One&Only The Palm  

Pris fra 16.395,-
Velegnet til par
Velegnet til par

Kultur, byliv, eventyr og eksklusiv afslapning på verdensberømte The Palm i Dubai

Med udsigt til langstrakte sandstrande og lunt azurblåt hav, et stenkast fra uendelig ørken, hvor orangerøde sandduner bølger i landskabet, så langt øjet rækker, og i gåafstand til en moderne og livlig by, hvor både oldgamle traditioner og de nyeste fremskridt deles om pladsen og opmærksomheden, så det samlede indtryk bliver ubeskriveligt og eventyrligt – midt i dette overflod af historie, kultur og innovation ligger et hotel, som har betaget og imponeret unge som gamle over hele verden. Oppefra ligner det et palmetræ. Ude fra havet ligner det en eksotisk arabisk by - og indefra ligner det et palads, som end ikke eventyrlige fortællinger om Sindbad Søfaren, Aladdin eller 1001 nats eventyr kan måle sig med.

Velkommen til One&Only The Palm i Dubai.


One&Only The Palm er en ultimativ destination for alle, som ønsker en rejse ud over det sædvanlige – både hvad angår opholdet, oplevelserne og omgivelserne. The Palm er også et godt valg for børnefamilier, da her er masser af oplevelser for både store og små og en meget attraktiv børneklub med sjov og underholdning for de små.

Vejen hertil

One&Only The Palm ligger under 30 minutters kørsel fra den internationale lufthavn i Dubai.

Beliggenhed...

  • Dubai
  • Jumeirah Palm
Hvorfor bo her?
  • Ekstravagant luksus
  • Gourmetrestauranter
  • Ypperlig service

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
 

One&Only The Palm består af 90 eksklusive værelser og 4 beachvillas, der alle er indrettet i en eksklusiv stil med smukke møbler, egen terrasse eller balkon og et oversized badeværelse af marmor med både en separat walk-in ”regnvejrs-bruser” og et badekar. Alle værelser ligger bare få skridt fra poolen og stranden.

Værelsestyper:
Manor House:
Premiere Room (65 m2)
Double Double (80 m2)
Diasbled Access (85 m2)
Executive Suite (130 m2)
Grand Palm Suite (250 m2)

Mansions:
Premiere Room (65 m2)
Double Double (80 m2)
Junior Suite (100 m2) (with pool (20 m2))
Executive Suite (130 m2) (with pool (20 m2))

Private Beach Villas:
Two-Bedroom Beach Villa (325 m2) (with pool (30 m2))

Værelses- og suitefaciliteter

Aircondition
Minibar
Sikkerhedsboks
TV, fladskærm
iPod dockingstation
Balkon/terasse
Badekar
Turndown service
DVD
Roomservice

The Palms beliggenhed ved havet giver optimale muligheder for stort set alle former for vandsportsaktiviteter. Du kan sejle, windsurfe, stå på vandski eller dybhavsfiske efter store fisk som tun, sejlfisk og kingfish. Efter en god omgang adrenalinpumpende vandsport indbyder den 850 km2 store pool med oversized solsenge og den private sandstrand til skøn afslapning i solen. Du kan også forkæle kroppen med en behandling i One&Only Spa, hvor roen, duftene, omgivelserne og professionelle hænder giver både krop og sind ny energi.

Er du golfentusiast så er du kommet til paradis. I kort afstand fra The Palm ligger intet mindre end 6 golfbaner, hvoraf flere af dem har vundet eftertragtede internationale priser. Skal dagen fyldes med kultur og spændende udflugter, så har du også rig mulighed for dette. The Palm arrangerer meget gerne skræddersyede ture til ørkenen, byen eller havet. Du kan eksempelvis ”surfe” i sanddunerne, ride på kameler, køre gennem ørkenen i 4-hjulstrækkere eller spise middag i ørkenen mens solnedgangen farver alt gyldent orange og en stjernebesat nattehimmel åbenbarer sig over dig. Du kan tage på shopping i Dubai – en af de mest kosmopolitiske byer i verden, du kan besøge det prisvindende Dubai Museum eller Jumeira Mosque og du kan tage på spændende arabiske markeder – souk’er – og shoppe guld, tæpper, krydderier og parfume.

