Indhent tilbud
Bliv ringet op
Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
(Man. d. 18. dec. åbner vi kl. 12) Mandag-torsdag fra kl. 9-17 og fredag 9-16

Eksklusiv safarirejse og barfodsluksus i Mozambique

11 dage / 9 nætter, pris fra 80.895,-
Lande
SYDAFRIKA, MOZAMBIQUE
Områder
Kryger Parken - Singita Reservatet, Bazaruto nationalparken Mocambique
Varighed
11 dage / 9 nætter
Safaritype
All Inclusive safari, Blixen Platinum, Fly-in safari, Safari og badeferie, Luksus safari
Indkvartering
Hotel, Lodge
Transportmidler
Firehjulstrækker
Eksklusiv safarirejse og barfodsluksus i Mozambique

Sydafrikas nok bedste safariområde kombineret med uspoleret tropeparadis beliggende i en marine Nationalpark

  • En af verdens bedste safari lodges
  • Sydafrikas nok bedste safariområde
  • Big-5 safari i privat reservat
  • Top guider
  • Skønt luksus resort
  • Unikt uspoleret kystområde
  • Madoplevelser i særklasse
  • Mange vandsportsmuligheder

Sydafrikas nok bedste safariområde og uspoleret tropeparadis i en marine Nationalpark

Singita reservatet indgår i ”Greater Kryger” som består af en række reservater grænsende op til Kryger Nationalpark, der igen er forbundet med Gonarezhou Nationalparken i alt et område næsten så stort som Danmark. Singita Bolders lodge ligger ved Sand floden og dette område er det vildtrigeste i hele dette økosystem.

Fra Krygerområdet er der en god times flyvning til Mosambique´s fortryllende kyst hvor drømmen om det ultimative kystparadis opfyldes. Kilometervis af helt uspolerede strande ved et turkisblåt hav omfavner en og resten af verden forsvinder som dug for solen.


Safari, transport og køretøj
I reservatet køres i specialbyggede åbne safarikøretøjer.

Indkvartering og standard
Det ypperligste Sydafrika og Mosambique kan byde på, Blixen Platin Standard.

Guide
Nogle af Sydafrikas bedste engelsktalende Safariguider

Gruppestørrelse
Garanteret afrejse ved min. 2 personer.

Afrejsedatoer
Fleksible afrejsedatoer året rundt. Alle rejser skræddersyes efter jeres specifikke ønsker.

Børn på rejsen
Børn i alle aldre er meget velkomne og der er mulighed for børnepasning ligesom der arrangeres en lang række aktiviteter for børn



Turen kort
3 nætter Singita Boulders Lodge Singita Boulders Lodge
6 nætter Azura Benguerra Azura

Dag 1
Afrejse Danmark

Så kom dagen endelig hvor vi skal afsted.


Dag 2
Johannesburg – Singita reservatet

Vi ankommer om morgenen til Johannesburg og flyver men en charter videre til Krygerområdet. Vores dygtige guider står klar til at køre os til den skønne Lodge hvor der er Safarikørsel undervejs. En dejlig frokost venter og senere på dagen er der safarikørsel hvor der er god chancer for at få tager hul på Big5, men også masser af andre spændende dyr, i dette naturens overflødighedshorn.

Singita Bolders Lodge

Sydafrika har nok Afrikas dygtigste guider og her har vi med de bedste af de bedste at gøre – både når det gælder om at finde de mest spændende oplevelser og formidlingen af dem – alt under hensyntagen til gæsternes ønsker. Lejrbål udsøgt mad og gode historier venter i lodgen.

Måltider: All Inclusive
Indkvartering: Singita Bolders Lodge


Dag 3-4
Singita Reservatet

Naturen lyde skifter fra natholdet til dagholdet og ved Sand-floden er der fra morgenstunden aktivitet blandt store og små. Årstiden afgør hvornår man normalt starter dagen, men den typiske rytme vil være at få lidt Kaffe/The og snaks inden morgensafarien og så morgenmad når man er tilbage igen.

Singita Bolders Lodge

Dette økosystem har det største antal pattedyr i verden og selvom det er de store der tiltrækker sig mest opmærksomhed er der masser af andre fantastiske dimensioner overalt. Her er også omkring 500 fuglearter som der bliver kigget nærmere på efter ønske. Det kan bl.a. være på vandresafari hvor man naturligvis vægter al fauna og flora, men I større omfang har mulighed for at komme helt tæt på og bruge alle sanser.

