Indhent tilbud
Bliv ringet op
Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag fra kl. 9-17 og fredag 9-16

One&Only Reethi Rah og stop-over i Dubai

13 dage / 10 nætter, pris fra 64.695,-
Lande
MALDIVERNE, DUBAI
Varighed
13 dage / 10 nætter
One&Only Reethi Rah og stop-over i Dubai

Oplev det bedste fra to verdener. Bo på nogle af verdens bedste hoteller - One&Only Reethi Rah, Maldiverne samt One&Only The Palm i Dubai.

  • Store private villaer
  • Ultimativ luksus
  • Bounty-ø
  • Bo på palmen i Dubai

Maldiverne og Dubai

På Maldiverne venter jer et bounty eventyr på et af verdens mest luksuriøse resorts - One&Only Reethi Rah. Ekstravagante private villaer, der alle har direkte adgang til enten den pudderbløde sandstrand eller det azurblå hav. Et resort der uden tvivl er blandt de ypperste på Maldiverne.

I Dubai venter et ørkeneventyr i særklasse. Her indkvarteres I på en af de mest eksklusive adresser i Dubai – One&Only The Palm – som har en eminent beliggenhed yderst på palmen. Et ypperligt hotel og den perfekte base for at udforske pulserende Dubai.

Maldiverne og Dubai er hinandens modsætninger, men ikke desto mindre en perfekt kombination for en uforglemmelig rejse.






7 nætter på One & Only Reethi Rah og 3 nætter på One & Only The Palm
Pris pr. Person
Periode Dobbelt
06.11.17 - 03.12.17 67.295
04.12.17 - 13.12.17 64.695
14.12.17 - 16.12.17 66.195
17.12.17 - 17.12.17 69.595
Tilbud
Gratis opgradering til halvpension på One & Only Reethi Rah i perioden 23. april - 17. december 2017.

Prisen inkluderer
  • Fly fra Kastrup - Maldiverne med stop i Dubai
  • Lufthavnsskatter
  • Yacht fra lufthavn til One & Only Reethi Rah t/r
  • 7 nætter på One & Only Reethi Rah i Beach Villa, med morgenmad
  • 3 nætter på One & Only The Palm i Premiere Room Manor House, med morgenmad & aftensmad
  • Privat transport fra Dubai lufthavn - hotel t/r
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
One&Only Reethi Rah og stop-over i Dubai

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

 

Når du nærmer dig Maldiverne fra luften, fornemmer du at være på vej til noget særligt.

Så langt øjet rækker ses små koraløer som perler i det azurblå hav. Øerne åbenbarer sig som et tropeparadis med sol, vand, varme og kridhvide strande med blidt svajende kokospalmer. Fugle i fantastiske farver glider henover det klareste hav, du kan forestille dig og et overflødighedshorn af farvestrålende fisk og planter gør Maldiverne til et af verdens bedste områder at dykke og snorkle i.  består af cirka 1200 øer, hvoraf de 200 er beboede. Tilsammen er de på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af den 750 kilometer lange øgruppe krydser ækvator og består af 26 koraløer, der er opstået omkring vulkaner, som senere er sunket i havet. 
Der er 340.000 indbyggere på Maldiverne, hvoraf en fjerdedel bor i hovedstaden Malé. Befolkningen er overvejende af indisk afstamning og muslimer. De lever af fiskeri, bådebyggeri, lidt landbrug og ikke mindst turisme. For at komme til øerne bruges båd eller vandfly. På øerne er der som regel kun bygget et lille hotel med stor hensyntagen til naturen. De fleste steder kan du færdes barfodet, og ofte kan du gå øen rundt på mindre end en halv time. Surfing, snorkling, dykning, sejlads og fiskeri er tilgængeligt lige uden for hoteldøren. Den romantiske drøm om en afslappet ferie i pagt med naturen virkeliggøres her. 

>> Se rejser til Maldiverne

 
 
 

Lokal tid...

Rejsetid

11-18 timer afhængig af flyselskab

Rejsetid til Maldiverne - hvor lang tid tager det at flyve til Maldiverne?


Rejsen til Maldiverne er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med mellemlanding og flyskift i en europæisk storby, Qatar eller Dubai afhængig af flyselskabet. Flyvetiden er sammenlagt fra 11 timer afhængig af ruten. Den samlede rejsetid afhænger derfor af, hvor lang tid man har til at skifte fly undervejs.

