Indhent tilbud
Bliv ringet op
Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag fra kl. 9-17 og fredag 9-16

2 øer på samme rejse - Ø-hop på Maldiverne

10 dage / 7 nætter, pris fra 23.595,-
Lande
MALDIVERNE
Varighed
10 dage / 7 nætter
2 øer på samme rejse - Ø-hop på Maldiverne

Oplev to fantastiske og vidt forskellige øer på samme rejse.

Rejsen starter med 4 nætter på den lidt større og frodige ø - Kuramathi Island (4*) , hvorefter i sejles med speedbåd til den lille intime og eksklusive Kandolhu Island (5*) med kun 30 villaer i alt, hvor I skal tilbringe 3 nætter.

  • Lille og eksklusiv ø
  • Større og frodig ø
  • 4 og 5 stjernet resort
  • Sublim snorkling

Ø-hop på Maldiverne

Maldiverne er virkelig et paradis. De små koraløer med kridhvide sandstrande, der er overstrøet med palmetræer, lyser op, som små skinnende perler i det turkisblå vand, når du nærmer dig øgruppen med vandflyveren. Fra det øjeblik du sætter dine fødder i det pudderbløde sand, vil du mærke den fantastiske ro og stilhed, som kendetegner øerne og tiden vil stå stille, mens du suger alle indtryk til dig – den lette brise, der får palmebladende til at svaje, bølger der ruller blidt op på stranden og får de små træbåde til at vugge let og smukke fugle, der lander i grønne træer og buske med blomster i alle farver.

På hver af de 2 øer i skal bo - Kuramathi Maldives 4* & Kandolhu Maldives 5* - er der kun bygget et enkelt hotel, for at beskytte den smukke natur og dyrene og fuglene, som lever her. Så når du sidder på din terrasse og nyder udsigten, når du går ture hånd i hånd med din elskede og når du spiser udsøgte retter under stjernerne, så er du sikker på, at her altid er masser af fred, ro og privatliv.

Velkommen til Ø-hop på Maldiverne – måske det sidste paradis på jorden!


4 nætter på Kuramathi & 3 nætter på Kandolhu
Pris pr. Person
Periode Dobbelt
01.11.18 - 19.12.18 27.795
20.12.18 - 23.12.18 28.695
24.12.18 - 03.01.19 33.395
04.01.19 - 05.01.19 32.495
06.01.19 - 08.02.19 29.695
09.02.19 - 20.02.19 30.595
21.02.19 - 12.04.19 29.695
13.04.19 - 22.04.19 30.595
23.04.19 - 30.04.19 29.695
01.05.19 - 24.06.19 23.595
25.06.19 - 19.07.19 23.595
20.07.19 - 28.07.19 25.095
29.07.19 - 31.08.19 25.995
01.09.19 - 10.10.19 25.795
11.10.19 - 21.10.19 25.795
22.10.19 - 31.10.19 24.895
Bemærkninger
Basic All Inclusive på Kuramathi
På Kuramathi tilbydes Basic All Inclusive:
  • Morgenmad, frokost og aftensmad på en af 3 restauranter (anvises afhængig af villatype)
  • Drikkevarer (sodavand, juice på dåse, spiritus,cocktails, husets vin, øl fra fad, vand)
  • Minibar (sodavand og vand)
  • "Hightea" mellem kl. 15 og 17 på Island Coffee Shop eller Dhoni Bar
  • Snorkeludstyr og lån af windsurfer (undervisning mod tillæg)
  • 2 udflugter (besøg på en lokal ø og sunset cruise)
Tillæg for Basic All Inclusive er kr. 1.500,- pr. person ved 4 nætter

Ultimate Inclusions på Kandolhu kan tilkøbes for kr. 3.600,- pr. person ved 3 nætter.

Tillæg ved ophold over Jul og Nytår
Ved ophold på hotellet den 24. december og 31. december kommer der obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag.




Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.


Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup - Maldiverne t/r på økonomiklasse med skift undervejs
  • Transport Malé lufthavn - Kuramathi med vandflyver
  • Adgang til lounge ved ankomst til Malé før afrejse med vandflyver til Kuramathi
  • 4 nætter i Beach Villa på Kuramathi med helpension (morgenmad, frokost og aftensmad)
  • Transport Kuramathi - Kandolhu med speedbåd
  • 3 nætter i Jacuzzi Beach Villa på Kandolhu med morgenmad
  • Transport Kandolhu - Malé lufthavn med vandflyver
  • Lufthavnsskatter, brændstoftillæg og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden, sikkerhedsfond og ansvarsrisiko
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
2 øer på samme rejse - Ø-hop på Maldiverne

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

 

Når du nærmer dig Maldiverne fra luften, fornemmer du at være på vej til noget særligt.

Så langt øjet rækker ses små koraløer som perler i det azurblå hav. Øerne åbenbarer sig som et tropeparadis med sol, vand, varme og kridhvide strande med blidt svajende kokospalmer. Fugle i fantastiske farver glider henover det klareste hav, du kan forestille dig og et overflødighedshorn af farvestrålende fisk og planter gør Maldiverne til et af verdens bedste områder at dykke og snorkle i. Maldiverne består af cirka 1200 øer, hvoraf de 200 er beboede. Tilsammen er de på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af den 750 kilometer lange øgruppe krydser ækvator og består af 26 koraløer, der er opstået omkring vulkaner, som senere er sunket i havet. 
Der er 340.000 indbyggere på Maldiverne, hvoraf en fjerdedel bor i hovedstaden Malé. Befolkningen er overvejende af indisk afstamning og muslimer. De lever af fiskeri, bådebyggeri, lidt landbrug og ikke mindst turisme. For at komme til øerne bruges båd eller vandfly. På øerne er der som regel kun bygget et lille hotel med stor hensyntagen til naturen. De fleste steder kan du færdes barfodet, og ofte kan du gå øen rundt på mindre end en halv time. Surfing, snorkling, dykning, sejlads og fiskeri er tilgængeligt lige uden for hoteldøren. Den romantiske drøm om en afslappet ferie i pagt med naturen virkeliggøres her. 

>> Se rejser til Maldiverne

 
 
 

Lokal tid...

Rejsetid

11-17 timer afhængig af flyselskab

Rejsetid til Maldiverne - hvor lang tid tager det at flyve til Maldiverne?


Rejsen til Maldiverne er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med mellemlanding og flyskift i en europæisk storby, Qatar eller Dubai afhængig af flyselskabet. Flyvetiden er sammenlagt fra 11 timer afhængig af ruten. Den samlede rejsetid afhænger derfor af, hvor lang tid man har til at skifte fly undervejs.

Til Maldiverne benytter vi oftest flyselskaberne Emirates, Qatar Airways, Etihad, Condor, Swiss/Edelweiss og Austrian.


Transport videre til hotellet er altid inkluderet i vores rejser

Ved rejser til Maldiverne med Blixen Tours har vi altid inkluderet transport fra lufthavn i Malé til hotellet tur/retur. Enten med båd eller vandflyver og til de sydligst liggende øer indenrigsfly og båd.

Maldiverne består af cirka 1.200 øer, der er samlet i 26 større klynger af øer - nærmere betegnet atoller - som er opstået omkring vulkaner og senere er sunket i havet. Kun cirka 200 af øerne er fast beboede.

Øerne er tilsammen på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af den 750 kilometer lange øgruppe krydser ækvator og højeste punkt er blot 1,5 meter over havets overflade. Mange atoller ses kun som turkise aftegninger under havoverfladen. En naturoplevelse i sig selv at betragte fra en vandflyver og en ekstra dimension til rejsen til Maldiverne.

Hver atolgruppe på Maldiverne har et navn og sin egen administrative enhed, nærmest at sammenligne med amter.

Vejr og klima på Maldiverne


Vi bliver ofte spurgt om 'hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Maldiverne?'

Du kan besøge Maldiverne året rundt.

Maldiverne er en særdeles attraktiv rejsedestination året rundt. På grund af øgruppens beliggenhed uden for cyklonbæltet og tæt ved ækvator skinner solen de fleste dage, og dagtemperaturen ligger omkring 30 °C uanset årstiden. Nattemperaturen omkring 25-26 30 °C.


Temperaturen varierer meget lidt, og varmen er behagelig - og så er havvandet altid lunt; omkring 28 grader året rundt.

Højsæsonen på Maldiverne er fra januar til april, hvor der kommer mindst nedbør.

