Vejret…

Kempinski Hotel Mall of the Emirates

Masser af plads, shopping og glamour på Dubais mest mondæne adresse.

Velegnet til par
Velegnet til par
Børnevenlig
Børnevenlig

Masser af plads, shopping og glamour på Dubais mest mondæne adresse

Dette er den eksklusive Kempinski-kædes første hotel i Dubai, og med vanligt sikker stil er det opført på Dubais mest eftertragtede adresse, midt i Mall of the Emirates – det største (og en af de mest eksklusive) indkøbscenter uden for USA. Som om det ikke skulle være nok, så er der også adgang til Ski Dubai Alpine, et indendørs snelandskab midt i ørkenemiratet.

Hvis du er til stil, eksklusivitet, værelser der er større end gennemsnittet, en unik beliggenhed og et ikke uanseeligt anstrøg af glamour, er det svært at finde et bedre sted i Dubai end her hos Kempinski.

Vejen hertil

Cirka 20 minutters kørsel til Dubai Int. Airport.

Beliggenhed...

  • Dubai
  • Shopping area (Emirates Mall)
Hvorfor bo her?
  • Beliggenhed ved Emirates Mall
  • Luksus
  • Rummelige værelser

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
Beliggenhed
Service
Awards og udmærkelser:

World Travel Awards - Middle East's Leading Leisure Hotel - 2008 & 2010
Best New Five Star Resort - Middle East and North Africa Tourism Awards - 2007
Best Tourism Project - Middle East and North Africa Tourism Awards - 2007
Best Spa - Middle East and North Africa Tourism Silver Awards - 2007
Best Family Restaurant - Time out awards - 2007
Spa Person of the Year - Hotelier Middle East Awards - 2007

393 værelser, fordelt på

211 Grand Deluxe Rooms (61m2)
48 Superior Rooms (34m2)
45 Deluxe Rooms (46m2)
32 Executive Grand Deluxe Rooms (61m2)
27 Corner Suites (90m2)
10 Executive Suites (70m2)
6 Duplex Ski Chalets (76m2)
4 Executive Tower Suites (150m2)
4 Ski Chalets (45m2)
4 Grand Ski Chalets med tre soveværelser (228m2)
1 Grand Ski Chalet med to soveværelser (150m2) og 1 Presidential Suite (300m2)

Værelsesfaciliteter: Alle værelser har aircondition, satellit-TV med DVDtelefon, internetadgang, minibar, sikkerhedsboks og the- og kaffefaciliteter. Badeværelserne har både bruser og badekar.

Værelses- og suitefaciliteter

Aircondition
Minibar
Sikkerhedsboks
TV, fladskærm
Badekar
Te-/kaffe-maskine
Telefon
Hårtørrer
Roomservice

Hotellet har adskillige restauranter og barer, og skulle det ikke være nok findes der også et stort udvalg i selve indkøbscentret. Herudover findes der en spa med speciale i Ayurvedabehandlinger, pool, fitnesscenter, tennisbane, vandsport (på søsterhotellet Hotel Ajman), skønhedssalon og mulighed for at tage en tur på ski.

Restaurant(er)
Swimmingpool
Spa/wellness
Concierge
Laundry service
Møde- og konferencefaciliteter
Business center
Internet, trådløs
Roomservice
Butikker
TV, fladskærm
Lounge/bar
Limousine-service
Icon 1 Icon 3
 

Dubai

Få steder i verden finder man så store kontraster som i Dubai, og få steder byder på så mange aktiviteter og oplevelser på et forholdsvis lille område. Dubai kan derfor også være fortrinlig i kombination med en ferie på f.eks Maldiverne eller Seychellerne. Emiratet har 1,4 millioner indbyggere og er den næststørste af de 7 Forenede Arabiske Emirater.

Her er alt fra spændende markeder i historiske bydele til overdådige topmoderne shoppingcentre. Derudover byder Dubai på luksuriøse hoteller, spændende arkitektur, nogle af verdens bedste golfbaner, forlystelsesparker og fortrinlige strande.

Du kan besøge et spændende skibsværft, hvor man bygger den traditionelle Dhow-båd og, apropos, så er en Dhow-sejlads til fredelige fiskerlandsbyer en god udflugtsmulighed. Uden for den velplejede storby finder du dramatiske ørkenlandskaber, gigantiske sandklitter, bedouin- og fiskerlandsbyer og oaser, som ikke har ændret sig meget siden Laurence of Arabias tid.

Her er også fremragende vandremuligheder, hvor du kan nyde en spændende natur - en ørkensafari er et must, og den venlige befolkning giver gerne gæster indblik i deres kultur og traditioner.

