Beskrivelse

Sand River Masai Mara

Oplev "den store migration" fra campen
Masai Mara er et af de mest kendte safariområder i Afrika og midt i denne storslåede natur ligger Sand River Camp, der både byder på fantastiske safariture og autentiske og komfortable faciliteter.
Under ”den store migration”, hvor tusindvis af gnuer, zebraer og antiloper krydser ind fra Serengeti i Tanzania til Masai Mara, er Sand River Camp en af de første camps, der oplever dette storslåede fænomen. Dyrene krydser nemlig over Sand River, som campen har navn efter - og udsigt over.
 
Safari, besøg hos lokalbefolkningen og oplevelser i bushen
På Sand River Camp er der daglige safariture morgen og eftermiddag. Ofte serveres morgenmad eller middag i bushen, ligesom du kan glæde dig til kølige sundowners på nogle af de smukkeste í den vilde natur. 
 
Du kan også møde de lokale masaier på udflugt til en nærtliggende landsby. Har du lyst til at opleve savannen, dyrene og naturen fra oven, så book en flyvetur med luftballon og mærk suset i maven, når du flyver næsten lydløst hen over savannen.  
 
Mellem udflugter og safarikørsel nydes de varme timer midt på dagen i campen med fx et dyp i poolen – eller i loungen med en kop kaffe eller lidt koldt at drikke med udsigt til savannen. 
 
Derfor er Sand River Camp noget særligt
Sand River Camp er charmerende og hyggelig ikke mindst på grund af de mørke træ- og lædermøbler og den autentiske indretning. Derudover er udsigten over savannen og de vilde dyr fantastisk.
Velegnet til par
”Den store migration” lige uden for døren
Safarikørsel i åbne firehjulstrækkere
Rigt dyreliv
God beliggenhed
FACILITETER Sand River Masai Mara
Moderne komfort i en charmerende 1920’er atmosfære
Sand River Camp er en såkaldt ”tented camp”, hvilket vil sige, at man bor i telte – men følelsen er langt mere eksklusiv, end hvad man normalt forventer af en telttur. Campens 16 telte ligger over et større område, hvilket giver godt med privatliv. Teltene er hævet over jorden og indrettet stilrent med mørke træmøbler, spejle i fuld størrelse, himmelseng, persiske tæpper og en hyggelig dagligstue med sofa, lænestol og et antikt skrivebord, hvor du, i disse autentiske 1920’er omgivelser, kan sidde og skrive om dine oplevelser. Badeværelset har fritstående badekar i kobber, toilet og håndvaske i marmor og bruser ude i det fri.
 
Civilisationen møder den afrikanske natur
Måltiderne serveres i bushen på safariturene, i campens udeområde ved smukt opdækkede borde eller indenfor i det store spisetelt, som er i samme charmerende stil som resten af campen, hvor sølvtøj, hvide duge og nydelige vinglas går i fineste spænd med den afrikanske natur lige uden for teltet.
Internet
Laundry service
Lounge/bar
Restaurant(er)
Roomservice
Safari - i åbne 4x4
Souvenirbutik
Swimmingpool