Indhent tilbud
Bliv ringet op
Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag fra kl. 9-17 og fredag 9-16

Shangri-La's Hambantota Resort & Spa

Pris fra 10.795,-
Velegnet til par
Velegnet til par
Golf
Golf
Børnevenlig
Børnevenlig

Varm gæstfrihed i smukke og eksklusive omgivelser tæt på spændende natur- og kulturoplevelser.

Langs den oldgamle Spice Route i Hambantota distriktet, i en by som emmer af historie, ligger det imponerende Shangri La's Hambantota Resort & Spa. Her, omgivet af smukke tropiske haver og med en fabelagtig udsigt over Det Indiske Ocean, bydes kvalitetsbeviste livsnydere i alle aldre indenfor til en ferie fyldt med idyllisk luksus, betagende smukke omgivelser, 5-stjernede faciliteter og en varm og professionel service.

Lige uden for din dør venter en verden af oplevelser; Hambantota distriktet er særligt kendt for sin smukke natur og rige vildtliv og ikke mindst for nogle af Asiens mest fascinerende naturreservater; Yala og Bundala National Parks. Den sydlige del af øen gemmer også på flere spændende historiske attraktioner, hvor af flere er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Beliggenhed...

  • Sri Lanka
Hvorfor bo her?
  • Tæt ved Yala og Bundala National Parks
  • 18-hullers golfbane
  • Spice Route
  • Ekslusivt strandhotel

Lokal tid...

Vurdering:
Standard

Shangri La's Hambantota Resort byder på i alt 300 rummelige værelser inklusiv 21 suiter, der alle er omgivet af smukke tropiske haver og har udsigt over havet, haven eller golfbanen.

Værelserne er 48 m2 og er indrettet med blandt andet kaffe- og tefaciliteter, minibar, internet, TV og skønne badeværelser med både bruser og badekar, designerbadeprodukter og ekstrastore håndklæder.

Resortet tilbyder derudover 4 forskellige typer af suiter: Premier Golf og Premier Ocean Suite på 96 m2 med separat opholds- og spisestue og små private gemmesteder. Specialty Suite på 144 m2 med et smukt masterbadeværelse, der blandt meget andet er udstyret med et vandtæt TV – og Janapathi Suite som byder på 240 m2 gennemført luksus med faciliteter som massagerum, udendørs jacuzzi, masterbadeværelse med vandtæt TV, en fabelagtig udsigt over Det Indiske Ocean og meget mere.

Værelses- og suitefaciliteter

Minibar
Sikkerhedsboks
Internet, trådløs
TV, fladskærm
Balkon/terasse
Badekar
Butler (ikke alle værelseskat.)
Te-/kaffe-maskine
Telefon
Hårtørrer
Roomservice

Området omkring resortet byder på mange naturskønne og historiske attraktioner, som resortets personale kan hjælpe dig med at arrangere ture til. Besøg eksempelvis berømte nationalparker, velduftende te- og krydderiplantager eller besøg en lokal landsby, hvor du kan lære at lave traditionel kunst og håndværk af de lokale, lytte til srilankansk musik og se de lokale fremføre en af de ældste former for kampsport i verden, Angampora.

Skal din dag fyldes med afslapning og forkælelse, så nyd solen på stranden eller ved poolen med en god bog og din yndlingsmusik i ørerne eller besøg CHI, The Spa, som forkæler din krop og dit sind med kinesiske og ayurvediske behandlinger med 100% rene spaprodukter.

Er du en habil golfspiller eller nyder du bare at gå en runde i ny og næ, så besøg resortets 18-hullers golfbane, som ligger i et fantastisk naturskønt område med udsigt over de grønne fairways og Det Indiske Oceans turkisblå vand.

Derudover byder resortet på mange former for aktiviteter og faciliteter til alt fra barfodsbowling, billard og beachvolley til drageflyvning og -bygning, flyvende trapez og vandreture.

Shangri La's Hambantota er for alle der drømmer om luksus, oplevelser og afslapning i naturskønne omgivelser tæt på både strand, natur, by og spændende attraktioner. Resortet er også meget velegnet for familier med børn, som kan deltage i et bredt udvalg af sjove aktiviteter i The Cool Zone Kids Club – for eksempel svingture i den 7 meter høje trapez, aktiviteter i den udendørs vandpark og droneflyvning.

