Indhent tilbud
Bliv ringet op
Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag fra kl. 9-17 og fredag 9-16

Botswana safari & Victoria Falls

Lande
BOTSWANA, ZIMBABWE
Områder
Victoria Falls, Chobe Nationalpark
Varighed
10 dage / 7 nætter
Safaritype
Blixen Silver
Indkvartering
Lodge, Camp
Transportmidler
Firehjulstrækker
Botswana safari & Victoria Falls

Det spektakulære Victoria Vandfald har med signe 1700 m brede og omkring 100 m højde de største gardin af vand i verden og området indbyder til masser af aktiviteter. I områderne ved Chobe-floden i Botswana finder Afrikas største Elefantbestande, og alle de klassiske Afrikadyr

  • Victoria vandfaldende
  • Camps med storslået beliggenhed
  • Afrikas største elefantbestande
  • Safarisejlads
  • Safarikørsel i 4x4
  • Besøg i landsby

Victoria Falls og Botswana Safari

Det imponerende Victoria vandfald er på Verdensnaturarvslisten og danner grænse mellem Zimbabwe og Zambia, omgivet af reservater og Nationalparker. Byen Victoria Falls ligger på Zimbabwe siden ganske tæt på vandfaldene og på Zambiasiden ligger den noget større by Livingstone ca. 9 km fra vandfaldene.

Nedenfor faldene ligger den dybe og smalle Batoka-slugt hvor der ganske tæt ved faldene, allerede i 1905 blev bygget en bro over og som stadig i dag bliver benyttet til bil og jernbanetrafik, samt bungi-jump. Ovenfor vandfaldene er der mulighed for cruises i større og mindre både og nedenfor vandfaldene bl.a. rafting. En flyvetur i helikopter over faldene kan anbefales.

I Chobe Nationalpark omkring Chobefloden er der masser af liv – både i vandet i form af flodheste & krokodiller og på land hvor der bl.a. er elefanter, bøfler, løver og en række antiloper. Fuglelivet er også imponerende. Safariaktiviteterne her er i firehjulstrukne safaribiler og bådcruises.

Safari, transport og køretøj
Transport i Victoria Falls og mellem områderne foregår i minibus eller personbil. På safarien er det med campens egne specialbyggede åbne firehjulstrækkere.

Indkvartering og standard
Vores lille hyggelige Lodge ved Victoria Falls har fin service og faciliteter og en spektakulær udsigt over Batoka slugten neden for vandfaldene. I Chobe ligger Campen ved den vestlige indgang til Chobe Nationalpark med en flot udsigt over en flodslette. Der er restaurant/lounge med bar samt fælles pool. Indkvarteringen er i små hytter alle med inden- og udendørs bruser samt en lille veranda.

Guide
Engelsktalende

Afrejsedatoer
Hver dag fra Danmark

Børn på rejsen
Børn fra 7 år og opefter er velkomne.

Turen kort
3 nætter Victoria Falls Zimbabwe
4 nætter Chobe Nationalpark området Botswana

Dag 1
Afrejse Danmark

Flyvning fra Danmark med to skift undervejs til Victoria Falls.

Dag 2-4
Victoria Falls

Ved ankomst til Victoria Falls lufthavn ordnes visa formaliteterne, og fra lufthavnen køres vi godt en halv time til vor dejlige lodge "Gorges Lodge" ved Batoka slugten øst for Victoria Falls.


Vi har 3 overnatninger på denne fantastiske beliggenhed i små huse med fine faciliteter.

Under opholdet er der inkluderet to aktiviteter per overnatning. Aktiviteterne er bl.a. en guidet udflugt til Victoria vandfaldene, et besøg i en landsby, en guidet tur i kløften med snacks, en "sundowner cruise" på Zambezi floden, en tur på det lokale marked og et skolebesøg (er ikke tilgængelig i skolernes ferie).



Derudover er det muligt at tilkøbe en flyvetur over vandfaldene, som også er en meget flot oplevelse med vandtågerne fra ”Mosi –oa- Tunya” – røgen der tordner, kan i perioder ses op til 50 km væk.

Overnatning: Gorges Lodge
Måltider: Helpension & udvalgte drikkevarer

Dag 5-8
Chobe

Fra Zimbabwe går turen nu til Botswana. Køreturen er godt et par timer, men turen kan kan tage længere tid afhængig af hvor lang køen er ved grænsekontrollen. Det sidste stykke vej til campen går igennem Chobe Nationalpark og her ses ofte elefanter, girraffer med mere der krydser vejen.

