Indhent tilbud
Bliv ringet op
Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16

Soneva Fushi

Pris fra 46.195,-
Velegnet til par
Velegnet til par
Dykning
Dykning
Snorkling
Snorkling

Barfodsparadiset for den moderne Robinson Crusoe

Soneva Fushi er et utroligt gennemført resort, der emmer af charme, romantik og eksotisk daseliv. Efter 35 minutters vandflyrejse ankommer du og får straks udleveret skopose. Herfra kan du resten af ferien efterleve Fushis motto ” No News No Shoes” og give dig hen til den ultimative bountyø.

Byggestilen er rustik og enkel med villaer bygget af naturens materialer efter økologiske principper inspireret af Robinson Crusoe.

Alle gæster får en cykel til rådighed, men ønsker man ikke cykle/gå, bliver man kørt rundt på øen i golfbil.

Soneva Fushi ligger på den frodige ø Kunfunadhoo – en af Maldivernes største. Øen er 1400 m lang og 400 m bred og omgivet af krystalklart vand og med nogle af de flotteste strande i verden.

Med sin afslappede atmosfære, sublime serviceniveau og unikke stil hører Soneva Fushi blandt vore favorithoteller på Maldiverne.

Vejen hertil

Det tager cirka 30 minutter med vandflyver fra Malé lufthavn til man lander på vandet ved Soneva Fushi's flydende lille "lufthavn" (en tømmerfløde). Her venter båden, hvor man får udleveret en pose til skoene, og herfra begynder konceptet "No News - No Shoes" for resten af ferien.

Soneva Fushi er beliggende på Kunfunadhoo Island, som er en del af Baa Atollen.

Beliggenhed...

  • Maldiverne
  • Baa Atoll
Hvorfor bo her?
  • Robinson Crusoe stil
  • Afslappet luksus
  • Sans for detaljer
  • Gourmet mad
  • Six Senses Spa

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
Beliggenhed
Stranden
Service
Snorkling
Dykning

Virkelig dejlig resort. Fra den ene side af øen dog udsigt til en lokal ø, som tager lidt af den gode udsigt. Samtidig lidt støj fra øens daglige bønner. Forholdsvis dyrt at spise/drikke men god mad.

Awards og udmærkelser:

Condé Nast Traveler - USA The Gold List 2010
Spa Magazine's 2010 Silver Sage readers' Choice Awards, Winner
Brides Magazine, Best Island Retreat (published by Condé Nast)
Condé Nast Traveller Italy Hot List 2010, Hot Restaurant
Condé Nast Traveller - Italy, 2010, 2. plads, "Best 28 Beach Hotels"
Condé Nast Traveller - Italy, Golden List 2009
Luxury Travel & Style Magazine, Australia, 2009, 25. plads "Best Overseas Resort"
World Travel Awards, Maldives' Leading Spa Resort

Alle villaer har åbent badeværelse, aircondition, loftsvifte, minibar, sikkerhedsboks, hårtørrer og en dejlig terrasse med direkte adgang til stranden. CD/TV/video kan lånes. En del af villaerne har privat pool. De mest eksklusive villaer har deres egen private Mr. Friday – butlerservice når det er bedst!

Crusoe Villa (1-Bedroom) 235 m²
Soneva Fushi Villa (1-Bedroom) 395 m²
Soneva Fushi Villa Suite with Pool (1-Bedroom) 594 m²
Crusoe Villa with Pool (1-Bedroom) 235 m²
One Bedroom Villa Suite (1-Bedroom) 634 m²
Soneva Fushi Villa Suite with Pool (1-Bedroom) 634 m²
Crusoe Villa Suite with Pool (1-Bedroom) 645 m²

Soneva Fushi Villa with Pool (2-Bedroom) 395 m²
Crusoe Villa with Pool (2-Bedroom) 649 m²
Soneva Fushi Villa Suite (2-Bedroom) 594 m²
Crusoe Villa Suite with Pool (2-Bedroom) 649 m²
Sunset Retreat (2-Bedroom) 1290 m²


Soneva Fushi Villa Suite with Pool (3-Bedroom) 649 m²
Crusoe Villa Suite with Pool (3-Bedroom) 975 m²
Sunrise Retreat (3-Bedroom) 1395m²
Three Bedroom Residence with Pool (1400 m², 2250 m², 1680 m²)

Four Bedroom Villa Suite with Pool 930 m²
Jungle Reserve (4-Bedroom) 1720 m²
Villa 15 (4-Bedroom) 2375 m²