Fitness center
Restaurant(er)
Swimmingpool
Børneklub
Spa/wellness
Laundry service
Møde- og konferencefaciliteter
Roomservice
Butikker
Jacuzzi/Hot tub
Internet, trådløs (gratis)
Bibliotek
Volleyball
Lounge/bar
Børnevenlig pool
Souvenirbutik
Skønhedssalon
Limousine-service
Vandsportsaktiviteter
Bordtennis
Icon 1 Icon 2 Icon 3
7 nætter i Deluxe Garden Room
Pris pr. Person
Periode Dobbelt
01.10.17 - 09.12.17 13.795
10.12.17 - 20.12.17 15.895
21.12.17 - 05.01.18 21.195
06.01.18 - 10.02.18 11.395
11.02.18 - 19.02.18 11.995
20.02.18 - 20.03.18 11.395
21.03.18 - 31.03.18 11.995
01.04.18 - 02.04.18 11.395
03.04.18 - 30.06.18 10.795
01.07.18 - 10.07.18 11.395
11.07.18 - 15.08.18 13.395
16.08.18 - 09.12.18 10.795
Tilbud
Priserne inkluderer gratis green fee.

Bestil senest 90 dage før
Alle priser er beregnet på bestilling senest 90 dage før afrejse. Senere reservation kan medføre højere priser.

Bemærkninger
Afrejse fra Billund, Ålborg, Århus og Rønne
Der er mulighed for afrejse fra Billund, Ålborg, Århus og Rønne mod tillæg

Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.


Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup - Colombo t/r på økonomiklasse med skift undervejs
  • Privat transport fra lufthavn - Hambantota t/r
  • 7 nætter i nævnte værelseskategori
  • Fri golf på Hambantota golfbane
  • Morgenmad
  • Lufthavnsskatter, brændstoftillæg og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden, sikkerhedsfond og ansvarsrisiko
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
  • Evt. udgifter til transport af golfbags afhængig af flyrute/selskab
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Shangri La's Hambantota Resort & Spa

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

 

Intro

Ved kysterne ligger charmerende havnebyer, der har været genstand for utallige kampe mellem portugisere, franskmænd og englændere, som alle ville kontrollere de vigtige havne. Her kan du blandt andet udforske spændende historiske forter, som blev bygget af kolonisterne, så de kunne forsvare sig. Ved kysterne finder du også flere moderne byer med luksushoteller, trendy barer og populære restauranter.
De sydlige kyster er dækket af store, frodige dadelplantager og her er også flere marinenationalparker, der blandt andet beskytter havskildpadderne, som kommer for at lægge deres æg på stranden. Og så er der ikke mindst smukke langstrakte sandstrande med svajende palmetræer, små bugter, laguner med azurblåt vand og koralrev med et fantastisk liv af tropiske fisk, havskildpadder og delfiner, der giver dykkeroplevelser ud over det sædvanlige.

Velkommen til en fuldkommen rejseoplevelse i Sri Lanka!

Se vores rejser til Sri Lanka

Lokal tid...

Rejsetid

11-18 timer

Kandy
Byen Kandy er beliggende midt på øen i et smukt og frodigt bakkelandskab. I mere end to århundreder blev byen udsat for voldsomme invasioner fra tre europæiske lande – Portugal, Holland og England – og måtte i 1815 endelig bøje sig for britisk kolonisation. Byen er indehaver af et af de mest hellige buddhistiske relikvier – Buddhas hjørnetand – som befinder sig i Tandens Tempel og som tiltrækker buddhister fra hele verden. Tilstrømningen af pilgrimme kulminerer til den årlige Esala Perahera festival, hvor tanden føres gennem byens gader på ryggen af en smukt udsmykket elefant. Denne festival er en af Asiens mest farverige festivaler og foregår i juli-august.
Kandy var kongesæde fra 1300 tallet og til øen blev en britisk koloni og ved Tandens Tempel og søen finder du stadig kongens og dronningens palads, audienssalen, det royale bådhus og det royale sommerhus – bygninger som alle giver et spændende indtryk af den singalesiske arkitektur. Besøg også byens ædelstensmuseum og basaren - og Kandy Lake, som blev bygget af den sidste konge i 1798.
Vest for Kandy kan du besøge National Zoological Garden, der eftersigende har Asiens bedste akvarium, med over 500 arter af tropiske fisk, og Pinnewela Elephant Orphanage, som er det første hjem i verden for forældreløse elefantunger.