Botswana huser Afrikas største elefantbestande på omkring 100.000, men også alle andre klassiske safaridyr, ligesom det er et af de bedste steder i Afrika at se vilde hunde.

I Chobe Nationalpark findes nok landets højeste koncentration af rovdyr heriblandt løver og leoparder. Det skyldes at de ved store mængder af byttedyr kommer ned til floden for at drikke.



Vores camp, Chobe Elephant Camp, er bygget af naturvenlige materialer og i en stil der kan minde om en afrikansk farm. Der overnattes i hytter med inden- og udendørs bruser samt en veranda. Fra fællesområdet ved restauranten, loungen og baren er der en flot udsigt over flodsletterne, der virker som en magnet på dyr fra nær og fjern.




Safariaktiviteterne køres i åbne firehjulstrækkere i Chobe Nationalpark og i båd på Chobe floden. På bådturen kommer man ofte helt tæt på krokodiller, elefanter samt det spændende og farverige fugleliv.

Et besøg hos den lokale Sibuya stamme er også en interessant oplevelse, her lever man primært af fiskeri.

Overnatning: Chobe Elephant Camp
Måltider: Helpension & udvalgte drikkevarer


Dag 9
AfrejseVi siger nu farvel til Afrika i denne omgang og køres til Kasane lufthavn hvorfra vi flyver via Johannesburg og videre mod Danmark.

Der er også mulighed for at forlænge rejsen til Cape Town, Mauritius eller andet.

Dag 10
Ankomst Danmark


 
Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup – Victoria Falls / Kasane - Kastrup med to skift undervejs
  • Lufthavnsskatter
  • Transfer i bil, Victoria Falls lufthavn - Hotel ved Victoria Falls - Camp i Botswana - Kasane lufthavn
  • 3 overnatninger Gorges Lodge med helpension, udvalgte drikkevarer og to udvalgte aktiviteter per overnatning
  • 4 overnatninger Chobe Elephant Camp med helpension, udvalgte drikkevarer, safari i firehjulstrækker i Chobe Nationalpark, bådcruise på Chobefloden og besøg i en landsby
  • Parkentré til Chobe Nationalpark
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring & Rejseforsikring
  • Drikkevarer og måltider udover nævnte
  • Drikkepenge (beregn ca. USD 10-25 pr. dag pr. person)
  • Vaccinationer
Forbehold

De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.

Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Botswana safari & Victoria Falls

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.

 

Botswana

Botswana er et land med store kontraster og tidløse landskaber som kan hensætte en i nærmest spirituel tilstand, hvor man får en oplevelse af at tiden står stille.

Stille flyder Okavango flodens vand hvert år efter regntiden ud i klodens største indlandsdeltas utallige kanaler og laguner. Det krystalklare vand skaber liv på ny i en tilsyneladende endeløs og harmonisk cyklus.

Kalaharis røde sand udvisker buskmandens spor, efter at han, som hans forfædre har gjort
i tusinder af år, på forunderlig vis har hjembragt bytte til sin lille familie. Nu sidder de ved bålet og snakker om hvad himlens uendeligt mange stjerner gemmer.

Løvens brøl genlyder i natten og hyænernes ”latter” giver et lille gys i den nyankomne safariturist, som har en god chance for at få brugt alle sanser. Her kommer du i kontakt med slumrende instinkter og underbeviste følelser, der fremkalder både spænding og ro. Risikoen for at det ”går i blodet” er overvældende.

Blandt hovedattraktionerne er det 17.000 km2
store Okavango Delta. Her kan man fra forskellige mindre bådtyper sejle ganske tæt på det fantastiske dyreliv, og ikke mindst en utrolig mængde af fugle – over 400 registrerede arter! Den traditionelle udhulede træstamme, ”mokoro”, er en populær mulighed, men også større både med flere faciliteter bruges. Der er naturligvis også mulighed for traditionel safarikørsel i åben safaribil, ligesom man kan vandre med en safariguide. 

Nogle af øerne i deltaet kan man flyve ud til og få en eksklusiv oplevelse, hvilket er relativt bekosteligt.
Dette afspejler Botswana generelt, da landet er lidt dyrere end de omgivende fordi man har valgt at have færre turister, der så betaler lidt mere, for at skåne naturen og miljøet.

