Indhent tilbud
Bliv ringet op
Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag fra kl. 9-17 og fredag 9-16

Botswana luksus safarirejse

Lande
BOTSWANA
Områder
Okavango Deltaet, Moremi Game Reserve
Varighed
9 dage / 7 nætter
Safaritype
Blixen Platinum, Fly-in safari, Luksus safari
Indkvartering
Camp
Transportmidler
Firehjulstrækker, Indenrigsfly
Botswana luksus safarirejse

Tre top camps i Okavango deltaet som er ganske forskellige både i design og aktivitets udbud. Der er mulighed for at se ”Big5” i nogle af Afrika’s bedste og mest unikke safariområder. Komforten er i top så det kan tilfredsstille selv dem mest kræsne ”safari-connaisseur”

  • Moremi reservatet
  • ”Mokoro” sejlads
  • Safarikørsel i 4x4
  • Flyvninger over deltaet
  • Sorte og hvide næsehorn
  • Uforligneligt fugleliv
  • Store Elefantflokke
  • Masser af rovdyr bl.a. vilde hunde
  • 3 meget forskellige luksus camps
  • Førsteklasses guidning, service, komfort og mad

Botswana luksus Safari

Okavango deltaet er et af naturens helt store underværker og det 15.000 km² store indlandsdelta er verdens største. Regn der falder i Angolas højland, ender et halvt år senere i perioden juni - august måned i de yderste forgreninger af deltaet som krystalklart vand. Denne evige cyklus giver endnu engang liv til et forunderligt væld af fugle, dyr og planter.

Moremi Reservatet ligger i hjertet af Okavango-deltaet og har en af de højeste dyrekoncentrationer i Afrika herunder masser af store rovdyr. Det er også det eneste sted i Botswana hvor man kan se både hvide og sorte næsehorn og dermed ”Big5” (elefant, næsehorn, bøffel, løve, leopard).

Da der er myriader af kanaler og store og små øer er aktiviteterne fra de forskellige camp afhængigt af beliggenhed. Dem man kalder ”watercamps” har primært safari med små motorbåde eller ”Mokoro” som er en kano der stages frem af en guide. Der er behagelige sæder til gæsterne og man kan næsten lydløst komme helt tæt på både store og små dyr eller nogle af de over 500 fuglearter der findes her. Andre camps køres der både i safaribil, sejles med både eller vandres. Derudover tilbyder man i nogle områder også flyvninger eller ridning på hest eller elefant. Nogle camps har endvidere natsafari, fiskeri og landsbybesøg.


Indkvartering og standard, Blixen Platinum 5*
Sanctuary Chiefs Camp, er en af de bedste camps både med hensyn til komfort og beliggenhed. Se mere her

Sanctuary Baines Camp, er intim og luksuriøs med kun 5 teltsuiter på pæle. Her kan man også vandre med elefanter. Se mere her

Vumbura Plains Camp, Unik designet og i et område hvor stort set alle slags dyr i Okavango optræder. Se mere her

Guide
Engelsktalende ekspertguider

Afrejsedatoer
Vi har afrejse hver dag fra Danmark

Børn på rejsen
Børn fra 12 år og opefter er velkomne.
Turen kort
3 nætter Moremi Game Reserve (Okavango) Botswana
2 nætter Østlige Okavango Delta Botswana
2 nætter Nordlige Okavango Delta Botswana

Dag 1
Afrejse Danmark

Der er flyvning til Maun via Johannesborg.


Dag 2
Moremi Reservatet

På den største ø i deltaet Chief´s Island, ligger den eksklusive Chief´s Camp i hesteskoform direkte ud til et dyrerigt vandområde. Der er kun 25 minutters flyvning fra Maun og ti minutters kørsel fra landingsbanen til campen på hvilket tidspunkt man utvivlsomt allerede har set dyr fra flyet og på vej til campen – safarien er i gang. Her er safari både til vands og til lands og området har ”Big5” og er det eneste sted i Botswana man kan se næsehorn. Området går desuden for at være det bedste sted i Afrika at se rovdyr og ud over de mere kendte som løve, leopard og gepard er her en af de bedste bestande af de sjældne vilde hunde.