Singita Bolders Lodge

Der kan også arrangeres ”natsafari” hvor man kører efter mørkets frembrud og en hel ny verden åbenbarer sig i projektørlyset. Kattene er nogle af dem der jager mest om natten, men også dyr som hulepinsvin, nataber, kameleoner og fugle som ugler og natravne, er for bare at nævne nogle få, blandt dem der er mest aktive her. Som noget specielt kan man også prøve at tage med de dygtige guider og rangere på mountainbike safari. Dette er stedet for den ultimative safari.

Singita Bolders Lodge

Måltider: All Inclusive
Indkvartering: Singita Bolders Lodge



Dag 5
Kruger – Azura Benguerra

Der er tid til en morgensafari før flyet med middagstid tager med fly til Mozambique´s vidunderlige kyst. Vi lander på fastlandet i Vilanculos hvor en helikopter venter på at tage os det sidste stykke ud til vort ø-paradis i form af Azura Benguerra. Her vil man blive forkælet med egen luksus villa med butler, fantastisk mad, massage og andre spa muligheder. Her er sejlads med traditionel ”Dhow” fiskeri i verdensklasse, snorkling og dykning også blandt det bedste i verden – og meget mere.

Måltider: All Inclusive
Indkvartering: Infinity Beach Villa

Azura Benguerra


Dag 6-10
Azura Benguerra, Mozambique

En uges barfodsluksus i et område og i et prisvindende Øko-boutique resort i sin helt egen kategori, venter. Området er marine reservat og har et imponerende dyreliv – delfiner, havskildpadder, søkøer og hvalhajer er blandt de dyr man kan opleve, ligesom koralrev byder på noget af verdens bedste snorkling og dykning.

Azura Benguerra


Er man til fiskeri, er her fiskeri efter Marlin, Sailfisk og Tun mv. også i verdensklasse. En række vandsportsmuligheder både med og uden motor vil kunne tilfredsstille selv de mest kræsne. Ydermere er der forskellige muligheder for sejlads i traditionel Dhow.

Azura Benguerra

Resortet har 17 store Villaer med egen pool og 24timers butlerservice. Restauranten byder på alt godt fra havet samt en bred vifte af både lokalt inspireret og international mad. Ønsker man privat ”candlelight dinner” i sin egen villa eller picnic et romantisk sted på stranden kan det nemt arrangeres - intet ønske er for stort eller småt. En række spabehandlinger sørger endvidere for forkælelse og velvære.

Måltider: All Inclusive
Indkvartering: Infinity Beach Villa

Azura Benguerra


Dag 11
Azura Benguerra - Johannesburg

Ved middagstid tager helikopteren os de 10 minutters flyvning til Vilanculos på fastlandet for videre flyvning til Johannesburg og videre til Danmark.


Dag 12
Ankomst Danmark

Vi ankommer til Danmark i løbet af dagen.


 
Eksklusiv Safari og barfodsluksus i Mozambique
Pris pr. Person
Periode Dobbelt
08.01.18 - 16.12.18 80.895
Prisen inkluderer
  • Flybillet Danmark - Johannesborg
  • Fly Johannesborg – Singita Boulders Lodge
  • Fly Singita Boulders Lodge – til Vilanculos (via Nelspruit)
  • Helikopter Vilanculos – Azura Benguerra t/r (10min)
  • Fly Vilanculos – Johannesborg
  • Fly Johannesborg- Danmark
  • Alle lufthavnstransfers
  • Lufthavnsskatter
  • 3 nætter Singita Boulders lodge, All Inclusive*
  • * Alle måltider
  • * Alle drikkevarer inklusive Premium vin, spiritus og likør (men ikke fransk Champagne)
  • * To daglige safarikørsler
  • * Vandresafari
  • * Mountain bike Safari
  • * Vask
  • 6 nætter Azura Benguerra, Infinity Beach villa, All Inclusive*
  • * Alle måltider og middag på stranden
  • * Alle drikkevarer inklusive lokal øl, vin, spiritus og ”sunset-cocktail”
  • * Butler service
  • * Opfrisker nakkemassage (15 min)
  • * Wi-fi i fællesarealerne
  • * Landrovertur på øen
  • * ”Sunsetcruise” i traditionel Dhow
  • * Børneaktiviteter
  • Engelsktalende specialist chauffør/guider på hele safarien (Singita)
  • Entré og afgifter til Singita reservatet
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge, beregn ca. USD 5-15 pr. person pr. dag (til chaufførguide på safaridelen)
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Eksklusiv safarirejse og barfodsluksus i Mozambique

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

 

Sydafrika - Hele verden i ét land

Et fascinerende kludetæppe af forskellige befolknings-grupper, 11 officielle sprog og alle tænkelige og utænkelige måder at leve sit liv på.

