Vejret...
VIND EN
DRØMMEREJSE!
Rejser til Botswana, Zimbabwe

Drømmen om Botswanas Vildnis  

Botswana er en af Afrikas ypperste safaridestinationer, og en mobilcampingsafari igennem Botswana’s vildnis er som at drømme sig tilbage til Karen Blixens afrikanske eventyr.

Mobilcampingsafari med drømmeseng, bad og toilet

Botswana er en af Afrikas ypperste safaridestinationer, og en mobilcampingsafari igennem Botswana’s vildnis er som at drømme sig tilbage til Karen Blixens afrikanske eventyr.

På ”Drømmen om Botswanas vildnis” kommer du helt tæt på naturen, imens du stadig nyder en vis form for komfort. Vi overnatter i mobiletelte på en opredt drømmeseng. I forlængelse af teltet er der eget bad (bush shower) og toilet (camping toilet). Hvert telt er udstyret med en olielampe på verandaen og i det udendørs ”badeværelse”. I teltet vil der være campinglygte samt håndklæder. Der opsættes et fælles spisetelt og et bål sted, som er det centrale mødested omkring morgenmaden, før og efter middagen. Imens du nyder safarien er der personale, som sørger for veltilberedte bush måltider og at campen bliver flyttet fra det ene sted til det næste sted.

Vi befinder os i et paradis for safariinteresserede, hvor bl.a. leoparder, løver, zebraer, gnuer, geparder, giraffer, elefanter, flodheste, hyæner, antiloper og et spektakulært fugleliv gør Botswana til en unik og uforglemmelig oplevelse.

Varighed

  • 14 dage / 11 nætter

Højdepunkter

  • Okavango Delta
  • Sejltur på Chobe floden
  • Camping i Botswanas vildnis
  • Safari til fods
  • Moremi Game Reserve
  • Safari i åben safaribil
  • Chobe Nationalpark
  • Savutikanalen
  • Flyvetur over Okavango Deltaet

Lokal tid...

  • Botswana:

  • Zimbabwe:

Turen kort
1 nat Permanent telt Maun (Botswana)
3 nætter Mobil telt Moremi Game Reserve og Okavango Delta (Botswana)
3 nætter Mobil telt Khwai Concession (Botswana)
3 nætter Mobil telt Chobe Nationalpark (Botswana)
1 nat Guest house Victoria Falls (Zimbabwe)

Rejsen dag for dag  

Botswana er en af Afrikas ypperste safaridestinationer, og en mobilcampingsafari igennem Botswana’s vildnis er som at drømme sig tilbage til Karen Blixens afrikanske eventyr.

Dag 1
Afrejse Danmark

Vi rejser fra Danmark via Europa til Johannesburg.

Dag 2
Maun

Efter flyskift i Johannesburg ankommer vi til safarihovedstaden Maun i Botswana. Fra lufthavnen bliver vi kørt godt 15 minutter til vores camp, hvor vi tilbringer den første nat i en permanent camp.

En overnatning i telt med morgenmad inkluderet.



Dag 3-5
Moremi Game Reserv, Okavango Delta

I dag bliver vi kørt tilbage til Maun lufthavn, og flyver godt 30 minutter med et lille charter fly til Xakanaka airstrip i Moremi Game Reserve, beliggende i den østlige del af Okavango Deltaet. Her møder vi vores engelsktalende guide, der kører os til vores lejr.

Vi tilbringer de første tre nætter i Moremi Game Reserve, der anses for et af Afrikas smukkeste safarireservater, hvor landskabet spænder vidt, fra åbne flodsletter, moser, laguner og kanaler indrammet af papyrus græs, skovområder og savanne. Som følge af de meget varierede landskaber, er området hjemsted for en mangfoldighed af dyreliv bestående af bl.a. store mængder af bøfler, elefanter, giraffer, gnuer, og safaribilledet fuldendes af løver, leoparder, geparder og vildhunde.
Safariaktiviteterne i området er i en åben firhjulstrækker samt i motorbåd. Safarien foregår typisk i de tidlige morgentimer og i de sene eftermiddagstimer hvor dyrene er mest aktive.

Tre overnatninger i mobil teltlejer. Helpension og drikkevarer inkluderet.

Dag 6-8
Khwai Concession

Vi sætter tidligt af sted mod vores næste destination Khwai, et privat område beliggende imellem Moremi og Chobe. Rejsen går mod nord og en del af vejen langs Khwai floden. Vi passerer på vejen, og stopper ved, den storslåede ”Dombo Hippo Pool”, hvor vi nyder udsigten og observerer flodhestenes narrestreger.