Nuwara Eliya
I bjergene på midten af øen, i 1.868 meters højde, ligger stationsbyen Nuwara Eliya i et spektakulært landskab. Byen er særdeles velholdt og ligner mest af alt en britisk landsby, med røde murstenshuse, grønne plæner og ”countryclubs”. Byen er hovedstad for Sri Lankas teproduktion og her dyrkes ”verdens bedste te” – også kaldet ”The Champagne of Teas”. Lige syd for byen finder du Hakgala Botanical Gardens, som var området, hvor te for første gang blev dyrket i
Sri Lanka.
I hjertet af Nuwara Eliya ligger byens juvel – den 117 år gamle 18-hullers mesterskabsgolfbane. Den starter i det ene hjørne af byen, forsætter forbi floder og gennem smuk natur og slutter i dalene omkring byen og er en af de smukkeste og mest naturskønne baner i verden.
Omkring 30 km fra byen ligger Horton Plains, hvis bakkede landskaber gemmer på et rigt dyreliv. Det er meget populært at gå til ”Land’s End”, som ender i et brat fald på 213m ned til frodig jungle.

Haputale
Haputale er beliggende i den sydlige del af øen i 1.431 meters højde. Området er kendt for sin fantastiske natur og rige dyreliv og her ses ofte aber, hjorte, harer og smukke fugle. Her er mange gode stier til vandre- og cykelture og udkigspunkter, hvor du kan se til blandt andet Yala nationalpark, Adams Peak og Kataragama Templet.

Anuradhapura
Byen var Sri Lankas første hovedstad og blev grundlagt i år 500 f.Kr. Den var et af de vigtigste kultsteder i den buddhistiske verden, indtil byen blev erobret af det indiske Choladynasti og langsomt begyndte at forfalde, til den til sidst var dækket af regnskov. Sådan stod byen til den i begyndelsen 1800 tallet blev genopdaget af englænderne, som udgravede og genopbyggede de mange paladser, klostre, stupaer og stenskulpturer. Byen blev igen et eftertragtet valfartssted for buddhister, som ville besøge de mange stupaer, der eftersigende skulle indeholde relikvier af Buddha selv. Den mest berømte er Bodhi Tree, der er et stykke af Buddhas figentræ, som han mediterede under, da han nåede den fuldkomne oplysning.
Vest for byen ligger Wilpattu National Park, som er Sri Lankas største og ældste park. Blandt parkens beboere kan nævnes flere sjældne fuglearter - og pytonslanger, som sagtens bliver 6-10 meter lange.

Polonnaruwa
Polonnaruwa ligger på den centrale del af øen og var Sri Lankas anden hovedstad efter Anuradhapura blev ødelagt i år 993. Byen er et af de mest enestående arkæologiske områder på øen og er da også optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Her kan du opleve gamle templer, monumenter og paladser, enorme Buddha-statuer, der er hugget ud i klipperne og smukke parker og haver.

Galle
På øens sydvestkyst finder du havnebyen Galle, der er Sri Lankas fjerde største med sine ca. 80.000 indbyggere. Her finder du blandt andet et smukt fort, der er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Fortet blev bygget af hollandske kolonister i 1663, efter de havde erobret byen fra portugiserne, og giver os i dag et spændende indblik i kolonimagternes tilstedeværelse på øen.

Negombo
På Sri Lankas vestkyst, i naturskønne omgivelser med laguner og kridhvide sandstrande, finder du Negomba, der er en af de mest liberale byer på øen, med en moderne livsstil, et livligt natteliv, populære barer og restauranter og flotte luksushoteller. Byen er en gammel fiskerby og er også i dag kendt for sine populære fiskemarkeder.