Overnatning: Sanctuary Chief´s Camp
Måltider: Helpension



Dag 3
Moremi

Safari aktiviteterne følger dyrenes rytme så man oftest stater tidligt holder ”siesta” midt på dagen og er så ude igen hen på eftermiddagen indtil det bliver mørkt. Det er dog op til gæsterne hvad og hvornår man ønsker f.eks. at køre eller sejle.
Nogle gange er der så megen aktivitet ved campen at man kan have lyst at blive der lidt længere, ligesom spa og pool kan være tiltrækkende. Det kan være begrænset hvor meget man kan sejle i sommermånederne omkring januar-februar, så det kan i disse perioder være bedst at gøre det i en af de næste camps på denne tur.

Overnatning: Sanctuary Chief´s Camp
Måltider: Helpension


Dag 4
Moremi

BaYei stammen bliver også kaldt ”flodernes buskmænd” og bruger stadig den traditionelle udhulede træstamme ”mokoro” som også bliver brugt til gæsterne – nogle gange dog lavet af glasfiber. Det er en magisk oplevelse at glide gennem det klare stille vand og kunne betragte elefanter, antiloper og meget andet på nærmeste hold uden at de er påvirkede af vort nærvær.
Om aftenen er der lejrbål og en drink under stjerne akkompagneret af nattes mange spændende lyde er svært at slå.

Overnatning: Sanctuary Chief´s Camp
Måltider: Helpension


Dag 5
Østlige Okavango delta

Der er tid til endnu en aktivitet eller bare afslapning inden en kortere flyvetur tager os til det næste skønne sted. Baines Camp er opkaldt efter den kendte opdagelsesrejsende og kunstner Thomas Bains der bl.a. rejste med David Livingstone gennem disse områder. Campen består af kun 5 luksus-suiter som alle har udsigt til Boro floden. En populær attraktion er himmelsengene der kan trækkes ud på dækket foran på den platform hvor ens telt står, så man kan sove under stjernerne.

Overnatning: Sanctuary Bains Camp
Måltider: Helpension

Dag 6
Østlige Okavango delta

Campen ligger i et privat reservat der grænser op til det store statslige Moremi reservat. Det betyder at man ud over de sæsonafhængige kørsels og sejlaktiviteter kan vandre og køre natsafari og som noget specielt for denne camp at man kan vandre med elefanter der er opfostret i et rehabiliteringscenter (book i god tid) Her er ikke helt de dyremængder der er de to andre steder på turen, men her så nogle aktivitetsmuligheder der ikke er de andre steder bl.a. også helikopterflyvning.
En anderledes og spændende mulighed er aftensafari hvor man kører lidt senere ud og kører et par timer i mørket for at se de nataktive dyr, heriblandt katte som løver og leoparder. Men også en lang række andre dyr er kun fremme om natten som de store hulepindsvin, kamæleoner og fugle som ugler og natteravne.

Overnatning: Sanctuary Bains Camp
Måltider: Helpension


Dag 7
Øvre Okavango delta

Måske ligger man under stjernerne og bliver vækket af en stille morgenkoncert i form af fuglestemmer der intensiveres som dagen den gryer. Man kan vælge en yderligere aktivitet i disse paradisiske omgivelser eller afslapning i campen inden vi har en ca. 45 minutters flyvning til det øvre delta.
Vumbura Plains Camp er todelt med i alt 14 luksusværelser i et moderne Afrikansk design. Det ligger i et område der har et meget rigt dyreliv og ligesom de to foregående camps ligger det ud til et vandområde hvor mange dyr lever eller kommer for at drikke. At ligge i ens private pool med et glas champagne og se en elefant defilere forbi i sin egen verden er ikke dårligt!

Overnatning: Vumbura Plains Camp
Måltider: Helpension


Dag 8
Øvre Okavango delta

Området har en meget afvekslende vegetation som gør at stort set alle de dyr der findes i hele deltaområdet optræder her. Derudover er det fra denne camp muligt at komme på safari både til vands og lands hele året rundt. Dette er et specielt godt område for rovdyr og da der er næsten 100 km2 privat reservat til campen møder man meget sjældent andre køretøjer heller ikke uden for reservatet.
Vumbura er kendt for førsteklasses service og mad som også kan serveres i stedets ”Boma” som er en traditionel indhegning hvor levende lys, bål og traditionel dans giver en helt speciel stemning.