Det er ikke så underligt, at Sydafrika kaldes regnbuenationen, for her er alle skaberværkets farver og alle muligheder for safari, storbyferie, golf, vin, kulturoplevelser og badeferie.Apartheid er afløst af Mandela og demokrati, og landet er stadig præget af store forandringer,
men her er stadig alt fra fattige townships til overdådige villaer og skyskrabere. Og her er som altid blændende hvide sandstrande, frodige regnskove, idylliske søområder, flotte majestætiske bjerge og åbne savanner.

Her lever elefanter, løver, antiloper, næsehorn, giraffer og mange slags fugle samt, længst mod syd, pingviner, hvaler og sæler.

Du keder dig ikke i Sydafrika!

 

Lokal tid...

Rejsetid

14-16 timer afhængig af flyselskab

Rejsen til Sydafrika er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med mellemlanding og flyskift i eneuropæisk storby, Qatar eller Dubai afhængig af flyselskabet. Flyvetiden er ca. 14-16 timer afhængig af ruten og destination.

Til Sydafrika benytter vi oftest flyselskaberne Emirates, South African Airways, KLM, Swiss, British Airways og Lufthansa.

Mpumalanga Provinsen
Mpumalanga betyder ”Stedet, hvor solen står op”. Her er store plantager med skove, bananer, appelsiner og citroner. Det var her, det første “goldrush” fandt sted i 1873 ved den lille by Pilgrim’s Rest. I dag har man fine veje på Panoramaruten, hvor man kan se de første guldgraverbyer, og hvor skellet mellem det omkring 2000 meter højt beliggende højland og det over 1000 meter lavere lavland er markant og spektakulært, med enorme kløfter, sprudlende vandfald og endeløse udsigter.

Her kan den aktive gæst vandre, spille golf,
nyde bjerge og se på fuglelivet.

Krüger Nationalpark
Landskabet ændrer totalt karakter, både topografisk og vegetationsmæssigt, når man kommer ud i lavlandet, hvor Sydafrikas største safariområder strækker sig over områder større end Jylland. Krügerparken er langt det største område, hvor gode veje og ”restcamps” med fine overnatningsfaciliteter gør det nemt at komme helt tæt på Afrikas storvildt.

Området, der i dag har fri adgang for dyrene til de private områder i vest og til nyoprettede parker i nabolandet Mozambique, har den største variation af pattedyr i verden.

Pilanesberg Nationalpark og Sun City Pilanesberg Nationalpark er blandt Sydafrikas største naturparker og godt befærdet med dyreliv inklusiv ”Big Five” (elefant, løve, leopard, næsehorn og bøffel). Ud over ”de fem store” er der masser af andre dyr som bl.a. geparder, flodheste og en stor bestand af forskellige antiloper. Fra Pilansberg til forlystelseskomplekset Sun City er der ikke særligt langt.

Sun City er lavet i fantasiens verden. Ud over fire turist- og luksushoteller er der et stort udbud af forlystelser for små og store. Her findes en kunstig sø med bølgeanlæg omgivet af palmer og strand. Endvidere er der casino, biograf, løbestier, golfbaner, hesteridning, squash- og tennisbaner, vandsportsaktiviteter, minigolf, butikker og et udvalg af restauranter og barer.

Madikwe - Northwestern Province
Madikwe Game Reserve er en af Sydafrikas nyere safariparker og endnu forholdsvis ukendt.

Parken ligger fire timers kørsel nordvest for Johannesburg på grænsen til Botswana. Den er Sydafrikas fjerdestørste park. Parken ligger i malariafrit område og byder på fortrinlig safari med ”Big Five”. Også de sjældne vilde hunde findes her. Et utroligt varieret landskab, fra Maricofloden i øst over akaciesavanner til de imponerende Dwarsberg Mountains i syd.

Over en periode på seks år er bestanden af vildt vokset med cirka 10.000 dyr, sat ud i det største genoprettelsesprojekt nogensinde, ”Operation Phoenix”.

KwaZulu-Natal
På et område ”kun” dobbelt så stort som Danmark, finder man majestætiske bjerge, fantastiske dyreparker, smukke strande og afrikansk, indisk og europæisk kultur i en farverig blanding.

Draknesbjergene er med sine 3.500 meter høje tinder de højeste og smukkeste i det sydlige Afrika.
Det er storslåede områder med enestående fauna, flora og krystalklar bjergluft. De nordøstligste områder er storvildtets domæne, og her findes nogle af Sydafrikas bedste safariområder.