Befolkningen i Dubai elsker sport og afholder mange konkurrencer i bl.a. sejlsport, bilrace og kamelvæddeløb. Fra ørkenens tidløse, stemningsmættede landskaber til livlig handel i byens souk og overdådige hoteller - Dubai tilbyder et kalejdoskop af attraktioner for den besøgende.

 

Lokal tid...

Rejsetid

6-7 timer

Fra Kastrup kan man flyve direkte uden stop til Dubai med Emirates eller Norweigan. Alternativt med Qatar med et stop i Doho eller KLM via Amsterdam.

Fra Hamborg findes ligeledes direkte fly med Emirates.

Ved rejser med Blixen Tours er transport fra lufthavn til hotel tur/retur altid inkluderet med mindre andet er nævnt.

Vejr og klima i Dubai


Vi bliver ofte stillet spørgsmålet 'Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Dubai?

Klimaet i Dubai er varmt og tørt året rundt, så du kan rejse hertil uanset årstiden. Her er dog meget varmt om sommeren, som er fra juli til september, hvor dagtemperaturen ofte ligger omkring 40 C°. I disse måneder er hotellernes pools afkølet, ligesom der er aircondition overalt, så varmen er til at holde ud.

Resten af året er klimaet meget behageligt, og her kommer sjældent regn. Det eneste du skal være opmærksom på, når du planlægger din rejse til Dubai, er Ramadanen. De fleste restauranter uden for hotellerne holder nemlig lukket om dagen i denne periode.

Dubai er som sagt en skøn rejsedestination året rundt, men mange ynder særligt at rejse hertil i vintermånederne, hvor vejret hjemme er koldt og mørkt, og hvor vejret i Dubai næsten med sikkerhed er varmt og solrigt, og vandet er lunt. I denne periode kan nætterne være en smule kølige, så det er en god ide at medbringe en trøje, til hvis du skal ud om aftenen.


Klimatabel:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 24 25 28 32 37 39 41 40 39 35 31 26
Vand 21 23 25 27 29 34 37 37 32 30 25 23
Nedbør 11 36 22 8 1 0 0 0 0 0 2 14



Bedste tidspunkt at besøge Dubai: oktober - juni.

Visum
Der kræves for danske statsborgere visum til Dubai som udstedes ved ankomst og gælder maksimum 30 dage. Man skal medbringe en gyldig returbillet og et pas. Visum til Dubai er gratis. Pas skal være gyldigt 6 måneder udover opholdet. Har du i passet visa til Israel eller pas stemplet i Israel nægtes du indrejse til Dubai (De Forenede emirater).

Udenlandske statsborgere, samt personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at kontakte ambassade eller et konsulat for De Forenede Emirater.

Transport i Dubai
Skal man omkring i Dubai er Taxi meget brugt. De er lettilgængelige og priserne er moderate.

Restauranter og vand
I Dubai finder man næsten al slags mad: europæisk, japansk, thai, persisk og meget andet. Traditionel mad fra mellemøsten findes i stort udbud fra dyre restauranter til små lokale caféer.
Da muslimer ikke spiser svinekød, er dette ikke at finde på det arabiske menukort.
Næsten overalt er maden god og serviceniveauet højt.

Vandet fra hanerne er sikkert at bruge til bl.a. tandbørstning, men til at drikke anbefaler vi at man køber vand på flaske.

Alkohol
Alkohol servers generelt kun i restauranter og på barer tilknyttet hotellerne. Restauranter der ikke er tilknyttet hoteller har oftest ikke tilladelse til at servere alkohol.

Priser og drikkepenge
Prisniveauet på mad og drikkevarer ligger omkring det danske niveau.

På de fleste restauranter er service inkluderet, men ellers betaler man 10 % af regningens pålydende. Kuffertbærerer i lufthavn og på hoteller giver man typisk USD 2-3 afhængig af hvor meget bagage man har.

Taxichauffører forventer ikke drikkepenge.

Valuta
Forenede Arabiske Emiraters Dirhams (AED eller Dh).

Tidsforskel
De Forenede Arabiske Emirater er 3 timer foran dansk tid ved vintertid og 2 timer foran ved sommertid.

Sprog
De mest talte sprog er arabisk og engelsk, men der tales også hindi, urdu og farsi. Atmosfæren i Dubai er kosmopolitisk, da over 80% af landets indbyggere er udlændinge.

- Shoppingture
- Byture
- Alle former for vandsport
- Golf
- Vandreture
- Ørkensafari
- Forlystelsescentre
- Strandture
- Fremragende restauranter