Constance Belle Mare Plage
Constance Belle Mare Plage ligger lige ud til havet på østkysten af Mauritius. Resortet er kun adskilt fra vandet af en to kilometer lang strand – en af øens bedste.
|
Et lækkert og familievenligt resort med gode muligheder for golffolket Constance Belle Mare Plage ligger lige ud til havet på østkysten af Mauritius. Resortet er kun adskilt fra vandet af en to kilometer lang strand – en af øens bedste. Resortet ligger i et tæt bevokset område, og er designet på en måde, så du føler at du har masser af luft omkring dig og er i kontakt med naturen, uanset hvor på området du opholder dig. Værelserne er indrettet i træ og marmor. Et koralrev ud for stranden skaber nærmest perfekte betingelser for dykning, snorkling og andre aktiviteter i og på vandet, og efter en lang og aktiv dag kan du slappe helt af i hotellets spa, som er baseret på orientalske energifilosofier. Udover vandsport og spa ligger to af Mauritius’ bedste golfbaner (The Legend og The Links) i tilknytning til hotellet, og som gæst får du gratis adgang til dem begge. Vejen hertil Der er cirka en times kørsel fra Mauritius Int. Airport til hotellet. |
Beliggenhed...
Lokal tid... |
|
Standard
Beliggenhed
Stranden
Service
|
Beliggende ved en af øens bedste strande. Populært hotel og generelt hurtig udsolgt. 2 nærvedliggende golfbaner. |
Værelser / suiter
92 Prestige Rooms (45 m2)
137 Junior Suites (68 m2)
6 Deluxe Suites (96 m2)
21 Villas med privat pool (375-525 m2)
Alle værelser har terrasse eller balkon, aircondition, hårtørrer, satellit-TV, gratis bredbånd og trådløst netværk, minibar, sikkerhedsboks og 24 timers roomservice. Badeværelset har bruser og badekar hver for sig samt dobbeltvask.
Værelses- og suitefaciliteter
Faciliteter
Syv restauranter og fem barer sørger for at der altid er noget at give sig til efter at solen er gået ned. Restauranterne har hver deres tema og byder på lækre retter, lige fra lokale mauritiske retter til mad fra middelhavsområdet. Der er mulighed for masser af aktiviteter både til lands og til vands, hotellet er også familievenligt. Der er en børneklub for børn mellem fire og 12 år, og hotellet kan også, mod ekstrabetaling, stille babysittere til rådighed.
Restaurant(er)
Swimmingpool
Børneklub
Spa/wellness
Laundry service
Møde- og konferencefaciliteter
Internet, trådløs
Butik
TV, fladskærm
Lounge/bar
Børnevenlig pool
Børnepasning
Skønhedssalon
Vandsportsaktiviteter
| Pris pr. person |
![]()
|
|
| Periode | Dobbelt | Enkelt |
| 08.04.13 - 27.06.13 | 13.520 | 16.650 |
| 28.06.13 - 28.07.13 | 16.040 | 19.170 |
| 29.07.13 - 15.09.13 | 13.520 | 16.650 |
| 16.09.13 - 25.10.13 | 14.500 | 19.440 |
| 26.10.13 - 31.10.13 | 19.710 | 25.010 |
| 01.11.13 - 30.11.13 | 18.080 | 25.010 |
| 01.12.13 - 14.12.13 | 15.710 | 19.440 |
| 15.12.13 - 22.12.13 | 18.230 | 21.960 |
| 23.12.13 - 30.12.13 | 31.050 | 50.730 |
| 31.12.13 - 06.01.14 | 28.530 | 48.210 |
| 07.01.14 - 15.04.14 | 17.850 | 24.460 |
| 16.04.14 - 30.04.14 | 19.440 | 24.460 |
Fra 8. april 2013 er priserne baseret på bestilling min. 60 dage før. Ved senere bestilling vil der være tillæg til de viste priser.
