Indhent tilbud
Bliv ringet op
Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag fra kl. 9-17 og fredag 9-16

Tanzania safari og barfodsluksus på Mnemba Island

10 dage / 8 nætter, pris fra 66.195,-
Lande
TANZANIA, ZANZIBAR
Områder
Selous Game Reserve, Mnemba Island
Varighed
10 dage / 8 nætter
Safaritype
All Inclusive safari, Blixen Platinum, Luksus safari
Indkvartering
Lodge
Tanzania safari og barfodsluksus på Mnemba Island

En helt igennem personlig og intim safarioplevelse midt i det autentiske Afrika, efterfulgt af en rejse til ø-paradis omgivet af høj service og luksus.

  • Selous Game Reserve
  • Fotosafari
  • Fodsafari
  • Flodsafari
  • Mnemba Island
  • Små lodges
  • Guider i verdensklasse

Tanzania safari og barfodsluksus på Mnemba Island

Ønsker du den optimale safarioplevelse som er både personlig og intim, efterfulgt af skøn luksus på den dejlige simple måde, så er denne rejse lige dig!

Her er du så langt væk fra masseturismen at du føler du er på din helt egen rejse, hvor du vil blive opvartet fra morgen til aften med madoplevelse og naturoplevelser fra det autentiske Afrika.

Du vil opleve den smukke savanne på dine og vildtets vilkår, og du vil kunne nyde freden og skønheden på Mnemba Island, på din egen strand lige udenfor din "Banda".

Selous Game Reserve
Selous er en af verdens største national parker, og med en størrelse på 54.600 km2, er parken næsten dobbelt så stor som Jylland. Parken ligger i det sydlige hjørne af Tanzania.
Den er opkaldt efter den eventyrlystne englænder Fredrick Selous som brugte hele sit liv på naturforvaltning i Afrika. Han døde i 1917 i 1. verdenskrig da han kæmpede mod tyskerne i Beho Beho i Selous.
Der er ingen fastboende i Selous Game Reserve, og parken er derfor kun for parkens vilde dyr og de besøgende turister.

Mnemba Island
Øen ligger 3 km nordøst for Muyuni Beach på Zanzibar. Omkredsen er 1,5 km og den er kun beboet af gæster til lodgen (max. 20 gæster).
Mnemba Island er omgivet af koralrev og er et yndet rejsemål for dykkere. Her finder man pukkelhvaler (juli-sep), tre arter af delfiner, hvalhajer og havskildpadder.



Guider
Engelsktalende guider som er veluddannet inden for bæredygtig vildtforvaltning i Afrika.

Afrejsedatoer
Vi har afrejse hver dag fra Danmark.

Børn på rejsen
Børn fra 12 år og opefter er velkomne.

Safari, transport og køretøj
På safarien foregår det med campens egne specialbyggede åbne firehjulstrækkere.
Turen kort
4 nætter Beho Beho Selous, Tanzania
4 nætter Mnemba Island Mnemba Island, Tanzania
DAG 1
AFREJSE DANMARK


I flyver fra Kastrup sidst på eftermiddagen

DAG 2-5
SELOUS GAME RESERVE


I lander i Dar Es Salaam om morgenen. Her vil I blive mødt af en repræsentant fra vores partner i Tanzania, som sørger for at hjælpe jer frem til jeres fly til Selous.



I et af de største vildtreservater i verden, Selous Game Reserve i den sydlige del af Tanzania, ligger lodgen Beho Beho. Stedet blev åbnet for at tilbyde kræsne safarientusiaster oplevelser, de ikke har set lige før – uanset hvor mange safariture de tidligere har været på.



Som et perfekt musikstykke går alt her op i en højere enhed – den isolerede placering langt ude på den afrikanske savanne, udsigten til langstrakte sletter, flokke af vilde dyr og fugle, floder med flodheste og krokodiller og orangerøde solnedgange og så den på én gang luksuriøse og autentiske lodge, som giver dig komfortabel tryghed samtidig med, at du fornemmer den barske afrikanske natur.



På toppen af en bakke, isoleret fra campen, restauranten og de andre gæster, ligger en privat eksklusiv hytte. Hytten har udsigt til sletterne, dyrelivet og campen, men er så tilpas langt væk, at det giver dig følelsen af at have dit eget hus i Afrika.



Hytten har to store soveværelser med en King-size seng og masser af plads og mulighed for ekstra opredning. Hytten er derfor perfekt for forelskede par på bryllupsrejse, men også til den store familie eller flokken af venner, der rejser sammen.



Her bestemmer du helt selv, hvad din dag skal gå med. Du kan tage på safari til fods, i din private bil eller båd eller du kan slappe af ved poolen på din terrasse og nyde solen eller den behagelige skygge under parasollen. Om aftenen tilbereder din personlige kok en udsøgt middag, som du kan nyde i fred og ro under en stjernebesat himmel – bare dig og dine nærmeste.

Overnatning: Fire nætter på Beho Beho Lodge
Måltider: All Inclusive og safariaktiviteter


DAG 6-9
MNEMBA ISLAND

Det er nu tid til privat barfodsluksus på uberørte strande på Mnemba Island.
Ud for Zanzibars nordøstlige kyst ligger en lille paradis ø. Øen ligger totalt isoleret, omgivet af et lunt krystalklart hav, der changerer i alle nuancer af blåt, og af kilometerlange uberørte sandstrande.

