Rundrejse beskrivelse Et safarieventyr til kenyas klassiske safariområde

Karen Blixen Camp fly-in VIP All Inclusive safari & badeferie på Zanzibar

Karen Blixen Camp fly-in VIP All Inclusive safari & badeferie på Zanzibar

På denne safarirejse starter du i fodsporene på en af verdenshistoriens mest kendte danskere, Karen Blixen. Du bevæger dig fra området, hvor hun boede, og ser hendes farm/museum i bydelen Karen, der efter sigende er opkaldt efter hende.
 
Derefter flyver du til Karen Blixen Camp i det smukke og autentiske Mara North Conservancy, der er kendt for sin høje koncentration af vilde dyr.  
 

Sublim beliggenhed ved Maraflodens bred

 
Karen Blixen Camp har en ideel placering ved Maraflodens bugtede bred. Fra restauranten, baren og plænen ses og høres de mange flodheste ligesom der ofte ses giraffer, elefanter og antiloper, der trækker til floden for at slukke tørsten.
Her kommer man i den grad tæt på det lokale dyreliv, og hvor end du kigger hen, er Afrika helt tæt på.
Mulighed for afrejse: Hver dag, året rundt.
Rejsebeskrivelse Karen Blixen Camp fly-in safari & ø-ferie på Zanzibar Fuld beskrivelse
Ophold Lokation Indkvartering
Dag 1
Nairobi - Mara North Conservancy
Karen Blixen Camp
Telt - Luxury Canvas Tent - med dobbeltseng
Efter ankomsten til Nairobi og når indrejseformaliteterne er overstået - bliver I modtaget af vores lokale guide, som kører jer til en guidet rundvisning på Karen Blixen Farm/Museum. Her får I et indblik i Karen Blixens afrikanske liv.
 
Er der tid og lyst, går turen derefter forbi smykkeværkstedet Kazuri Beads. Et projekt, der startede tilbage i 1975 for arbejdsløse kvinder. I dag arbejder generationerne side om side, når bedstemødre, mødre og deres døtre fremstiller de smukke håndlavede keramiksmykker, som nu er vokset til være et anerkendt internationalt smykkebrand.
 
Herefter er der frokost hos Cultiva Farm (ikke inkluderet i prisen). Cultiva Farm er en såkaldt ”farm to table” restaurant, der dyrker egne grøntsager, urter og spiselige blomster og serveres sammen med nogle af Kenyas fineste økologiske produkter.
 
Nu køres I til den nærliggende Wilson Airport, hvorfra I med et mindre fly flyver til Mara North. En flyvetur på ca. 60 minutter.
 
Fra landingsbanen, hvor I mødes af jeres chauffør, køres I mod den skønne Karen Blixen Camp, som har en af de bedste placeringer ved Marafloden, her boltrer flodhestene sig, krokodiller ligger på lur, og savannens mange forskellige dyr ses drikker på modsatte bred.
 
På vej mod campen begynder jeres første safari og undervejs gør I et stop for at nyde en såkaldt sundowner på savannen. Her bliver der serveret drinks og snacks, inden I er fremme i campen.
 
Jeres første dag på safari går så småt på hæld, imens dagens oplevelser begynder at bundfælde sig, og de kommende dages aktiviteter ivrigt kalder på jer med lyde fra savannens nataktive dyr.
Overnatning
Luxury Canvas Tent, Karen Blixen Camp
Måltider
VIP All Inclusive
Dag 2
Mara North Conservancy
Karen Blixen Camp
Mulighed for at nyde frokosten ved Mara floden
Jeres første dag i Karen Blixen Camp starter tidligt, da dyrene på savannen er mest aktive om morgenen og aftenen. Efter jeres morgensafari serveres efterfølgende morgenmad på savannen – en såkaldt bush breakfast. Derfor er det også kun en meget let morgenmad der serveres inden i kører ud, som kaffe/te og en kiks.
 
De store katte er nogle af dem, der er aktive på dette tidspunkt, og der er god mulighed for at opleve alle de "typiske" dyr, som man kender fra naturdokumentarene.
 
Trænger man til forkælelse efter morgensafarien, er der denne dag inkluderet en massage i campens spa. (min.18 år)
 
Senere er der eco-walk i camp området, hvor studerende og undervisere giver jer et indblik i Karen Blixen Campens skole, hvor lokale unge har en mulighed for at uddanne sig, som de ellers ikke ville have haft. Bl.a. en kokke- og skovskole.
 