Den meste nedbør falder i månederne maj til december, men det er sjældent heldagsregn, da vejret er hurtigt omskifteligt - og selv når det regner er her behageligt varmt. Du kan altså forvente 7-8 solskinstimer om dagen uanset sæsonen, og derfor er Maldiverne en fantastisk helårsdestination for alle der elsker sol, sand og vand.

Klimatabel:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 30 30 31 32 31 31 30 30 30 30 30 30
Vand 27 27 28 28 28 28 28 28 28 28 27 27
Nedbør 92 22 58 108 224 162 145 189 208 228 230 198

Pas og visum
Der kræves for danske statsborgere visum til Maldiverne, som udstedes ved ankomst og gælder 30 dage. Man skal medbringe en gyldig returbillet og et pas, der som minimum skal være gyldigt 6 måneder EFTER afrejse fra Maldiverne.

Areal
298 km2. Strækker sig over 750 kilometer fra nord til syd
(dobbelt så langt som Danmark)

Befolkning
Singalesere, dravider

Styreform
Republik

Geografi
Asien, Maldiverne ligger i det Indiske ocean, ved ækvator. Landet består af cirka 1.200 koraløer, der ligger i 26 atoller. Kun 220 øer er beboede.

Hovedstad
Malé, 72.000 indbyggere

Højeste punkt
2.4 meter, unavngivet punkt på Wilingili øen i Senu, eller Addu Atollen

Indbyggertal
340.000


Priser og drikkepenge
Prisniveauet på hotellerne på Maldiverne er relativt højt (på niveau med danske priser), men kommer man ud i de lokale butikker ligger de under danske priser.

De fleste steder vil det være normalt f.eks. at give kuffertbærere 1 USD eller lignende. Det er på de fleste resorts kutyme, at man betaler ens tjener drikkepenge direkte ved opholdets afslutning.
Har man under opholdet flere tjenere, er der normalt en ”tipping box”, hvor drikkepengene kan afleveres, og de bliver derefter delt mellem personalet. Det er også normalt, at man betaler værelsespersonale/butler drikkepenge direkte.

Beløbet man betaler i drikkepenge er individuelt og afhænger af hvor tilfreds man har været med den service man har fået. En guideline er USD 10-15 om ugen. På visse restauranter er service ikke inkluderet, og i så fald står det på menukortet – det er typisk 10 %, som ligges oveni.

Påklædning
Om dagen er påklædningen afslappet. Medbring let bomulds- og badetøj samt badesko som kan beskytte mod koraller og små rokker under badning. I Malé by og på andre udflugter dækker man det meste af benene samt skuldrene.

Påklædningen på hoteller og resorts er meget afslappet, på enkelte restauranter kan der dog være dresscode. Det er ikke tilladt at bade topløs. Nøgenbadning er forbudt.

Religion
Islam er statsreligion

Sprog
Det officielle sprog på Maldiverne er Dhivehi, men engelsk er også meget udbredt.

Tidsforskel
Dansk Vintertid: + 4 Timer
Dansk Sommertid: + 3 Timer

Toldformaliteter
Maldiverne er muslimsk land, som har totalforbud mod indførsel af alkoholiske drikkevarer, ligesom det er forbudt at indføre pornografisk materiale, narkotiske stoffer og religiøse symboler.
Det er ikke tilladt at indføre fersk kød og dele af planter eller dyr. Der er strenge straffe for indførelse af narkotika, samt udførsel af hele eller dele af truede dyr og planter.

Valuta
Møntenheden på Maldiverne er Rufiyaa (Rf). Dog er USD og Euro accepteret valuta næsten alle steder. Det er ikke nødvendigt at veksle til Rufiyaa ved ankomst til Maldiverne.
Som udgangspunkt lad være at veksle til lokal valuta, da de forskellige resorts kun tager imod fremmedvaluta (f.eks. USD og Euro).

Vand
Vandet fra hanerne er kemisk behandlet og er derfor sikkert at drikke; dog kan vand på flaske købes næsten alle steder, hvis man foretrækker det.

Åbningstider
Åbningstider er normalt: Søndag – Torsdag: 7:30–14:30 i den offentlige sektor, og 9:00–17:00 i den private sektor.

Maldiverne holder weekend fredag-lørdag.