Vejene er gode mellem byerne, men i de fleste parker er det nødvendigt at køre med firehjulstrukne køretøjer. Dette er igen et gjort bevidst, for at beholde områderne så naturlige så muligt.

Chobe nationalparken er også et enestående område, der i nord grænser op til Chobe floden og Namibia, hvor der på den tørre årstid optræder meget store mængder af dyr. Nationalparken er næsten lige så stor som Okavangodeltaet, om grænser op til mod vest. Det er en oplagt mulighed at kombinere Chobe med det nærliggende område ved Victoriavandfaldet på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia.

Kalahari-området, som dækker det meste af specielt det sydlige Botswana, har også flere spændende reservater. Det kan dog være svært tilgængelige områder, der i visse tilfælde kræver et specialarrangement. Men så kan man også få en oplevelse udover det sædvanlige, hvor røde klitter, grønne akacietræer, blå himmel og uendelige vidder er nogle af ingredienserne. Her er også et overraskende rigt dyreliv, med migration at tusinder af dyr.

De enorme Makgadikgadi og Nxai pans (saltsletter) bliver delvist omdannet til søer efter regnen, og er også et besøg værd og lettere tilgængelige end nogle af de andre parker.

For safarielskeren har landet det hele - velkommen til Botswana.

Lokal tid...

Rejsetid

17-22 timer afhængig af flyselskab og destination

Rejsen til Botswana er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med 2 mellemlandinger og flyskift i en europæisk storby, Qatar eller Dubai afhængig af flyselskabet samt Johannesborg i Sydafrika.

Okavango Delta
Et af naturens helt store underværker er det 15.000 km² store indlandsdelta Okavango, verdens største. Regn, der falder i Angolas højland, ender et halvt år senere i perioden juni - august måned ved de yderste forgreninger af deltaet som krystalklart vand. Denne evige cyklus giver endnu engang liv til et forunderligt væld af fugle, dyr og planter. De fleste steder i deltaet nås med en kort flyvning.

På flyvningen får man det bedste indtryk af det fantastiske landskabs uendeligt mange kanaler, laguner, øer og dyreveksler i alle retninger. Safarioplevelserne i deltaet er typisk til fods eller i ”mokoro”, en udhulet træstamme, hvor man glider stille gennem det klare vand, som giver mulighed for at komme utroligt tæt på dyr og fugle.

I visse camps tilbydes desuden safari i bil, samt fisketure.

Moremi Game Reserve
I det nordøstlige hjørne af deltaet ligger Moremi Game Reserve, der dækker cirka en tredjedel af Okavango. I 1960 reducerede jægere udefra stærkt mængden af det lokale vildt, og visse dyrearter blev næsten udryddet. Dette gjorde, at det lokale folk i området, Tswana-folket, fraflyttede Moremi Game Reserve for at beskytte dyrelivet og miljøet i fremtiden. Siden er området blevet udvidet flere gange, og det omfatter i dag godt 4800 km².

Dette er et usædvanligt smukt område med en af Afrikas største vildtbestande. Her kan man opleve de fleste store pattedyr; både kattedyr, de mere sjældne sabelantiloper, sitatunga og hesteantiloper, den rustrøde lechwe, og en af de største bestande af de sjældne vilde hunde. I vandløbene er der flodheste og krokodiller.

Området består af vidtstrakte skove med de karakteristiske Mopanetræer, græssavanne, marsk, søer, laguner og øer omgivet af frodig vegetation.

Chobe Nationalpark
Chobe Nationalpark er et godt 10.500 km² vildtrigt landområde i det nordligste Botswana. Det regnes for et af Afrikas fineste vildtreservater. Her findes en stor koncentration af dyr og ikke mindst fugle.

Det hører ikke til sjældenhederne at møde store flokke af elefanter, der er søgt mod Chobeflodens livgivende vand. Nogle mener at dette hjørne af Afrika har over 100.000 elefanter – Afrikas største bestand. Et af højdepunkterne ved Chobefloden er en sejltur, hvor man ud over store flokke af elefanter kan se bøfler i hundredvis, store mængder af flodheste og krokodiller, et inferno af fugle og ikke mindst en betagende solnedgang.

I den sydlige del af Chobe ligger Savuti-kanalen, der har været lidt af et mysterium. Fra i mange år at have ”slumret ” og været uden vand, er den, i perioder, igen begyndt at føre vand ud i de tørre lavtliggende områder, og herved omdanne dem til små oaser, der tiltrækker enorme mængder af dyr og fugle. Savuti er frem for alt berømt for sine løver.