Til Maldiverne benytter vi oftest flyselskaberne Emirates, Qatar Airways, Etihad, Condor, Swiss/Edelweiss og Austrian.


Transport videre til hotellet er altid inkluderet i vores rejser

Ved rejser til Maldiverne med Blixen Tours har vi altid inkluderet transport fra lufthavn i Malé til hotellet tur/retur. Enten med båd eller vandflyver og til de sydligst liggende øer indenrigsfly og båd.

Maldiverne består af cirka 1.200 øer, der er samlet i 26 større klynger af øer - nærmere betegnet atoller - som er opstået omkring vulkaner og senere er sunket i havet. Kun cirka 200 af øerne er beboede.

Øerne er tilsammen på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af den 750 kilometer lange øgruppe krydser ækvator og højeste punkt er blot 1,5 meter over havets overflade. Mange atoller ses kun som turkise aftegninger under havoverfladen. En naturoplevelse i sig selv at betragte fra en vandflyver og en ekstra dimension til rejsen til Maldiverne.

Hver atolgruppe på Maldiverne har et navn og sin egen administrative enhed, nærmest at sammenligne med amter.

Vejr og klima på Maldiverne


Vi bliver ofte spurgt om 'hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Maldiverne?'

Du kan besøge Maldiverne året rundt.

Maldiverne er en særdeles attraktiv rejsedestination året rundt. På grund af øgruppens beliggenhed uden for cyklonbæltet og tæt ved ækvator skinner solen de fleste dage, og dagtemperaturen ligger omkring 30 °C uanset årstiden. Nattemperaturen omkring 25-26 30 °C.


Temperaturen varierer meget lidt, og varmen er behagelig - og så er havvandet altid lunt; omkring 28 grader året rundt.

Højsæsonen på Maldiverne er fra januar til april, hvor der kommer mindst nedbør.

Den meste nedbør falder i månederne maj til december, men det er sjældent heldagsregn, da vejret er hurtigt omskifteligt - og selv når det regner er her behageligt varmt. Du kan altså forvente 7-8 solskinstimer om dagen uanset sæsonen, og derfor er Maldiverne en fantastisk helårsdestination for alle der elsker sol, sand og vand.

Klimatabel:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 30 30 31 32 31 31 30 30 30 30 30 30
Vand 27 27 28 28 28 28 28 28 28 28 27 27
Nedbør 92 22 58 108 224 162 145 189 208 228 230 198

Areal
298 km2. Strækker sig over 750 kilometer fra nord til syd
(dobbelt så langt som Danmark)

Befolkning
Singalesere, dravider

Styreform
Republik

Geografi
Asien, Maldiverne ligger i det Indiske ocean, ved ækvator. Landet består af cirka 1.200 koraløer, der ligger i 26 atoller. Kun 220 øer er beboede.

Hovedstad
Malé, 72.000 indbyggere

Højeste punkt
2.4 meter, unavngivet punkt på Wilingili øen i Senu, eller Addu Atollen

Indbyggertal
340.000

Pas og visum
Der kræves for danske statsborgere visum til Maldiverne, som udstedes ved ankomst og gælder 30 dage. Man skal medbringe en gyldig returbillet og et pas, der som minimum skal være gyldigt 6 måneder EFTER afrejse fra Maldiverne.

Priser og drikkepenge
Prisniveauet på hotellerne på Maldiverne er relativt højt (på niveau med danske priser), men kommer man ud i de lokale butikker ligger de under danske priser.

De fleste steder vil det være normalt f.eks. at give kuffertbærere 1 USD eller lignende. Det er på de fleste resorts kutyme, at man betaler ens tjener drikkepenge direkte ved opholdets afslutning.
Har man under opholdet flere tjenere, er der normalt en ”tipping box”, hvor drikkepengene kan afleveres, og de bliver derefter delt mellem personalet. Det er også normalt, at man betaler værelsespersonale/butler drikkepenge direkte.

Beløbet man betaler i drikkepenge er individuelt og afhænger af hvor tilfreds man har været med den service man har fået. En guideline er USD 10-15 om ugen. På visse restauranter er service ikke inkluderet, og i så fald står det på menukortet – det er typisk 10 %, som ligges oveni.

Påklædning
Om dagen er påklædningen afslappet. Medbring let bomulds- og badetøj samt badesko som kan beskytte mod koraller og små rokker under badning. I Malé by og på andre udflugter dækker man det meste af benene samt skuldrene.

