Zambia's Vildnis og Victoria Falls
Zambia er en af Afrikas mest spektakulære safaridestinationer, med sublime og alsidige safarioplevelser, uden masseturisme.
|
Zambias Vildnis og Victoria Falls
Zambia er en af Afrikas mest spektakulære safaridestinationer, med sublime og alsidig safarioplevelser, uden masseturisme. Landet er stort set en overset safaridestination med uberørte naturområder, fantastiske udsigter over den afrikanske bush, som ikke har ændret sig i århundreder.
Vi skal på rejsen opleve landets bedste safariområder, South Luangwa Nationalpark og Lower Zambezi Nationalpark og naturligvis det imponerende Victoria Falls. På rejsen overnatter vi i telte på en drømmeseng, og safarioplevelsen foregår i åben firehjulstrækker, til fods og på en bådcruise på Zambezi-floden. Fakta om turenVi overnatter I et rummelige to personers telte (længde 2,5m, bredde 2,5m og højde 1,85m). Teltene bliver indrettet med en drømmeseng med madras og hovedpude. I teltene er der indbygget underlag samt to store vinduer med indbygget myggenet.Du skal selv medbringe sovepose eller denne kan lejes. Campen bliver stillet op af turens personale, der består af en guide, camp assistent og en kok. Toilet og badefaciliteter er fælles som på andre campingpladser. Selve transporten foregår i en lukket bil imellem parkerne, og når der kører safari, kører vi safari i en åben safaribil. |
Varighed
Højdepunkter
Lokal tid... |
| Lusaka | 1 nat | |
| South Luangwa | 3 nætter | |
| Luangwa River | 1 nat | |
| Lower Zambezi | 3 nætter | |
| Livingstone, Victoria Falls | 1 nat |
Rejsen dag for dag
På rejsen overnatter vi i telte på en drømmeseng, og safarioplevelsen foregår i åben firehjulstrækker, til fods og på en bådcruise på Zambezi-floden.
Dag 1
Afrejse fra Danmark
Vi rejser i dag fra Europa til Lusaka med skift undervejs. Dag 2
Ankomst Zambia
Ved ankomst til Lusaka bliver vi hentet i lufthavn, og kørt til vores camp beliggende udenfor Zambias hovedstad og største by Lusaka.Overnatning i telt. Aftensmad inkluderet.

Dag 3-5
South Luangwa Nationalpark
Tidligt morgen sætter vi kursen mod øst. Vi kører igennem varierede landskaber, og passerer traditionelle afrikanske landsbyer. På vejen stopper vi ved et af de lokale gademarkeder, og suger de mange indtryk til os. Rejsen fortsætter mod South Luangwa, hvortil vi ankommer sidst på dagen. Vi nyder den afrikanske solnedgang ved Luangwa floden.De næste dage byder på storslåede safarioplevelser i South Luangwa Nationalpark. Safarioplevelserne er varierede, vi skal både på safari i firehjulstrækker om dagen og efter mørkets frembrud, samt en safari til fods.
South Luangwa Nationalpark ligger i det østlige Zambia, tæt ved grænsen til Malawi. Parken er en af Afrikas fineste safariparker og byder på safarioplevelser i særklasse!

Omkring den livgivende Luangwa River samles parkens dyr i store antal for at drikke og jage. Parken huser over 60 forskellige dyrearter og over 400 forskellige fuglearter. En usleben juvel for dem, der brænder for en rigtig oplevelsesrejse.
Tre overnatninger i telt. Helpension inkluderet.
Dag 6
Luangwa floden
Fra South Luangwa sætter vi kursen mod sydvest. Efter godt 5 timers kørsel ankommer vi først på eftermiddagen til Luangwa-floden, hvor vi slår lejr.Luangwa floden er en af Zambezi-flodens største bifloder, og en af de fire største floder i Zambia. Floden flyder året rundt, men i den tørre sæson falder vandstanden betydeligt.
Om eftermiddagen er der mulighed for en mindre vandretur i området.
En overnatning i telt. Helpension inkluderet.
Dag 7-9
Lower Zambezi
I dag går rejsen til Lower Zambezi Nationalpark, men inden vi når til parken krydser vi Kaufe River på en flydende ponton.Lower Zambezi Nationalpark dækker et areal på godt 4900km2, Zambezi-floden løber gennem parken, og fremstår næsten uvirkelig med smalle kanaler, som omkranser små øer, og det er ikke et særsyn at se elefanter og flodheste, som bader og græsser i det frodige område omkring floden.
