Susuwe Island Lodge

På en ø i den afsidesliggende Kwando-flod i det ordøstlige Namibia ligger denne unikke lodge, der lader dig opleve det vilde og uspolerede Afrika på nærmeste hold.

Velegnet til par
Velegnet til par

Romantiske suiter med egen pool ved Kwando floden.

På en ø i den afsidesliggende Kwando-flod i det nordøstlige Namibia ligger denne unikke lodge, der lader dig opleve det vilde og uspolerede Afrika på nærmeste hold. Susuwe-Kwando-området er et af de største uindhegnede reservater i Afrika med store koncentrationer af bl.a. elefanter, bøfler og flodheste og gode muligheder for at se løver, leoparder, sabelantiloper og de sky lechwe antiloper.

Vejen hertil

Fly til Immelman Air Strip. Herfra videre i åben 4x4 gennem reservatet. Den tur tager ca. 30 min.

Beliggenhed...

  • Namibia
  • Namibia Northeast
Hvorfor bo her?
  • Unik lodge
  • Romantiske suiter
  • Egen mini pool

Lokal tid...

Vurdering:
Standard

6 suiter. Alle suiter har himmelseng og stor privat veranda med mini pool og solsenge, loftsvifte, moskitonet, hårtørrer og badeværelse med badekar og bruser.

Værelses- og suitefaciliteter

Balkon/terasse
Badekar
Privat mini pool
Loftsvifte
Hårtørrer
Myggenet

Lodgen er nærmest bygget ind i de store træer på
øen og omfatter adskillige udsigtsplatforme i trækronerne, hvor du kan observere vildtet eller nyde
en drink før middagen. Måltiderne nydes under åben himmel, og der er også mulighed for en romantisk
picnic på en øde ø i floden. Vinkælderen er usædvanligt velforsynet, og ovenpå en lækker middag, er der mulighed for at udforske den afrikanske bush i mørket på en natsafari. Dagsaktiviteter er safari i firehjulstrækker og bådsafari ved solopgang og solnedgang.

Safari - i åbne 4x4
Safari - mulighed for aftensafari
Vinkælder
Icon 1
 

Namibia

Omgivelserne er utroligt varierede; gode eksempler er Den Namibiske Ørken, den øde Skeletkyst og Etosha National Park med sine fantastiske safarioplevelser.

Midt i landet ligger hovedstanden Windhoek. Syd herfor ligger Den Namibiske Ørken med verdens højeste sandklipper, hvor du kan opleve en uforglemmelig solopgang, der farver sandet kunstigt orange, og en eventyrlig stilhed. Længere mod syd ligger kløften Fish River Canyon, der er verdens andendybeste kløft, efter Grand Canyon.

Ved kysten ligger byen Swakopmund, der bærer kaftigt præg af kolonitidens tyske arkitektur, kultur og køkken.
Endnu længere mod nord går grænsen til den isolerede kyst med det ildevarslende navn Skeletkysten.

Indenlands igen ligger Damaraland, med sine imponerende og meget anderledes landskaber og flotte stenformationer. Endnu længere mod nord ligger Namibias berømte Etosha Pan National Park, hvor fantastiske safarioplevelser venter.

Det nordligste Namibia grænser op til Angola og Botswana i et område der er kendt som Caprivi Strip. Det er en enestående oplevelse der venter den rejsende i Namibia.

Landet og landskaberne, ja selv luften, føles ældgamle og der er få steder i verden man føler sig så lille og ubetydelig og lykkelig.

Lokal tid...

Rejsetid

16-22 timer afhængig af flyselskab og destination i Namibia

Caprivi
Caprivi udgør et smalt stykke land beliggende i den nordøstlige del af Namibia. Området kaldes også Namibias Okavango, et særdeles passende navn i et område med et flodsystem bestående af tre store og flere mindre floder, der krydser hinanden. Omgivelserne ved floderne er frodige, og i den østlige del af Caprivi ligger nogle af landets mindre besøgte, men meget dyrerige, nationalparker.