Central Kalahari Game Reserve, Makgadikgadi og Nxaipan Nationalpark
Kalahari Central Game Reserve er et af verdens største fredede områder med et areal på godt 52.000 km². Området kan være svært tilgængeligt, men til trods for ørkenens ubarmhjertige tørke findes her også vildt.

De vilde kalahariløver har tilpasset sig den barske natur, ligesom kudu, klipspringer og oryx også kan ses. Det er også her nogle af de få tilbageværende buskmænd stadig jager som deres forfædre gjorde. Det er muligt at gå på opdagelse med buskmændene, hvor de fortæller om lokal kultur, overlevelses- og jagtritualer, samt deler ud af deres store viden om naturen og dyrelivet i området.

De enorme Makgadikgadi og Nxai pans (saltsletter) bliver efter regnen delvist omdannet til søer, og vandfugle, pelikaner, flamingoer og andre fugle ankommer hertil i tusindvis.

Vejret i Botswana

Botswana ligger på jordens sydlige halvkugle, derfor er årstiderne modsatte af de danske.
I regnperioden kan visse fjerntliggende camps være lukket i Botswana.

Vandstanden i Okavango deltaet afhænger ikke af den lokale regn, men af floderne i Angola. Derfor vil man have lavvande mellem november og april. I denne periode kan der være begrænset mulighed for bådsafari, men derimod er de fleste veje åbne for safari i bil.
I maj til september er der højvande i Okavango hvor man tager mere på bådsafari da mange veje vil have begrænset tilgængelighed.


Regnperiode (december-marts)
Vejret i Botswana er typisk for det sydlige Afrika, selvom nedbøren her er mindre end landene længere mod øst. Regnen i Botswana kommer i månederne december, januar, februar og marts. Nogle dage vil være tørre og solrige, mens andre vil være med tordenvejr om eftermiddagen. Man kan opleve enkelte gråvejrsdage.

Walking safaris er grundet sikkerhed sjældent muligt i den grønne periode mellem december og april, da guidernes sigtbarhed er begrænset.

Tørperiode (april-november)
Vejret i Botswana i april og maj er generelt dejligt, med klar himmel og grønt landskabet. Nattemperaturen begynder at falde i disse måneder, især i Kalahari. Ved Okavango vil temperaturerne altid være en anelse højere end resten af landet.

I juni, juli og august vil de natlige temperaturer i tørre områder være tæt på at frysepunktet, men det bliver hurtigt varmere i løbet af dagen. Det er nu "højsæson" for de fleste safariområder, da bushen er åben og dyrene samles om de tilgængelige vandkilder.

Særligt fra maj til august er det vigtigt at man har varmt tøj med til de tidlige morgener, hvor man sidder på en åben safaribil. Vanter og en hue kan også være rar at have, indtil solen begynder at varme først på formiddagen.

I september og oktober stiger temperaturerne igen. Landskabet er meget tørt, og koncentrationen af dyrene bliver mere udbredt.

Vejret i Botswana i november er vanskeligt at forudsige, da det nogle gange kan være en fortsættelse af den tørre oktober varme, mens andre gange vil den første regn komme allerede i starten af november.

Vejledende nedbør i Botswana (i millimeter)
Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
82 80 50 21 5 2 1 1 2 21 50 85

Vejledende temperature i Botswana (dag/nat)
Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
32/19 31/19 31/17 31/14 28/10 25/6 26/6 29/9 33/13 35/18 34/19 32/19
Kilde: worldweatheronline.com


Visum
Der kræves ikke visum til Botswana for danske statsborgere ved turistrejser med varighed op til 90 dage. Dog skal man være i besiddelse af en gyldig returbillet, tilstrækkeligt kapital til at dække opholdet og et pas, der minimum skal være gyldigt i 6 måneder EFTER udrejse samt indeholde tilstrækkeligt med blanke sider til stempel af visum ved ankomst.

Rejser man med børn under 18 år til Botswana kræves der særlige dokumentation alt efter om barnet rejser med begge forældre, kun den ene forældre eller ingen af de biologiske forældre.

Areal
581.730 km2

Arealmæssigt er Botswana mere end tretten gange større end Danmark, og ca. 17% af landet er udlagt til vildtreservater og naturparker.
Botswana har ikke adgang til havet, men ligger omkranset af Sydafrika, Namibia, Zambia og Zimbabwe.