På Mnemba Island kan du bo i en af de 10 private villaer, med direkte adgang til det som vurderes til at være en af verdens bedste strande.
Villaerne kaldes lokalt for ”Bandas” og de er udelukkende bygget i naturmaterialer, som smelter sammen med naturens skønhed.


Du kan mærke den stille brise fra havet igennem taget af palmeblade og fra din egen private terrasse, har du en fantastisk udsigt over stranden og Det Indiske Ocean.
Gæstfriheden og den personlige service på Mnemba Island er i verdensklasse, og de få gæster som kan være på øen samtidigt, gør at du får en fredelig og intim oplevelse.


Havet omkring Mnemba Island er kendt for dets fantastiske liv af farverige tropiske fisk, store sølvskinnende rovfisk, imponerende pukkelhvaler og charmerende delfiner – og ikke mindst havskildpadder, som også nyder godt af Mnemba Islands idylliske fred, når de kommer op på stranden for at lægge deres æg.



Området er blandt de 10 bedste steder i verden at dykke og snorkle, og giver dig med garanti oplevelser, du aldrig glemmer, ligesom sejlture ud på det åbne hav, hvor delfiner og pukkelhvaler springer og dykker omkring båden. Her er også optimale forhold til dybhavsfiskeri, hvor du kan få store fisk som tun, sejlfisk og marlin på krogen, og hvis du har lyst, få den friske fisk serveret som sashimi eller tilberedt til aftensmaden.



I de tropiske skove på Mnemba Island kan du være heldig at se den lille Suni antilope, som lever i de den tætte underskov.


En ferie til Beho Beho og Mnemba Island vil give dig privatliv og tryghed, som du ellers kun finder i dit eget hjem, og samtidig giver det dig overskud, tid, fred og ro til at nyde dine nærmeste og de fantastiske omgivelser. Kombinerer du de to destinationer får du både unikke safarioplevelser og afslappende barfodsluksus af højeste kvalitet.

Overnatning: Fire nætter på Mnemba Island
Måltider: All Inclusive


DAG 10
HJEMREJSE


I rejser I dag fra Zanzibar via Dar Es Salaam tilbage til Kastrup
 
4 nætter Beho Beho / 4 nætter Mnemba Island
Pris pr. Person
Periode Dobbelt
24.06.17 - 21.08.17 80.695
22.08.17 - 30.11.17 78.695
01.12.17 - 15.12.17 66.195
16.12.17 - 20.12.17 68.295
Prisen inkluderer
  • Fly Kastrup - Dar Es Salaam med skifte
  • Fly Zanzibar - Kastrup med skifte
  • Fly Dar Es Salaam - Lower Selous
  • Fly Lower Selous - Zanzibar
  • 4 overnatninger på Beho Beho
  • 4 overnantinger på Mnemba Island
  • Safari og aktiviteter ifølge program
  • Alle transporter
  • All Inclusive
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Tanzania safari og barfodsluksus på Mnemba Island

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

 

Karibu - Velkommen til Tanzania!

Landet er Østafrikas største, og har verdens 4. største biodiversitet samt kontinentets største koncentration af pattedyr. 

Attraktionerne rangerer i den absolutte verdensklasse med bl.a. Serengetis endeløse græssletter, Ngorongoro-kraterets overflødighedshorn af dyreliv, Kilimanjaros sneklædte top, Zanzibars idylliske palmestrande og meget mere. 

Mennesket har formodentligt sin oprindelse i denne del af verden og nogle af efterkommerne fordeler sig i Tanzania på omkring 130 i nogle tilfælde meget forskellige stammer. De stolte og farverige Masaiier er de mest kendte, men buskmænd syd for Ngorongoro-krateret, og kystens muslimske swahiliarabere udgør andre spændende kulturelle grupperinger. 

Befolkningen er generelt naturligt imødekommende og venlig, som også de første skrevne beretninger om landet vidner om, til trods for slavehandel, kolonisering og religiøs undertrykkelse. Samtidigt har farverige oprindelige kulturer og traditioner overlevet, og har i de seneste år igen fået en central placering. 

”Ujamaa” eller samhørighed, som landets første præsident Julius Nyerere indførte, har styrket landets fælles identitet og har været medvirkende til at forhindre interne stridigheder. 
Op mod 40 % af Tanzanias areal er underlagt en eller anden form for naturbeskyttelse, hvilket nok ikke overgås noget sted i verden, og hvilket også vidner om en enestående naturarv. Skal vi nævne ét sted i Afrika som det bedste sted at se storvildt i koncentreret form, må det være i Ngorongoro-krateret, hvor bl.a. de klassiske ”Big Five” (elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard) er rigt repræsenterede. 

Jordens største dyrevandringer foregår det meste af året på Serengetiområdets udstrakte savanne, hvor næsten 2 millioner gnuer, zebraer, gazeller og rovdyr er på evig søgen efter føde. 

Knapt så kendt er Selous, landets største vildtreservat, som er noget større end Danmark, og som har Afrikas nok største elefant- og bøffelbestande. Selous er lidt sværere at nå ud til end de mere kendte parker, men det er besværet værd og er en meget stor oplevelse. 

Tarangire-, Ruaha- og Lake Manyara-parkerne er også meget spændende områder. 