Khwai området byder også på eventyrlige safarioplevelser, og dyrearterne her er stort set de samme som der findes i Moremi Game Reserve. Da Khwai ikke er en nationalpark, har vi udover safarikørsel i dagstimerne også mulighed for safarikørsel efter mørkets frembrud. Efter mørkets frembrud er safarioplevelserne markant anderledes end om dagen. Om natten er der fokus på de nataktive dyr, som vi spotter ved hjælp af en projektør tilsluttet bilen.

I Khwai området skal vi også på safari til fods. En safari til fods giver os en ny vinkel på den afrikanske bush. På en safari til fods, er det mindre fokus på storvildt, og mere fokus på naturens små detaljer indenfor både flora og fauna, og særdeles fascinerende at stifte bekendtskab med.
Safariaktiviteterne i Khwai området foregår i en åben firehjulstrækker om dagen og efter mørkets frembrud samt safari til fods. Safari til fods er dog med forbehold for de lokale forhold.
Tre overnatninger i mobil teltlejer. Helpension og drikkevarer inkluderet.

Dag 9-11
Savuti, Chobe Nationalpark

Fra Khwai går rejsen mod Chobe Nationalpark, og selvom rejsen er på blot 100 km, er rejsetiden på godt 4-5 timer pga. vejenes beskaffenhed der primært er sand.



I Chobe Nationalpark opholder vi os i den del af parken som hedder Savuti, her er væsentlig færre turister til sammenligning med den nordlige del af parken. Landskabet i Savuti er ikke så fladt som det vi har oplevet i Moremi og Khwai. Her er bakkede landskaber, som er hjemsted for andre vilde dyr som bl.a. leoparder og de småklipspringere.

Udover de bakkede landskaber er her også Savuti marsken, der har lagt scene til mange afrikanske dokumentarfilm om det dramatiske dyreliv. Her finder man eksempelvis løveflokke på op mod 20 – 30 stykker! Marsken er også hjemsted forgeparder, og i perioder med regn er det ikkeudsædvanligt at observere vilde hunde.

Der køres safari i den åbne safarifirehjulstrækker idagstimerne.

Tre overnatninger i mobil teltlejer. Helpension og drikkevarer inkluderet.

Dag 12
Chobe Nationalpark - Victoria Falls

Vores safarirejse er kommet til en afslutning, og rejsen i dag fortsætter igennem Chobe Nationalpark til den nordligste del af parken.

Vi slutter en fantastisk safarirejse af med enbådcruise på Chobe floden. En bådcruise påChobe floden kan være en enestående safarioplevelse, da elefanterne ofte kommer tilflodbredden for at drikke, og her kan være tale om flokke af elefanter på op mod hundrede. Men også bøfler, løver og ikke mindst krokodiller kan ses langs flodbredden, og flodhestene ligger nærmest i klynger forskellige steder i floden.

Efter flodsafarien er den officielle del afsafarirundrejsen slut, og der er transport inkluderet til hotellet i Victoria Falls.

Ankomst i Victoria Falls sidst på eftermiddagen.

En overnatning på guest house *** i Victoria Falls med morgenmad.

Opholdet i Victoria Falls kan eventuelt forlænges og/eller byttes ud med et ophold i Livingstone, Zambia.



Dag 13
Hjemrejse

Der er denne morgen mulighed for at arrangere et besøg ved Victoria Falls vandfaldet (ikke inkluderet) inden vi bliver kørt til lufthavnen for rejsen tilbage til Danmark via Johannesburg og Europa.

Dag 14
Ankomst Danmark

Vi ankommer til Danmark i løbet af dagen.



 
Billeder
Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis Afrika, Botswana, Zimbabwe, Drømmen om Botswanas Vildnis
 
Priser
Bemærkninger
Afrejse
Afrejse flere gange hver måned. Kontakt os for mere information om rejsemuligheder.

Afrejsested
Billund eller Kastrup

Enkeltværelse
Der er mulighed for ophold i enkeltværelse/telt. Kontakt os venligst for tillægspris.

Deltagerantal
Minimum 4 deltagere. Maksimum 9 deltagere.

Muligheder
Opholdet i Victoria Falls kan eventuelt forlænges og/eller byttes ud med et ophold i Livingstone, Zambia.

Børn
Børn fra 12 år kan deltage på rejsen.