I får også et indblik i de mange andre bæredygtige tiltag f.eks. solenergi og vandbesparende løsninger, der sammen med skolerne er med til at bidrage positivt til lokalmiljøet.
 
Om eftermiddagen er der safarikørsel.
 
Aftenen står på den Oscarvindende film Mit Afrika, der handler om Karen Blixens liv i Kenya. Den fantastiske film forstærkes af nattens lyde og den utrolige stjernehimmel, der åbenbarer sig over jer. Med lejrbålets knitrende lyde og en drink i hånden fuldendes oplevelsen.
Overnatning
Luxury Canvas Tent, Karen Blixen Camp
Måltider
VIP All Inclusive
Dag 3
Mara North Conservancy
Karen Blixen Camp
Safarikørsel i åbne firehjulstrukne safaribiler
Denne dag starter også med en spændende morgensafari, hvor der desuden er inkluderet et lille besøg i en traditionel Masai landsby. En stor cirkel af tornebuske beskytter byen og indhegner de små hytter, der er bygget af grene og komøg. Der er rundvisning, stammedans og et lille marked.
 
Eftermiddagens safarikørsel byder uden tvivl på nærkontakt med masser af både store og små dyr. I Mara North Conservancy, er man privilegeret, da det kun er de lodges og camps der ligger i reservatet, der har tilladelse til at køre på safari. I oplever derved langt færre turister ligesom det også kun er tilladt få køretøjer at samles ved dyrene, hvilket står i stærk kontrast til mange andre nationalparker, hvor turistmængden er langt større.
 
Det er Masaierne, der ejer reservatet Mara North Conservancy, og reservatet grænser op til det nationale reservat Mara. At reservatet er privatejet, betyder ikke at det er hegnet ind, dyrene kan frit vandre mellem Mara North, Masai Mara, ja sågar til Serengeti i Tanzania.
 
Om aftenen er der arrangeret bush dinner – middag på savannen – omgivet af nattens lyde... Måske er I heldige og oplever et løvebrøl?
Overnatning
Luxury Canvas Tent, Karen Blixen Camp
Måltider
VIP All Inclusive
Dag 4-10
Zanzibar
Badeferie - flere muligheder
Zanzibar
I kører turens sidste safari tidligt denne morgen og herefter flyves I fra Mara North til Wilson Airport og nyder sen frokost i Karen Blixen Coffee Garden, hvorefter I først på aftenen flyver videre til krydderiøen Zanzibar. Her tilbringer I resten af jeres skønne ferie.
 
På Zanzibar venter kridhvide sandstrande, grønne palmer, azurblåt hav og ren uforfalsket afslapning.
 
Under opholdet kan der tilkøbes forskellige spændende udflugter.
 
Muligheder 6 nætter på Gold Zanzibar Beach House & Spa 5* i Deluxe Garden med halvpension
eller
mod tillæg - 6 nætter på Baraza Resort & Spa 5* i 2-Bedroom Villa, Garden View med All Inclusive
Overnatning
6 nætter, Badeferie - flere muligheder
Måltider
VIP All Inclusive
Se alle rejsebreve fra Blixen Tours' gæster
IndkvarteringKenya og Zanzibar

Gold Zanzibar Beach House and Spa

Bo på en af Zanzibars bedste strande

Baraza Resort and Spa

Luksusferie a la sultan

INDIKATIONSPRISER Karen Blixen Camp fly-in safari & ø-ferie på Zanzibar
Pris per person (ved to voksne i delt dobbeltværelse)
3 NÆTTER KAREN BLIXEN CAMP & 6 NÆTTER GOLD ZANZIBAR
Periode
Voksen
04.03.24 - 07.04.24
34.995
08.04.24 - 10.04.24
33.795
11.04.24 - 25.06.24
34.195
26.06.24 - 30.06.24
36.395
01.07.24 - 24.07.24
38.695
25.07.24 - 31.07.24
37.695
01.08.24 - 31.08.24
39.795
01.09.24 - 11.10.24
36.395
12.10.24 - 16.10.24
35.395
17.10.24 - 09.12.24
36.395
10.12.24 - 21.12.24
35.395
22.12.24 - 25.12.24
36.395
De angivne fra priser på Gold Zanzibar er ved bestilling senest 60 dage før afrejse. Senere bestilling kan betyde højere priser. 
3 NÆTTER KAREN BLIXEN CAMP & 6 NÆTTER BARAZA RESORT
Periode
Voksen
16.03.24 - 10.04.24
39.695
11.04.24 - 15.06.24
40.095
16.06.24 - 25.06.24
46.095
26.06.24 - 30.06.24
48.295
01.07.24 - 24.07.24
53.795
25.07.24 - 31.08.24
52.695
01.09.24 - 11.10.24
45.995
12.10.24 - 16.10.24
44.995
17.10.24 - 31.10.24
45.995
01.11.24 - 09.12.24
39.995
10.12.24 - 19.12.24
38.995
20.12.24 - 21.12.24
59.295
22.12.24 - 30.12.24
60.295
Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.
 