Er du til bjergvandring/trekking er områderne omkring Ngorongoro interessante, både hvad angår kultur og natur, og Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro byder på en enestående bjergbestigningsoplevelse. 

Kysten og Zanzibar er et eksotisk mix af 1001 nats eventyr, hvide sandstrande og koralrev. Det er en oplevelse i sig selv, men kan også opleves i kombination med en safari. 

Karibuni – velkommen til Tanzania!

 

 

Lokal tid...

Rejsetid

13-15 timer afhængig af flyselskab og destination i Tanzania

Lake Manyara Nationalpark
Blot et par timers kørsel fra Arusha ligger den 325 km² store Lake Manyara nationalpark smukt ved foden af Rift Valleys stejle klippevæg. Lake Manyara er en af de sodaholdige søer i Rift Valley, som udgør lidt mere end to tredjedele af parken. Den lille, men dyrerige, Lake Manyara nationalpark er kendt for sine mange elefanter, flodheste, fugle og for sine træklatrende løver.

De frodige skove på bjergsiderne huser endvidere et væld af aber, og Manyara-søen har, afhængigt af årstid, titusinder af flamingoer, pelikaner og vadefugle.

Ngorongoro Conservation Area
Ngorongoro Conservation Area ligger imellem Lake Manyara og Serengeti. Området er på 8.288 km² og består af græslandskaber, endeløse sletter, bjerge og kratere, hvor Ngorongoro-krateret byder på fantastiske safarioplevelser.

Fra Ngorongoros kraterkant er der godt 600 meter ned til bunden, hvor der er et stort safarilandskab, som strækker sig over 265 km². Når man står på kraterkanten i 2.200 meters højde og nyder den ubeskriveligt smukke udsigt over krateret, er der tilsyneladende en åben og overskuelig flade i bunden af krateret, men ser man nærmere efter er der både sumpområder, små kløfter, vandhuller og skove.

I krateret venter enestående safarioplevelser med enorme mænger af vildt, inklusive ”Big Five” (elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard). I vandhullerne ligger store grupper af flodheste, og i skovene kan man være heldig at se de sky leoparder.

Serengeti Nationalpark
Navnet Serengeti kommer fra ”siringet”, der på Masai-folkets sprog betyder “endeløse sletter”, og med rette. Serengeti er et vildtområde på 14.763 km², hvor godt to tredjedele er sletter. I den nordligere del er landskabet meget kuperet, og i den centrale del er der tæt akacievegetation.

I Serengeti finder man en bestand af storvildt, som ikke findes mage til andre steder på jorden. Mod nord grænser parken op til Masai Mara-reservatet i Kenya. De to parker danner et økosystem, hvor omkring to millioner dyr er på konstant vandring (”migration” på engelsk) efter nye græsgange – størstedelen er gnuer, zebraer og gazeller. Rovdyrene følger flokken som en skygge, altid på jagt efter næste måltid.

I Serengeti er alle vildtarter repræsenteret, og safarien byder altid på spændende oplevelser. Perioden fra omkring december til juni er de bedste måneder at opleve migration.

Tarangire Nationalpark
Blot få timers kørsel fra Arusha ligger Tarangire Nationalpark med et areal på 2.600 km². Parken er nok en af de smukkeste i Afrika. Landskabet er bakket, med mægtige baobabtræer, pølsetræer, akacietræer, palmer og frodige floddale. Parken er opkaldt efter Tarangire-floden, der giver permanent vandforsyning til parken.

I tørtiden (juni-oktober) flokkes enorme mængder af dyr ved floden. Parken er især kendt for dens store flokke af elefanter, men også gnuer, zebraer og bøfler findes i stort antal. I Tarangire foregår der, ligesom mod nord, en sydlig migration af dyr fra Serengeti og Ngorongoroområderne.

Trods parkens storslåede landskaber og det rige dyreliv er parken ikke meget besøgt, og på en safari kan man næsten få fornemmelsen af at have dette fantastiske stykke Afrika helt for sig selv.

Selous Game Reserve
Efter godt 40 minutters flyvning fra Dar Es Salaam lander du midt i et af Afrikas fineste vildtreservater, Selous. Reservatet er Afrikas største og strækker sig over et areal på mere end 50.000 km² (til sammenligning er Danmarks areal godt 42.000 km²). Dog er det kun det nordligste af det enorme område, som er forbeholdt fotosafari. Stedet har kun få og små camps, alle med en fantastisk beliggenhed.

Det begrænsede udbud af overnatningssteder betyder, at man ikke møder så mange andre turister, og det giver en eksklusiv og intim safarioplevelse. Landskabet er forholdsvis fladt. Rufiji River er den største flod, som smukt og dovent flyder igennem området og danner et livgivende økosystem for et ubeskriveligt antal dyr.

Fra store hvide sandbanker, hvor krokodiller ligger og venter, til øer midt i floden med kolonier af smukke hvide silkehejrer. Udsigterne synes flere steder uendelige, og i det fjerne skimtes bakkede landskaber.

Vi betragter Selous som en af de fineste og mest storslåede safariparker i Afrika, og har du først været her en gang, drømmer du om at vende tilbage!