Parken er forholdsvis lidt besøgt og et fantastisk vildnisområde. Safarioplevelserne er spektakulære, og det er ofte mulighed for at komme meget tæt på vildtet især ved flodbredden. Parken ligger ved grænsen til Zimbabwe, og på den andens side af floden ligger den berømte park Mana Pool, så begge sider af floden udgør et enormt vildt reservat.

Under opholdet i Lower Zambezi er der inkluderet en bådcruise på Zambezi floden, en ganske speciel oplevelse. Desuden er der inkluderet en eftermiddagssafari i parken. På dag tre i Lower Zambezi er der ikke fastlagt et program, det giver mulighed for fleksibilitet i form af hvilke aktiviteter, man ønsker at deltage i. Eksempelvis er der mulighed for en fisketur, kanosejlads, safari til fods og safari i bil om dagen og efter mørkets frembrud. Aktiviteterne på dag tre i South Luangwa er ikke inkluderet, betales direkte.
Tre overnatninger i telt. Helpension inkluderet.
Dag 10
Victoria Falls, Livingstone
Fra Lower Zambezi går rejsen nu til Livingstone i det sydligste Zambia. Efter godt 6 timers kørsel ankommer vi til Livingstone, hvor der er tid til at opleve det imponerende vandfald.Vi overnatter den sidste nat på hotel.
En overnatning på hotel. Morgenmad inkluderet.

Dag 11
Hjemrejse eller forlængelse
I dag er vores rundrejsen er kommet til en afslutning. Efter morgenmad på hotellet bliver vi kørt til lufthavnen, og flyver tilbage til Danmark via Johannesburg og London.Der er desuden mulighed for at forlænge opholdet i Livingstone.
Dag 12
Ankomst Danmark
Efter flyskift i London ankommer vi til Danmark.| (Priser pr. person i DKK) |
![]()
|
|
| Afrejsedatoer | 9 nætter | 9 nætter |
| 20.05.12 | 26.980 | 27.920 |
| 30.05.12 * | 26.980 | 27.920 |
| 09.06.12 | 26.980 | 27.920 |
| 01.07.12 * | 27.970 | 28.910 |
| 11.07.12 | 27.970 | 28.910 |
| 12.08.12 * | 27.970 | 28.910 |
| 22.08.12 | 26.980 | 27.920 |
| 01.09.12 * | 26.980 | 27.920 |
| 11.09.12 | 26.980 | 27.920 |
| 14.10.12 * | 26.980 | 27.920 |
| 24.10.12 | 26.980 | 27.920 |
| 03.11.12 * | 26.980 | 27.920 |
* Turen starter I Livingstone og slutter i Lusaka, altså opereres disse i modsat rækkefølge end ovenstående beskrevet, dog er indholdet det samme.
- Flybillet Kastrup – Lusaka/Livingstone - Kastrup med British Airways
- Lufthavnsskatter
- 8 x overnatninger i telt med camping seng samt helpension inkluderet
- 1 x overnatning på hotel med morgenmad inkluderet
- Safariaktiviteter som beskrevet i programmet
- Parkentréer
- Bidrag til Rejsegarantifond
- Afbestillingsforsikring - 6% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
- Rejseforsikring
- Frokost på dag 2 og middag på dag 10
- Aktiviteter på dag 9 i Lower Zambezi
- Aktiviteter i Livingstone
- Drikkevarer
- Drikkepenge
- Vaccinationer
De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for udsolgte hoteller og fly.
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.