Overnatning: Vumbura Plains Camp
Måltider: Helpension



Dag 9
Delta - Maun

Efter de sidste aktiviteter her, er der fly tilbage til Maun hvorfra der er videre flyvning til Danmark eller yderligere arrangement.
 
Prisen inkluderer
  • Flybillet Danmark – Maun t/r med to skift undervejs
  • Lufthavnsskatter
  • Fly Maun - Chief´s Camp
  • Fly Chief´s Camp – Baines Camp
  • Fly Baines Camp – Vumbura Plains
  • Fly Vumbura Plains - Maun
  • 3 overnatninger i Sanctuary Chief´s Camp***** med helpension og ”husets” sodavand øl og vine.
  • 2 overnatninger i Sanctuary Baines Camp***** med helpension og ”husets” sodavand øl og vine.
  • 2 overnatninger i Vumbura Plains camp***** med helpension og ”husets” sodavand øl og vine.
  • Safarikørsel og sejlads ifølge program
  • Entre til reservater
  • Engelsktalende Safariguider
  • Vand i bilen under safarikørsler
  • Safarivandring
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
  • Yderligere aktiviteter som landsbybesøg, helikopterflyvning, vandring med elefanter
  • Afbestillingsforsikring – 6 % af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge (beregn ca. USD 5-15 pr. dag pr. person)
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Botswana luksus safarirejse

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

 

Botswana

Botswana er et land med store kontraster og tidløse landskaber som kan hensætte en i nærmest spirituel tilstand, hvor man får en oplevelse af at tiden står stille.

Stille flyder Okavango flodens vand hvert år efter regntiden ud i klodens største indlandsdeltas utallige kanaler og laguner. Det krystalklare vand skaber liv på ny i en tilsyneladende endeløs og harmonisk cyklus.

Kalaharis røde sand udvisker buskmandens spor, efter at han, som hans forfædre har gjort
i tusinder af år, på forunderlig vis har hjembragt bytte til sin lille familie. Nu sidder de ved bålet og snakker om hvad himlens uendeligt mange stjerner gemmer.

Løvens brøl genlyder i natten og hyænernes ”latter” giver et lille gys i den nyankomne safariturist, som har en god chance for at få brugt alle sanser. Her kommer du i kontakt med slumrende instinkter og underbeviste følelser, der fremkalder både spænding og ro. Risikoen for at det ”går i blodet” er overvældende.

Blandt hovedattraktionerne er det 17.000 km2
store Okavango Delta. Her kan man fra forskellige mindre bådtyper sejle ganske tæt på det fantastiske dyreliv, og ikke mindst en utrolig mængde af fugle – over 400 registrerede arter! Den traditionelle udhulede træstamme, ”mokoro”, er en populær mulighed, men også større både med flere faciliteter bruges. Der er naturligvis også mulighed for traditionel safarikørsel i åben safaribil, ligesom man kan vandre med en safariguide. 

Nogle af øerne i deltaet kan man flyve ud til og få en eksklusiv oplevelse, hvilket er relativt bekosteligt.
Dette afspejler Botswana generelt, da landet er lidt dyrere end de omgivende fordi man har valgt at have færre turister, der så betaler lidt mere, for at skåne naturen og miljøet.

Vejene er gode mellem byerne, men i de fleste parker er det nødvendigt at køre med firehjulstrukne køretøjer. Dette er igen et gjort bevidst, for at beholde områderne så naturlige så muligt.

Chobe nationalparken er også et enestående område, der i nord grænser op til Chobe floden og Namibia, hvor der på den tørre årstid optræder meget store mængder af dyr. Nationalparken er næsten lige så stor som Okavangodeltaet, om grænser op til mod vest. Det er en oplagt mulighed at kombinere Chobe med det nærliggende område ved Victoriavandfaldet på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia.

Kalahari-området, som dækker det meste af specielt det sydlige Botswana, har også flere spændende reservater. Det kan dog være svært tilgængelige områder, der i visse tilfælde kræver et specialarrangement. Men så kan man også få en oplevelse udover det sædvanlige, hvor røde klitter, grønne akacietræer, blå himmel og uendelige vidder er nogle af ingredienserne. Her er også et overraskende rigt dyreliv, med migration at tusinder af dyr.