Påklædningen på hoteller og resorts er meget afslappet, på enkelte restauranter kan der dog være dresscode. Det er ikke tilladt at bade topløs. Nøgenbadning er forbudt.

Religion
Islam er statsreligion

Sprog
Det officielle sprog på Maldiverne er Dhivehi, men engelsk er også meget udbredt.

Tidsforskel
Dansk Vintertid: + 4 Timer
Dansk Sommertid: + 3 Timer

Toldformaliteter
Maldiverne er muslimsk land, som har totalforbud mod indførsel af alkoholiske drikkevarer, ligesom det er forbudt at indføre pornografisk materiale, narkotiske stoffer og religiøse symboler.
Det er ikke tilladt at indføre fersk kød og dele af planter eller dyr. Der er strenge straffe for indførelse af narkotika, samt udførsel af hele eller dele af truede dyr og planter.

Valuta
Møntenheden på Maldiverne er Rufiyaa (Rf). Dog er USD og Euro accepteret valuta næsten alle steder. Det er ikke nødvendigt at veksle til Rufiyaa ved ankomst til Maldiverne.
Som udgangspunkt lad være at veksle til lokal valuta, da de forskellige resorts kun tager imod fremmedvaluta (f.eks. USD og Euro).

Vand
Vandet fra hanerne er kemisk behandlet og er derfor sikkert at drikke; dog kan vand på flaske købes næsten alle steder, hvis man foretrækker det.

Åbningstider
Åbningstider er normalt: Søndag – Torsdag: 7:30–14:30 i den offentlige sektor, og 9:00–17:00 i den private sektor.

Maldiverne holder weekend fredag-lørdag.

Mange af de større hoteller har mulighed for at veksle fremmed valuta. De fleste butikker og hoteller accepterer kreditkort som VISA og Eurocard.

Det lever de af
Turismen har fået stor betydning for Maldiverne, den udgør således 20% af landets nationalprodukt.

Fiskeri er blevet det næststørste erhverv, det udgør en stor del af Maldivernes eksport foruden at forsyne hjemmemarkedet. Man fisker mest efter bonito, der er i familie med tunfisk. Japan er nu den største aftager.

Største attraktion på Maldiverne er uden tvivl de kridhvide koralstrande og det krystalklare vand med fisk i alle regnbuens farver.

Maldiverne gemmer på nogle af de bedste dykker- og snorkleoplevelser i verden med tropefisk i alverdens farver, havskildpadder og fantastiske koralformationer. Øgruppen er et eftertragtet sted for dykkere og windsurfere, både begyndere og erfarne, der søger det bedste inden for begge sportsgrene.

Er man til dybhavsfiskeri hører Maldiverne også blandt de bedste steder i verden.

Snorkling og dykning
Dybhavsfiskeri
Mange former for vandsportsaktiviteter
Vandreture
Strandture
Helseklub
Hyggelige restauranter

 

Dubai

Få steder i verden finder man så store kontraster som i Dubai, og få steder byder på så mange aktiviteter og oplevelser på et forholdsvis lille område. Dubai kan derfor også være fortrinlig i kombination med en ferie på f.eks Maldiverne eller Seychellerne. Emiratet har 1,4 millioner indbyggere og er den næststørste af de 7 Forenede Arabiske Emirater.

Her er alt fra spændende markeder i historiske bydele til overdådige topmoderne shoppingcentre. Derudover byder Dubai på luksuriøse hoteller, spændende arkitektur, nogle af verdens bedste golfbaner, forlystelsesparker og fortrinlige strande.

Du kan besøge et spændende skibsværft, hvor man bygger den traditionelle Dhow-båd og, apropos, så er en Dhow-sejlads til fredelige fiskerlandsbyer en god udflugtsmulighed. Uden for den velplejede storby finder du dramatiske ørkenlandskaber, gigantiske sandklitter, bedouin- og fiskerlandsbyer og oaser, som ikke har ændret sig meget siden Laurence of Arabias tid.

Her er også fremragende vandremuligheder, hvor du kan nyde en spændende natur - en ørkensafari er et must, og den venlige befolkning giver gerne gæster indblik i deres kultur og traditioner.