Befolkning
1,7 millioner

Største delen af befolkningen ca. 50% er fra Batswana stammen. Den næst største gruppe er Bakalanga, og andre grupper er bl.a. Batawana, Bakgatla, Batlhaping, Hambukushu og Baherero.

Drikkepenge
Man er ikke forpligtet til at betale drikkepenge i Botswana, og personalet er ikke afhængig af drikkepenge, men har man været tilfreds med servicen er det meget almindeligt at man giver drikkepenge. På de forskellige lodges er der typisk en boks, hvor man afleverer drikkepenge, som så bliver fordelt imellem personalet.

På restauranter fremgår det af menukortet eller regningen om service er inkluderet; hvis ikke betaler man cirka 10%.

Hovedstad
Gaborone, 250.000 indbyggere

Påklædning
Dagtimerne er generelt lune eller meget varme om sommeren, hvor vintermånederne er mildere. Året rundt kan aftenerne og nætterne være kølige. På rejser hvor der indgår safari, starter dagene tidligt, og det er ofte køligt. Medbring her en god varm trøje og eventuelt en vindjakke samt et tørklæde til halsen - særligt i vinterhalvåret er det vigtigt at have varmt tøj med til safarien morgen og aften (en hue og et par vanter anbefales).

Påklædningen i Botswana er meget afslappet. Af fodtøj anbefaler vi, at man medbringer et par gode sko eller støvler man kan vandre i, men også et par sandaler.

Sprog
Det officielle sprog er engelsk, men nationalt taler næsten alle Setswana. Herudover er der etniske grupper, som taler deres eget sprog.

Religion
Cirka 70% af befolkningen i Botswana er kristne, 20% er agnostiske og resten tilhører traditionelle religioner eller meget små mindretal af muslimer, hinduer og jøder.

Valuta
Møntenheden I Botswana er Pula (BWP). 1 Pula er det samme som 100 Thebe. Der findes sedler I størrelserne 100, 50, 20 og 10 Pula. Af mønter findes 5, 2, 1 Pula samt 50, 25, 10 og 5 Thebe.

Sortbørsveksling i Botswana er illegalt.

Ved ind- og udrejse skal al valuta deklareres. Der er ingen restriktioner på hvor meget fremmed eller lokal valuta man må indføre, såfremt det er deklareret ved indrejse. Udførsel af lokalvaluta, er begrænset til BWP 50 og udførsel af fremmed valuta må ikke overstige det ved indrejse deklarerede beløb.

Veksling af valuta kan gøres i banker og vekselbureauer. Der er banker i alle større byer samt mindre landsbyer. I de mindre landsbyer er der dog begrænsede faciliteter, så det anbefales at man veksler penge i lufthavnen eller i en af de større byer. Ved de fleste grænseovergange er der også et vekselbureau.

Næsten alle camps og lodges accepterer, USD, Euro, britiske Pund og sydafrikanske Rand(ZAR). Hoteller, lodges og restauranter accepterer også generelt kreditkort.

Tidsforskel
Dansk sommertid: ingen tidsforskel
Dansk vintertid: + 1 time i Botswana

Vaccination
Det anbefales at blive vaccineret mod smitsom leverbetændelse, og kommer man fra et område med Gul Feber, kræves der Gul Feber vaccine. Malaria profylakse er nødvendigt.

Det er vigtigt, at du kontakter din læge, Seruminstituttet eller anden rejseklinik inden afrejse, for at råd og vejledning om vaccinationer.

 

Oplev Big 5 i Malilangwe Nationalpark, flyv i helikopter over verdens mest spektakulære vandfald, Victoria Falls og afslut med solnedgangscruise på Zambezi floden. Zimbabwe er et fantastisk smukt land, som er en rejse værd i sig selv men også nemt kan kombineres med ophold i Sydafrika og Botswana.

Lokal tid...

Rejsetid

15-20 timer afhængig af destination og flyselskab

Zimbabwe er et fantastisk smukt land med sublime og alsidige safarioplevelser samt en utrolig venlig lokalbefolkning.

Zimbabwe er primært for den entusiastiske safarigæst, og kan opleves med færre turister. En safari til Zimbabwe kan arrangeres som en selvstændig rejse eller i kombination med nabolandene Sydafrika, Zambia og Botswana.