De enorme Makgadikgadi og Nxai pans (saltsletter) bliver delvist omdannet til søer efter regnen, og er også et besøg værd og lettere tilgængelige end nogle af de andre parker.

For safarielskeren har landet det hele - velkommen til Botswana.

Lokal tid...

Rejsetid

17-22 timer afhængig af flyselskab og destination

Rejsen til Botswana er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med 2 mellemlandinger og flyskift i en europæisk storby, Qatar eller Dubai afhængig af flyselskabet samt Johannesborg i Sydafrika.

Okavango Delta
Et af naturens helt store underværker er det 15.000 km² store indlandsdelta Okavango, verdens største. Regn, der falder i Angolas højland, ender et halvt år senere i perioden juni - august måned ved de yderste forgreninger af deltaet som krystalklart vand. Denne evige cyklus giver endnu engang liv til et forunderligt væld af fugle, dyr og planter. De fleste steder i deltaet nås med en kort flyvning.

På flyvningen får man det bedste indtryk af det fantastiske landskabs uendeligt mange kanaler, laguner, øer og dyreveksler i alle retninger. Safarioplevelserne i deltaet er typisk til fods eller i ”mokoro”, en udhulet træstamme, hvor man glider stille gennem det klare vand, som giver mulighed for at komme utroligt tæt på dyr og fugle.

I visse camps tilbydes desuden safari i bil, samt fisketure.

Moremi Game Reserve
I det nordøstlige hjørne af deltaet ligger Moremi Game Reserve, der dækker cirka en tredjedel af Okavango. I 1960 reducerede jægere udefra stærkt mængden af det lokale vildt, og visse dyrearter blev næsten udryddet. Dette gjorde, at det lokale folk i området, Tswana-folket, fraflyttede Moremi Game Reserve for at beskytte dyrelivet og miljøet i fremtiden. Siden er området blevet udvidet flere gange, og det omfatter i dag godt 4800 km².

Dette er et usædvanligt smukt område med en af Afrikas største vildtbestande. Her kan man opleve de fleste store pattedyr; både kattedyr, de mere sjældne sabelantiloper, sitatunga og hesteantiloper, den rustrøde lechwe, og en af de største bestande af de sjældne vilde hunde. I vandløbene er der flodheste og krokodiller.

Området består af vidtstrakte skove med de karakteristiske Mopanetræer, græssavanne, marsk, søer, laguner og øer omgivet af frodig vegetation.

Chobe Nationalpark
Chobe Nationalpark er et godt 10.500 km² vildtrigt landområde i det nordligste Botswana. Det regnes for et af Afrikas fineste vildtreservater. Her findes en stor koncentration af dyr og ikke mindst fugle.

Det hører ikke til sjældenhederne at møde store flokke af elefanter, der er søgt mod Chobeflodens livgivende vand. Nogle mener at dette hjørne af Afrika har over 100.000 elefanter – Afrikas største bestand. Et af højdepunkterne ved Chobefloden er en sejltur, hvor man ud over store flokke af elefanter kan se bøfler i hundredvis, store mængder af flodheste og krokodiller, et inferno af fugle og ikke mindst en betagende solnedgang.

I den sydlige del af Chobe ligger Savuti-kanalen, der har været lidt af et mysterium. Fra i mange år at have ”slumret ” og været uden vand, er den, i perioder, igen begyndt at føre vand ud i de tørre lavtliggende områder, og herved omdanne dem til små oaser, der tiltrækker enorme mængder af dyr og fugle. Savuti er frem for alt berømt for sine løver.

Central Kalahari Game Reserve, Makgadikgadi og Nxaipan Nationalpark
Kalahari Central Game Reserve er et af verdens største fredede områder med et areal på godt 52.000 km². Området kan være svært tilgængeligt, men til trods for ørkenens ubarmhjertige tørke findes her også vildt.

De vilde kalahariløver har tilpasset sig den barske natur, ligesom kudu, klipspringer og oryx også kan ses. Det er også her nogle af de få tilbageværende buskmænd stadig jager som deres forfædre gjorde. Det er muligt at gå på opdagelse med buskmændene, hvor de fortæller om lokal kultur, overlevelses- og jagtritualer, samt deler ud af deres store viden om naturen og dyrelivet i området.