Ruaha Nationalpark
Solsvedne skråninger, tæt skovsavanne og baobabklædte sletter. Gigantiske flodsænkninger langs Ruaha River og steder, hvor det er svært at begribe, at dyr overhovedet formår at overleve. Dette stykke utæmmede natur finder du i den godt 10.300 km² store park. En blanding af sandørken og oase gør, at variationen af dyr er ligeså spændende som den varierede natur.

Som om her aldrig har passeret et menneske før, møder man overraskede dyr på sin safari, bl.a. giraffer og elefanter i kæmpeflokke på vandring efter føde. Der findes omkring 8.000 elefanter i Ruaha, hvilket er en af de største koncentrationer i Østafrika. Efter at have kørt i parken en hel dag uden at have mødt andre mennesker føler man, at man er den eneste, som har opdaget stedet. De få camps, som findes i området, ligger placeret, så man bliver overrasket over, at de pludselig dukker frem.

Dette er altså stedet, hvis du ønsker at være alene med dine oplevelser – og ikke ønsker at gå på kompromis.

Mikumi Nationalpark
Du kan vælge at flyve eller køre ad hovedvejen til Mikumi.

Denne populære nationalpark er på 3.230 km² og er dermed den fjerdestørste i Tanzania, godt 280 km vest for Dar Es Salaam. Med udgangspunkt i hovedstaden er det nemt at komme til Mikumi, og ønsker man at opleve landets countryside, er køreturen herud en fin mulighed. Denne gigantiske flodsænkning er overvejende græsland. De flade sletter giver rigtig god mulighed for at spotte de mange flokke af bøfler, zebraer, elefanter, giraffer samt de elegante og smukke kuduer. Du kan her opleve at se løver i træerne, og fra denne park er der fortællinger om elefantflokke på flere hundrede individer.

Efter regntiden kigger du ud over en smuk grøn slette med flade akacietræer, og dyrene ses som silhuetter mod den fjerne horisont. Parken ligger mellem Selous og Ruaha.

Mahale Mountains Nationalpark Mahalebjergene er det vigtigste område for chimpanserne i Afrika. Det er et betagende smukt område, hvor skovklædte bjerge står i direkte forlængelse af hvide sandstrande ved den krystalklare Lake Tanganyika.

Mødet med menneskets nærmest slægtninge, chimpanserne, er en af de mest intense safarioplevelser, man kan forestille sig og svær at sætte ord på. Parkens afsides beliggenhed og dens ufremkommelighed, samt de få overnatningssteder, gør et besøg her til en oplevelse i den dyre ende, men den er helt bestemt et besøg værd.

Katavi Nationalpark
Dækker med sine 5000 km² det mest utilgængelige og vilde af Tanzanias savannereservater. Et stykke undervurderet natur, hvor man får en ufortyndet og autentisk naturoplevelse. Parken ligger i den sydvestlige del af landet, øst for Lake Tanganyika. En totalt uberørt natur for den, som kan lide rå og uspoleret Afrika til sin safari.

Den nordlige del af parken domineres af åbne sumpområder, mens den sydlige del fyldes af Katumafloden, hvor den største koncentration af flodheste i Tanzania findes. Bøffelflokke i tusindvis er hverdagskost i denne park. Det er et af de få vildtreservater, hvor man stadig kan møde flere løver end turister.

I parken findes der få og beskedne overnatningsmuligheder, så stedet rummer en enestående mulighed for at være alene med natur og dyr.

Vejret i Tanzania


Klimaet ved kysten er tropisk, varmt og fugtigt, mens resten af landet er højland, med et tørt og mere køligt klima.

Det nordlige Tanzania er regnsæsonen delt op i den lange regntid fra april til maj/juni og den korte regnsæson i november-december.
I den sydligere del af Tanzania er de to regntider ikke så markante.

Tørperiode (juni-oktober)
Der er næsten ingen nedbør i hele Tanzanias vinter og luftfugtigheden er meget lav.
Vejret i juni, juli, august, september og oktober vil typisk være med solrige og klare dage samt lidt køligere nætter og morgener hvor lidt varmere tøj kan være nødvendigt

Regnperiode (november-maj)
I november og december vil man opleve korte men kraftige regnskyl som kan forekomme under hele dagen. Det er dog meget sjældent heldagsregn, og bygerne er typisk ikke noget som forstyrre din safari. I de nordlige og kystnære områder oplever man ofte et ophold i regnperioden i januar og februar.
I de mere sydlige områder vil man oplever byger jævnligt i hele perioden, hvor de mere langvarrige regnskyl mest kommer i marts , april og maj. I disse sidste måneder af regnperioden vil luftfugtigheden også stige og man kan opleve lidt uklart vejr.

Migration i Serengeti
Efter de første regnskyl er kommet til det sydlige Serengeti i begyndelsen af november, vil gnuer og zebra komme til sletterne for det grønne græs i slutningen af november og december. De enorme flokke af zebra og gnuer er spredt over Serengeti og den nordlige del af Ngorongoro. Flokkene bliver i området indtil april hvor de strarter den store vandring mod nord. I februar vil man kunne opleve alle de små kalve blive født på Serengeti sletterne.
I maj måned føles det som om at alle Serengeti´s gnuer er på vej mod nord. De søger nu friske græsgange og mere vand. I visse tilfælde vil man kunne opleve flokke på flere hunderede tusinde gnuer som får følgeskab af store flokke med zebra samt nogle mindre flokke af Thompsons og Grants gazelle.