Hwange Nationalpark
Zimbabwes største safariområde på godt 14.500m2 bare et par timers kørsel eller en kort flyvetur fra Victoria Falls. Parken er Zimbabwes største og med et varieret landskab har man også et varieret dyreliv med over 100 pattedyrsarter og over 400 fuglearter. Hwange Nationalpark er bl.a. hjemsted for enorme elefantflokke, bøffelflokke, imponerende løver, de sjældne vilde hunde, og meget mere.

Victoria Falls
Et af verdens mest spektakulære vandfald. Beliggende ved grænsen mellem Zimbabwe og Zambia. Det imponerende vandfald er intet mindre end 1,7 km bredt og er at finde på UNESCO's verdensnaturarvsliste. Victoria-vandfaldene eller Victoria Falls er opkaldt efter Dronning Victoria af Storbritannien.

Byen Victoria Falls er Afrikas adventure hovedstad med aktiviteter som verdens vildeste river rafting og bungyjump over Zambezi floden.

Heldigvis er der også andre og mere fredelige aktiviteter som vandreture ved Victoria-vandfaldene, helikopterture over vandfaldet samt kano- og solnedgangs bådcruise på Zambezi floden.
Mana Pools
En 6.700km2 stor nationalpark på UNESCO's verdensnaturarvsliste i det nordvestlige Zimbabwe.

Mana Pools et fantastisk safariområde beliggende i den nordlige del af Zimbabwe ved grænsen til Zambia. Landskabet i Mana Pools er dragende med dens beliggenhed ved den mægtige Zambezi flod, der snor sig igennem landskaberne.

Området byder på et rigt dyreliv og nationalparken er især kendt for en stor bestand af elefanter, løver, leoparder, hyæner, flodheste, krokodiller, og ikke mindst er det et af de bedste steder i Afrika for at opleve de sjældne vilde hunde.

Mana Pool er også berømt for at være et af de bedste steder i Afrika for safari til fods og ofte kommer man helt tæt på vildtet. Der køres naturligvis også safari i firehjulstrækker og så er sejlads i kano en anden populær aktivitet her.

Safari camps i Mana Pools er generelt mere rustikke og autentiske end i de fleste andre parker i Afrika, og appellerer især til gæster, der har været på safari før. Et besøg i Mana Pools bliver for mange den ultimative safarioplevelse.

Vejret i Zimbabwe

Zimbabwe ligger på jordens sydlige halvkugle, og derfor er årstiderne modsatte af de danske. Sommeren er fra september til april og vinteren er fra maj til august. I sommermånederne kan temperaturen stige op til 40 grader, og i vintermånederne ligger dagstemperaturne omkring 20-25 grader, med meget kolde nætter helt ned til omkring frysepunktet.

Regnsæsonen er sommermånederne fra november til april. I disse måneder er landskaberne mere grønne, og det er for dyrene nemmere at finde vand. Derfor er det i denne periode sværere at spotte vildtet. I vintermånederne tørrer græssletterne, og man kan ofte se store flokke af elefanter, bøfler, gnuer, zebraer og rovdyr.

Safari i Zimbabwe er bedst fra marts til og med oktober. Regnsæsonen er bedst for fugleinteresserede. Zambezifloden har højvande mellem februar og juli, hvor Victoria Falls vil være meget kraftfuldt. Det er her du vil opleve de største vandskyer og de flotte regnbuer over vandfaldet.

Tørperiode / vinter i Zimbabwe (Maj - oktober)
Zimbabwe får sjældent regn i vintermånederne, og luftfugtigheden på dette tidspunkt er meget lav. Særligt i juni, juli og august har man de kølige nætter of aftener, hvor varmt tøj kræves først og sidst på dagen. Midt på dagen vil man typisk have klart vejr og omkring 25° C.

I september og oktober stiger temperaturen og luftfugtigheder. Bushen er tør og åben og det er let at få øje på vildtet. De store dyr som elefanter og bøfler samles ved vandhullerne.

Oktober er den varmeste måned, hvor der også er høj luftfugtighed, inden regnen kommer og køler luften ned.

Regnperiode / sommer i Zimbabwe (November - april)
Der kan komme tidlig regn i november, men ellers vil man opleve den største mængde nedbør i december, januar og februar, hvor der også ofte være en del tordenbyger sidst på dagen.

I marts falder temperaturen og regnbygerne vil være mere sjældne.