Mange af de større hoteller har mulighed for at veksle fremmed valuta. De fleste butikker og hoteller accepterer kreditkort som VISA og Eurocard.

Det lever de af
Turismen har fået stor betydning for Maldiverne, den udgør således 20% af landets nationalprodukt.

Fiskeri er blevet det næststørste erhverv, det udgør en stor del af Maldivernes eksport foruden at forsyne hjemmemarkedet. Man fisker mest efter bonito, der er i familie med tunfisk. Japan er nu den største aftager.

Største attraktion på Maldiverne er uden tvivl de kridhvide koralstrande og det krystalklare vand med fisk i alle regnbuens farver.

Maldiverne gemmer på nogle af de bedste dykker- og snorkleoplevelser i verden med tropefisk i alverdens farver, havskildpadder og fantastiske koralformationer. Øgruppen er et eftertragtet sted for dykkere og windsurfere, både begyndere og erfarne, der søger det bedste inden for begge sportsgrene.

Er man til dybhavsfiskeri hører Maldiverne også blandt de bedste steder i verden.

Snorkling og dykning
Dybhavsfiskeri
Mange former for vandsportsaktiviteter
Vandreture
Strandture
Helseklub
Hyggelige restauranter

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
2 øer på samme rejse - Ø-hop på Maldiverne

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

Kandolhu Maldives

Fantastiske snorkel muligheder på eget husrev.

Small Luxury Hotels of the World
Velegnet til par
Velegnet til par
Dykning
Dykning
Snorkling
Snorkling

Intim ø-ferie på Maldiverne - ro, afslapning og uforglemmelige snorkleoplevelser på eget husrev

Den eneste lyd, du kan høre tydeligt, er dine dybe åndedrag, som lyder hule og susende i snorklen. Alle andre lyde er dæmpede, hvilket giver dig en helt særlig fredfyldt fornemmelse. Du tager et enkelt svømmetag mere og sparker med svømmefødderne, så der lyder et lille skvulp. Du glider roligt hen over koralrevet, der er oplyst af solens stråler, der trænger ned gennem det lave vand. Små planter i danser i takt til bølgernes skvulpen, og små farverige fisk nipper til korallerne. Du kunne blive her i evigheder – bare nyde roen og den fantastiske scene, der udspiller sig omkring hotellets husrev. Men det er tid til et bad i den udendørs bruser, at hoppe i noget let tøj og så nyde en kølig cocktail i baren, mens solnedgangen eksploderer i et væld af gyldne farver. Bagefter venter et lækkert måltid friskfanget fisk og skaldyr på stranden under stjernerne med din eneste ene – og i morgen venter endnu en vidunderlig dag i paradis.

Velkommen til Kandolhu på Maldiverne!

Se video fra Kandolhu Maldives

Vejen hertil

25 minutters vandfly fra Malé lufthavn

Beliggenhed...

  • Maldiverne
  • Ari atol
Hvorfor bo her?
  • Lille intim ø
  • Fantastisk husrev
  • Villaer med god udsigt

Lokal tid...

Vurdering:
Standard

Kandolhu er en lille intim ø i Det indiske Ocean på bare 200 x 150 meter. På øen finder du det, som de selv betegner som den bedst gemte hemmelighed – nemlig 30 elegante villaer fordelt på den kridhvide sandstrand og ude over vandet. Der er 5 forskellige typer af villaer, der enten har direkte adgang til stranden eller en fantastisk udsigt over havet. Alle villaer er komfortabelt indrettet med kingsize-seng, egen vinkælder, moderne elektronisk udstyr og privat solterrasse. De tre typer af poolvillas har også egen pool, mens du i Jacuzzi Beach Villaerne kan slappe af i dit private boblebad.

Værelsestyper:
6 Jacuzzi Beach Villa 85 m²
5 Pool Villa 150 m²
8 Duplex Pool Villa 150 m²
4 Ocean Villa 80 m²
7 Ocean Pool Villa 90 m²


Værelser på Kandolhu:

Jacuzzi Beach Villa (85 m²)
Fritstående villaer som ligger på vestsiden af øen. Stort ”open-air” badeværelse med jacuzzi badekar og bruser. Der findes også en udendørs bruser i haven. Hver villa har desuden en privat veranda med solsenge, parasol & spiseområde samt aircondition, minibar, satellit TV, Wi-Fi, telefon, iPad, iPad dock, espressomaskine og sikkerhedsboks.