Omkring juni måned samles de store flokke ved Grumeti floden, hvor de giver meget føde til de store Grumeti krokodiller. Flokkene fortsætter mod nord og Mara floden, som danner grænse mellem Serengeti og Masai Mara.

I perioden juli til september vil de kæmpe flokke af gnuerne og zebra være overalt i området omkring det nordlige Serengeti og Masai Mara, hvorefter de igen drager mod syd i oktober/november og vender tilbage til det sydlige Serengeti.

Vejledende nedbør i Tanzania (i millimeter)
Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
58 68 128 264 219 33 21 24 28 48 68 83

Vejledende temperaturer i Tanzania (dag/nat)
Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
32/24 32/23 32/23 31/23 30/21 29/19 29/19 29/18 29/19 30/20 31/22 31/23
Kilde: worldweatheronline.com

Areal
945.090 km2

Befolkning
31 millioner. Tættet befolket er kysten, Zanzibar, højlandet omkring Kilimanjaro, områderne ved Nyasa-søen og Victoria-søen.

Hovedstad
Dar es Salaam med ca. 1,5 millioner indbyggere.

Byen Dodoma blev i 1973 officielt gjort til landets hovedstad i stedet for Dar es Salaam, men foreløbig er kun en del af administrationen og lovgivningsapparatet flyttet til Dodoma.

Internet
Internet findes på de fleste hoteller. I nationalparkerne har mange hoteller og lodges også internet eller internet-faciliteter. Hastigheden kan dog være meget begrænset.

Sprog
De officielle sprog i Tanzania er swahili og engelsk, men der tales også op imod 120 forskellige lokale dialekter.
De fleste lokale der arbejder i turistområderne, forstår og taler engelsk. Som regel oplever man ikke de store vanskeligheder med at gøre sig forståelig.

Religion
Tanzania er et multireligiøst land, med cirka 40-45 % kristne, 35-40 % muslimer og resten er ”traditionelt troende” og hinduer.

På Zanzibar er Islam langt den største religion (99 % af befolkningen). Derfor er der visse ting, man som turist skal være opmærksom på. Det er ikke tilladt at drikke alkohol på offentlige steder, dog serveres der alkohol på de fleste kysthoteller, i barer og på visse restauranter. I den hellige måned når Ramadanen finder sted, faster muslimerne fra solopgang til solnedgang, og derfor bør turister på ikke spise eller drikke offentligt i dagstimerne. Moskeer er hellige steder, og generelt har ikke-muslimer ikke lov at besøge moskeer. Fotografering af moskeer under bønner er
ikke tilladt.

På Zanzibar er det ikke velset at man offentligt viser sig tiltrukket af modsatte køn, eksempelvis ved at holde i hånd eller kysse hinanden.

Valuta
Møntsorten er Tanzania shilling (TSH), som købes i Tanzania og ikke i Danmark. Rejsende til Tanzania kan veksle fra fremmed valuta til Tanzania Schilling (ikke til USD kontanter) i banker, vekselbureauer (vælg med omhu!) og autoriserede hoteller. Det er lettest at veksle USD eller Euro. Også mange forretninger og hoteller accepterer eller kræver USD som betaling.
Vekselbureauer og banker i Dar es Salaam, Arusha og Stone Town giver typisk de bedste kurser. Det er en god ide altid at have 500 og 1000 shillings med sig til eks. drikkepenge.

Hvis du vil veksle tilbage igen ved afrejse fra landet skal du huske at gemme kvitteringen når du veksler, da det ikke er tilladt at udføre Tanzania Schilling. Der er i Tanzania ingen begrænsning for hvor meget fremmed valuta der må indføres, men beløbet som indføres skal oplyses ved ankomst. Når du skal veksle kræves det som regel, at du fremviser pas.
Det er ulovligt at veksle ”sort” i Tanzania.

Betalingskort
Brug af kreditkort er mindre udbredt i Tanzania og Zanzibar end herhjemme. Der er dog en del hoteller og lodges, samt større butikker og restauranter, der accepterer de mest kendte betalingskort, såsom VISA/Dankort og Eurocard/Mastercard.
Betaling med kreditkort medfører dog ofte et ret højt gebyr på ca. 3-15%.
Der er i Tanzania få hæveautomater, hvor man fra kortet kan hæve Tanzania Schilling kontant.

Drikkepenge og gaver
Drikkepenge er meget udbredt. Selvom service typisk er inkluderet, forventes det at man lægger ca. 10 % oven i beløbet.
På safarirejsen giver man drikkepenge til den lokale chauffør/guide, dog normalt først når safarirejsen slutter. Det er naturligvis valgfrit hvor meget man betaler, men har man været tilfreds med servicen er beløbet normalt imellem USD 5-15 per person per dag. Rejser man en gruppe sammen kan man evt. give den danske guide pengene, så han/hun kan fordele dem.
Kuffertbærere på hoteller giver man typisk et beløb svarende USD 1-2 per taske.

På restauranter runder man op med ca. 10 %. Til taxi chauffører betaler man ca. 5-10 %.

Sørg altid for at have mindre sedler ved hånden til drikkepenge.

