskeri, bådebyggeri, lidt landbrug og ikke mindst turisme. For at komme til øerne bruges båd eller vandfly. På øerne er der som regel kun bygget et lille hotel med stor hensyntagen til naturen. De fleste steder kan du færdes barfodet, og ofte kan du gå øen rundt på mindre end en halv time. Surfing, snorkling, dykning, sejlads og fiskeri er tilgængeligt lige uden for hoteldøren. Den romantiske drøm om en afslappet ferie i pagt med naturen virkeliggøres her. 

>> Se rejser til Maldiverne

 
 
 

Lokal tid...

Rejsetid

11-18 timer afhængig af flyselskab

Rejsetid til Maldiverne - hvor lang tid tager det at flyve til Maldiverne?


Rejsen til Maldiverne er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med mellemlanding og flyskift i en europæisk storby, Qatar eller Dubai afhængig af flyselskabet. Flyvetiden er sammenlagt fra 11 timer afhængig af ruten. Den samlede rejsetid afhænger derfor af, hvor lang tid man har til at skifte fly undervejs.

Til Maldiverne benytter vi oftest flyselskaberne Emirates, Qatar Airways, Etihad, Condor, Swiss/Edelweiss og Austrian.


Transport videre til hotellet er altid inkluderet i vores rejser

Ved rejser til Maldiverne med Blixen Tours har vi altid inkluderet transport fra lufthavn i Malé til hotellet tur/retur. Enten med båd eller vandflyver og til de sydligst liggende øer indenrigsfly og båd.

Maldiverne består af cirka 1.200 øer, der er samlet i 26 større klynger af øer - nærmere betegnet atoller - som er opstået omkring vulkaner og senere er sunket i havet. Kun cirka 200 af øerne er beboede.

Øerne er tilsammen på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af den 750 kilometer lange øgruppe krydser ækvator og højeste punkt er blot 1,5 meter over havets overflade. Mange atoller ses kun som turkise aftegninger under havoverfladen. En naturoplevelse i sig selv at betragte fra en vandflyver og en ekstra dimension til rejsen til Maldiverne.

Hver atolgruppe på Maldiverne har et navn og sin egen administrative enhed, nærmest at sammenligne med amter.

Vejr og klima på Maldiverne


Vi bliver ofte spurgt om 'hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Maldiverne?'

Du kan besøge Maldiverne året rundt.

Maldiverne er en særdeles attraktiv rejsedestination året rundt. På grund af øgruppens beliggenhed uden for cyklonbæltet og tæt ved ækvator skinner solen de fleste dage, og dagtemperaturen ligger omkring 30 °C uanset årstiden. Nattemperaturen omkring 25-26 30 °C.


Temperaturen varierer meget lidt, og varmen er behagelig - og så er havvandet altid lunt; omkring 28 grader året rundt.

Højsæsonen på Maldiverne er fra januar til april, hvor der kommer mindst nedbør.

Den meste nedbør falder i månederne maj til december, men det er sjældent heldagsregn, da vejret er hurtigt omskifteligt - og selv når det regner er her behageligt varmt. Du kan altså forvente 7-8 solskinstimer om dagen uanset sæsonen, og derfor er Maldiverne en fantastisk helårsdestination for alle der elsker sol, sand og vand.

Klimatabel:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 30 30 31 32 31 31 30 30 30 30 30 30
Vand 27 27 28 28 28 28 28 28 28 28 27 27
Nedbør 92 22 58 108 224 162 145 189 208 228 230 198

Areal
298 km2. Strækker sig over 750 kilometer fra nord til syd
(dobbelt så langt som Danmark)

Befolkning
Singalesere, dravider

Styreform
Republik

Geografi
Asien, Maldiverne ligger i det Indiske ocean, ved ækvator. Landet består af cirka 1.200 koraløer, der ligger i 26 atoller. Kun 220 øer er beboede.

Hovedstad
Malé, 72.000 indbyggere

Højeste punkt
2.4 meter, unavngivet punkt på Wilingili øen i Senu, eller Addu Atollen

Indbyggertal
340.000

Pas og visum
Der kræves for danske statsborgere visum til Maldiverne, som udstedes ved ankomst og gælder 30 dage. Man skal medbringe en gyldig returbillet og et pas, der som minimum skal være gyldigt 6 måneder EFTER afrejse fra Maldiverne.