(de 45% er fratrukket ovenstående priser)
I Prestige Room kan der bo 2 voksne + 1 barn (3-11 år)
I Junior Suiter kan der bo 2 voksne + 2 børn (3-11 år)
Kontakt os for fordelagtige priser på børn.
Tillæg ved ophold over Jul og Nytår
ved ophold på hotellet den 24. december og 31. december kommer der obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag.
Afrejse fra Billund, Ålborg, Århus og Rønne
Der er mulighed for afrejse fra Billund, Ålborg, Århus og Rønne mod tillæg på ca. 1.500 kr. excl. taxes.
Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.
- Flybillet Kastrup - Mauritius t/r på økonomiklasse med skift undervejs
- Privat transport fra lufthavn - hotellet t/r
- 7 nætter i værelse som nævnt
- Halvpension (morgenmad og aftensmad)
- Daglig green fee til banerne The Legend eller til The Links Golf Course
- Lufthavnsskatter, brændstoftillæg og afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden, sikkerhedsfond og ansvarsrisiko
- Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
- Rejseforsikring
- Drikkevarer og måltider udover nævnte
- Drikkepenge
- Vaccinationer
De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.
Mauritius Mauritius er noget af det tætteste, du kommer paradis på jorden. Øen er omkranset af koralrev, azurblåt hav og kridhvide strande, der står i kontrast til grønne skove med gådefulde kratersøer og smukke vandfald. I millioner af år lå denne frodige vulkanø uberørt og isoleret i havet, indtil for få hundrede år siden, hvor søfarere fra Arabien, Europa, Afrika og Asien kom til. En broget flok af handlende, sørøvere og skibe skulle have forsyninger til deres videre rejse og i 1700-tallet begyndte der at dukke mere permanente bosættelser op. Nu bor der cirka 1,2 millioner indbyggere på øen. Mauritius’ meget multikulturelle befolkning lever i harmoni med hinanden. De er meget venlige og imødekommende, og som gæst mærker du hurtigt stoltheden over deres fælles og unikke kulturarv. De mange sukkerrørsplantager, frugtplantager og den store tekstilindustri har givet øen en fornuftig velstand og en god infrastruktur. Mauritius er blevet mere og mere populær som feriemål, men der er stadig tale om eksklusiv turisme uden charterpræg. Her finder du fantastiske hoteller som er bygget med respekt for naturen, hvis faciliteter, service og mad er helt i top. Du får et bredt udvalg af aktiviteter på land og til vands at vælge mellem og de fleste hoteller er meget børnevenlige med gode pasnings- og aktivitetsmuligheder for de små. Velkommen til Mauritius! |
Lokal tid... Rejsetid 14-18 timer afhængig af flyselskab |
Vejen hertil
Rejsen til Mauritius er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med mellemlanding og flyskift i en europæisk storby, Qatar eller Dubai afhængig af flyselskabet. Flyvetiden er ca. 12-14 timer afhængig af ruten.
Til Mauritius benytter vi oftest flyselskaberne Emirates, Air Mauritius, Air France, British Airways og Qatar Airways.
Ved rejser med Blixen Tours venter en repræsentant i lufthavnen på Mauritius for at guide dig videre til den ventende transport til hotellet. Bemærk i vore priser er transporten fra lufthavn til hotellet tur/retur altid inkludret med mindre andet er nævnt.
Områder
Nord, syd, øst og vest?
På nordkysten er koncentrationen af hoteller størst omkring Grand Baie, hvor der også ligger en del restauranter, caféer, butikker og øens eneste natteliv. Den nordvestlige kystlinie er rig på små idylliske laguner og smukke koralstrande, som Trou aux Biches, Pointe aux Piment og Pereybére. Især i perioden maj - oktober er denne del af øen godt beskyttet mod sydøstenvinden.
Sydkysten er måske den smukkeste med bjergrigt terræn, floder, skove og barske kyststrækninger afbrudt af hyggelige laguner med kridhvide strande og stille vand. Lidt køligere i denne del fra maj - oktober, når der er sydøstenvind, men gode forhold for surfere. En del nye hoteller er skudt op i dette område de senere år.