Hluhluwe-Umfolozi Nationalpark er det største. Her blev det hvide næsehorn reddet fra total udryddelse. Ved nordkysten findes nogle af verdens mest interessante vådområder med et overvældende maritimt liv, mangrovesumpe og et overdådigt fugleliv. I havet findes verdens sydligste koralrev, som er et eldorado for dykkere.

Omkring millionbyen Durban dominerer sukkerrørsmarker, floder og fine strande.

Garden Route
Garden Route er navnet på området, der dækker en kyststrækning på godt 200 kilometer fra den historiske by Mossel Bay til den spektakulært beliggende Storms River i øst, samt området i det tørre Karoo i indlandet omkring Outdshoorn.

De parklignende landskaber, den barske kyst, store laguner, skove, bjerge og landbrugsområder er en del af landskabet, som har lagt navn til området. Langs kysten er der frodigt, med store skove og landbrugsland, der veksler mellem lagunesystemet ved Wilderness og Knysna, som er blandt perlerne på ruten. Populære aktiviteter i området er sejlads på lagunerne, kørsel med damptog, vandring langs kysten og i skove og bjerge.

Tager man gennem nogle af de maleriske pas over bjergene, sker der en forvandling til et meget mere tørt landskab, hvor strudseavl, vin- og frugtdyrkning præger landskabet. Et besøg på en strudsefarm – med væddeløb – er et hit, ligesom de fantastiske Kangogrotter åbenbarer en utrolig eventyrverden af drypsten i farver og faconer, der overgår ens vildeste fantasi.

Det vestlige Kapland
For over 500 år siden kom de første europæere til dette smukke område i deres søgen efter søvejen til Indien. Med det 1000 meter høje og flade Table Mountain som majestætisk baggrund ligger Cape Town utroligt smukt. Turen 40 km sydpå til Kap det Gode Håb, samt vinlandet mod nord og øst byder på masser af oplevelser.

Blandt Cape Towns mange attraktioner kan nævnes en tur med kabelbane til toppen af Table Mountain, The Victoria & Albert Waterfront med restauranter, butikker, underholdning, sejlture og meget mere. Der er spændende arkitektur i den multikulturelle by, en enestående botanisk have og Sydafrikas parlament og byens ældste bygning, fortet, der i dag er et af byens mange museer. På vej til Kap det Gode Håb ser man pingvin- og sælkolonier, smukke bugter, hvaler og overdådig og sjælden vegetation.

Vinlandet starter kun en halv times kørsel fra Cape Town og strækker sig derfra 50-100 km nord- og østpå ind i smukke dale, omkranset af de skønneste bjerge. De op til 300 år gamle vingårde er bygget i samme stil som de første nybyggeres. Du kan smage på spændende vine, og de gamle vinkældre vises med stolthed frem.

Den tørre vestkyst har laguner og forunderlige bjerge, og langs sydkysten omkring Hermanus kommer hvalerne helt ind til kysten. For de modige er der mulighed for at blive sænket ned i et bur og dykke med den store hvide haj!

Sydafrikas vejr


Sydafrika ligger på jordens sydlige halvkugle, så det er sommer i Sydafrika, når det er vinter i Danmark og omvendt. Klimaet er mildt med mange solskinstimer, men der er stor variation i regnbuelandet.

Cape Town, en del af vestkysten og kystområdet ved Garden Route har Middelhavsklima og får det meste af sin nedbør fra april til oktober. Resten af landet er subtropisk og får størstedelen af regnen fra oktober til april.

Den varme havstrøm fra Mozambique giver et fugtigt og varmt vejr på østkysten, mens den kolde Benguela-strøm giver et mere tåget, men regnfattigt vejr på vestkysten. På højplateauet, blandt andet i byen Johannesburg, kan der være frost om natten i vintermånederne juni-august, men dagene er varme og solrige.

Tørperiode (maj, juni, juli, august, september og oktober)
I Sydafrika kommer der næsten aldrig regn i tørperioden og luftfugtigheden er meget lav. Dette gælder dog ikke for Western Cape provinsen (syd kysten) hvor der kan være vådt og køligt i den Sydafrikanske vinter.

I denne periode er bushen meget åben og det er lettere at se dyrene. I slutningen af perioden er der meget tørt og begrænset med fugleliv, blomster og grønne områder.
I tørperioden er der meget få insekter i Sydafrika.

Maj er slutningen på sommeren, hvor man mærker at nattemperaturerne begynder at falde.
I juni, juli og august kommer de kølige nætter som kan være ned til frysepunktet. Her er det vigtigt at have varmt tøj med til de tidlige ture i bushen. Dagtemperaturen vil være omkring 25
​​° C.
August er den mest blæsende måned i Sydafrika.