Pool Villa (150 m²)
Fritstående villaer med front mod øst. Her har man et lækkert soveværelse, der vender mod poolen. Stort ”open-air” badeværelse med jacuzzi badekar og bruser. Der findes også en udendørs bruser i haven. Villaen har en pool (9 m²). Hver villa har desuden en privat veranda med solsenge, parasol & spiseområde samt aircondition, minibar, satellit TV, Wi-Fi, telefon, iPad, iPad dock, espressomaskine og sikkerhedsboks.

Duplex Pool Villa (150 m²)
Disse 2-etagers villaer ligger på den vestlige side af øen. På stueetagen findes en stor veranda med spiseområde, en stor garderobe & et stort ”open-air” badeværelse med jacuzzi badekar og bruser. Der findes også en udendørs bruser i haven. På den anden terrasse findes villaens pool (18 m²) med solsenge og parasol. På overetagen er der stort soveværelse og endnu et badeværelse samt en balkon med udsigt ud over havet. Hver villa har desuden aircondition, minibar, satellit TV, Wi-Fi, telefon, iPad, iPad dock, espressomaskine og sikkerhedsboks.

Ocean Villa (80 m²)
Villaen ligger over vandet og har et stort soveværelse med udsigt ud over havet. Badeværelset vender mod lagunen og har en jacuzzi, bruser og påklædningsområde. Soldækket er privat med solsenge, parasol og trapper ned i havet. Hver villa har desuden aircondition, minibar, satellit TV, Wi-Fi, telefon, iPads, iPad dock, espressomaskine og sikkerhedsboks.

Ocean Pool Villa (90 m²)
Villaen ligger over vandet med front mod solnedgangen. Man når ud til villaen på sin egen gangbro og får et stort soveværelse og walk-in-closet.
Badeværelset er stort og åbent med bruser og badekar og åbner direkte ud til soldækket, som inkluderer solstole, parasol, trapper ned i havet og en lille pool (7 m²). Hver villa har desuden aircondition, minibar, satellit TV, Wi-Fi, telefon, iPad, iPad dock, espressomaskine og sikkerhedsboks.

Værelses- og suitefaciliteter

Aircondition
Minibar
Sikkerhedsboks
Internet, trådløs
TV, fladskærm
iPod dockingstation
Balkon/terasse
Privat pool (ikke alle vær.kat.)
Te-/kaffe-maskine
Telefon
Hårtørrer
Loftsvifte

Omkring øen er et fantastisk husrev, som byder på uforglemmelige snorkleoplevelser, og du har nem adgang til det fra stranden eller din watervilla. Du kan også tage ud at dykke med øens PADI-dykkerteam på dybere vand eller sejle i kajak med glasbund, så du tørskoet kan opleve livet under overfladen. Øen tilbyder ligeledes mange former for ikke-motoriseret vandsport, som vindsurfing, SUP, katamaransejlads, mv. Du kan også dybhavsfiske, tage på snorkleudflugter til små øde øer eller leje din egen båd og gøre lige, hvad du har lyst til. Når der skal slappes rigtigt af, kan du besøge Kandolhu spa og forkæle krop og sind med en skøn behandling.

Kandulho har 4 restauranter og 1 bar, hvor selv de mest kræsne smagsløg kan blive forkælet. Afhængigt af hvilken restaurant, du besøger, kan du vælge mellem lækre italienske, japanske og lokale retter – og selvfølgelig masser af frisk fisk og skaldyr – alt imens du nyder udsigten til havet og stjernehimlen over dig.

Kandulho er medlem af Small Luxury Hotels of the World, og du er heller ikke i tvivl om, at du befinder dig på en helt særlig, intim og eksotisk lille plet på verdenskortet. Her får du masser af fred, ro, tid og overskud – og uforglemmelige oplevelser på og under havets overflade. Et skønt lille ”gemmested”, hvor du kan nyde livet med din eneste ene.

Fitness center
Restaurant(er)
Spa/wellness
Laundry service
Bibliotek
Lounge/bar
Vandsportsaktiviteter
Butik
Internet, trådløs (gratis)
Vinkælder
Fisketure kan arrangeres
Icon 1 Icon 4 Icon 5

Kuramathi Maldives

Kuramathi Maldives er et populært resort med eget husrev og perfekt til snorkling. Ophold er inklusiv helpension med mulighed for All Inclusive.