Billedsmukke strande og krystalklart vand findes på østkysten. Værd at nævne er øen Ile aux Cerf og området omkring Belle Mare. Bor man i området kan et besøg på det lokale og farverige søndagsmarked i byen Flacq anbefales. I de varme måneder kan brisen fra havet være dejlig nedkølende, mens det fra juni - oktober kan være lidt køligere end andre steder på øen.
Vestkysten har generelt det varmeste vejr og mindst nedbør med et tørt klima. De frodige bjergtoppe danner en billedsmuk baggrund til de kridhvide sandstrand og azurblå ocean.
Klima
Mauritius har et behageligt subtropisk klima og kan besøges året rundt.
Man siger, at Mauritius har to årstider, sommer og vinter.
Sommeren – december til april
Sommeren er varm med temperaturer på 25 – 30 grader. De mest regnfulde måneder er januar til marts. I virkeligheden er dette højsæson. Størstedelen af regnen falder på den centrale del af øen.
Vinteren – maj til november
Vinteren er lidt køligere med temperaturer på 20 - 25 grader. Juli og august er de køligste måneder.
Mellem januar og marts kan der forekomme cykloner med risiko for stormvejr og meget kraftig nedbør, men det hører til sjældenheden.
Klimatabel:
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
| Luft | 26 | 26 | 26 | 24 | 23 | 21 | 21 | 21 | 21 | 24 | 24 | 25 |
| Vand | 27 | 27 | 27 | 27 | 26 | 24 | 23 | 22 | 23 | 23 | 24 | 25 |
| Nedbør | 237 | 241 | 383 | 206 | 175 | 117 | 130 | 85 | 84 | 56 | 80 | 172 |
Fakta
Areal
1.865 km2
Mauritius er et tropisk paradis beliggende 2.000 km øst for det sydlige Afrika. Øen er blot 2.040 kvadratkilometer med 330 km kystline beskyttet at koralrev. Mauritius er 67 km lang og 46 km bred placeret ca. 3.000 km fra Afrikas kyst i Det Indiske Ocean.
Republikken Mauritius består af Mauritius, Rodrigues, Cargados-Garoyos øgruppen og Agalega-Øerne, som er ubeboede.
Befolkning
1,2 millioner
Befolkningen på Mauritius er af mange kulturer. Den største gruppe er af indisk oprindelse, og hinduer udgør over halvdelen af dets befolkning.
Hovedstad
Port Louis med 143.000 indbyggere.
Sprog
Det officielle sprog er engelsk, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at alle mestrer sproget lige godt. Fransk er mere udbredt, mens kreolsk er det sprog, der tales mest blandt befolkningen. Kreolsk minder meget om fransk, og er oprindeligt et fællessprog for slaverne.
Religion
Hinduer 53%
Kristne 31%
Muslimer 13%
Romersk katolske 26%
Andre religiøse minoriteter inkluderer buddhister, bahaier og Ahmadiyyaher.
Valuta
Mauritisk rupee = 100 cents
Alle førende kreditkort accepteres på de fleste hoteller og større butikker.
Tidsforskel
Dansk sommertid: + 3 timer på Mauritius
Dansk vintertid: + 4 timer på Mauritius
Aktiviteter
Mauritius er en mangfoldig ø med masser af muligheder for udflugter og aktiviteter, hvis man når at blive mæt af det krystal klare vand og kridhvide strande.
Af udflugter og aktivitetsmuligheder kan nævnes:
Snorkling og dykning
Mange andre vandsportsaktiviteter
Golfbaner i verdensklasse
Fiskeri
Vandreture
Quad biking
Mountain biking
Hesteridning
Leje af bil
Dykning med delfiner
Shopping
Sejlads
Katamaraner
Musik og dans
Botaniske haver
Sukkerrørsmuseum




