I september og oktober begynder varmen at komme tilbage og luftfugtigheden stiger. Man kan opleve enkelte tordenbyger sidst på dagen, som renser luften og giver naturen den længe ventet næring.

Regnperiode (November-april)
I denne periode er kraftige regnskyl om eftermiddagen ikke usædvanligt. Det er dog sjældent at man oplever heldagsregn.
Der vil være grønt og bushen er tæt, så man skal regne med at det i visse områder kan være sværere at få øje på dyrene. Der vil i denne periode være et rigt fugleliv og mange grønne planter og blomster.
Når den første regn kommer i november, begynder antiloperne at sætte deres kalve, og man vil kunne se mange dyreunger.

Der vil typisk komme mest regn i december, januar og februar.
Dagtemperaturen ligger på ca. 30 ​​° C og kan visse steder snige sig op omkring de 40 ​​° C .

I marts og april kan der stadig komme lidt spredt regn men normalt er det nogle solrige og klare måneder, med lav luftfugtighed, varme dage og lune nætter. Det er nogle rigtig gode måneder at besøge det sydlige Afrika, da bushen stadig er grøn men temperaturen er faldet lidt. Samtidig er det en periode hvor vi som bor i Norden, trænger til sol og varme.

Vejledende nedbør i Sydafrika (i millimeter)
Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
122 106 91 33 6 25 10 10 21 60 117 117

Vejledende temperaturer i Sydafrika (dag/nat)
Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
27/16 27/16 26/14 24/10 21/5 19/3 22/6 25/9 27/13 27/14 27/14 28/15
Kilde: worldweatheronline.com

Visum
Danske turister skal have ikke visum for at rejse ind i Sydafrika, hvis opholdet er under tre måneder. Dit pas skal være gyldigt i mindst 30 dage efter hjemrejsen, og passet skal have mindst to blanke sider ved siden af hinanden. Du skal være i besiddelse af en returbillet eller en billet til videre rejse.
Hvis du rejser alene med dit eget barn, skal du medbringe en samtykke-erklæring på engelsk fra den anden forælder. Erklæringen skal være underskrevet af det lokale politi i Danmark.

Rejser man med børn under 18 år til Sydafrika kræves der særlige dokumenter alt efter om barnet rejser med begge forældre, kun den ene forældre eller ingen af de biologiske forældre.
For rejse med børn - se tjekliste og læs mere HER

Areal
1.220.000 kvadratkilometer.

Drikkepenge
Der er i Sydafrika almindeligt at give drikkepenge. Drikkepenge gives normalt til kuffertbærere i lufthavnen og på hoteller (ca. ZAR 20 per bagage trolley), personale på restauranter og hoteller (ca. 10 % af regningens pålydende), og chauffører på rundrejser (normalt ZAR 20 per dag per person). På safari lodges betaler man ofte safariguiden/chauffør et lidt højere beløb efter safarien (ZAR 100-200 per dag). På tankstationer betaler man typisk tankpasseren ZAR 2-5.

Befolkning
Cirka 43 millioner indbyggere. Heraf cirka fem millioner i Afrikas tredjestørste by Johannesburg. Den administrative hovedstad er Pretoria, Cape Town er den parlamentariske hovedstad, og Bloemfontein er juridisk hovedstad.

Internet
De fleste hoteller og lodges tilbyder internet og wi-fi. Enten gratis eller mod betaling.

Sprog
Sydafrika har 11 officielle sprog: Engelsk, zulu, xhosa, nord- og sydsotho, swazi, tswana, ndebele, venda, tsonga og afrikaans. Engelsk tales og forstås de fleste steder i landet.

Religion
Næsten alle religioner findes i Sydafrika. Cirka 80 procent er kristne, to procent er muslimer, og 18 procent bekender sig til andre trosretninger. Der er stadig stor respekt for fortidens ånder.

Valuta
Møntenheden i Sydafrika er Sydafrikanske Rand(ZAR). 1 ZAR er det same som 100 cent. Der findes sedler i størrelserne ZAR 200, ZAR 100, ZAR 50, ZAR 20 og ZAR 10. Af mønter findes ZAR 5, ZAR 2, ZAR 1, 50 c, 20 c, 10 c, 5 c, 2 c, 1c.

Du kan betale eller veksle til rand med amerikanske dollars, Euro, engelske pund og alle førende kreditkort i Sydafrika. Benzin skal som regel betales kontant, og i mindre byer på landet kan du ikke regne med, at de tager imod andet end rand.