Velegnet til par
Velegnet til par
Børnevenlig
Børnevenlig
Dykning
Dykning
Snorkling
Snorkling

Beskrivelse

Kuramathi ligger som en juvel i Maldivernes turkisblå hav, med kridhvide sandstrande omkranset af et pragtfuldt husrev, perfekt til snorkling. Øen er formet som en lang og frodig tange med en længde på 1,8 km, hvor det bredeste punkt er omtrent 500 meter. Mange områder på øen ligger uberørte hen med plads til afslappende gåture og eksotiske oplevelser i den frodige vegetation.

Med sin størrelse henvender øen sig både til par og familier. For børnene er her masser af plads at boltre sig på med børnevenlige strande, en fantastisk populær børneklub og børnepool.

Kuramathi tilbyder et varieret udvalg af faciliteter. Du kan udfolde dig i vandsportscentret, finde dit eget lille sted på stranden, benytte hotellets mange sportsfaciliteter eller blive forkælet i spaen.

Se video fra Kuramathi Maldives

Vejen hertil

Kuramathi ligger 56 km vest for hovedøen Malé. Transporten varer cirka 20 minutter med vandflyver fra Malé Int. Airport.

Beliggenhed...

  • Maldiverne
  • Ari atol
Hvorfor bo her?
  • Eget husrev - fantastisk snorkling
  • Mulighed for All Inclusive
  • Børnevenlig
  • Mange aktiviteter
  • Lokalt engageret Hotel

Lokal tid...

Vurdering:
Standard

Med 11 forskellige værelseskategorier er her noget for både par og familier med børn. Du kan vælge mellem villaer på land eller på pæle over vandet.

Beach Villa, 70m2
Beach Villa med Jacuzzi, 90m2
Superior Beach Villa med Jacuzzi, 90m2
Deluxe Beach Villa med Jacuzzi, 95m2
2-Bedroom Beach Houses, 205m2
Water Villa med Jacuzzi, 90m2
Deluxe Water Villa, 115m2
Water Villa med pool, 142m2
Pool Villa, 165m2
Thundi Water Villa med pool, 142m2
Honeymoon Pool villa, 310m2



Villaer på Kuramathi Maldives:

Beach Villa (70m2)
Fritstående villaer som ligger kun få skridt fra stranden og med front mod havet. Stort badeværelse som giver mulighed for indendørs og udendørs bad. Hver villa har desuden et privat område/veranda med solsenge, aircondition, minibar, satellit TV, telefon, iPod dock og sikkerhedsboks.

Beach Villa med Jacuzzi (90m2)
Fritstående villaer som ligger kun få skridt fra stranden og med front mod havet. Stort udendørs badeværelse med Jacuzzi. Hver villa har desuden et privat område/veranda med solsenge, aircondition, minibar, satellit TV, telefon, iPod dock og sikkerhedsboks.

Superior Beach Villa med Jacuzzi (90m2)
Fritstående villaer bygget som en rund bungalow og kun få skridt fra stranden med front mod havet. Stort udendørs badeværelse med Jacuzzi. Hver villa har desuden et privat område/veranda med solsenge, aircondition, minibar, satellit TV, telefon, iPod dock og sikkerhedsboks.

Deluxe Beach Villa med Jacuzzi (95m2)
Fritstående villaer kun få skridt fra stranden med front mod havet. Stort udendørs badeværelse med Jacuzzi. Hver villa har desuden en stor solterrasse med solsenge, aircondition, minibar, espresso maskine satellit TV, telefon, iPod dock, og sikkerhedsboks.

2-bedroom Beach House (205m2)
Fritstående villaer som ligger kun få skridt fra stranden med front mod havet på den nordlige del af øen. Villaen er i 2 plan og er ideel til familier, hvor I har to soveværelser med hvert eget badeværelse og en lounge. Stort badeværelse som giver mulighed for indendørs og udendørs bad. Hver villa har desuden et privat område/veranda med solsenge, aircondition, minibar, espresso maskine, satellit TV, telefon, iPod dock og sikkerhedsboks.