Man bliver på rejsen ofte spurgt af lokalbefolkningen, om man har en T-shirt, sko eller en kuglepen man kan undvære eller evt. bytte med en lille souvenir. Har man en ekstra kuglepen, blok, tøj eller sko man ikke længere bruger, bliver de fleste Tanzanianere utroligt glade for at overtage dette. Kvaliteten på vores tøj og sko er som regel væsentlig bedre end på de varer man kan købe i Tanzania.

Påklædning
Påklædningen i Tanzania er forholdsvist afslappet og uformel, dog forventes det på de fleste hoteller og lodges at herrerne kommer i lange bukser til middagen.

I visse områder, fortrinsvis på kysten og på Zanzibar, kan det hos lokalbefolkningen vække anstød hvis kvinder (og i visse tilfælde også mænd) går med shorts og T-shirt eller top uden ærmer. Undgå også påklædning der er gennemsigtig eller nedringet og badetøj i Stone Town og i landsbyer. På stranden ved hotellet eller ved hotellets swimmingpool kan man godt gå i badetøj. Dog er det ulovligt i hele landet at bade eller sole sig topløs såvel som nøgen. Spørg eventuelt guide eller hotelpersonalet til råds.

Tidsforskel
Dansk sommertid: + 1 time
Dansk vintertid: + 2 timer

Visum
Der kræves visum til Tanzania/Zanzibar for danske statsborgere. Visum købes ved ankomst og koster pt. USD 50 (skal betales kontant) og er gyldigt i 3 måneder. Passet skal være gyldigt 6 måneder ud over opholdet.
Det er vigtigt at du har tilstrækkeligt med blanke viseringssider i dit pas. Visse lande, kræver, at der er minimum 2 blanke sider overfor hinanden.

Det er også muligt at søge visum inden ankomst til Tanzania, det skal gøres via The Embassy of Tanzania i Stockholm.

www.tanemb.se

 

Karibu Zanzibar!

Alene navnet ”Zanzibar” fremkalder associationer om noget eksotisk, og det er ikke uden grund. Ikke blot er her hvide sandstrande, kokospalmer og flotte koralrev, men stedet emmer også af historie, hvor sultanpaladser, persiske bade, gamle fort, byer med snævre arabiske gyder og traditionelle ”dhows” i de gamle havne, gør 1001 nats eventyr levende.

I århundreder var stedet centrum for handlen på kysten. Araberne havde i tusind år drevet handel her, og for over 500 år siden kom så europæerne, anført af portugiserne, til området. Med dem fulgte slavehandel, nye søveje og markeder i Østen og Europa. Der kom plantager til og træ, frugter, krydderier og slaver blev så stor en økonomisk faktor at selveste Sultanen af Oman flyttede hertil i 1800-tallet.
Den overvejende muslimske swhahilikultur er opstået af blandingen af arabisk og afrikansk kultur, og dominerer stadig Østafrikas kyster. Zanzibar, der i dag er i union med Tanzania, er beliggende ca. 40 km fra fastlandet og består af de to hovedøer Uguja (Zanzibar ø) og den noget mindre Pempa. Øernes størrelse svarer sammenlagt til cirka 2/3 af Fyn.

Omkring halvdelen af Zanzibars 700.000 indbyggere bor i Zanzibar by, hvis gamle bydel hedder Stone Town. Her er snævre gyder, sanselige basarer og huse med døre og altaner, hvis overdådige træskærerier vidner om øen storhedstid.

Zanzibar er en fortrinlig kombination med safari på fastlandet.

”Karibu Zanzibar” - velkommen til Zanzibar!

 

Lokal tid...

Rejsetid

15-18 timer afhængig af flyselskab

Der er direkte flyforbindelse fra Nairobi i Kenya samt Arusha og Dar es Salam i Tanzania.

En safari i Kenya eller Tanzania er oplagt at kombinere med en afslappende og eksotisk badeferie på Zanzibar.

Vejret på Zanzibar


Zanzibar ligger på samme breddegrad som Tanzania, og vejret ligner derfor meget vejret i Tanzania. Der er dog tendens til at der kan komme lidt mere regn og fugtigt vejr på Zanzibar i forhold til fastlandet.

Regnperiode (marts-maj)
I marts, april og maj vil størstedelen af øens regn falde. Luftfugtigheden er høj og dagtemperaturen kan i visse tilfælde være over de 30° C.

Tørperiode (juni-oktober)
Juni, juli, august, september og oktober er måneder hvor der sjældent kommer regn. Det er normalt klart og solrigt. Temperaturen kan variere alt efter højde og vind. En god periode at besøge Zanzibar med temperaturer på omkring 25
° C.

Regnperiode (november-december)

Korte og ikke så kraftige regnskyl kommer jævnligt i denne periode. Visse år kommer der dog næsten igen regn i denne periode, og tørperioden fortsætter så den varer juni til december.

Tørperiode (januar-februar)
Januar og februar måned er solrige måneder, hvor der sjældent kommer regn.

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Luft 27 27 27 26 26 25 24 24 25 25 26 27
Vand 27 28 27 27 26 25 24 24 24 25 25 26
Nedbør 78 66 138 249 249 62 45 43 51 88 220 158

Kilde: worldweatheronline.com

Drikkepenge og gaver
Drikkepenge er meget udbredt. Selvom service typisk er inkluderet, forventes det at man lægger ca. 10 % oven i beløbet. På safarirejsen giver man drikkepenge til den lokale chauffør/ guide, dog normalt først når safarirejsen slutter. Det er naturligvis valgfrit hvor meget man betaler, men har man været tilfreds med servicen er beløbet normalt imellem USD 5-15 per person per dag. Rejser man en gruppe sammen kan man evt. give den danske guide pengene, så han/hun kan fordele dem. Kuffertbærere på hoteller giver man typisk et beløb svarende USD 1-2 per taske.