Vægt
Det er på denne rejse tilladt at medbringe 20 kg i alt inkl. håndbagage. Den rejsende kan veje op til 100 kg. Overstiges disse begrænsninger vil der være et tillæg og Blixen Tours skal oplyses herom ved bestilling af rejsen.
Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup – Johannesburg – Maun / Victoria Falls – Johannesburg - Kastrup
  • Lufthavnsskatter
  • Transport i bil Maun lufthavn – camp ved Maun
  • 1 x overnatning ved Maun i permanent telt med morgenmad
  • Transport i fly Maun – Moremi Game Reserve *
  • Safari i firehjulstrækker med engelsktalende guide
  • 9 x overnatninger på safari i mobil telt på opredt drømmeseng samt bad og toilet i forlængelse af teltet. Helpension og drikkevarer (vand, sodavand, øl, vin og gin/tonic). Service i campen i form af safarikok, der står for madlavning, samt camp assistenter. I nationalparkerne camperes på ”private” campingpladser, hvor der ikke er andre turister
  • Alle parkentreer til de nævnte parker i programmet
  • Transport i bil Kasane – guest house i Victoria Falls – Victoria Falls lufthavn
  • 1 x overnatning i Victoria Falls med morgenmad
  • Bidrag til Rejsegarantifond
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider under opholdet i Maun og Victoria Falls
  • Drikkepenge (beregn cirka USD 150-200 per person for hele rejsen)
  • Visum til Zimbabwe USD 30
  • Afrejseskat fra Zimbabwe USD 30
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

Botswana

Botswana er et land med store kontraster og tidløse landskaber som kan hensætte en i nærmest spirituel tilstand, hvor man får en oplevelse af at tiden står stille.

Stille flyder Okavango flodens vand hvert år efter regntiden ud i klodens største indlandsdeltas utallige kanaler og laguner. Det krystalklare vand skaber liv på ny i en tilsyneladende endeløs og harmonisk cyklus.

Kalaharis røde sand udvisker buskmandens spor, efter at han, som hans forfædre har gjort
i tusinder af år, på forunderlig vis har hjembragt bytte til sin lille familie. Nu sidder de ved bålet og snakker om hvad himlens uendeligt mange stjerner gemmer.

Løvens brøl genlyder i natten og hyænernes ”latter” giver et lille gys i den nyankomne safariturist, som har en god chance for at få brugt alle sanser. Her kommer du i kontakt med slumrende instinkter og underbeviste følelser, der fremkalder både spænding og ro. Risikoen for at det ”går i blodet” er overvældende.

Blandt hovedattraktionerne er det 17.000 km2
store Okavango Delta. Her kan man fra forskellige mindre bådtyper sejle ganske tæt på det fantastiske dyreliv, og ikke mindst en utrolig mængde af fugle – over 400 registrerede arter! Den traditionelle udhulede træstamme, ”mokoro”, er en populær mulighed, men også større både med flere faciliteter bruges. Der er naturligvis også mulighed for traditionel safarikørsel i åben safaribil, ligesom man kan vandre med en safariguide. 

Nogle af øerne i deltaet kan man flyve ud til og få en eksklusiv oplevelse, hvilket er relativt bekosteligt.
Dette afspejler Botswana generelt, da landet er lidt dyrere end de omgivende fordi man har valgt at have færre turister, der så betaler lidt mere, for at skåne naturen og miljøet.

Vejene er gode mellem byerne, men i de fleste parker er det nødvendigt at køre med firehjulstrukne køretøjer. Dette er igen et gjort bevidst, for at beholde områderne så naturlige så muligt.

Chobe nationalparken er også et enestående område, der i nord grænser op til Chobe floden og Namibia, hvor der på den tørre årstid optræder meget store mængder af dyr. Nationalparken er næsten lige så stor som Okavangodeltaet, om grænser op til mod vest. Det er en oplagt mulighed at kombinere Chobe med det nærliggende område ved Victoriavandfaldet på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia.

Kalahari-området, som dækker det meste af specielt det sydlige Botswana, har også flere spændende reservater. Det kan dog være svært tilgængelige områder, der i visse tilfælde kræver et specialarrangement. Men så kan man også få en oplevelse udover det sædvanlige, hvor røde klitter, grønne akacietræer, blå himmel og uendelige vidder er nogle af ingredienserne. Her er også et overraskende rigt dyreliv, med migration at tusinder af dyr.

De enorme Makgadikgadi og Nxai pans (saltsletter) bliver delvist omdannet til søer efter regnen, og er også et besøg værd og lettere tilgængelige end nogle af de andre parker.