Betalingskort
Vi anbefaler at man på rejsen til Sydafrika medbringer et kontant beløb samt et kreditkort. Det er bedst at kontanterne er i vestlig valuta (Euro, USD eller engelske pund), da det er kun få steder i Johannesburg og Cape Town, hvor det er muligt at veksle danske kroner – og ofte til en dårlig kurs.

Kreditkort er den bedste form for betalingsmiddel i Sydafrika: Visa, American Express, Diners Club (mindre udbredt) eller MasterCard. Kreditkortene kan benyttes i de fleste restauranter, butikker, hoteller og biludlejningsfirmaer, og man slipper for at gå rundt med for mange kontanter på sig.

Med et kreditkort er det også nemt at hæve kontanter (Sydafrikanske Rand) i en af de mange pengeautomater i lufthavnen, shoppingcentre, tankstationer eller ved bankerne.

Kreditkort kan IKKE bruges som betalingsmiddel på benzinstationer - disse tager kun imod kontanter.

Tidsforskel
Dansk sommertid: Ingen tidsforskel.
Dansk vintertid: + 1 time i Sydafrika.

Vaccinationer
Der kræves ingen vaccinationer, hvis du ankommer direkte fra Europa. Men vi råder dig til at få en vaccination mod stivkrampe. Tal med din egen læge om en forebyggende malariakur en uge før afrejsen, hvis du besøger den nordøstlige del af landet.

 

Mozambique

Her er 2500 kilometer uspoleret kyst med marinereservater, der er oprettet for at beskytte nogle af verdens smukkeste koralrev, fugle og fiskeliv. Du vil også kunne være tæt på hvaler og delfiner. 

Mange års borgerkrig ødelagde desværre en del af landets dyrebestand og havde negativ indflydelse på økonomien.
Derfor udeblev turismen, men den er dog i dag vendt tilbage.

Mozambique er i hastig bedring, og infrastrukturen er under opbygning.

Se rejser til Mozambique 

 

Lokal tid...

Rejsetid

18-24 timer afhængig af flyselskab og destination

Rejser til Mozambique går typisk via Johannesborg i Sydafrika eller Nairobi i Kenya.

Herfra flyver bl.a. South African Airways, Precision Air, Kenya Airways og TAP.

Halvøen Bazaruto Archipelago byder på kilometerlange kridhvide strande med kokospalmer og azurblåt hav.
Her er eksklusive lodges med fremragende service og udsøgt mad. Især de lokale fiskeretter er i særklasse.

Dyk ved det fantastiske rev eller tag på sejltur i en traditionel Dhow. Tag også en tur ind til områdets største by, Vilanculos, hvor der er livlig handel og du kan købe kunsthåndværk til rimelige priser, se på spændende arkitektur i og nyde det lokale køkken på en af de hyggelige restauranter.
Kysten har igennem århundreder været centrum for megen handel fra Arabiske stater og Asien. I 1500-tallet blev landet koloniseret af europæerne med portugiserne i spidsen og derfor præges Mozambique af både den arabisk-afrikanske swahilikultur, den lokale afrikanske og den portugisiske kultur.

De to hovedsprog er swahili og portugisisk.

Velkommen til en enestående og idyllisk kyst.

Klima og vejr i Mozambique

Herunder finder du en beskrivelse af klimaet i Mozambique og hvornår er det bedste rejsetidspunkt til Mozambique.

Ingen kan dog forudsige vejret – slet ikke nu hvor vejret i Afrika bliver mere og mere uforudsigeligt, sandsynligvis på grund af den globale opvarmning, og vi pludseligt ser regnbyger i ørkenen og omfattende tørke, når det burde regne. Derfor giver denne beskrivelse udelukkende et generelt overblik over vejret og klimaet i Mozambique hen over året.


Mozambiques kystlinje strækker sig over næsten 2.000 km, dækker breddegrader fra omkring 11° til 27° syd og har en tropisk havstrøm, der løber fra nord til syd i hele dens længde året rundt.

På trods af at Mozambique dækker over flere breddegrader, så følger hele landet mere eller mindre den samme vejrtype, som er typisk for det sydlige Afrika. Her falder størstedelen af regnen mellem december og marts – dog varer regnen nogle få uger længere i den nordlige del end den sydlige. I denne periode kan luftfugtigheden være meget høj, hvilket kan føles ubehageligt.

Størstedelen af den nedbør, der falder i Mozambique, kommer med sydøstpassaten, og kigger man på et verdenskort, så vil man opdage, at landet faktisk ligger i læ af Madagaskar. Det giver Mozambique både en ret lav årlig mængde nedbør og samtidig en rigtig god beskyttelse mod de tropiske storme og lejlighedsvise cykloner, som bevæger sig i retning af landet i denne periode.