Six Bedroom Residence with Pool 2250 m²

Private Reserve (9-Bedroom) 5540 m²

Værelses- og suitefaciliteter

Aircondition
Minibar
Sikkerhedsboks
Internet, trådløs
Balkon/terasse
Badekar
Privat pool (ikke alle vær.kat.)
Butler
Loftsvifte
Te-/kaffe-maskine
Hårtørrer
Roomservice

Fushi har flere restauranter med højt gastronomisk niveau, og middagen kan serveres i villaen. Her er roomservice, vinkælder, barer, spil/cd-bibliotek, internet og babysitter service. Soneva Fushi har et eksklusivt Six Senses Spa. Et par gange om ugen vises gamle filmklassikere under åben himmel. Andre faciliteter er bordtennis, volleyball, badminton, tennis, fitness, PADI dykkercenter, snorkling, dybhavsfiskeri, speedbåde, vandski, kanoer og windsurfing.

Alle gæster får en cykel til rådighed, men ønsker man ikke cykle/gå, bliver man kørt rundt på øen i golfbil.

Fitness center
Restaurant(er)
Spa/wellness
Concierge
Business center
Butikker
TV
Internet, trådløs (gratis)
Bibliotek
Lounge/bar
Souvenirbutik
Cykler
Icon 1 Icon 4 Icon 5
7 nætter i Crusoe Villa
Pris pr. Person
Periode Dobbelt
26.08.19 - 30.09.19 46.195
01.10.19 - 10.10.19 53.395
11.10.19 - 18.10.19 54.295
19.10.19 - 21.10.19 75.695
22.10.19 - 02.11.19 74.795
03.11.19 - 19.12.19 53.395
20.12.19 - 05.01.20 129.195
06.01.20 - 12.01.20 130.095
13.01.20 - 06.02.20 76.895
07.02.20 - 14.02.20 76.895
15.02.20 - 15.02.20 85.095
16.02.20 - 23.02.20 84.195
24.02.20 - 02.04.20 75.995
03.04.20 - 03.04.20 76.895
04.04.20 - 13.04.20 85.095
14.04.20 - 19.04.20 84.195
20.04.20 - 03.05.20 75.995
04.05.20 - 24.06.20 50.595
25.06.20 - 23.07.20 51.495
24.07.20 - 28.07.20 60.695
29.07.20 - 23.08.20 59.795
24.08.20 - 08.10.20 50.595
09.10.20 - 11.10.20 51.495
12.10.20 - 18.10.20 60.695
19.10.20 - 23.10.20 59.795
24.10.20 - 01.11.20 84.195
02.11.20 - 18.12.20 59.795
Bemærkninger

Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.

Jul og Nytår
Ved rejse over Jul og Nytår vil der være et tillæg til de nævnte priser.


Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup - Maldiverne t/r på økonomiklasse og billigste billettype med skift undervejs
  • Adgang til lounge i Malé ved ankomst før afrejse med vandflyver
  • Transport Malé lufthavn - Soneva Fushi med vandflyver t/r
  • 7 nætter i viste værelseskategori
  • Morgenmad
  • Lufthavnsskatter, brændstoftillæg og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden, sikkerhedsfond og ansvarsrisiko
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for valutakursændringer samt udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Soneva Fushi

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

 

Når du nærmer dig Maldiverne fra luften, fornemmer du tydeligt, at du nu er på vej til noget ganske særligt.

Så langt øjet rækker ses små koraløer som perler i det azurblå hav. Øerne åbenbarer sig for dig som et tropeparadis med sol, vand, varme og kridhvide strande med blidt svajende kokospalmer. Fugle i fantastiske farver glider henover det klareste hav, du kan forestille dig. Du har sikkert hørt om, at utallige farvestrålende fisk og planter gør Maldiverne til et af verdens bedste områder at dykke og snorkle i, men først nu tror du det rigtigt. Du kan næsten ikke vente på at komme ud og opleve det hele.
Maldiverne består af cirka 1200 øer, hvoraf de 220 er beboede. Tilsammen er de på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af den 750 kilometer lange øgruppe krydser ækvator og består af 26 atoller, der er opstået omkring vulkaner, som senere er sunket i havet. . 
Der er 436.000 indbyggere på Maldiverne, hvoraf en fjerdedel bor i hovedstaden, Malé. Befolkningen er overvejende af indisk afstamning og muslimer. De lever af fiskeri, bådebyggeri, lidt landbrug og ikke mindst turisme. For at komme til øerne må man med båd, vandfly eller indenrigsfly. På øerne er der som regel kun bygget et lille hotel med stor hensyntagen til naturen. Langt de fleste steder kan du færdes barfodet, og ofte kan du gå øen rundt på mindre end en halv time. Surfing, snorkling, dykning, sejlads og fiskeri er tilgængeligt lige uden for værelsesdøren. Det er lige her den romantiske drøm om en afslappet ferie i pagt med naturen kan virkeliggøres. 