For safarielskeren har landet det hele - velkommen til Botswana.

Lokal tid...

Rejsetid

17-22 timer afhængig af flyselskab og destination

Vejen hertil

Rejsen til Botswana er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med 2 mellemlandinger og flyskift i en europæisk storby, Qatar eller Dubai afhængig af flyselskabet samt Johannesborg i Sydafrika.

Områder & Parker

Okavango Delta
Et af naturens helt store underværker er det 15.000 km² store indlandsdelta Okavango, verdens største. Regn, der falder i Angolas højland, ender et halvt år senere i perioden juni - august måned ved de yderste forgreninger af deltaet som krystalklart vand. Denne evige cyklus giver endnu engang liv til et forunderligt væld af fugle, dyr og planter. De fleste steder i deltaet nås med en kort flyvning.

På flyvningen får man det bedste indtryk af det fantastiske landskabs uendeligt mange kanaler, laguner, øer og dyreveksler i alle retninger. Safarioplevelserne i deltaet er typisk til fods eller i ”mokoro”, en udhulet træstamme, hvor man glider stille gennem det klare vand, som giver mulighed for at komme utroligt tæt på dyr og fugle.

I visse camps tilbydes desuden safari i bil, samt fisketure.

Moremi Game Reserve
I det nordøstlige hjørne af deltaet ligger Moremi Game Reserve, der dækker cirka en tredjedel af Okavango. I 1960 reducerede jægere udefra stærkt mængden af det lokale vildt, og visse dyrearter blev næsten udryddet. Dette gjorde, at det lokale folk i området, Tswana-folket, fraflyttede Moremi Game Reserve for at beskytte dyrelivet og miljøet i fremtiden. Siden er området blevet udvidet flere gange, og det omfatter i dag godt 4800 km².

Dette er et usædvanligt smukt område med en af Afrikas største vildtbestande. Her kan man opleve de fleste store pattedyr; både kattedyr, de mere sjældne sabelantiloper, sitatunga og hesteantiloper, den rustrøde lechwe, og en af de største bestande af de sjældne vilde hunde. I vandløbene er der flodheste og krokodiller.

Området består af vidtstrakte skove med de karakteristiske Mopanetræer, græssavanne, marsk, søer, laguner og øer omgivet af frodig vegetation.

Chobe Nationalpark
Chobe Nationalpark er et godt 10.500 km² vildtrigt landområde i det nordligste Botswana. Det regnes for et af Afrikas fineste vildtreservater. Her findes en stor koncentration af dyr og ikke mindst fugle.

Det hører ikke til sjældenhederne at møde store flokke af elefanter, der er søgt mod Chobeflodens livgivende vand. Nogle mener at dette hjørne af Afrika har over 100.000 elefanter – Afrikas største bestand. Et af højdepunkterne ved Chobefloden er en sejltur, hvor man ud over store flokke af elefanter kan se bøfler i hundredvis, store mængder af flodheste og krokodiller, et inferno af fugle og ikke mindst en betagende solnedgang.

I den sydlige del af Chobe ligger Savuti-kanalen, der har været lidt af et mysterium. Fra i mange år at have ”slumret ” og været uden vand, er den, i perioder, igen begyndt at føre vand ud i de tørre lavtliggende områder, og herved omdanne dem til små oaser, der tiltrækker enorme mængder af dyr og fugle. Savuti er frem for alt berømt for sine løver.

Central Kalahari Game Reserve, Makgadikgadi og Nxaipan Nationalpark

Kalahari Central Game Reserve er et af verdens største fredede områder med et areal på godt 52.000 km². Området kan være svært tilgængeligt, men til trods for ørkenens ubarmhjertige tørke findes her også vildt.

De vilde kalahariløver har tilpasset sig den barske natur, ligesom kudu, klipspringer og oryx også kan ses. Det er også her nogle af de få tilbageværende buskmænd stadig jager som deres forfædre gjorde. Det er muligt at gå på opdagelse med buskmændene, hvor de fortæller om lokal kultur, overlevelses- og jagtritualer, samt deler ud af deres store viden om naturen og dyrelivet i området.

De enorme Makgadikgadi og Nxai pans (saltsletter) bliver efter regnen delvist omdannet til søer, og vandfugle, pelikaner, flamingoer og andre fugle ankommer hertil i tusindvis.

Klima

Botswana ligger på jordens sydlige halvkugle, derfor er årstiderne modsatte af de danske.