Batticaloa
På østkysten, knap 100 km syd for Colombo, ligger Batticaloa - en stor kommerciel by, der blandt andet huser østkystens universitet. Området er særlig elsket for sine kridhvide sandstrande, azurblå laguner og – ikke mindst – smukke koralrev. Vandstanden i lagunen er lav helt ud til 150-200 meter fra kysten, hvilket giver perfekte forhold til snorkling ved revet – også for børn.
Syd for Batticaloa ligger Gal Oya National Park, hvis langstrakte græssletter er hjemsted for utallige dyre-og fuglearter. Den bedste tid at besøge parken er i marts og juli, hvor du kan se enorme flokke af elefanter – ofte op til 150 ad gangen.

Trincomalee
Trincomalee ligger på en halvø i Den Bengalske Bugt og er en af Sri Lankas vigtigste havnebyer. Byen var gennem århundrede genstand for adskillige erobringer, da både portugiserne, englænderne og franskmændene var meget interesseret i det, som Admiral Nelson kaldte for ”den bedste havn i hele verden”. Også under Anden Verdenskrig var havnen populær, da den var de allieredes vigtigste flådebase i Det Indiske Ocean.

Passekudah
Strandende ved Passekudah er nogle af de smukkeste i Sri Lanka. Lange pudderbløde sandstrande med svajende palmetræer og lavt krystalklart vand giver de bedste muligheder for perfekte stranddage, hvor du kan nyde solen, atmosfæren og de smukke omgivelser. Her er også rigtig gode forhold til snorkling og dykning, da området gemmer på flere flotte koralrev med masser af liv.

Yala
I den sydlige del af Sri Lanka ligger Yala National Park. Parken er hjemsted for en række truede dyrearter og er særligt kendt for sine store flokke af elefanter og de sky leoparder. Naturen i parken minder meget om den afrikanske, med tørt tornekrat og små skovlysninger, og er et perfekt område til safari.

Sri Lanka klima og vejr

'Hvornår er det bedste tidspunkt af rejse til Sri Lanka' bliver vi ofte spurgt om?

Sri Lanka er på alle måder en fantastisk rejsedestination – også når det gælder klimaet. Øen er lidt anderledes med hensyn til vejr og klima end de andre asiatiske lande, som er kendt og elsket for deres meget varme og tropiske klima. Sådan er vejret også på Sri Lanka, men hvor de andre lande har en ”dårlig” rejsesæson på grund af monsunen, så kan man faktisk rejse til Sri Lanka året rundt. Vejret her er nemlig delt op i to sæsoner; når det er regntid på den sydlige del af øen, så er det varmt og tørt på den nordlige del af øen – og omvendt. Så der vil altid være et sted på øen, hvor vejret er godt og vandet er lunt, så man kan slappe af i solen eller tage ud og udforske denne fantastiske ø.


Sydvestkysten af Sri Lanka – Yala monsunen
Yala monsunen, som er den ene af Sri Lankas to monsunsæsoner, starter i maj og slutter i august. Den holder til på den sydvestlige del af Sri Lanka, hvor blandt andet byerne Galle og hovedstaden Colombo er beliggende.

Højsæsonen på den sydvestlige del af øen er fra december til marts, hvor her er tørt og varmt. Det er samtidig det mest populære tidspunkt for danskere at rejse til Sri Lanka, da mange gerne vil væk fra vintermørket og -kulden og hen til sol, varme og skønne sandstrande.

Nordøstkysten af Sri Lanka – Maha monsunen
På den nordøstlige del af Sri Lanka, hvor blandt andet byen Trincomalee er beliggende, holder den anden af Sri Lankas to monsunsæsoner til. Den hedder Maha monsunen og starter i oktober og slutter igen i januar.

Højsæsonen på denne del af øen er fra maj til september, hvor klimaet er tørt og varmt.

Høj- og lavsæson på Sri Lanka
Der er ikke en decideret høj- og lavsæson på Sri Lanka, da der altid er godt og varmt vejr et sted på øen, og Sri Lanka derfor er en attraktiv rejsedestination året rundt.

Der er dog flest der rejser til Sri Lanka i månederne december til marts, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at danskerne på dette tidspunkt trænger til en pause fra den danske vinter. Samtidig er der færrest der rejser til øen fra juni til august, som er de måneder, hvor der kommer mest nedbør på den sydvestlige del af øen.