De enorme Makgadikgadi og Nxai pans (saltsletter) bliver efter regnen delvist omdannet til søer, og vandfugle, pelikaner, flamingoer og andre fugle ankommer hertil i tusindvis.

Vejret i Botswana

Botswana ligger på jordens sydlige halvkugle, derfor er årstiderne modsatte af de danske.
I regnperioden kan visse fjerntliggende camps være lukket i Botswana.

Vandstanden i Okavango deltaet afhænger ikke af den lokale regn, men af floderne i Angola. Derfor vil man have lavvande mellem november og april. I denne periode kan der være begrænset mulighed for bådsafari, men derimod er de fleste veje åbne for safari i bil.
I maj til september er der højvande i Okavango hvor man tager mere på bådsafari da mange veje vil have begrænset tilgængelighed.


Regnperiode (december-marts)
Vejret i Botswana er typisk for det sydlige Afrika, selvom nedbøren her er mindre end landene længere mod øst. Regnen i Botswana kommer i månederne december, januar, februar og marts. Nogle dage vil være tørre og solrige, mens andre vil være med tordenvejr om eftermiddagen. Man kan opleve enkelte gråvejrsdage.

Walking safaris er grundet sikkerhed sjældent muligt i den grønne periode mellem december og april, da guidernes sigtbarhed er begrænset.

Tørperiode (april-november)
Vejret i Botswana i april og maj er generelt dejligt, med klar himmel og grønt landskabet. Nattemperaturen begynder at falde i disse måneder, især i Kalahari. Ved Okavango vil temperaturerne altid være en anelse højere end resten af landet.

I juni, juli og august vil de natlige temperaturer i tørre områder være tæt på at frysepunktet, men det bliver hurtigt varmere i løbet af dagen. Det er nu "højsæson" for de fleste safariområder, da bushen er åben og dyrene samles om de tilgængelige vandkilder.

Særligt fra maj til august er det vigtigt at man har varmt tøj med til de tidlige morgener, hvor man sidder på en åben safaribil. Vanter og en hue kan også være rar at have, indtil solen begynder at varme først på formiddagen.

I september og oktober stiger temperaturerne igen. Landskabet er meget tørt, og koncentrationen af dyrene bliver mere udbredt.

Vejret i Botswana i november er vanskeligt at forudsige, da det nogle gange kan være en fortsættelse af den tørre oktober varme, mens andre gange vil den første regn komme allerede i starten af november.

Vejledende nedbør i Botswana (i millimeter)
Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
82 80 50 21 5 2 1 1 2 21 50 85

Vejledende temperature i Botswana (dag/nat)
Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
32/19 31/19 31/17 31/14 28/10 25/6 26/6 29/9 33/13 35/18 34/19 32/19
Kilde: worldweatheronline.com


Visum
Der kræves ikke visum til Botswana for danske statsborgere ved turistrejser med varighed op til 90 dage. Dog skal man være i besiddelse af en gyldig returbillet, tilstrækkeligt kapital til at dække opholdet og et pas, der minimum skal være gyldigt i 6 måneder EFTER udrejse samt indeholde tilstrækkeligt med blanke sider til stempel af visum ved ankomst.

Rejser man med børn under 18 år til Botswana kræves der særlige dokumentation alt efter om barnet rejser med begge forældre, kun den ene forældre eller ingen af de biologiske forældre.

Areal
581.730 km2

Arealmæssigt er Botswana mere end tretten gange større end Danmark, og ca. 17% af landet er udlagt til vildtreservater og naturparker.
Botswana har ikke adgang til havet, men ligger omkranset af Sydafrika, Namibia, Zambia og Zimbabwe.

Befolkning
1,7 millioner

Største delen af befolkningen ca. 50% er fra Batswana stammen. Den næst største gruppe er Bakalanga, og andre grupper er bl.a. Batawana, Bakgatla, Batlhaping, Hambukushu og Baherero.

Drikkepenge
Man er ikke forpligtet til at betale drikkepenge i Botswana, og personalet er ikke afhængig af drikkepenge, men har man været tilfreds med servicen er det meget almindeligt at man giver drikkepenge. På de forskellige lodges er der typisk en boks, hvor man afleverer drikkepenge, som så bliver fordelt imellem personalet.

På restauranter fremgår det af menukortet eller regningen om service er inkluderet; hvis ikke betaler man cirka 10%.