På restauranter runder man op med ca. 10 %. Til taxichauffører betaler man ca. 5-10 %.

Sørg altid for at have mindre sedler ved hånden til drikkepenge.

Man bliver på rejsen ofte spurgt af lokalbefolkningen, om man har en T-shirt, sko eller en kuglepen man kan undvære eller evt. bytte med en lille souvenir. Har man en ekstra kuglepen, blok, tøj eller sko man ikke længere bruger, bliver de fleste Tanzaniere utroligt glade for at overtage dette. Kvaliteten på vores tøj og sko er som regel væsentlig bedre end på de varer man kan købe i Tanzania.

Hovedby
Zanzibar Town (Stone Town)

Påklædning
På Zanzibar, kan det hos lokalbefolkningen vække anstød hvis kvinder (og i visse tilfælde også mænd) går med shorts og T-shirt eller top uden ærmer. Undgå også påklædning der er gennemsigtig eller nedringet og badetøj i Stone Town og i landsbyer. På stranden ved hotellet eller ved hotellets swimmingpool kan man godt gå i badetøj. Dog er det ulovligt i hele landet at bade eller sole sig topløs såvel som nøgen. Spørg eventuelt guide eller hotelpersonalet til råds.

Religion
Tanzania er et multireligiøst land, med cirka 40-45 % kristne, 35-40 % muslimer og resten er ”traditionelt troende” og hinduer.

På Zanzibar er Islam langt den største religion (99 % af befolkningen). Derfor er der visse ting, man som turist skal være opmærksom på. Det er ikke tilladt at drikke alkohol på offentlige steder, dog serveres der alkohol på de fleste kysthoteller, i barer og på visse restauranter. I den hellige måned når Ramadanen finder sted, faster muslimerne fra solopgang til solnedgang, og derfor bør turister ikke spise eller drikke offentligt i dagtimerne.

Moskeer er hellige steder, og generelt har ikke-muslimer ikke lov at besøge moskeer. Fotografering af moskeer under bønner er ikke tilladt.

På Zanzibar er det ikke velset at man offentligt viser sig tiltrukket af modsatte køn, eksempelvis ved at holde i hånd eller kysse hinanden.

Sprog
De officielle sprog i Tanzania er swahili og engelsk, men der tales også op imod 120 forskellige lokale dialekter.

De fleste lokale der arbejder i turistområderne, forstår og taler engelsk. Som regel oplever man ikke de store vanskeligheder med at gøre sig forståelig.

Pas og visum
Der kræves visum til Tanzania/Zanzibar for danske statsborgere. Visum købes ved ankomst og koster pt. USD 50 og er gyldigt i 3 måneder. Passet skal være gyldigt 6 måneder ud over opholdet.

Det er vigtigt at du har tilstrækkeligt med blanke viseringssider i dit pas.

Tidsforskel
Dansk sommertid: + 1 time på Zanzibar
Dansk vintertid: + 2 timer på Zanzibar

Valuta
Møntsorten er Tanzania shilling (TSH), som købes i Tanzania og ikke i Danmark. Rejsende til Tanzania kan veksle fra fremmed valuta til Tanzania Schilling (ikke til USD kontanter) i banker, vekselbureauer (vælg med omhu!) og autoriserede hoteller. Det er lettest at veksle USD eller Euro. Også mange forretninger og hoteller accepterer eller kræver USD som betaling.

Vekselbureauer og banker i Stone Town giver typisk de bedste kurser. Det er en god ide altid at have 500 og 1000 shillings med sig til eks. drikkepenge.

Hvis du vil veksle tilbage igen ved afrejse fra landet skal du huske at gemme kvitteringen når du veksler, da det ikke er tilladt at udføre Tanzania Schilling. Der er i Tanzania ingen begrænsning for hvor meget fremmed valuta der må indføres, men beløbet som indføres skal oplyses ved ankomst. Når du skal veksle kræves det som regel, at du fremviser pas. Det er ulovligt at veksle ”sort” i Tanzania.

Udover dykning, snorkling og en mængde vandsportsmuligheder er der en række spændende udflugtsmuligheder på Zanzibar. Zanzibar ø, bliver også kaldet ”Krydderiøen” og en ”spice–tour” er et hit, ligesom bådture og de små spændende nationalparker og svømning med delfiner ud for Kizimkazi er en stor oplevelse.

Stone Town, historiske bygninger og havn
Sejlads med Dhow og udriggerbåde
Prison Island / Changuu Island med kæmpeskildpadder
Delfinudflugt ud for Kizimkazi
Dykning på koralrev
Natteliv og restauranter
Markeder
Jozani Forest, naturskov med colobusaber
Nungwi, tidligere hippiestrand på øens nordkyst
Strandture
Besøg i fiskerlandsbyer
Fiskeri inklusiv dybhavsfiskeri
Spice-tour (krydderi udflugt)

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Tanzania safari og barfodsluksus på Mnemba Island

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

Beho Beho

Velegnet til par
Velegnet til par

En safarirejse ud over det sædvanlige

I et af de største vildtreservater i verden, Selous Game Reserve i den sydlige del af Tanzania, ligger Beho Beho. Den isolerede placering langt ude på den afrikanske savanne, udsigten til langstrakte sletter og floder, flokke af vilde dyr og fugle og de orangerøde solnedgange - og så den på én gang luksuriøse og autentiske lodge – giver dig en safarioplevelse, som du aldrig har prøvet det før.