Sommeren er fra september til april, og der kan temperaturen stige op til 40 grader. Vinteren er fra maj til august og dagstemperaturne ligger omkring 20-25 grader, med meget kolde nætter helt ned til nulpunktet.

Regnsæsonen er fra januar til april. I disse måneder er landskaberne mere grønne og floderne i deltaet er fyldt op med vand. Regnen gør det lettere for dyrene at finde vand, hvorfor de spreder sig over større arealer, som gør det sværere at spotte vildtet - sammenlignet med de tørrere perioder.

I vintermånederne visner græssletterne, og man kan ofte se store flokke af elefanter, bøfler, gnuer og zebraer sammen med rovdyrene.

Fakta

Visum
Der kræves ikke visum til Botswana for danske statsborgere ved turistrejser op til 90 dage. Dog skal man være i besiddelse af en gyldig returbillet og tilstrækkelig kapital til at dække opholdet.

Areal
581.730 km2

Arealmæssigt er Botswana mere end tretten gange større end Danmark, og ca. 17% af landet er udlagt til vildtreservater og naturparker.
Botswana har ikke adgang til havet, men ligger omkranset af Sydafrika, Namibia, Zambia og Zimbabwe.

Befolkning
1,7 millioner

Største delen af befolkningen ca. 50% er fra Batswana stammen. Den næst største gruppe er Bakalanga, og andre grupper er bl.a. Batawana, Bakgatla, Batlhaping, Hambukushu og Baherero.

Hovedstad
Gaborone, 250.000 indbyggere

Sprog
Det officielle sprog er engelsk, men nationalt taler næsten alle Setswana. Herudover er der etniske grupper, som taler deres eget sprog.

Religion
Kristne 50%
Stamme religioner 50%

Valuta
1 Pula = 100 thebe

Tidsforskel
Dansk sommertid: ingen tidsforskel
Dansk vintertid: + 1 time i Botswana

Vaccination
Det anbefales at blive vaccineret mod smitsom leverbetændelse, og kommer man fra et område med Gul Feber, kræves der Gul Feber vaccine. Malaria profylakse er nødvendigt.

Det er vigtigt, at du kontakter din læge, Seruminstituttet eller anden rejseklinik inden afrejse, for at råd og vejledning om vaccinationer.

Oplev Big 5 i Malilangwe Nationalpark, flyv i helikopter over verdens mest spektakulære vandfald, Victoria Falls og afslut med solnedgangscruise på Zambezi floden. Zimbabwe er et fantastisk smukt land, som er en rejse værd i sig selv men også nemt kan kombineres med ophold i Sydafrika og Botswana.

Lokal tid...

Rejsetid

Områder & parker

Zimbabwe er et fantastisk smukt land med sublime og alsidige safarioplevelser samt en utrolig venlig lokalbefolkning. Den engang blomstrende turisme har desværre stadig meget trange kår i store dele af landet, bortset fra området omkring Victoria Falls. Det på grund af politiske uroligheder og et mangeårigt diktatorisk lederskab med ødelæggelse af landets værdier og turisme.

Zimbabwe er primært for den entusiastiske safarigæst, og kan opleves med færre turister og til attraktive priser, hvad enten det er på en selvstændig rejse eller i kombination med nabolandene Sydafrika, Zambia og Botswana.

Victoria Falls
Victoria vandfaldene er på verdensnaturarvsliste.

Byen Victoria Falls er Afrikas adventure hovedstad med aktiviteter som verdens vildeste river rafting og bungyjump over Zambezi floden.

Heldigvis er der også andre og mere fredelige aktiviteter som vandreture ved Victoria-vandfaldene, helikopterture over vandfaldet, safari på elefantryg samt kano- og solnedgangs bådcruise på Zambezi floden.

Mana Pools
Området er på verdens naturarvsliste og velegnet til safari til fods og kanosafari.

Hwange Nationalpark
Zimbabwes største safariområde og hjemsted for Big 5.

Klima

Maj til august er de mere kølige vintermåneder i Zimbabwe. Fra august til medio november er det sommer og særligt fra oktober til medio november kommer temperaturen op omring 40 grader. Kan du holde varmen ud, venter særdeles gode safarioplevelser, når vildtet søger mod floder og vandhuller i Hwange.

I perioden fra medio november til ultimo april er det regnsæson, og mange camps lukker i disse måneder.

Safari i Zimbabwe er bedst i den tørre periode fra maj til og med oktober. Regnsæsonen er bedst for fugleinteresserede.