Her findes op mod 400 forskellige fuglearter, og de vilde dyr vandrer uhindret frem og tilbage over grænserne til Botswana og Zambia.

Central Namibia
Landskaberne i dette område er blandt de mest dramatiske i Namibia. Her finder man gigantiske granitklipper, vandløb og savanne, alt sammen omgivet af knejsende bjerge, der står fremhævet under en uvirkeligt høj og klar himmel. I dette område kan man opleve ørkenelefanter, strudse, forskellige antiloper og det sorte næsehorn. Her kan man også springe tilbage i tiden, når man betragter de forhistoriske hulemalerier, der vidner om menneskets langvarige tilstedeværelse i området.

Namib Region
Namib betyder “enorm”, hvilket ikke er en overdrivelse. Afrikas største nationalpark ligger i Namibia og strækker sig fra ferskvandslagunen i Sandwich Harbour til Sossuslvei, der ligger i hjertet af Namib-ørkenen. Området omkring Sandwich Harbour er et sandt mekka for fugleelskere.

Landskabet omkring Sossuslvei kan overvælde de fleste. Man føler sig uendeligt lille, når man står ansigt til ansigt med nogle af verdens største sandklitter, som med deres brændende rødme danner knivskarpe bjergtoppe mod den evige, blå himmel.
Det kan stadig overraske, hvordan dyr og planter har formået at overleve i dette barske og ugæstfrie landskab. Her findes landets smukkeste ørkenlandskab ved Sossusvlei, som er et af højdepunkterne på rejsen igennem Namibia.

Namibrand naturreservat, der ligger lige syd for Sossusvlei, er et andet imponerende område af ørkenen, hvor der ofte tilbringes et par dage. Den nordlige del af Namibørkenen består af mere barske landskaber, som er et transitområde imellem Swakopmund og Sussusvlei.

I den sydlige del af Namibia er der to særligt interessante områder: Fish River Canyon og kystbyen Lüderitz.

Northern Namibia Skeletkysten
I den nordvestlige del af Namibia støder ørken og hav sammen. Det er i dette grænseland, at vi finder Skeletkysten, også kaldet de tusinde skibes kirkegård. Landskabet her strækker sig fra majestætiske klitter over vindblæst ørken til bjergkæder med frodige oaser. Det er et barskt, ensomt og uendeligt smukt sted – og her er masser af liv.

Ud over overraskende store flokke af gazeller og zebraer finder man her blandt andet den truede ørkenelefant og det sjældne sorte næsehorn.

Etosha Nationalpark
Bevæger man sig ind i landet fra Skeletkysten, kommer man til nationalparken Etosha. Buskmændene kalder området for ”stedet med tørt vand”, og parkens omdrejningspunkt er da også en for det meste udtørret sø på 5000 km². Der er dog altid vand at finde, og her er gode chancer for at se næsten alle de dyrearter, Namibia kan byde på, lige fra flamingoer og dykkerantiloper til løver og leoparder.

Klima og vejr i Namibia

Vi bliver ofte stillet spørgsmålet 'hvornår er det bedste rejsetidspunkt til Namibia'?

Da Namibia er delvist dækket af en af verdens tørreste ørkener, Namibørkenen, er klimaet generelt meget tørt og rart, og her er skønt rejse til året rundt.

I Namibia kommer der kun en brøkdel af den regn, som man oplever i landene længere mod øst. Fra december til marts vil nogle dage være fugtige, og der kan komme nogen regn i form af lokale tordenbyger om eftermiddagen. Disse byger ses oftest i midten og i de østlige egne af landet og mere sjældent i ørkenen.

April og maj især er som oftest rigtig skønne i Namibia. I disse måneder bliver det mere tørt og luften er frisk, ren og stort set fri for støv. Landskabet er grønt og frodigt efter nogle måneder med mere fugtigt vejr.

Fra juni til august falder temperaturen, samtidig med at landskabet tørrer ud. Nætterne kan blive meget kolde; temperaturen kan falde til under frysepunktet i nogle områder af ørkenen. I takt med at landskabet tørrer ud i den nordlige del af landet, vil de vilde dyr søge mod de få vandhuller, der er tilbage, og dermed være endnu nemmere at spotte på safariturene.