Middagen kan du få serveret i en af The Palms 3 eksklusive restauranter, hvor Michelin-kokken Yannick Alléno sørger for at dine smagsløg bliver forkælet på bedste vis.

Restaurant(er)
Swimmingpool
Børneklub
Spa/wellness
Lounge/bar
Vandsportsaktiviteter
Fisketure kan arrangeres
Icon 1
5 nætter i Premiere Room, Manor House
Pris pr. Person
Periode Dobbelt
06.11.17 - 03.12.17 26.895
04.12.17 - 13.12.17 20.095
14.12.17 - 16.12.17 21.195
17.12.17 - 25.12.17 26.895
26.12.17 - 06.01.18 41.295
07.01.18 - 07.01.18 40.195
08.01.18 - 09.02.18 23.595
10.02.18 - 21.02.18 28.795
22.02.18 - 23.02.18 28.395
24.02.18 - 16.03.18 25.895
17.03.18 - 23.03.18 28.395
24.03.18 - 02.04.18 37.495
03.04.18 - 08.04.18 35.995
09.04.18 - 14.04.18 27.995
15.04.18 - 06.05.18 25.495
07.05.18 - 01.06.18 19.195
02.06.18 - 31.08.18 16.395
01.09.18 - 28.09.18 29.495
Ovenstående er fra-priser. Kontakt os for tilbud på ophold i andre perioder.
Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup – Dubai t/r med Emirates
  • Lufthavnsskatter
  • Privat transport Dubai lufthavn – hotel t/r
  • 5 x overnatninger på One&Only The Palm, Premiere Room - Manor House
  • Morgenmad (og gratis opgradering til halvpension)
  • Bidrag til Rejsegarantifond
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

 

Dubai

Få steder i verden finder man så store kontraster som i Dubai, og få steder byder på så mange aktiviteter og oplevelser på et forholdsvis lille område. Dubai kan derfor også være fortrinlig i kombination med en ferie på f.eks Maldiverne eller Seychellerne. Emiratet har 1,4 millioner indbyggere og er den næststørste af de 7 Forenede Arabiske Emirater.

Her er alt fra spændende markeder i historiske bydele til overdådige topmoderne shoppingcentre. Derudover byder Dubai på luksuriøse hoteller, spændende arkitektur, nogle af verdens bedste golfbaner, forlystelsesparker og fortrinlige strande.

Du kan besøge et spændende skibsværft, hvor man bygger den traditionelle Dhow-båd og, apropos, så er en Dhow-sejlads til fredelige fiskerlandsbyer en god udflugtsmulighed. Uden for den velplejede storby finder du dramatiske ørkenlandskaber, gigantiske sandklitter, bedouin- og fiskerlandsbyer og oaser, som ikke har ændret sig meget siden Laurence of Arabias tid.

Her er også fremragende vandremuligheder, hvor du kan nyde en spændende natur - en ørkensafari er et must, og den venlige befolkning giver gerne gæster indblik i deres kultur og traditioner.

Befolkningen i Dubai elsker sport og afholder mange konkurrencer i bl.a. sejlsport, bilrace og kamelvæddeløb. Fra ørkenens tidløse, stemningsmættede landskaber til livlig handel i byens souk og overdådige hoteller - Dubai tilbyder et kalejdoskop af attraktioner for den besøgende.

 

Lokal tid...

Rejsetid

6-7 timer

Fra Kastrup kan man flyve direkte uden stop til Dubai med Emirates eller Norweigan. Alternativt med Qatar med et stop i Doho eller KLM via Amsterdam.

Fra Hamborg findes ligeledes direkte fly med Emirates.