Hovedstad
Gaborone, 250.000 indbyggere

Påklædning
Dagtimerne er generelt lune eller meget varme om sommeren, hvor vintermånederne er mildere. Året rundt kan aftenerne og nætterne være kølige. På rejser hvor der indgår safari, starter dagene tidligt, og det er ofte køligt. Medbring her en god varm trøje og eventuelt en vindjakke samt et tørklæde til halsen - særligt i vinterhalvåret er det vigtigt at have varmt tøj med til safarien morgen og aften (en hue og et par vanter anbefales).

Påklædningen i Botswana er meget afslappet. Af fodtøj anbefaler vi, at man medbringer et par gode sko eller støvler man kan vandre i, men også et par sandaler.

Sprog
Det officielle sprog er engelsk, men nationalt taler næsten alle Setswana. Herudover er der etniske grupper, som taler deres eget sprog.

Religion
Cirka 70% af befolkningen i Botswana er kristne, 20% er agnostiske og resten tilhører traditionelle religioner eller meget små mindretal af muslimer, hinduer og jøder.

Valuta
Møntenheden I Botswana er Pula (BWP). 1 Pula er det samme som 100 Thebe. Der findes sedler I størrelserne 100, 50, 20 og 10 Pula. Af mønter findes 5, 2, 1 Pula samt 50, 25, 10 og 5 Thebe.

Sortbørsveksling i Botswana er illegalt.

Ved ind- og udrejse skal al valuta deklareres. Der er ingen restriktioner på hvor meget fremmed eller lokal valuta man må indføre, såfremt det er deklareret ved indrejse. Udførsel af lokalvaluta, er begrænset til BWP 50 og udførsel af fremmed valuta må ikke overstige det ved indrejse deklarerede beløb.

Veksling af valuta kan gøres i banker og vekselbureauer. Der er banker i alle større byer samt mindre landsbyer. I de mindre landsbyer er der dog begrænsede faciliteter, så det anbefales at man veksler penge i lufthavnen eller i en af de større byer. Ved de fleste grænseovergange er der også et vekselbureau.

Næsten alle camps og lodges accepterer, USD, Euro, britiske Pund og sydafrikanske Rand(ZAR). Hoteller, lodges og restauranter accepterer også generelt kreditkort.

Tidsforskel
Dansk sommertid: ingen tidsforskel
Dansk vintertid: + 1 time i Botswana

Vaccination
Det anbefales at blive vaccineret mod smitsom leverbetændelse, og kommer man fra et område med Gul Feber, kræves der Gul Feber vaccine. Malaria profylakse er nødvendigt.

Det er vigtigt, at du kontakter din læge, Seruminstituttet eller anden rejseklinik inden afrejse, for at råd og vejledning om vaccinationer.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Botswana luksus safarirejse

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

Sanctuary Chief's Camp

Midt i ”Afrikas rovdyrhovedstad”, langt fra alfavej i Moremi Game Reserve, ligger Chief’s Camp på sin egen ø.

Elegante safaritelte på privat ø

Midt i ”Afrikas rovdyrhovedstad”, langt fra alfavej i Moremi Game Reserve, ligger Chief’s Camp på sin egen ø. Campen er så godt integreret i landskabet, at du visse dage nærmest kan få en hel dags safarioplevelser fra verandaen; vilde hunde, leoparder, geparder, løver og alle de byttedyr de lever af, kan ofte iagttages på nært hold. Det er samtidig det eneste område i Botswana, hvor det er muligt at se de sjældne hvide næsehorn.

Campens 12 permanente luksustelte ligger i skyggen af stedsegrønne træer og er meget private.

Børn under 9 år er ikke tilladt i campen.

Klima
Den våde årstid begynder i slutningen af december og varer til begyndelsen af marts. Karakteristisk for denne sæson er varme solrige dage ofte med tordenbyger hen på eftermiddagen. Gennemsnitstemperaturen 20-38 grader.
Den tørre sæson går fra slutningen af maj til begyndelsen af oktober. I vinterperioden (juni-august) kan nattemperaturen komme helt ned på 0 grader og 26-28 grader om dagen.

Se video fra Sanctuary Chief's Camp

Vejen hertil

Campen har sin egen private landingsbane cirka 2 kilometer fra lejren. Tilgængelig med fly fra Maun (cirka 25 minutter), Kasane (1 time og 30 minutter), og andre camps.