>> Se rejser til Maldiverne

 
 
 

Lokal tid...

Rejsetid

11-17 timer afhængig af flyselskab

Rejsetid til Maldiverne - hvor lang tid tager det at flyve til Maldiverne?

Rejsen til Maldiverne er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med mellemlanding og flyskift i en af de europæiske storbyer, Qatar eller Dubai afhængigt af flyselskabet. Flyvetiden er sammenlagt fra 11 timer afhængig af ruten. Den samlede rejsetid afhænger selvfølgelig af, hvor lang tid man har til at skifte fly undervejs.

Til Maldiverne benytter vi oftest flyselskaberne Emirates, Qatar Airways, Turkish Airlines, Lufthansa, Swiss/Edelweiss og Austrian.



Transport videre til hotellet er altid inkluderet i vores rejser

Ved rejser til Maldiverne med Blixen Tours har vi altid inkluderet transport fra lufthavnen i Malé til hotellet tur/retur. Transporten består enten af båd eller vandflyver og til de sydligst liggende øer indenrigsfly og båd.

Maldiverne består af cirka 1.200 øer, der er samlet i 26 større klynger af øer - nærmere betegnet atoller. Disse er opstået omkring vulkaner, der senere er sunket i havet. Kun cirka 220 af øerne er fast beboede.

Den 750 kilometer lange øgruppe er tilsammen på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af øgruppen krydser ækvator. For dem alle gælder det dog, at det højeste punkt kun er omkring 2 meter over havets overflade. Og en del af øgrupperne bryder den slet ikke. Mange atoller ses derfor også kun som turkise aftegninger under havoverfladen. Det er dermed en naturoplevelse i sig selv at betragte øerne fra en vandflyver, da det giver jer en ekstra dimension til jeres rejse til Maldiverne og en klar forståelse af omgivelserne.

Hver atolgruppe på Maldiverne har et navn og sin egen administrative enhed, nærmest at sammenligne med amter.

Vejr og klima på Maldiverne


Vi bliver ofte spurgt om 'hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Maldiverne?'

Men fordi temperaturerne her er så behagelige, kan du faktisk besøge Maldiverne året rundt.

Maldiverne er derfor også en særdeles attraktiv rejsedestination året rundt. På grund af øgruppens beliggenhed uden for cyklonbæltet og tæt ved ækvator skinner solen nemlig de fleste dage, og dagtemperaturen ligger omkring 30 °C uanset årstiden. Nattemperaturen er omkring de 25-26 °C.


Temperaturen varierer altså meget lidt, og varmen er behagelig - og så er havvandet altid lunt; omkring 28 grader året rundt.

Højsæsonen på Maldiverne er dog fra januar til april, hvor der kommer mindst nedbør.

Det er i månederne maj til december, at den meste nedbør falder, men det er sjældent heldagsregn. Vejret er hurtigt omskifteligt her - og selv når det regner, er her behageligt varmt. Du kan altså forvente 7-8 solskinstimer om dagen uanset sæsonen, og derfor er Maldiverne en fantastisk helårsdestination for alle der elsker sol, sand og vand.

Klimatabel:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 30 30 31 32 31 31 30 30 30 30 30 30
Vand 27 27 28 28 28 28 28 28 28 28 27 27
Nedbør 92 22 58 108 224 162 145 189 208 228 230 198

Pas og visum
Der kræves for danske statsborgere visum til Maldiverne, som udstedes ved ankomst og gælder i 30 dage. Man skal desuden medbringe en gyldig returbillet og et pas, der som minimum skal være gyldigt 6 måneder EFTER afrejsen fra Maldiverne.

Areal
Maldiverne er samlet 298 km2. Landet strækker sig dog over 750 kilometer fra nord til syd.
(dobbelt så langt som Jylland)

Befolkning
Singalesere, dravider

Styreform
Republik

Geografi
Asien, Maldiverne ligger i det Indiske ocean, ved ækvator. Landet består af cirka 1.200 koraløer, der ligger i 26 atoller. Kun 220 øer er beboede.