I april og maj stilner regnen af, solen kommer frem og luftfugtigheden falder. Det gode vejr spreder sig gradvist fra syd til nord.

Perioden fra juni til oktober er for de fleste det bedste tidspunkt at rejse til Mozambique. Som oftest er det perfekt tropisk vejr; skyfrit, masser af sol og næsten ingen regn. Men faktisk er juni, juli og august de køligste måneder i Mozambique. Så selvom dagtemperaturen nemt kommer over 30 °C, så kan du få brug for et let tæppe til om natten.


I september og oktober er det fortsat tørt. Dagtemperaturen stiger, mens det stadig bliver ret køligt om natten.

Vejret i november måned er sværere at forudsige. Selvom de fleste dage fortsat er solrige og varme, så kan det også være tidspunktet for de første regnbyger. Regnen kommer generelt tidligere i den nordlige del af landet end i den sydlige.

Klimatabel:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 30 31 29 28 27 25 24 26 27 28 28 29
Vand 26 27 27 26 25 24 23 22 23 24 25 25
Nedbør 130 125 125 53 28 20 20 13 28 48 81 97

Visum
Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover ophold. Børn, op til 18 år, kan indrejse uden eget pas, hvis de er indskrevet i forældrenes pas. Danske provisoriske pas samt EU-nødpas anerkendes. Visum for 30 dage og 1 indrejse kan opnås ved ankomsten til Maputo lufthavn og Pemba lufthavn samt ved grænseovergangene fra nabolandene.

Areal
801.000 km2

Indbyggere
20 mio.

Hovedstad og største by
Maputo

Sprog
portugisisk

Valuta
Metical (MZM)

- Alle former for vandsport
- Vandring i naturreservat
- Fugleture til vands og til lands
- Diskeri, både tæt på land og dybhavsfiskeri
- Tur til Vilanculos - farverigt bymiljø med markeder, bygninger i kolonistil og fremrangende seafood restauranter
- Sejlture til øer, delfiner, hvaler og fulge

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Eksklusiv safarirejse og barfodsluksus i Mozambique

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

Singita Boulders Lodge  

Singita Boulders ligger i det verdensberømte Sabi Sands med udsigt over Sand River. Stedet emmer af ro og autentisk afrikansk stemning, og store naturlige klippesten er smukt indlemmet i indretningen.

Relais & Chateaux
Velegnet til par
Velegnet til par
Børnevenlig
Børnevenlig

Eksklusiv lodge i Sabi Sand Private Reserve

Singita Boulders ligger i det verdensberømte Sabi Sands med udsigt over Sand River. Stedet emmer af ro og autentisk afrikansk stemning, og store naturlige klippesten er smukt indlemmet i indretningen. Overalt på lodgen er der perfekte muligheder for at observere vildtet, som i stort tal trækker til floden for at drikke.

Singita lodges hører blandt verdens bedste lodges og har vundet mange internationale priser.

Vejen hertil

Fra Johannesburg til Singita Sabi Sand 500 km eller 5,5 timer i bil.
Fra Hazyview til Singita Sabi Sand 75 km (1 time).
Fra Nelspruit til Singita Sabi Sand 150 km (1 time og 45 min.)

Fra Johannesburg afgår daglig fly.

Beliggenhed...

  • Sydafrika
  • Northeast
  • Kruger
  • Kruger Private Reserves
  • Sabi Sand A
  • Singita Reserve
  • Sabi Sand Reserve
Hvorfor bo her?
  • Overdådige suiter
  • Private pools
  • Fantastisk udsigt fra terassen

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
 
Service

Beliggende tæt på Singita Ebony, men helt adskilt. Singita Boulders er tilsvarende super luksuriøs, men i mere moderne design. Hovedområdet er bygget oven på en kæmpesten med panoramaudsigt. De overdådige suiterne har private pools, udendørs brusere og hyggelig pejs. Singita Ebony er den ægte vare. Eneste ulempe er det kan være svært at forlade værelserne for at tage på safari.

Awards og udmærkelser:

Best Hotel in the World, Best Small Hotel in the World
Best Hotel in Africa and the Middle East
US Travel + Leisure World’s Best Awards 2008

12 heraf 2 dobbelte familiesuiter.

Alle suiter har himmelseng, badeværelse med brusebad og udendørs bruseområde, privat opvarmet pool, kamin, minibar, sikkerhedsboks, aircondition, loftsventilator og lounge.