Befolkningen i Dubai elsker sport og afholder mange konkurrencer i bl.a. sejlsport, bilrace og kamelvæddeløb. Fra ørkenens tidløse, stemningsmættede landskaber til livlig handel i byens souk og overdådige hoteller - Dubai tilbyder et kalejdoskop af attraktioner for den besøgende.

 

Lokal tid...

Rejsetid

6-7 timer

Fra Kastrup kan man flyve direkte uden stop til Dubai med Emirates eller Norweigan. Alternativt med Qatar med et stop i Doho eller KLM via Amsterdam.

Fra Hamborg findes ligeledes direkte fly med Emirates.

Ved rejser med Blixen Tours er transport fra lufthavn til hotel tur/retur altid inkluderet med mindre andet er nævnt.

Vejr og klima i Dubai


Vi bliver ofte stillet spørgsmålet 'Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Dubai?

Klimaet i Dubai er varmt og tørt året rundt, så du kan rejse hertil uanset årstiden. Her er dog meget varmt om sommeren, som er fra juli til september, hvor dagtemperaturen ofte ligger omkring 40 C°. I disse måneder er hotellernes pools afkølet, ligesom der er aircondition overalt, så varmen er til at holde ud.

Resten af året er klimaet meget behageligt, og her kommer sjældent regn. Det eneste du skal være opmærksom på, når du planlægger din rejse til Dubai, er Ramadanen. De fleste restauranter uden for hotellerne holder nemlig lukket om dagen i denne periode.

Dubai er som sagt en skøn rejsedestination året rundt, men mange ynder særligt at rejse hertil i vintermånederne, hvor vejret hjemme er koldt og mørkt, og hvor vejret i Dubai næsten med sikkerhed er varmt og solrigt, og vandet er lunt. I denne periode kan nætterne være en smule kølige, så det er en god ide at medbringe en trøje, til hvis du skal ud om aftenen.


Klimatabel:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 24 25 28 32 37 39 41 40 39 35 31 26
Vand 21 23 25 27 29 34 37 37 32 30 25 23
Nedbør 11 36 22 8 1 0 0 0 0 0 2 14



Bedste tidspunkt at besøge Dubai: oktober - juni.

Visum
Der kræves for danske statsborgere visum til Dubai som udstedes ved ankomst og gælder maksimum 30 dage. Man skal medbringe en gyldig returbillet og et pas. Visum til Dubai er gratis. Pas skal være gyldigt 6 måneder udover opholdet. Har du i passet visa til Israel eller pas stemplet i Israel nægtes du indrejse til Dubai (De Forenede emirater).

Udenlandske statsborgere, samt personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at kontakte ambassade eller et konsulat for De Forenede Emirater.

Transport i Dubai
Skal man omkring i Dubai er Taxi meget brugt. De er lettilgængelige og priserne er moderate.

Restauranter og vand
I Dubai finder man næsten al slags mad: europæisk, japansk, thai, persisk og meget andet. Traditionel mad fra mellemøsten findes i stort udbud fra dyre restauranter til små lokale caféer.
Da muslimer ikke spiser svinekød, er dette ikke at finde på det arabiske menukort.
Næsten overalt er maden god og serviceniveauet højt.

Vandet fra hanerne er sikkert at bruge til bl.a. tandbørstning, men til at drikke anbefaler vi at man køber vand på flaske.

Alkohol
Alkohol servers generelt kun i restauranter og på barer tilknyttet hotellerne. Restauranter der ikke er tilknyttet hoteller har oftest ikke tilladelse til at servere alkohol.

Priser og drikkepenge
Prisniveauet på mad og drikkevarer ligger omkring det danske niveau.

På de fleste restauranter er service inkluderet, men ellers betaler man 10 % af regningens pålydende. Kuffertbærerer i lufthavn og på hoteller giver man typisk USD 2-3 afhængig af hvor meget bagage man har.

Taxichauffører forventer ikke drikkepenge.

Valuta
Forenede Arabiske Emiraters Dirhams (AED eller Dh).

Tidsforskel
De Forenede Arabiske Emirater er 3 timer foran dansk tid ved vintertid og 2 timer foran ved sommertid.

Sprog
De mest talte sprog er arabisk og engelsk, men der tales også hindi, urdu og farsi. Atmosfæren i Dubai er kosmopolitisk, da over 80% af landets indbyggere er udlændinge.