Zambia Zambia er et relativt tyndt befolket land med en frodig, alsidig natur og en venlig befolkning, der byder besøgende på mangeartede muligheder. Landet er desuden sikkert at rejse i, og inde i en økonomisk positiv udvikling, som gør at også infrastrukturen er under hurtig udbygning. Zambia er mere end dobbelt så stort som Tyskland, og overvejende beliggende på et højlandssavanneplateau mellem 1000 og 1600 meter over havet. De største vildtmængder finder man dog i dalene omkring landets største floder, som er Zambezi, Luangwa og Kafue. Her har man oprettet nogle af kontinentets største og bedste nationalparker og reservater. Yderlige bør sø- og sumpområderne omkring Lake Bangweulu nævnes, samt de store søer i nord, som f.eks. Lake Tanganyika. Relativt lidt vides om de i dag cirka 70 etniske gruppers historie før kolonitiden. Dog ved man at hovedparten stammer fra flere bølger af indvandringer nordfra, der oprettede mindre stater, som handlede via kysterne med bl.a. kobber, som stadig i dag er en vigtig indtægtskilde for landet. De tre berømte ekspeditioner som David Livingstone foretog i anden halvdel af 1800-tallet gik igennem Zambia. Det var også her han døde i 1873, i den sydlige del af Bangweulu sumpene. Victoria-vandfaldene som Livingstone ”opdagede” er Zambias største turistattraktion, og byder, udover det fantastiske syn af faldene fra vand, land og luften, også på en række mere eller mindre adrenalingenerende aktiviteter som f.eks. rafting, bungijump, elefantridning og meget andet. Desuden er der mulighed for mere afslappende aktiviteter, f.eks. sejlads på Zambezifloden, traditionel safarikørsel eller noget som Zambia er kendt for, nemlig safari til fods – Walking Safaris. Zambia har, udover meget fine bestande af kendte dyr som elefanter, bøfler, løver og leoparder, også en række mindre kendte, men spændende, antiloper samt cirka 740 fuglearter. Hotel og lodgestandarden er steget betydeligt de sidste 10 år, så der er faciliteter for enhver smag. Velkommen til Zambia! |
Lokal tid... Rejsetid |
Områder & parker
South Luangwa Nationalpark ligger i det østlige Zambia, tæt ved grænsen til Malawi. Parken er på godt 9.000 km² og er en af Afrikas fineste safariparker. Den byder på safarioplevelser i særklasse!
Omkring den livgivende Luangwa River samles parkens dyr i store antal for at drikke og jage. Parken huser over 60 forskellige dyrearter og over 400 forskellige fuglearter. Området er fascinerende på mange punkter: i de tørre vintermåneder består South Luangwa af åben gylden savanne, men henover sommeren forvandles dette landskab til et mekka af grønt, når regnen får planter og blomster til at gro.
En usleben juvel for dem, der brænder for en rigtig oplevelsesrejse.
Lower Zambezi Nationalpark
Når man langsomt nærmer sig Lower Zamebezi Nationalpark, får man fra flyet et fantastisk indtryk af det smukke område. Zambezifloden fremstår næsten uvirkelig med smalle kanaler, som omkranser små øer, og allerede ved indflyvningen kan man være heldig at se elefanter og flodheste, som bader og græsser i det frodige område omkring floden.
Kafue Nationalpark
Kafue Nationalpark er Zambias største park på godt 22.000 km² (cirka det halve af Danmarks areal). Ved ankomst til Kafue overvældes man af størrelsen på dette område. Alt virker uberørt, råt og meget vildt. Selvom parken primært består af fladt landskab, er her en række interessante floder, skovområder og åben savanne. Her er basis for nogle rigtig gode safarioplevelser på nærmeste hold.
Livingstone
Livingstone er hovedbyen ved Victoria Falls på Zambiasiden. En tur forbi Victoria-vandfaldene er et must, men der er også masser af andre aktiviteter i området, såsom en helikoptertur, en bådcruise eller en tur til Livingstone Island, der ligger lige ved vandfaldene.
Klima
Maj til august er de mere kølige vintermåneder I Zambia. Floder og vandkilder er tilbøjelige til at trække sig tilbage, og safarioplevelserne bliver mere intense.
Den varme periode er fra august til medio november. Især kan perioden fra oktober til medio november være særdeles varm, lige før regnen sætter ind – specielt i Luangwa og Zambezidalen med temperaturer omkring 40c. Kan du holde varmen ud på dette tidspunkt venter særdeles gode safarioplevelser.
I perioden fra medio november til ultimo april er det regnsæson. De afsidesliggende områder bliver umulige at færdes i, og mange camps lukker i disse måneder. Dog er der nogle få ”green season” safarier.
Safari i Zambia er bedst i den tørre periode fra maj til og med oktober. Regnsæsonen er bedst for fugleinteresserede.
Fakta
Hovedstad
Lusaka
Indbyggere
14 mio.
Sprog
Engelsk og ca. 70 oprindelige afrikanske sprog
Religion
kristendom, islam, hinduisme
Valuta
kwancha
Visum
Der er visumkrav til Zambia for danske statsborgere. Visum købes inden afrejse og koster USD 50.





