Marts og april er nogle rigtig gode måneder for safari i Zimbabwe. Vejret er behageligt og klart, det er stadig grønt i bushen og man har de lune aftenener rundt om bålet.


Vejledende regn og nedbør i Zimbabwe ( i millimeter)
Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
145 129 57 20 3 0 0 1 2 21 56 127

Vejledende temperaturer i Zimbabwe (dag/nat)
Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec
29/18 29/17 29/17 28/15 26/9 24/5 24/5 27/7 31/12 32/18 30/18 30/18
Kilde: worldweatheronline.com

Pas og visum
Der kræves visum til Zimbabwe for danske statsborgere ved turistrejser under 90 dage. Turistvisum købes ved ankomst til Zimbabwe og koster USD 35. Det er en godt ide at medbringe det præcise beløb i dollars, da det ikke altid er muligt at få byttepenge tilbage. Du skal være i besiddelse af en gyldig returbillet og dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder EFTER udrejse samt indeholde tilstrækkeligt med blanke sider til stempel af visum ved ankomst.

Internet
Internet i Zimbabwe findes på de fleste hoteller. I nationalparkerne kan der være enkelte hoteller og lodges der ikke har internet-faciliteter. Internettet kan være langsomt samt mod betaling.

Tidszone
GMT: + 2 timer
Dansk sommertid: Ingen forskel
Dansk vintertid: + 1 time
Zimbabwe har ikke sommertid.

Valuta
Møntenheden i Zimbabwe er US dollars.

Ved ind- og udrejse skal al valuta deklareres. Der er ingen restriktioner på hvor meget fremmed eller lokal valuta man må indføre, såfremt det er deklareret ved indrejse.

Vi anbefaler at man veksler US dollars hjemmefra. Næsten alle camps og lodges accepterer både, USD, Euro, britiske Pund og sydafrikanske Rand(ZAR). Hoteller, lodges og restauranter accepterer også generelt kreditkort.

Penge og kreditkort
Vi anbefaler at man på rejsen til Zimbabwe medbringer et kontant beløb samt et kreditkort. Det er bedst at kontanterne er i Sydafrikanske Rand, Euro, USD eller engelske pund.
Visa og Mastercard, kan benyttes i de fleste camps/hoteller, restauranter, butikker og biludlejningsfirmaer, og man slipper for at gå rundt med for mange kontanter på sig. American Express og Diners Club er mindre udbredt, og accepteres i begrænset omfang.
Med et kreditkort er det også muligt at hæve kontanter (US dollars) i pengeautomater. Dog er pengeautomater endnu ikke særligt udbredte i Zimbabwe. Vær opmærksom på, at der i de fleste automater er et maksimumbeløb som kan hæves per dag.

Visse steder hvor der betales med kreditkort, skal der vises identitetskort ved betaling, eksempelvis i form af pas eller kørekort.

Kreditkort kan IKKE bruges som betalingsmiddel på benzinstationer, disse tager kun imod kontanter.

Drikkepenge
Man er ikke forpligtet til at betale drikkepenge i Zimbabwe, og personalet er ikke afhængig af drikkepenge, men har man været tilfreds med servicen er det meget almindeligt at man giver drikkepenge. På de forskellige lodges er der typisk en boks, hvor man afleverer drikkepenge, som så bliver fordelt imellem personalet.

På restauranter fremgår det af menukortet eller regningen om service er inkluderet; hvis ikke betaler man cirka 10%.

Påklædning
Dagtimerne er generelt lune eller meget varme om sommeren, hvor vintermånederne er mildere. Året rundt kan aftenerne og nætterne være kølige. På rejser hvor der indgår safari, starter dagene tidligt, og det er ofte køligt. Medbring her en god varm trøje og eventuelt en vindjakke samt et tørklæde til halsen - særligt i vinterhalvåret er det vigtigt at have varmt tøj med til safarien morgen og aften (en hue og et par vanter anbefales).

Påklædningen i Zimbabwe er meget afslappet. Af fodtøj anbefaler vi, at man medbringer et par gode sko eller støvler man kan vandre i, men også et par sandaler.

Er du i tvivl om noget, når du skal pakke, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Indhent tilbud
x

Indhent tilbud

Ja tak! Send mig gerne tilbud på rejsen:
Botswana safari & Victoria Falls

Bede om et tilbud ved at udfylde nedenstående formular og tryk på "send".

Mange tak for din henvendelse.

Blixen Tours vender tilbage hurtigst muligt.