Hovedstad
Malé, 143.000 indbyggere

Højeste punkt
2.4 meter, unavngivet punkt på Wilingili øen i Senu eller Addu Atollen

Indbyggertal
436.330

Priser og drikkepenge
Prisniveauet på hotellerne på Maldiverne er relativt højt (på niveau med danske priser), men kommer man ud i de lokale butikker ligger de generelt under danske priser.

De fleste steder vil det være normalt f.eks. at give kuffertbærere 1 USD eller lignende. På de fleste resorts er det desuden kutyme, at man betaler ens tjener, værelsespersonale og butler drikkepenge direkte ved opholdets afslutning. Har man under opholdet flere tjenere, er der normalt en ”tipping box”, hvor drikkepengene kan afleveres, og de bliver derefter delt mellem personalet.

Beløbet man betaler i drikkepenge er individuelt og afhænger af hvor tilfreds man har været med den service man har fået. En guideline er USD 10-15 om ugen. På visse restauranter er der indlagt obligatoriske drikkepenge på regningen – det drejer sig typisk om 10 %, som lægges oven i.

Påklædning
Om dagen er påklædningen afslappet. Medbring let bomulds- og badetøj samt badesko som kan beskytte mod koraller og små rokker under badning. I Malé by og på andre udflugter dækker man det meste af benene samt skuldrene.

Påklædningen på hoteller og resorts er meget afslappet, på enkelte restauranter kan der dog være dresscode. Det er ikke tilladt at bade topløs, ligesom nøgenbadning er forbudt.

Religion
Islam er statsreligion

Sprog
Det officielle sprog på Maldiverne er Dhivehi, men engelsk er også meget udbredt.

Tidsforskel
Dansk Vintertid: + 4 Timer
Dansk Sommertid: + 3 Timer

Toldformaliteter
Maldiverne er et muslimsk land. Her er totalforbud mod indførsel af alkoholiske drikkevarer, ligesom det er forbudt at indføre pornografisk materiale, narkotiske stoffer og religiøse symboler.
Det er ikke tilladt at indføre fersk kød og dele af planter eller dyr. Der er strenge straffe for indførelse af narkotika, samt udførsel af hele eller dele af truede dyr og planter.

Valuta
Møntenheden på Maldiverne er Rufiyaa (Rf). Dog er USD og Euro accepteret valuta næsten alle steder. Det er derfor ikke nødvendigt at veksle til Rufiyaa ved ankomst til Maldiverne, og vi anbefaler det heller ikke, da de forskellige resorts kun tager imod fremmedvaluta (f.eks. USD og Euro).

Bemærk - ved betaling med dollars (USD) er der af sikkerhedsmæssige årsager flere steder og hoteller, der kun accepterer nyere pengesedler (fra 2009 eller nyere).

De fleste butikker og hoteller accepterer kreditkort som VISA og Eurocard.

Vand
Vandet fra hanerne er filtreret og kan drikkes. Dog anbefaler vi at man drikker vand fra flaske.

Åbningstider
Åbningstider er normalt: Søndag – Torsdag: 7:30–14:30 i den offentlige sektor, og 9:00–17:00 i den private sektor.

Maldiverne holder weekend fredag-lørdag.

Det lever de af
Turismen har fået stor betydning for Maldiverne, den udgør således 20% af landets nationalprodukt.

Fiskeri er blevet det næststørste erhverv, det udgør en stor del af Maldivernes eksport foruden at forsyne hjemmemarkedet. Man fisker især efter bonitoen, der er i familie med tunfisken. Hertil er Japan den største aftager.

Den største attraktion på Maldiverne er uden tvivl de kridhvide koralstrande og det krystalklare vand med fisk i alle regnbuens farver.

Maldiverne gemmer nemlig på nogle af de bedste dykker- og snorkleoplevelser i verden, da I her kan finde tropefisk i alverdens farver, havskildpadder og fantastiske koralformationer. Øgruppen er derfor også et eftertragtet sted for dykkere og windsurfere, både begyndere og erfarne, der søger det bedste inden for begge sportsgrene.

Er man til dybhavsfiskeri hører Maldiverne også blandt de bedste steder i verden.

Snorkling og dykning
Dybhavsfiskeri
Mange former for vandsportsaktiviteter
Vandreture
Strandture
Helseklub
Hyggelige restauranter