Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag fra kl. 9-17 og fredag 9-16

Det Kreolske Mauritius

Det Kreolske Mauritius

Historien bag Mauritius' navn lægger en glimrende bund for et nærmere kig på øens nuværende kreolske befolkning - og ikke mindst dens kulinariske univers.

Hvad ligger i et navn? Vi ved ofte godt hvad lande og øer hedder, men det er sjældent, at vi ved hvordan de har fået deres navne. Hvis du nogensinde har tænkt lidt over det, vil du sikkert vide at sted- og bynavne i et land eller område, kan sige meget om hvem der har været der, og hvad der er sket.

Historien bag Mauritius’ navn lægger en glimrende bund for et nærmere kig på øens nuværende kreolske befolkning – og ikke mindst dens kulinariske univers.



Mauritius

Araberne kaldte i det tiende århundrede øen for Diba Margabin, men den lå for langt væk til at de kunne kolonisere den. I 1500-tallet kom portugiserne til og blev enige om, at Santa Apolonia var et passende navn. Portugiserne opgav dog hurtigt øen, da den ikke lå fordelagtigt for deres handelsskibe, og i 1598 ankom fem hollandske skibe, der var blevet blæst ud af kurs ved Kap det Gode Håb. Hollænderne gav øen navnet Prins Maurits van Nassaueiland, efter Hollands statholder, Prins Mauritz af Nassau. Den latinske version af prinsens navn er Mauritius, og det er i dag alt der er tilbage af øens oprindelige hollandske navn. Hollænderne opgav, efter en del strabadser, deres forsøg på at kolonisere Mauritius og i 1710 kom franskmændene til. Navnet blev igen ændret, denne gang til Isle de France, og det lykkedes at stable et stabilt samfund på benene, der endda en kort overgang (under revolutionen) næsten var en uafhængig stat.

Franskmændene fik kun lov til at beholde øen i 100 år, og som del af Napoleonskrigene invaderede en britisk styrke i 1810. En del af fredsaftalen i 1814 var, at de nye ejere skulle respektere øens sprog, skikke, love og traditioner, men navnet blev ændret tilbage til det hollandske Mauritius, sikkert fordi briterne ikke ville eje en ø, der bar ærkefjendens navn. Mauritius har ikke ændret navn siden da, end ikke ved uafhængigheden i 1968, men befolkningens historie er mindst lige så broget som navnet.

Mauritianerne og deres sprog

Mauritianerne er, som tidligere skrevet, en broget flok. Indo-mauritianerne, som udgør den største befolkningsgruppe, er efterkommere af indere, der kom til øen i 1800-tallet for at arbejde isukkerrørsmarkerne og af sikher der ankom i starten af 1900-tallet for at slå sig ned som læger, advokater og handelsfolk. Især sikherne var i høj grad med til at lægge kimen til Mauritius’ økonomiske fremgang, og indo-mauritianerne dominerer i dag øens politiske og økonomiske liv.

De mauritiske kreoler, den næststørste gruppe, er efterkommere af afrikanere fra Østafrika og Madagaskar, der blev bragt til øen som slaver til plantagearbejdere. Der findes også en del mauritianere af kinesisk afstamning, samlet under den sino-mauritiske befolkningsgruppe. Dertil kommer de anglo-mauritiske og de franko-mauritiske mauritianere, som er af henholdsvis britisk og fransk afstamning. Som i visse andre afrikanske lande udgør de sidste to grupper en lille, men økonomisk stærk del af befolkningen. Måske på grund af mauritianernes egen blandede baggrund tager de godt imod fremmede og er kendte for at være søde, rare og meget imødekommende mennesker. Det officielle sprog på Mauritius er engelsk, hvilket vil sige, at alle officielle dokumenter skrives på engelsk, samt at undervisning i skoler primært foregår på engelsk (fransk bruges supplerende). Hvor engelsk er det officielle sprog er fransk det uofficielle; størstedelen af befolkningen taler flydende fransk og langt de fleste medier sender på fransk.



Det tredje og mest udbredte sprog på øen er mauritisk kreolsk, som primært er baseret på fransk, men også er krydret med engelsk, hollandsk, portugisisk, kinesisk, indiske dialekter og andet godt.


Mauritisk Cuisine

Ligesom mauritianerne repræsenterer det bedste fra deres respektive oprindelseslande er det mauritiske køkken en fabelagtig blanding af mad fra alle verdenshjørner. Det siges, at en typisk dag på Mauritius starter med amerikansk morgenmad, fortsætter med indisk frokost og slutter med kinesisk aftensmad.



De basale ingredienser i madlavningen er tomater (kendt på øen som ”pommes d’amour” – ”kærlighedsæbler”), løg, ingefær, hvidløg og chili. Derudover indgår ofte palmehjerter, kæmperejer, kalvekød og vildsvin samt alt godt fra havet, og det ses ikke sjældent at flere stilarter blandes sammen i ét måltid. Fransk forret, kinesisk hovedret og indisk dessert… Vi lader billedet stå et øjeblik. Der er noget for ethvert smagsløg i Mauritius’ køkken, og hvis vejen til dit hjerte går gennem din mave, bliver du håbløst forgabt i øen efter et par dage.

Læs mere om Mauritius her
Se vores rejsetilbud til Mauritius her