- Shoppingture
- Byture
- Alle former for vandsport
- Golf
- Vandreture
- Ørkensafari
- Forlystelsescentre
- Strandture
- Fremragende restauranter

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
One&Only Reethi Rah og stop-over i Dubai

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

One&Only Reethi Rah  

One&Only Reethi Rah er et af verdens mest luksuriøse resorts; en Bounty-ø med svajende palmer, blændende hvide sandstrande og turkisblåt vand

Velegnet til par
Velegnet til par
Børnevenlig
Børnevenlig
Dykning
Dykning
Snorkling
Snorkling

Den absolut ultimative luksus på Maldiverne

Hvis du leder efter det ypperste i et område hvor standarden i forvejen er meget høj, så er One&Only Reethi Rah stedet.

Fra lufthavnen bliver I sejlet i yacht til One&Only Reethi Rah, som er en Bounty-ø med svajende palmer, blændende hvide sandstrande og turkisblåt vand. Ved ankomst til resortet bliver I hentet af en lille golfvogn og kørt til jeres villa, hvor jeres butler venter.

One&Only Reethi Rah er et af verdens mest luksuriøse resorts og er simpelthen gennemsyret af udsøgt luksus, uanset hvor du kigger hen. Villaerne ligger privat, er dejligt rummelige og da de alle ligger ned til (eller på!) vandet har de alle havudsigt. Dagene byder på sol, sand, vand og palmer mens nætterne byder på stjerner, aftenbrise, levende lys og romantik – alt sammen omgivet af elegance, stilfuldt design og luksus i lange baner.

At bo på One&Only Reethi Rah er intet mindre end en oplevelse for livet.

Se video fra One&Only Reethi Rah

Vejen hertil

One&Only Reethi Rah er beliggende 35 kilometer fra Malé International Airport. Det tager ca. 75 minutter med luksuriøs speedbåd/yacht.

Alternativt kan arrangeres privat vandflyver.

Beliggenhed...

  • Maldiverne
  • North Male Atoll
Hvorfor bo her?
  • Sublimt luksushotel
  • Ekstravagante villaer
  • Direkte adgang til turkisblåt vand

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
 
Beliggenhed
Stranden
Service
Snorkling

Der findes 130 rummelige villaer i forskellige kategorier og størrelser (fra 135 m2). De 98 Beach Villaer ligger direkte ved stranden og nogle af dem har privat pool. Derudover findes 32 Water Villas, som er bygget på pæle i vandet.

Alle villaer har veranda, solseng, aircondition, fladskærmsfjernsyn med satellit-kanaler, CD og DVD-afspiller, surround sound anlæg, espresso- og kaffemaskine, hårtørrer, sikkerhedsboks og en personlig butler til rådighed 24 timer i døgnet. Badeværelserne har badekar og separat bruser.

Værelses- og suitefaciliteter

Minibar
Sikkerhedsboks
Internet, trådløs
TV, fladskærm
iPod dockingstation
Balkon/terasse
Badekar
Butler
CD afspiller
DVD
Te-/kaffe-maskine
Hårtørrer
Roomservice

De gastronomiske oplevelser står nærmest i kø på Reethi Rah. De tre restauranter har hver deres temaer og byder på mad fra Japan, fjern- og nærøsten, middelhavet og andre steder.

Du har mulighed for at dyrke mange forskellige former for vandsport – Maldiverne er et af de bedste dykker- og snorkleområder i verden, og til dem der er bedre tilpas oven vande er der bl.a. mulighed for kajak, kano, vandcykler, windsurfing, dybhavsfiskeri, parasailing, Jet Ski og meget mere.

Til lands kan du spille tennis, dyrke Yoga, Tai Chi, Pilates, cykle, klatre på klatrevæg, spille golf i state of the art golf-simulator, jogge og meget, meget mere. Ressortet er desuden udstyret med en lækker spa der tilbyder et hav af forskellige behandlinger til både krop og sjæl. Reethi Rah har en børneklub med dagsprogrammer og pasning.