Værelses- og suitefaciliteter

Balkon/terasse
Privat pool
Udendørs privat bad/toilet
Hårtørrer
Aircondition
Sikkerhedsboks
Badekar
Turndown service
Loftsvifte
Te-/kaffe-maskine
Myggenet

Lodgens hovedområde har restaurant, bar, traditionel boma (udendørs spiseområde), lounge og stor træterrasse med udsigt over Sand River, fitnessrum, spa, bibliotek, internet og vinkælder.
Opholdet inkluderer 3 daglige måltider, drinks, kvalitetsvine, spiritus, øl/vand, 2 safarikørsler pr. dag og vasketøjsservice.

Børn i alle aldre er velkomne og der kan arrangeres børnevenlige aktiviteter som
- madlavning med kokken
- udflugter til lokale skoler
- tennis (Castleton Camp)
- trampolin (Castleton Camp)
- sjov i poolen
- wildlife shows
- spil

eller "Mini Rangers' course" som inkluderer:
- tracking af dyr
- fange sommerfugle
- frøer
- astronomi safari
- overlevelse i bushen
- info om blomsterne
- naturquiz
- ranger's test
Efter afslutning af programmet får børnene et diplom.

Restaurant(er)
Spa/wellness
Fitness center
Swimmingpool
Laundry service
Internet
TV, fladskærm
Bibliotek
Lounge/bar
Souvenirbutik
Privat swimmingpool
All Inclusive
Safari - i åbne 4x4
Safari - walking safari tilbydes
Safari - mulighed for aftensafari
Vinkælder
Icon 1 Icon 3

Azura

Øko-boutique resort på Benguerra Island. Forude venter svajende palmer, ensomme hvide sandstrande, tyrkisblåt hav og enestående snorkle- og dykkeroplevelser.

Small Luxury Hotels of the World
Velegnet til par
Velegnet til par
Dykning
Dykning
Snorkling
Snorkling

Øko-boutique resort på Benguerra Island

Azura ligger på Benguerra island – en naturskøn ø i Bazaruto Marine Nationalpark. Kystbyen Vilanculos nås med fly fra Johannesburg, hvorefter der er enten 10 minutters helikopterrejse eller 15 minutters kørsel og 30 minutters bådrejse til øen.

Forude venter svajende palmer, ensomme hvide sandstrande, tyrkisblåt hav og enestående snorkle- og dykkeroplevelser.

Azura er Mozambiques første, øko boutique resort, og det er opført af lokale håndværkere, som udelukkende ved håndkraft har skabt de 20 unikke villaer.

Vejen hertil

Fra Vilanculos internationale lufthavn flyver man med helikopter til Benguerra island. Turen tager omkring 10 minutter. Man kan dog også komme til nationalparken med båd. Her tager turen omkring 1 time.

Beliggenhed...

  • Mozambique
  • Syd
  • Bazaruto
  • Benguerra Island
Hvorfor bo her?
  • Strandparadis
  • Barfodsluksus

Lokal tid...

Vurdering:
Standard

Hotellet har 20 villaer fordelt på 6 kategorier. 3 Beach villaer, 3 Luxury Beach villaer, 10 Infinity Beach villaer, Villa Amizade, Presidential Villa og 2 Royal Beach villaer (er klar til juli) – alle på første parket til stranden.

Alle villaerne har stort badeværelse med bruser, omklædningsværelse, hårtørrer, minibar og internationale stik. Udendørs er der privat pool, åben pavillion, solterrasse, dagssenge og dobbelt udendørs bruser.

Værelses- og suitefaciliteter

Minibar
Balkon/terasse
Privat pool
Udendørs privat bad/toilet
Hårtørrer

Hotellet har spa, PADI-dykkercenter og restaurant med fokus på udsøgt seafood serveret af et venligt og serviceminded personale. Der arrangeres snorkleture, dybhavsfiskeri (et af verdens bedste steder for marlin, sailfish og tun) og Dhow sejlads. På land arrangeres private strand picnics, landsbybesøg og Landrover strandture.

Romantikken er i højsædet på øen bl.a. i form af privat strandpicnic, hvor du og din udkårne køres til en øde strand med picnickurv og tæppe. Om aftenen dækkes op til middag på stranden i lyset af sterinlys og en stjernehimmel som ikke fås bedre. Den slående stilhed og ro på øen får dig til at glemme alt om hverdagens stress og jag.

Restaurant(er)
Spa/wellness
Børnepasning
Dykkercenter
Icon 1 Icon 4 Icon 5
Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Eksklusiv safarirejse og barfodsluksus i Mozambique

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.