Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16

Landenavne og historie

Landenavne og historie

Landes navne siger ofte meget om deres historie, og en simpel strøtanke som ”Gad vide hvordan Botswana kom til at hedde Botswana?” kan føre til at en hel aften går med at læse om høvdinge, det britiske imperium, Tysklands kolonier, boernes store trek og meget andet.

Det er ikke alle der kan afsætte en hel aften på at læse op på afrikanske landenavne i stedet for at gøre rent, har vi lavet en hurtig oversigt over historien bag tre moderne afrikanske landenavne. Hvis du er lidt interesseret i historie kan vi anbefale at bruge det som udgangspunkt for et overraskende og fascinerende indblik i et ofte overset område.

Tanzania

Var i 1880 en del af det daværende Tysk Østafrika, som også omfattede det nuværende Rwanda og Burundi, under navnet Tanganyika-territoriet, efter Lake Tanangyika. Blev i 1961 til en selvstændig stat under navnet Tanganyika, men ændrede ved unionen med Zanzibar i 1964 navn til Tanzania (en sammentrækning af Tanganyika og Zanzibar) for at udtrykke samhørighed.

Botswana

Var før 1885 et forholdsvist lovløst sted, men blev dette år gjort til et britisk protektorat med navnet Bechuanaland, efter bechuana-folket. Området omfattede dengang både det moderne Botswana og dele af Nordkap-provinsen i Sydafrika. På trods af blandt andet tilbud om opkøb fra det private selskab British South Africa Company (som blev forpurret ved at tre lokale høvdinge rejste til London for at protestere) forblev Bechaualand et britisk protektorat, om end i formindsket størrelse efter Sydafrikas uafhængighed.

I 1966 opnåede opnåede landet selvstændighed og tog navnet Botswana, som ligger tættere på den lokale udtale af ”bechuana”.

Zimbabwe

Muligvis det land der har haft flest navne i nyere tid. Selve ordet ”Zimbabwe” kommer fra Shona-sproget og var navnet på et afrikansk imperium, der herskede over området i middelalderen, og som har efterladt sig imponerende ruiner over hele det moderne Zimbabwe.
Cecil Rhodes, den britisk-fødte mogul og ejer af det tidligere nævnte British South Africa Company, fik i 1888 overdraget kontrollen med det daværende Matabeleland (groft sagt det nuværende Zimbabwe) af Storbritannien efter at have købt rettighederne til minedrift af høvdingLobengula. Rhodes opnåede tilmed senere kontrol med alt land mellem Limpopo-floden ogLake Tanganyika – et nærmest ufatteligt stort område som dengang gik under navnetZambesia. Zambesia blev hurtigt omdøbt tilRhodesia, til ære for Cecil Rhodes, og senere delt op i Sydrhodesia og Nordrhodesia, med skillelinje ved Zambezi-floden.

Nordrhodesia blev senere til det moderne Zambia og Sydrhodesia blev til en selvstyrende britisk koloni i 1923. Sydrhodesia blev en kort overgang i halvtredserne slået sammen med det daværendeNyasaland og skiftede navn til Føderationen afRhodesia og Nyasaland, som dog faldt fra hinanden efter kort tid. Nyasaland blev til Malawi og Sydrhodesia skiftede navn til Rhodesia.

I 1965 erklærede Rhodesias hvide styre sig uafhængigt af Storbritannien (som anså dette for en oprørsk handling, men som ikke gjorde noget videre ved det) og i 1970 udråbte Rhodesia sig til en republik. Da det afrikanske flertal kom til magten i 1979 var landet en kort overgang kendt som Zimbabwe Rhodesia, men dette skiftede hurtigt til Zimbabwe, som er landets navn den dag i dag.

Det var en lyn-introduktion til historien bag et par af de lande, der i dag præger kontinentet; vi håber det var informativt og har skærpet appetitten for at lære mere om dette fascinerende kontinent.