Golfbaner i Sydafrika

Pezula Golf Course  

5-stjernet golfoplevelse på en af verdens smukkeste baner

Pezula Golf Course ligger højt hævet over Det Indiske Ocean og med udsigten til en af verdens smukkeste kyststrækninger ved Knysna Lagoon er denne bane noget helt særlig. Barske klipper og en vild natur kendetegner denne fantastiske bane, hvor der på mange måder kan drages paralleller til Gleneagles i Skotland og Pebble Beach i Californien.

Det ser ud som om, at fairways blot er rullet ud i det uberørte landskab, og banen har modtaget flere priser for sit unikke design. En runde på Pezula er en 5-stjernet golfoplevelse på en af verdens måske mest spektakulære baner. Det er påkrævet at bruge golfcart på banen, som alle er udstyret med GPS og elektronisk scorekort.
Link til klubbens website

Beliggenhed

  • Sydafrika
Huller/par
  • 18 huller (Par 72)
Banearkitekt
  • Ronald Fream og David Dale
Banens længde
  • 6.281 meter
Årstal for opførelse
  • 2000