Water Villa med Jacuzzi (90m2)
Villa bygget på pæle tæt på husrevet, som giver masser af liv i vandet og en skøn udsigt. Et dejligt luftigt soveværelse og stort badeværelse. Hver villa har desuden en stor solterrasse med solsenge, solskærm og jacuzzi, aircondition, minibar, espresso maskine, satellit TV, telefon, iPod dock og sikkerhedsboks.

Deluxe Water Villa (115m2)
Villa bygget på pæle tæt på husrevet, som giver masser af liv i vandet og en skøn udsigt. Et dejligt luftigt soveværelse og stort badeværelse hvor du også kan bade udendørs. Hver villa har desuden en stor solterrasse med solsenge og solskærm, aircondition, minibar samt vinkøler med 30 forskellige vine, espresso maskine, satellit TV, telefon, iPod dock og sikkerhedsboks.

Water Villa med pool (142m2)
Villa bygget på pæle tæt på husrevet, som giver masser af liv i vandet og en skøn udsigt. Et dejligt luftigt soveværelse og stort badeværelse hvor du også kan bade udendørs. Egen pool på 18m2 med udsigt over havet. Hver villa har desuden en stor solterrasse med solsenge og solskærm, aircondition, minibar samt vinkøler med 30 forskellige vine, espresso maskine, satellit TV, telefon, iPod dock og sikkerhedsboks.
Mulighed for at få serveret middag i villaen.

Pool Villas (165m2)
Villaen ligger for enden af stranden og dejligt privat med egen have. Fra soveværelset har du udsigt over din egen pool (18m2) og havet. Stort badeværelse med udendørs bruser og walk-in garderobe. Hver villa har desuden en stor solterrasse med solsenge og solskærm, aircondition, minibar samt vinkøler med 30 forskellige vine, espresso maskine, satellit TV, telefon, iPod dock og sikkerhedsboks.
Mulighed for at få serveret middag i villaen.

Thundi Water Villa med pool (142m2)
Villa bygget på pæle tæt på husrevet, som giver masser af liv i vandet og en skøn udsigt. Et dejligt luftigt soveværelse og stort badeværelse hvor du også kan bade udendørs. Egen pool på 18m2 med udsigt over havet. Hver villa har desuden en stor solterrasse med solsenge og solskærm, aircondition, minibar samt vinkøler med 30 forskellige vine, espresso maskine, satellit TV, telefon, iPod dock, og sikkerhedsboks.
Mulighed for at få serveret middag i villaen.

Honeymoon Pool Villa (310m2)
Villaen ligger meget privat på stranden og har et stort soveværelse samt en lounge med sofa. Fra soveværelset har du udsigt over din 10 meter lange pool og havet. Stort udendørs badeværelse med badekar og bruser til to. Hver villa har desuden en stor solterrasse med dobbelt solseng, aircondition, minibar samt vinkøler med 30 forskellige vine, espresso maskine, satellit TV, telefon, iPod dock, og sikkerhedsboks.
Mulighed for at få serveret middag i villaen.

Værelses- og suitefaciliteter

Aircondition
Minibar
Sikkerhedsboks
Internet, trådløs
TV, fladskærm
iPod dockingstation
Balkon/terasse
Privat pool (ikke alle vær.kat.)
CD afspiller
DVD
Te-/kaffe-maskine
Telefon
Hårtørrer

Her er hele 12 forskellige restauranter på Kuramathi med forskellige temaer, der kan tilfredsstille enhver. Hotellet har også 7 barer. På den forholdsvis store ø findes masser af aktiviteter som dykkerskole, trykkammer, pools (både til voksne og børn), spa, vandsport, volleyball, tennis, bordtennis, fitnesscentre, butikker, trådløs internet, mulighed for udflugter til lokale øer og meget, meget mere.

Fitness center
Restaurant(er)
Swimmingpool
Børneklub
Spa/wellness
Sauna
Laundry service
Internet, trådløs
Butikker
Jacuzzi/Hot tub
TV
Bibliotek
Tennisbane
Volleyball
Lounge/bar
Børnevenlig pool
Souvenirbutik
Børnepasning
Skønhedssalon
Vandsportsaktiviteter
Dykkercenter
All Inclusive (kan tilkøbes)
Icon 1 Icon 3 Icon 4 Icon 5
Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
2 øer på samme rejse - Ø-hop på Maldiverne

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.