I september og oktober bliver det igen varmere. I de fleste områder er disse måneder det bedste tidspunkt at opleve Namibias vildtliv – selv om det ofte er temmelig støvet og vegetationen er tørret ud.

November måned kan variere meget. Nogle år vil det varme og tørre vejr fortsætte, og andre år vil himlen være dækket af truende regnskyer – men hvis du er så heldig at opleve sæsonens allerførste regn, så vil det være et drama, du aldrig vil glemme.

Areal
824.290 km2

Betalingskort
Brug af kreditkort er relativt udbredt i Namibia, men dog stadig mindre end herhjemme. De fleste hoteller, lodges, restauranter og (større) butikker accepterer de mest kendte betalingskort, såsom VISA/Dankort og Eurocard/Mastercard. Dog er det meget få steder Diners Card og American Express kan benyttes. Betaling med kreditkort medfører dog ofte et gebyr.

Befolkning
1,8 millioner

Drikkepenge
Drikkepenge er meget udbredt. Selvom service typisk er inkluderet, forventes det at man lægger ca. 10 % oven i beløbet.
Sørg altid for at have mindre sedler ved hånden til drikkepenge.

Hovedstad
Windhoek (170.000 indbyggere)

Påklædning
I sommerhalvåret er temperaturerne høje, og let bomuldstøj er at foretrække. Om vinteren er dagene klare og lune omkring 20-25 grader, men om natten køler det ned, visse steder helt ned til frysepunktet. Om vinteren er det en god ide at tage tøj med til de store klimaforskelle. Skal man på camping anbefaler vi, at man medbringer en varm jakke, hue og vanter til aften/nat, og shorts og T-shirts til dagstimerne.

Souvenirs
Der er visse souvenirs som man bestemt ikke skal købe, da de både er ulovlige og omfattet af internationale fredningsbestemmelser. Det gælder dyreskind, horn, kranier, fjer og alt hvad der er lavet deraf. Enhver udførsel af disse genstande er ulovlig og det er ligeledes ulovligt at indføre dem til Danmark.

Sprog
De officielle sprog i Namibia er engelsk, afrikaans, tysk og oshiwambo. De fleste lokale der arbejder i turistområderne, forstår og taler engelsk. Som regel oplever man ikke de store vanskeligheder med at gøre sig forståelig.

Religion
Den dominerende religion i Namibia er Kristendommen, hhv. den Lutherske kirke og den Romerskkatolske kirke. Derudover findes er der cirka 3 % muslimer i landet samt et udvalg er
forskellige stammereligioner.

Valuta
Møntsorten er Namibia Dollars (NAD), som kan købes før afrejse – dog må man ikke indføre mere end NAD 50.000 - til landet. Rejsende til Namibia kan veksle fra fremmed valuta til Namibia Dollar i banker, vekselbureauer og autoriserede hoteller. Det er lettest at veksle USD eller Euro. Der er også forretninger og hoteller, der accepterer USD som betaling. Sydafrikanske Rand (ZAR) er også gangbar mønt i Namibia, og vekselforholdet er 1:1 mellem NAD og ZAR.

Vekselbureauer og banker i de større byer giver typisk de bedste kurser.

Det er en god ide altid at have små sedler med på dig, til eks. drikkepenge, en sodavand eller andet – da det er sjældent at f.eks. gadehandlende kan give tilbage på store beløb.

Der er i Namibia ingen begrænsning for hvor meget fremmed valuta der må indføres, men beløbet som indføres skal oplyses ved ankomst. Når du skal veksle kræves det som regel, at du fremviser pas. Det er ulovligt at veksle ”sort” i Namibia.

Visum
Der kræves for danske statsborgere ikke visum til Namibia ved turistrejser op til 3 måneder. Dog skal man have en gyldig returbillet eller dokumentation for videre rejse. Passet skal være gyldigt i minimum 6 måneder fra afrejse fra Namibia, og der skal være minimum to blanke sider over for hinanden i passet.