Rejsedagbog fra Tanzania - dag 8 - fortsat
Rejsedagbog fra Tanzania - dag 8 - fortsat
Da jeg havde kigget nok på løver kørte vi videre i området og fik set en masse fugle, gnuer og zebraer, samt en masse bavianer og aber. Men ingen leoparder!
Efter omkring tre timer vendte vi køleren hjemad mod campen. På vejen gjorde vi holdt for at se på endnu en gammel elefanttyr, og vi kom tættere på end dagen før. Faktisk så tæt på at jeg kunne have stukket armen ud af vinduet og rørt ved ham, men jeg valgte ikke at friste skæbnen.
Efter at være blevet præsenteret for en ordentlig elefantprut på meget tæt hold blev vi enige om at lidt brunch ville være en rigtigt god idé, og vi kørte tilbage til campen uden at have set en leopard, til min store ærgrelse. Brunchen var lige så god som de andre måltider jeg havde nydt i campen, og efter en lille middagslur var det tid til at køre mod lufthavnen og flyet hjem.
Omkring 25 minutters kørsel fra campen, lige før en lille landsby, så jeg den farm hvor jeg havde boet. Der gik en lang allé fra vejen op til bygningerne og jeg kunne genkende det hele, selvom jeg kun var fire år gammel da vi rejste hjem til Danmark – og det forklarede også de deja-vu-agtige fornemmelser jeg fik da vi kørte rundt i reservatet. Jeg vidste godt at vi var i området men jeg anede ikke præcist hvor farmen lå. Det var et bevægende gensyn og jeg ville gerne have kigget nærmere på stedet, men der var et fly der skulle nås, så vi kørte af sted. Da jeg kom hjem ringede jeg til min mor for at være sikker, og det var ganske rigtigt vores gamle farm. Jeg må kigge lidt nærmere næste gang!
Turen til lufthavnen forløb uden problemer, og jeg fik sagt på gensyn til Josef efter en sidste kop kaffe i solen.
Efter at være blevet præsenteret for en ordentlig elefantprut på meget tæt hold blev vi enige om at lidt brunch ville være en rigtigt god idé, og vi kørte tilbage til campen uden at have set en leopard, til min store ærgrelse. Brunchen var lige så god som de andre måltider jeg havde nydt i campen, og efter en lille middagslur var det tid til at køre mod lufthavnen og flyet hjem.
Omkring 25 minutters kørsel fra campen, lige før en lille landsby, så jeg den farm hvor jeg havde boet. Der gik en lang allé fra vejen op til bygningerne og jeg kunne genkende det hele, selvom jeg kun var fire år gammel da vi rejste hjem til Danmark – og det forklarede også de deja-vu-agtige fornemmelser jeg fik da vi kørte rundt i reservatet. Jeg vidste godt at vi var i området men jeg anede ikke præcist hvor farmen lå. Det var et bevægende gensyn og jeg ville gerne have kigget nærmere på stedet, men der var et fly der skulle nås, så vi kørte af sted. Da jeg kom hjem ringede jeg til min mor for at være sikker, og det var ganske rigtigt vores gamle farm. Jeg må kigge lidt nærmere næste gang!
Turen til lufthavnen forløb uden problemer, og jeg fik sagt på gensyn til Josef efter en sidste kop kaffe i solen.
Det var en lang flyvetur hjem, så jeg havde masser af tid til at fordøje alle indtrykkene fra min første tur tilbage til mit fødeland. Der var dyr, mennesker og natur i overflod og mine forventninger blev indfriet til fulde i det hektiske og spændende program.
Det er nu næsten tre uger siden at jeg kom hjem, og der dukker stadig små minder op i hverdagen som bringer et lille smil med sig. Det er kun en brøkdel af mine oplevelser der er blevet nedfældet i denne lille rejsedagbog, men det er på den anden side også umuligt at gengive så storslåede, varme og fantastiske følelser og oplevelser blot med ord.
Suget i maven ved at stå og se ud over Lake Natron, følelsen af ærefrygt og hjertevarme ved at være kun et par meter fra en gammel elefanttyr og gåsehuden ved at se ind i øjnene på en hanløve kan ikke videregives. Jeg havde selv læst og hørt meget om Tanzania fra hhv. bøger og mine forældre, men intet kunne måle sig med at være der selv. Intet.
Tak fordi du læste med!
Hvis du har spørgsmål om turen eller har fået blod på tanden er du selvfølgelig velkommen til at ringe til os.
Det er nu næsten tre uger siden at jeg kom hjem, og der dukker stadig små minder op i hverdagen som bringer et lille smil med sig. Det er kun en brøkdel af mine oplevelser der er blevet nedfældet i denne lille rejsedagbog, men det er på den anden side også umuligt at gengive så storslåede, varme og fantastiske følelser og oplevelser blot med ord.
Suget i maven ved at stå og se ud over Lake Natron, følelsen af ærefrygt og hjertevarme ved at være kun et par meter fra en gammel elefanttyr og gåsehuden ved at se ind i øjnene på en hanløve kan ikke videregives. Jeg havde selv læst og hørt meget om Tanzania fra hhv. bøger og mine forældre, men intet kunne måle sig med at være der selv. Intet.
Tak fordi du læste med!
Hvis du har spørgsmål om turen eller har fået blod på tanden er du selvfølgelig velkommen til at ringe til os.