Priser og drikkepenge
Prisniveauet på hotellerne på Maldiverne er relativt højt (på niveau med danske priser), men kommer man ud i de lokale butikker ligger de under danske priser.

De fleste steder vil det være normalt f.eks. at give kuffertbærere 1 USD eller lignende. Det er på de fleste resorts kutyme, at man betaler ens tjener drikkepenge direkte ved opholdets afslutning.
Har man under opholdet flere tjenere, er der normalt en ”tipping box”, hvor drikkepengene kan afleveres, og de bliver derefter delt mellem personalet. Det er også normalt, at man betaler værelsespersonale/butler drikkepenge direkte.

Beløbet man betaler i drikkepenge er individuelt og afhænger af hvor tilfreds man har været med den service man har fået. En guideline er USD 10-15 om ugen. På visse restauranter er service ikke inkluderet, og i så fald står det på menukortet – det er typisk 10 %, som ligges oveni.

Påklædning
Om dagen er påklædningen afslappet. Medbring let bomulds- og badetøj samt badesko som kan beskytte mod koraller og små rokker under badning. I Malé by og på andre udflugter dækker man det meste af benene samt skuldrene.

Påklædningen på hoteller og resorts er meget afslappet, på enkelte restauranter kan der dog være dresscode. Det er ikke tilladt at bade topløs. Nøgenbadning er forbudt.

Religion
Islam er statsreligion

Sprog
Det officielle sprog på Maldiverne er Dhivehi, men engelsk er også meget udbredt.

Tidsforskel
Dansk Vintertid: + 4 Timer
Dansk Sommertid: + 3 Timer

Toldformaliteter
Maldiverne er muslimsk land, som har totalforbud mod indførsel af alkoholiske drikkevarer, ligesom det er forbudt at indføre pornografisk materiale, narkotiske stoffer og religiøse symboler.
Det er ikke tilladt at indføre fersk kød og dele af planter eller dyr. Der er strenge straffe for indførelse af narkotika, samt udførsel af hele eller dele af truede dyr og planter.

Valuta
Møntenheden på Maldiverne er Rufiyaa (Rf). Dog er USD og Euro accepteret valuta næsten alle steder. Det er ikke nødvendigt at veksle til Rufiyaa ved ankomst til Maldiverne.
Som udgangspunkt lad være at veksle til lokal valuta, da de forskellige resorts kun tager imod fremmedvaluta (f.eks. USD og Euro).

Vand
Vandet fra hanerne er kemisk behandlet og er derfor sikkert at drikke; dog kan vand på flaske købes næsten alle steder, hvis man foretrækker det.

Åbningstider
Åbningstider er normalt: Søndag – Torsdag: 7:30–14:30 i den offentlige sektor, og 9:00–17:00 i den private sektor.

Maldiverne holder weekend fredag-lørdag.

Mange af de større hoteller har mulighed for at veksle fremmed valuta. De fleste butikker og hoteller accepterer kreditkort som VISA og Eurocard.

Det lever de af
Turismen har fået stor betydning for Maldiverne, den udgør således 20% af landets nationalprodukt.

Fiskeri er blevet det næststørste erhverv, det udgør en stor del af Maldivernes eksport foruden at forsyne hjemmemarkedet. Man fisker mest efter bonito, der er i familie med tunfisk. Japan er nu den største aftager.

Største attraktion på Maldiverne er uden tvivl de kridhvide koralstrande og det krystalklare vand med fisk i alle regnbuens farver.

Maldiverne gemmer på nogle af de bedste dykker- og snorkleoplevelser i verden med tropefisk i alverdens farver, havskildpadder og fantastiske koralformationer. Øgruppen er et eftertragtet sted for dykkere og windsurfere, både begyndere og erfarne, der søger det bedste inden for begge sportsgrene.

Er man til dybhavsfiskeri hører Maldiverne også blandt de bedste steder i verden.

Snorkling og dykning
Dybhavsfiskeri
Mange former for vandsportsaktiviteter
Vandreture
Strandture
Helseklub
Hyggelige restauranter