Beliggenhed...

  • Tanzania
  • Sydlige Tanzania
  • Selous
  • Sydlige Selous
Hvorfor bo her?
  • Sublim vandresafari
  • Fantastisk udsigt over Selous
  • Måske bedste lodge i Selous
  • Topprofessionelle guides

Lokal tid...

Vurdering:
Standard

Beho Beho har 8 rummelige hytter, som alle er indrettet med king-size senge, skrivebord, omklædningsrum og badeværelse med toilet og udendørs bruser. Fronten af hytten er åben ud til en stor veranda, som kan blive lukket af for natten, hvis du ønsker det.
Du kan også bo i Bailey’s Banda, som er en privat eksklusiv villa, der ligger for sig selv på en bakke med udsigt over campen og sletterne.

Værelses- og suitefaciliteter

Balkon/terasse
Udendørs privat bad/toilet

Når den afrikanske savanne, de vilde dyr og det imponerende fugleliv skal opleves, giver Beho Beho dig muligheden for at gøre det både til fods, i bil og i båd. Beho Beho er kendt for sine fantastiske gå-safarier, hvor du virkelig kan få alle sanser i spil og opleve selv de mindste detaljer. I bil kan du opleve større områder og ofte komme tættere på de vilde dyr, og i båd har du muligheden for at opleve dyrene, som lever i og ved floderne. Campens guider er dygtige til at opspore dyrene og har en stor viden om Afrika.
I campen kan du slappe af efter en spændende dag på savannen. Nyd omgivelserne fra din private veranda, tag en forfriskende dukkert i poolen eller få serveret en kølig drink, mens du tager et spil billard.

Internet, trådløs
Swimmingpool
Roomservice
Safari - i åbne 4x4
Safari - walking safari tilbydes
Safari - lille båd med motor
Icon 1

&Beyond Mnemba Island Lodge  

Når kun det bedste er godt nok. Ikke uden grund er &Beyond Mnemba udnævnt til en af verdens tre mest romantiske stranddestinationer...

&Beyond!
Velegnet til par
Velegnet til par
Dykning
Dykning
Snorkling
Snorkling

Når kun det bedste er godt nok

Ikke uden grund er &Beyond Mnemba udnævnt til en af verdens tre mest romantiske stranddestinationer. Den lille, uspolerede koralatoll ligger godt 20 minutters sejlads fra Zanzibars østkyst, og straks ved ankomsten bliver du ført ind i en verden af romantik og ultimativ barfodsluksus.

Lodgen er øens eneste bebyggelse, og den omgives af kridhvid sandstrand og et spektakulært koralrev med dykning og snorkling i verdensklasse. Her kan du boltre dig i en undervandsverden af farverige fisk, koraller, kæmpestore havskildpadder og delfiner.

Vejen hertil

Mnemba Island ligger godt 20 minutters sejlads fra Zanzibars østkyst.

Beliggenhed...

  • Zanzibar
  • Nordøstkysten
Hvorfor bo her?
  • Isoleret og diskret
  • Romantik på øde ø
  • Barfods-luksus
  • Snorkling og dykning i verdensklasse

Lokal tid...

Vurdering:
Standard
 
Awards og udmærkelser:

Udnævnt til en af verdens tre mest romantiske stranddestinationer.
2008 - Top 10 beaches in the world, by telegraph.co.uk
2008 - Gold List of the best hotels in the world, Conde Nast Traveller
2008 - #4 på Top 100 Things to do for a wedding, Bridal Magazine

10 bandas bygget af naturmaterialer og flettede palmeblade.

Alle bandas er vestvendte med privat veranda og direkte adgang til stranden. Værelserne er rummelige og holdes svale af havbrisen, suppleret med en loftsvifte. I hytten er sikkerhedsboks og myggenet. Hårtørrer kan lånes i receptionen.

Værelses- og suitefaciliteter

Sikkerhedsboks
Loftsvifte
Hårtørrer

Restauranten byder på kreativ seafood cuisine af højeste standard, og middagen serveres i strandkanten. Ved restauranten ligger et loungeområde med bar og et lille bibliotek. Vandsportscentret tilbyder dykning, snorkling, windsurfing og kajaksejlads. Fluefiskeudstyr udlånes gratis, og dybhavsfiskeri arrangeres mod betaling.

Opholdet inkluderer 3 daglige måltider, lokaltproduceret øl/vin/spiritius, kaffe/te, 2 dyk om dagen (forudsætter dykkercertifikat), gratis snorkleudflugter med båd, sundowner dhow cruise og vaskeservice.

Restaurant(er)
Laundry service
Internet, trådløs
Bibliotek
Lounge/bar
Vandsportsaktiviteter
Dykkercenter
Icon 1 Icon 4 Icon 5
Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Tanzania safari og barfodsluksus på Mnemba Island

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.