Indhent tilbud
Bliv ringet op
Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16

The St. Regis Saadiyat Resort

Pris fra 13.795,-
Velegnet til par
Velegnet til par
Golf
Golf
Børnevenlig
Børnevenlig

Prisvindende luksusresort for par og familier

Beliggende ved stranden på den eksotiske ø, Saadiyat Island, og omgivet af den eksklusive Saadiyat Beach Golfbane, ligger The St. Regis Saadiyat Resort i hjertet af det, der spås til at blive en af de mest attraktive feriedestinationer i verden. Velkommen til en prisvindende ferieoplevelse
i Abu Dhabi!

Beliggenhed...

  • Abu Dhabi
Hvorfor bo her?
  • Ved strand og golfbane
  • Abu Dhabi
  • Grand Mosque, verdens største moske

Lokal tid...

Vurdering:
Standard

Resortet byder på 312 værelser, 61 suiter, 3 Spa Suiter og 1 Royal Suite, som varierer i størrelser fra de mere intime værelser på 44 m2 med en 10 m2 stor balkon, og helt op til Royal Suiten på 2000 m2, der har 5 soveværelser, pool og en stor terrasse. Alle værelser og suiter har aircondition og loftsvifte, minibar, TV, iPod dockingstation og marmorbadeværelser med dobbeltvask, stort badekar og separat regnbruser.

Værelses- og suitefaciliteter

Aircondition
Minibar
TV, fladskærm
iPod dockingstation
Balkon/terasse
Badekar
Butler
Loftsvifte

Både når du slapper af på din terrasse eller ved en af de 5 pools, spiller golf på de flotte baner, sætter dig til bords i en af de 7 fantastiske restauranter eller bader i det lune hav, så kan du nyde en fabelagtig udsigt over resortet, Den Arabiske Golf, golfbanerne og stranden. Få minutter fra resortet venter mange kulturelle oplevelser; Zayed National Museum, Louvre Abu Dhabi, Guggenheim Abu Dhabi og det 200 år gamle Al Magta Fort, som i dag fungerer som informationscenter. Den smukke Sheikh Zayed Grand Mosque, som er den største moske i verden, er absolut også et besøg værd. Besøg også dadelplantager, den dramatiske ørken eller opleve den berømte arabiske hest. Slut en begivenhedsrig dag af med at forkæle krop og sind i den eksklusive Iridium Spa.

Restaurant(er)
Swimmingpool
Spa/wellness
Concierge
Icon 1 Icon 2 Icon 3
8 dage / 7 nætter
Pris pr. Person
Periode Dobbelt
07.05.19 - 30.09.19 13.795
Prisen inkluderer
  • Flyrejse Kastrup - Dubai t/r med Emirates (direkte)
  • Privat transport fra lufthavn - hotel t/r
  • 7 nætter på St. Regis Saadiyat Resort i Superior Room med morgenmad
  • Bidrag til Rejsegarntifond
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for valutakursændringer samt udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
The St. Regis Saadiyat Resort

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

 

Abu Dhabi er den største af de syv emirater. Samtidig er det hovedstaden i de Forenede Arabiske Emirater, og byen regnes i dag for at være en at verdens rigeste hovedstæder. 

Det er ikke mere end 50 år siden, at Abu Dhabi blot var en lille fiskerby, men siden Sheikh Khalifa overtog styret efter sin far i 2004, har emiratet gennemgået radikale ændringer.

Abu Dhabi har gennem de seneste år formået at skabe en mere kontrolleret byudvikling, end i eksempelvis Dubai, og det har betydet, at det fortsat er muligt at støde på små tidslommer med traditionelle souq’er eller opleve en fiskeauktion, hvor de lokale faldbyder dagens fangst.
Første gang man kommer til Abu Dhabi betages man af det syn, der møder en. Smukke haver, store parker, brede boulevarder, enorme arkitektoniske bygningsværker, moderne shoppingcentre, dyre luksushoteller og golfbaner i verdensklasse.

Abu Dhabi er et fascinerende sted og tiltrækker turister fra hele verden.  
Sheikh Zayed bin Sultan Al Nahyan Moskeen, eller bare Grand Mosque, er klodens sjette største. Byggematerialerne er importeret fra en lang række lande, og man kan ikke andet end blive imponeret over dette fantastiske bygningsværk med al dens marmor, tykke guldplader og et overflod af Swarovski krystaller.

Kamelræs er en populær sport i Mellemøsten, men den officielle sport i Abu Dhabi er shopping. På Yas Island findes der rig mulighed for at dyrke denne sport, og er timingen på plads, kan de motorsportsinteresserede også følge det årlige følge Formel 1 racerløb. Skal børnene derimod underholdes, skal det selvfølgelig ske i verdens største indendørs forlystelsespark, Ferrari World Abu Dhabi.

En oplevelse for hele familien er det at komme på ørkensafari enten på kamelryg eller i terrængående firehjulstrækker. På turen til the Empty Quarter, verdens største ørkenområde, er der mulighed for at sandsurfe på de tårnhøje sandbjerge. Som regel afsluttes dagen med middag i en beduinlejr under den stjerneklare ørkenhimmel. 

Har man ikke fået nok af ørkenens mystik, kan et ophold på luksushotellet Qasr Al Sarab varmt anbefales. Stilheden og den fantastiske udsigt til den vidtstrakte ørken er ubetalelig. Det er heller ikke ligefrem stedet for en budgetferie, men det forstår man godt, når hotellets manager fortæller, at det tog 500 bygningsarbejdere tre år at opføre det luksuriøse spa-hotel, der er bygget så det ligner et gammelt arabisk ørkenfort.   

Velkommen til Abu Dhabi.

Lokal tid...

Rejsetid

Cirka 6-7 timer

Klima og vejr i Abu Dhabi

Vi bliver ofte stillet spørgsmålet 'Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Abu Dhabi'?

Klimaet i Abu Dhabi er varmt og tørt året rundt, så du kan rejse hertil uanset årstiden. Her er dog meget varmt om sommeren, som er fra juli til september, hvor dagtemperaturen ofte ligger omkring 40 C°. I disse måneder er hotellernes pools afkølet, ligesom der er aircondition overalt, så varmen er til at holde ud.

Resten af året er klimaet meget behageligt, og her kommer sjældent regn. Det eneste du skal være opmærksom på, når du planlægger din rejse til Abu Dhabi, er Ramadanen. De fleste restauranter uden for hotellerne holder nemlig lukket om dagen i denne periode.
Abu Dhabi er en skøn rejsedestination året rundt, men særligt populær i vintermånederne, hvor vejret hjemme er koldt og mørkt, og hvor vejret i Abu Dhabi næsten med sikkerhed er varmt og solrigt, og vandet er lunt. I denne periode kan nætterne være en smule kølige, så det er en god ide at medbringe en trøje, til hvis du skal ud om aftenen.

Klimatabel:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 24 25 28 32 37 39 41 40 39 35 31 26
Vand 21 23 25 27 29 34 37 37 32 30 25 23
Nedbør 11 36 22 8 1 0 0 0 0 0 2 14