Rejsedagbog fra Tanzania - dag 8
Rejsedagbog fra Tanzania - dag 8
For en gangs skyld vågnede jeg et par minutter før jeg skulle op og følte mig helt igennem udhvilet; det er utroligt hvad frisk luft og en dyb søvn på en god seng kan gøre.
Solen var stadig et stykke under horisonten og fuglene var begyndt at vågne op til dåd. På vej over til morgenkaffe blev jeg hilst godmorgen af ”gå væk”-fuglene, som har et meget karakteristisk kald der lyder lidt som ”go away!” på engelsk. De sad i træerne og så lidt forurettede ud over at jeg sådan kom gående på deres sti.
Det var stadig for tidligt til morgenmad (halv seks), så vi fik en kop kaffe og satte os ind i bilen for at køre på turens sidste safari. Tenien var med os igen, og før vi begyndte på safarien gjorde vi stop ved en masai boma for at hilse på og se os lidt omkring (trofaste læsere vil huske at en boma er en indhegning omkring der beskytter mennesker og kvæg mod rovdyr om natten).
Fordi vi var tidligt på den var alle køerne stadig ”hjemme” og kvinderne var i gang med at malke og lave morgenmad. Efter at vi havde møvet os frem igennem de mange køer hilste vi på de ældste kvinder og fik at vide at manden ikke var hjemme, men at hans søn ville komme ud og sige godmorgen til os. Han viste sig at være en rar fyr, og der gik ikke længe før han og Tenien var midt i en god snak omkring hans køer og deres tilstand – en proces der mindede mig om det vi i mine unge dage på Djursland kaldte ”at sparke dæk” på biler og knallerter.
Efter en halv times tid var de to masaier færdige med at sparke dæk på køerne, og jeg havde fået tilfredsstillet min nysgerrighed, så vi sagde pænt farvel og begav os ud på safarien. Jeg var fast besluttet på at se en leopard, så jeg stod op og kiggede rundt i træerne. Da vi kom ud i et mere fladt område satte jeg mig ned igen og begyndte at kigge efter en gepard, der skulle bo i området.
Det var stadig for tidligt til morgenmad (halv seks), så vi fik en kop kaffe og satte os ind i bilen for at køre på turens sidste safari. Tenien var med os igen, og før vi begyndte på safarien gjorde vi stop ved en masai boma for at hilse på og se os lidt omkring (trofaste læsere vil huske at en boma er en indhegning omkring der beskytter mennesker og kvæg mod rovdyr om natten).
Fordi vi var tidligt på den var alle køerne stadig ”hjemme” og kvinderne var i gang med at malke og lave morgenmad. Efter at vi havde møvet os frem igennem de mange køer hilste vi på de ældste kvinder og fik at vide at manden ikke var hjemme, men at hans søn ville komme ud og sige godmorgen til os. Han viste sig at være en rar fyr, og der gik ikke længe før han og Tenien var midt i en god snak omkring hans køer og deres tilstand – en proces der mindede mig om det vi i mine unge dage på Djursland kaldte ”at sparke dæk” på biler og knallerter.
Efter en halv times tid var de to masaier færdige med at sparke dæk på køerne, og jeg havde fået tilfredsstillet min nysgerrighed, så vi sagde pænt farvel og begav os ud på safarien. Jeg var fast besluttet på at se en leopard, så jeg stod op og kiggede rundt i træerne. Da vi kom ud i et mere fladt område satte jeg mig ned igen og begyndte at kigge efter en gepard, der skulle bo i området.
I stedet fik jeg øje på en stor løve i udkanten af noget højt græs og sagde det til de to andre. Det kunne ikke passe, for der havde ikke været løver i området i et års tid! Men ganske rigtigt – der lå skam to velnærede løver i udkanten af græsset og holdt øje med et par gnuer et stykke væk. Vi kørte hen mod dem, og jeg rullede diskret mit vindue langt nok op til at jeg vurderede at der ikke kunne komme en løvepote ind.
Der måtte have været flere løver end de to, men resten af flokken holdt sig nok skjult inde i det høje græs og vi så dem ikke. Gnuerne nærmere sig stille og roligt løverne, så vi satte os godt til rette og ventede. Og ventede… og ventede. Det endte med at begge gnuer passerede inden for 20 meter af løverne, men de store katte gjorde ikke andet end at kigge lidt dovent efter dem.
Da de virkede ret rolige trillede vi lidt tættere på, og jeg stak hovedet op igennem hullet i taget for at kigge lidt nærmere på dem. Den nærmeste løvinde kiggede grundigt på mig, men besluttede sig for at jeg ikke var en trussel (eller en nem godbid) og lagde sig godt til rette i skyggen. Lidt senere løb en zebrafamilie med et par føl meget tæt forbi, men der var ingen reaktion. Vi blev enige om at de nok lige havde spist, og vi fik da også at vide senere på dagen at en ranger havde fundet resterne af en zebra i nærheden af flokkens skjulested.
Fortsættes...
Der måtte have været flere løver end de to, men resten af flokken holdt sig nok skjult inde i det høje græs og vi så dem ikke. Gnuerne nærmere sig stille og roligt løverne, så vi satte os godt til rette og ventede. Og ventede… og ventede. Det endte med at begge gnuer passerede inden for 20 meter af løverne, men de store katte gjorde ikke andet end at kigge lidt dovent efter dem.
Da de virkede ret rolige trillede vi lidt tættere på, og jeg stak hovedet op igennem hullet i taget for at kigge lidt nærmere på dem. Den nærmeste løvinde kiggede grundigt på mig, men besluttede sig for at jeg ikke var en trussel (eller en nem godbid) og lagde sig godt til rette i skyggen. Lidt senere løb en zebrafamilie med et par føl meget tæt forbi, men der var ingen reaktion. Vi blev enige om at de nok lige havde spist, og vi fik da også at vide senere på dagen at en ranger havde fundet resterne af en zebra i nærheden af flokkens skjulested.
Fortsættes...