Colombo JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Dag temp. 31 31 32 32 31 30 30 30 30 30 30 30
Nat temp. 22 23 24 25 26 26 25 25 25 24 23 23
Nedbør(mm) 58 78 128 246 392 185 122 120 245 365 414 175


Nuwara Eliya


JAN


FEB


MAR


APR


MAJ


JUN


JUL


AUG


SEP


OKT


NOV


DEC
Dag temp. 20 21 23 23 21 19 19 19 19 20 20 19
Nat temp. 9 10 10 11 13 13 13 13 12 12 12 11
Nedbør(mm) 101 78 72 158 176 172 165 161 179 227 222 196


Areal
Sri Lanka dækker et areal på 65.610 km2. Fra nord til syd er øen 430 km og på det bredeste stykke 225 km.

Befolkning
Øen har 19,5 millioner indbyggere.

Generelle sundhedstips
Sri Lanka er et af de mest hygiejniske lande i Asien og maveproblemer er derfor sjældent et problem. Alligevel er det en god idé at følge disse retningslinjer:

- Det vigtigste er kun at drikke og skylle munden i vand, der er købt på flaske. For at undgå dårligt vand, anbefaler vi, at du kun køber vand i supermarkeder og andre lignende butikker.
- Vand fra kokosnødder er kendt for kunne berolige en sart mave.
- Det er normalt at spise med fingrene i Sri Lanka og anses derfor på ingen måde som uopdragent, men hav altid rene hænder.

Det er altid bedst at drikke vand købt på flaske. Det kan købes i alle hotelbarer, restauranter og lokale butikker. Vær opmærksom på at drikke rigeligt vand gennem hele dit ophold, for at undgå dehydrering.

Hovedstad
Colombo

Pas og visum
Alle nationaliteter skal have et pas, som er gyldigt i minimum 6 måneder efter rejsen er afsluttet og det er obligatorisk at have opnået visum inden ankomsten til Sri Lanka.
Den officielle website, hvor du kan skaffe visum: www.eta.gov.lk

Påklædning
Afslappet påklædning er accepteret, men badetøj er kun tilladt i pool området eller på stranden og absolut ikke indenfor på hotellet. Kroppen skal være fuldt tildækket, når du besøger templer og andre hellige og religiøse områder, så tag lange kjoler eller bukser på.

Shopping
Verdens fineste te og krydderier bliver dyrket på Sri Lanka og de er ligeledes berømte for deres dyrebare ædelstene. Derudover kan du finde et stort udvalg af batik, sølv- og messingvarer, pyntegenstande og smykker og du kan købe mærkevaretøj og keramik til favorable priser. Der “pruttes” ikke om prisen i supermarkeder og i shopping centrene, men på markederne og i mindre butikker er det muligt at forhandle lidt om prisen.

Sprog
Det officielle sprog i Sri Lanka er singalesisk, som ¾ af øens befolkning taler, og tamil.

Religion
Størstedelen af øens befolkning, 69,3%, er buddhister. Hinduisme er også relativt
udbredt, da 15,5% af befolkningen tilhører denne religion. Muslimer udgør 7,6% og katolikker knap 6,8%. Kun 0,7% af befolkningen er protestanter.

Valuta
Møntfoden i Sri Lanka hedder Sri Lanka Rupier (LKR). Du kan medbringe kontanter (Pund sterling, Euro eller US Dollars) eller rejsechecks – det er dog nemmest at veksle kontanter. Vi anbefaler, at du veksler penge, når du ankommer til lufthavnen i Columbo. Bankerne her har åbent hele døgnet. Du kan også veksle på hotellerne, men kursen vil sandsynligvis være dårligere.

Tidsforskel
Dansk sommertid: + 3½ timer på Sri Lanka
Dansk vintertid: + 4½ timer på Sri Lanka

Sri Lankas øst og sydkyst har rigtig mange populære surferspots og også på vestkysten giver klipperne gode bølger til padlesurferne. Derudover byder Det Indiske Ocean på optimale forhold til snorkling og dykning, til mange former for vandsport - og ikke mindst til dybhavsfiskeri.

Padlesurfing
Windsurfing
Kitesurfing
Dykning og snorkling
Fiskeri
Vandring
Rafting
Safari
Vandsport
Udforskning af øens grotter
Golf
Paragliding
Flyve med luftballon