Beliggenhed...

  • Botswana
  • Okavango
  • Okavango Moremi Central
Hvorfor bo her?
  • Okavango Delta
  • Sejl i mokoro
  • Fantastisk natur
  • Nyd vildtet fra verandaen

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
Awards og udmærkelser:

Botswana's Leading Luxury Camp, World Travel Awards - 09/2011

12 luksustelte

Alle telte har privat udsigtsdæk med hængekøje og møbler, minibar, himmelseng med moskitonet og mini-bibliotek. Badeværelset har inden- og udendørs bruser.

Værelses- og suitefaciliteter

Minibar
Balkon/terasse
Loftsvifte
Udendørs privat bad/toilet
Hårtørrer
Myggenet

Udover en restaurant med lækker mad, huser fællesområdet udendørs pool, bibliotek og en lille souvenirbutik. I højsæsonen tilbydes spabehandlinger ved poolen. De daglige aktiviteter er safari i åben Landrover og om sommeren kan du blive sejlet på safari i en traditionel ”mokoro”-kano.

Safari: Tidlig morgen og sidst på eftermiddagen køres safari i åbne 4x4 safaribiler med professionelle guider.

Mokoro safari: Sanctuary Chief's Camp tilbyder safari i "mokoro" (en udgravet træstamme/kano), hvor man glider stille gennem det klare vand, som giver mulighed for at komme utrolig tæt på dyr og fugle.

Helikopterflyvning: Oplev Okavango Delta'et med helikopter. Enestående oplevelse at se i fugleperspektiv. Plads til 6 personer. (mod merpris)

Restaurant(er)
Swimmingpool
Lounge/bar
Souvenirbutik
Safari - i åbne 4x4
Safari - walking safari tilbydes
Safari - i mokoros (udskåret træstamme/kano)
Icon 1

Sanctuary Baines Camp

Denne intime luksuscamp ligger ved flodbred under skyggefulde træer i et privat reservat i Okavango deltaet. Her er kun fem suiter, så følelsen af at have Okavango deltaet for sig selv...

Velegnet til par
Velegnet til par

Romantisk camp i Okavango deltaet

Denne intime luksuscamp ligger ved flodbred under skyggefulde træer i et privat reservat i Okavango deltaet. Her er kun fem suiter, så følelsen af at have Okavango deltaet for sig selv, er nærliggende, når du sidder på din private terrasse og nyder solnedgangen og kigger på de vilde dyr, der drikker ved floden.
Da campen ligger i et privat reservat, er her mulighed for natsafari, noget som ikke er muligt i offentlige vildtreservater. Her kan du opleve nataktive dyr, som ikke viser sig om dagen, eller måske en løve på jagt?

Klima
Den våde årstid begynder normalt i slutningen af december og varer til begyndelse af marts måned. Gennemsnitlige dagstemperaturer fra 20-38 grader.

Den tørre sæson går normalt fra slutningen af maj til begyndelsen af oktober. Denne periode er gunstig for nyfødte pattedyr, blomster og sjældne fuglearter.

I vinterperioden fra juni til august kan nattemperaturen komme helt ned på 0 grader.

Vejen hertil

Campen har egen privat airstrip beliggende ca. 50 minutter fra campen. Tilgængelig med fly fra Maun (15 minutter), Kasane (1 time og 30 minutter) og andre camps i deltaet.

Baines Camp er beliggende i Okavango Deltaet i det nordlige Botswana. The Stanley koncession er den østligste i Okavango.

Beliggenhed...

  • Botswana
  • Okavango
  • Okavango Stanleys
  • Boro River
Hvorfor bo her?
  • Himmelseng på hjul!
  • Tilbring natten under stjernehimlen
  • Privat og uberørt
  • Oplev dyrene helt tæt på
  • Suiter på pæle

Lokal tid...

Vurdering:
Standard

Fællesområdet har et stort udsigtsdæk, hvor måltiderne kan indtages under åben himmel og swimmingpool med 2 skyggefulde pavilloner. Campens aktiviteter omfatter safari i ”mokoro”-kanoer, bådsafarier, natsafarier og safarier til fods.