Ved rejser med Blixen Tours er transport fra lufthavn til hotel tur/retur altid inkluderet med mindre andet er nævnt.

Vejr og klima i Dubai


Vi bliver ofte stillet spørgsmålet 'Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Dubai?

Klimaet i Dubai er varmt og tørt året rundt, så du kan rejse hertil uanset årstiden. Her er dog meget varmt om sommeren, som er fra juli til september, hvor dagtemperaturen ofte ligger omkring 40 C°. I disse måneder er hotellernes pools afkølet, ligesom der er aircondition overalt, så varmen er til at holde ud.

Resten af året er klimaet meget behageligt, og her kommer sjældent regn. Det eneste du skal være opmærksom på, når du planlægger din rejse til Dubai, er Ramadanen. De fleste restauranter uden for hotellerne holder nemlig lukket om dagen i denne periode.

Dubai er som sagt en skøn rejsedestination året rundt, men mange ynder særligt at rejse hertil i vintermånederne, hvor vejret hjemme er koldt og mørkt, og hvor vejret i Dubai næsten med sikkerhed er varmt og solrigt, og vandet er lunt. I denne periode kan nætterne være en smule kølige, så det er en god ide at medbringe en trøje, til hvis du skal ud om aftenen.


Klimatabel:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 24 25 28 32 37 39 41 40 39 35 31 26
Vand 21 23 25 27 29 34 37 37 32 30 25 23
Nedbør 11 36 22 8 1 0 0 0 0 0 2 14



Bedste tidspunkt at besøge Dubai: oktober - juni.

Visum
Der kræves for danske statsborgere visum til Dubai som udstedes ved ankomst og gælder maksimum 30 dage. Man skal medbringe en gyldig returbillet og et pas. Visum til Dubai er gratis. Pas skal være gyldigt 6 måneder udover opholdet. Har du i passet visa til Israel eller pas stemplet i Israel nægtes du indrejse til Dubai (De Forenede emirater).

Udenlandske statsborgere, samt personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at kontakte ambassade eller et konsulat for De Forenede Emirater.

Transport i Dubai
Skal man omkring i Dubai er Taxi meget brugt. De er lettilgængelige og priserne er moderate.

Restauranter og vand
I Dubai finder man næsten al slags mad: europæisk, japansk, thai, persisk og meget andet. Traditionel mad fra mellemøsten findes i stort udbud fra dyre restauranter til små lokale caféer.
Da muslimer ikke spiser svinekød, er dette ikke at finde på det arabiske menukort.
Næsten overalt er maden god og serviceniveauet højt.

Vandet fra hanerne er sikkert at bruge til bl.a. tandbørstning, men til at drikke anbefaler vi at man køber vand på flaske.

Alkohol
Alkohol servers generelt kun i restauranter og på barer tilknyttet hotellerne. Restauranter der ikke er tilknyttet hoteller har oftest ikke tilladelse til at servere alkohol.

Priser og drikkepenge
Prisniveauet på mad og drikkevarer ligger omkring det danske niveau.

På de fleste restauranter er service inkluderet, men ellers betaler man 10 % af regningens pålydende. Kuffertbærerer i lufthavn og på hoteller giver man typisk USD 2-3 afhængig af hvor meget bagage man har.

Taxichauffører forventer ikke drikkepenge.

Valuta
Forenede Arabiske Emiraters Dirhams (AED eller Dh).

Tidsforskel
De Forenede Arabiske Emirater er 3 timer foran dansk tid ved vintertid og 2 timer foran ved sommertid.

Sprog
De mest talte sprog er arabisk og engelsk, men der tales også hindi, urdu og farsi. Atmosfæren i Dubai er kosmopolitisk, da over 80% af landets indbyggere er udlændinge.

- Shoppingture
- Byture
- Alle former for vandsport
- Golf
- Vandreture
- Ørkensafari
- Forlystelsescentre
- Strandture
- Fremragende restauranter