Højtider — perioder over jul, nytår & påske
Disse er de mest efterspurgte rejseperioder i løbet af året, hvorfor flypriser og værelsespriser er væsentligt højere i denne periode. Der kan desuden være obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag. Kontakt os for tilbud.
Aktuelt
Kontakt os for priser for børn under 12 år.
Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup - Nairobi - Zanzibar - Kastrup, med skift undervejs
  • Lufthavnsskatter
  • Transport Nairobi ifølge program
  • Udflugt i Nairobi inklusiv besøg på Karen Blixen Farm/Museum
  • Fly Wilson - Mara North Conservancy t/r
  • Frokost Karen Blixen Coffee Garden & Cottages før afrejse til Zanzibar 
  • 3 x overnatninger på safari i Karen Blixen Camp **** 
    • Inkl. Blixen Tours VIP All Inclusive* (se nedenfor)
  • Safarikørsel ifølge program med engelsktalende safariguide
  • Transport Zanzibar lufthavn - hotel t/r
  • 6 x overnatninger på Zanzibar — vælg mellem:
    • Inkluderet i fra-prisen — Gold Zanzibar ***** i deluxe garden med halvpension
    • Mod tillæg — Baraza Resort & Spa ***** i 2 Bedroom Villa, Garden View med All Inclusive*(se nedenfor)
    • Der findes andre alternativer ved Kenyakysten — hør os om muligheder
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
  • Frokost i Nairobi på udflugtsdagen 
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge (på safaridelen, beregn ca. USD 15-30 pr. dag pr. person)
  • Visum til Zanzibar (USD 50)
  • ETA for indrejse til Kenya (USD 34)
  • Turistskat på Zanzibar (USD 5 (per 1/7-23) per person per overnatning - betales direkte til hotellet ved check ud)
  • Vaccinationer
Forbehold
De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for valutakursændringer samt udsolgte hoteller og fly.
 
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.
KAREN BLIXEN CAMP

Blixen Tours VIP All Inclusive

Inkluderet ved 3-5 nætters ophold i Karen Blixen Camp:
 
MAD OG DRIKKE
  • Helpension
  • Udvalgte drikkevarer, kaffe/te, sodavand/juice, husets øl & vin
  • 1 x Bushbreakfast
  • 1 x Bushdinner
  • 1 x Sundowner
WELLNESS
  • 1 x massage (for voksne fra 18 år)
 
ANDET
  • 1 x Filmaften
  • Besøg i Masailandsby
 
——————
 
Inkluderet ved 6+ nætters ophold i Karen Blixen Camp:
 
MAD OG DRIKKE
  • Helpension
  • Udvalgte drikkevarer, kaffe/te, sodavand/juice, husets øl & vin
  • 1 x Bushbreakfast
  • 1 x Bushdinner
  • 1 x Sundowner
 
WELLNESS
  • 2 x massage (for voksne fra 18 år)
 
ANDET
  • 1 x Filmaften
  • Besøg i Masailandsby
  • Besøg på skole
  • Ranger – foredrag

BARAZA RESORT AND SPA

All Inclusive

Følgende er inkluderet i All Incluisve på Baraza Resort & Spa: 
 
MAD OG DRIKKE
  • Morgenmad
  • Frokostbuffet
  • Eftermiddagste
  • Aftensmad (skiftevis buffet og á la carte)
  • Drikkevarer serveret på hotellets restaurant/bar som vand, sodavand, juice, kaffe (ikke cappuccino og espresso), te, udvalg af vine, øl og et udvalg af lokal spiritus.
  • 1 flaske vin på værelset ved ankomst
  • En aften med sundowner drinks serveret på værelset
 
VANDSPORT
  • 10 % rabat på dykkerkurser
 
KULTUR
  • 1 x Swahili Experience