Restaurant(er)
Swimmingpool
Børneklub
Spa/wellness
Laundry service
Internet, trådløs (gratis)
Tennisbane
Børnevenlig pool
Børnepasning
Vandsportsaktiviteter
Icon 1 Icon 3 Icon 4 Icon 5

One&Only The Palm  

Velegnet til par
Velegnet til par

Kultur, byliv, eventyr og eksklusiv afslapning på verdensberømte The Palm i Dubai

Med udsigt til langstrakte sandstrande og lunt azurblåt hav, et stenkast fra uendelig ørken, hvor orangerøde sandduner bølger i landskabet, så langt øjet rækker, og i gåafstand til en moderne og livlig by, hvor både oldgamle traditioner og de nyeste fremskridt deles om pladsen og opmærksomheden, så det samlede indtryk bliver ubeskriveligt og eventyrligt – midt i dette overflod af historie, kultur og innovation ligger et hotel, som har betaget og imponeret unge som gamle over hele verden. Oppefra ligner det et palmetræ. Ude fra havet ligner det en eksotisk arabisk by - og indefra ligner det et palads, som end ikke eventyrlige fortællinger om Sindbad Søfaren, Aladdin eller 1001 nats eventyr kan måle sig med.

Velkommen til One&Only The Palm i Dubai.


One&Only The Palm er en ultimativ destination for alle, som ønsker en rejse ud over det sædvanlige – både hvad angår opholdet, oplevelserne og omgivelserne. The Palm er også et godt valg for børnefamilier, da her er masser af oplevelser for både store og små og en meget attraktiv børneklub med sjov og underholdning for de små.

Vejen hertil

One&Only The Palm ligger under 30 minutters kørsel fra den internationale lufthavn i Dubai.

Beliggenhed...

  • Dubai
  • Jumeirah Palm
Hvorfor bo her?
  • Ekstravagant luksus
  • Gourmetrestauranter
  • Ypperlig service

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
 

One&Only The Palm består af 90 eksklusive værelser og 4 beachvillas, der alle er indrettet i en eksklusiv stil med smukke møbler, egen terrasse eller balkon og et oversized badeværelse af marmor med både en separat walk-in ”regnvejrs-bruser” og et badekar. Alle værelser ligger bare få skridt fra poolen og stranden.

Værelsestyper:
Manor House:
Premiere Room (65 m2)
Double Double (80 m2)
Diasbled Access (85 m2)
Executive Suite (130 m2)
Grand Palm Suite (250 m2)

Mansions:
Premiere Room (65 m2)
Double Double (80 m2)
Junior Suite (100 m2) (with pool (20 m2))
Executive Suite (130 m2) (with pool (20 m2))

Private Beach Villas:
Two-Bedroom Beach Villa (325 m2) (with pool (30 m2))

Værelses- og suitefaciliteter

Minibar
Sikkerhedsboks
TV, fladskærm
iPod dockingstation
Balkon/terasse
Badekar
DVD
Roomservice
Aircondition
Turndown service

The Palms beliggenhed ved havet giver optimale muligheder for stort set alle former for vandsportsaktiviteter. Du kan sejle, windsurfe, stå på vandski eller dybhavsfiske efter store fisk som tun, sejlfisk og kingfish. Efter en god omgang adrenalinpumpende vandsport indbyder den 850 km2 store pool med oversized solsenge og den private sandstrand til skøn afslapning i solen. Du kan også forkæle kroppen med en behandling i One&Only Spa, hvor roen, duftene, omgivelserne og professionelle hænder giver både krop og sind ny energi.

Er du golfentusiast så er du kommet til paradis. I kort afstand fra The Palm ligger intet mindre end 6 golfbaner, hvoraf flere af dem har vundet eftertragtede internationale priser. Skal dagen fyldes med kultur og spændende udflugter, så har du også rig mulighed for dette. The Palm arrangerer meget gerne skræddersyede ture til ørkenen, byen eller havet. Du kan eksempelvis ”surfe” i sanddunerne, ride på kameler, køre gennem ørkenen i 4-hjulstrækkere eller spise middag i ørkenen mens solnedgangen farver alt gyldent orange og en stjernebesat nattehimmel åbenbarer sig over dig. Du kan tage på shopping i Dubai – en af de mest kosmopolitiske byer i verden, du kan besøge det prisvindende Dubai Museum eller Jumeira Mosque og du kan tage på spændende arabiske markeder – souk’er – og shoppe guld, tæpper, krydderier og parfume.

Middagen kan du få serveret i en af The Palms 3 eksklusive restauranter, hvor Michelin-kokken Yannick Alléno sørger for at dine smagsløg bliver forkælet på bedste vis.

Restaurant(er)
Swimmingpool
Børneklub
Spa/wellness
Vandsportsaktiviteter
Lounge/bar
Fisketure kan arrangeres
Icon 1
Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
One&Only Reethi Rah og stop-over i Dubai

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.