En tilkøbsaktivitet er ”elephant interaction” med tre forældreløse og nu menneskevante afrikanske elefanter. Sammen med safariranger går du tur med elefanterne,får lov til røre ved dem og lærer stort set alt om elefanter.

Værelses- og suitefaciliteter

Minibar
Balkon/terasse
Loftsvifte
Hårtørrer
Myggenet
Sikkerhedsboks

5 suiter på pæle – alle med privat terrasse og en himmelseng på hjul – hvilket betyder at den kan trilles ud på terrassen, så natten kan tilbringes under stjernehimlen i total komfort. Indenfor er der loftsvifte, minibar, hårtørrer og sikkerhedsboks. Badeværelset har toilet og bad.

Safari: Tidlig morgen og sidst på eftermiddagen køres safari i åbne 4x4 safaribiler med professionelle guider. Mulighed for aftensafari (sæsonafhængig).

Safari til fods: Oplev bushen til fods med professionelle og bevægnede guider.

Safari med båd: Oplev området i specielle små motorbåde tilpasset safari (afhængig af vandstanden).

Swimmingpool
Safari - i åbne 4x4
Safari - walking safari tilbydes
All Inclusive
Safari - lille båd med motor
Safari - mulighed for aftensafari
Icon 1

Vumbura Plains  

Trods omgivelserne er Vumbura Plains ikke en helt traditionel safaricamp; suiterne er bygget på hævede platforme...

Wilderness Safaris

Moderne og minimalistisk luksuscamp

Denne camp ligger i et privat reservat i den nordligste del af Okavango deltaet, der byder på safarioplevelser til lands og til vands iblandt en rig variation af landskaber og dyr.

Trods omgivelserne er Vumbura Plains ikke en helt traditionel safaricamp; suiterne er bygget på hævede platforme og er åbne på tre sider med stofgardiner mellem værelserne, som bølger i brisen og skaber illusionen af at være ombord på et skib.

Børn
Børn over 12 år er velkomne. Børn mellem 8-12 år er tilladt, hvis hele campen bookes. Børn under 8 år accepteres generelt ikke.
Vumbura Plains er en åben camp hvor vildtet kommer helt tæt på. Værelser og gangstierne er hævet over jorden og derfor ikke egnede for mindre børn.

Vejen hertil

Cirka 20 minutters kørsel fra nærmeste airstrip. Transporttiden afhænger af vildtet undervejs.

Beliggenhed...

  • Botswana
  • Okavango
  • Okavango Vumbura
Hvorfor bo her?
  • Rig på dyreliv
  • Luksus safaricamp
  • Privat mini-pool

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
 

Ønsker man at bo i bushen i standard ud over det sædvanlige er Vumbura Plains et godt valg. På grund af den høje komfort ligger stedet prismæssigt over øvrige camps i Botswana. Vi anbefaler 3 nætter.

Awards og udmærkelser:

Condé Nast Traveler - Gold List - 2011
Forbes Traveler 400 - The World's Very Best Hotel and Resorts - 2008

Campen består af to separate områder (Vumbura Plains nord og Vumbura Plains syd) hver med syv suiter og hver sine fællesområder.

Alle suiter er moderne og stilfuldt indrettet med badeværelse med inden- og udendørs bruser, terrasse med privat mini pool og ”sala” (privat udsigtspavillion). De enorme suiter er hævet op på et dæk og forbundet med gangstier.

Værelses- og suitefaciliteter

Balkon/terasse
Loftsvifte
Udendørs privat bad/toilet
Myggenet
Badekar
Privat mini pool

Restaurant, bar, lounge og udsigtsdæk med liggestole, der også kan bruges til at nyde stjernehimlen, når mørket falder på.

Takket være de varierede biotoper i reservatet, er der mulighed for at se stort set alle de forskellige dyr der findes i det frodige delta bl.a. Big 5 og de sjældne Red Lechwe og Sable antiloper. Safariaktiviteterne foregår med Landrover, til fods eller med mokoro kano. Hvis nok vand i den nærliggende kanal også safari med motorbåd.



Restaurant(er)
Lounge/bar
Souvenirbutik
Safari - i åbne 4x4
Safari - walking safari tilbydes
Safari - i mokoros (udskåret træstamme/kano)
All Inclusive
Safari - lille båd med motor
Icon 1
Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Botswana luksus safarirejse

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.