Namibia rejser & safari

plane-icon

Rejsetiden til Namibia er ca. 12-17 timer afhængig af flyselskab og destination i Namibia

Namibia er et yndet rejsemål for safarirejser og naturelskere, der vil væk fra de største turistområder i Afrika. Rejs til Namibia og oplev et anderledes og storslået land.

 
Namibia ligger ud mod Atlanterhavet på Afrikas vestvendte kyst. Tag på safari i Namibia, der er Afrikas største nationalpark, eller bliv bjergtaget af verdens største ørkenklitter der på fascinerende vis skifter farve, når solen går ned i horisonten.
 
Landet mod syd er beriget med en gylden undergrund og de enorme naturrigdomme har været med til at sikre Namibia en økonomisk stabilitet. En god infrastruktur samt en imødekommende og venlig befolkning gør det til et velegnet og sikkert land at rejse til, hvis man vil på bilferie og kør-selv ferie.
 
Rejs til Namibia og solskin året rundt
Med 300 årlige solskinsdage og enspektakulær natur er rejser til Namibia også det oplagte valg, hvis I vil på en ægte adventure rejse. Den namibiske ørken, den vilde Skeletkyst, Himba-folket og de historiske byer kan alt sammen opleves på egen hånd. 
 
Namibia er landet hvor du kan opleve den imponerende Kalahari Ørken. Et goldt landskab som alligevel er fuld af liv og farver. Afrikas vestkyst i Namibia byder på spændende fiskeri og hyggelige hoteller. Det nordlige Namibia op mod grænsen til Angola er frodigt og nærmest tropisk. Her er der et enormt fugleliv og en helt anden kultur end i ørkenen.  I Ethosha National Park kan du få en klassisk safari i lækre lodges og med høj service. 
 
Fuld beskrivelseMindre beskrivelse
Om landet

Langs det sydlige Afrikas vestkyst ligger Namibia - et af kontinentets smukkeste lande med enestående landskaber, bestående af enorme åbne områder, ørkner, dyreliv og gæstfrie mennesker. 

 
Omgivelserne i Namibia er utroligt varierede; gode eksempler er ''Den Namibiske Ørken'', ''den øde Skeletkyst'' og ''Etosha National Park'' med sine fantastiske safarioplevelser. Landet og landskaberne, ja selv luften, føles ældgamle og der er få steder i verden man føler sig så lille og ubetydelig og lykkelig.
Flyrejse & rejsetid til Namibia

Der går ikke direkte fly fra Danmark til Namibia, men du kan flyve til hovedstaden Windhoek med én enkelt mellemlanding i blandt andet Frankfurt og Doha.

 
Hvor lang tid tager det at flyve til Namibia?
Til Namibia er flyrejsen typisk med en samlet rejsetid på ca. 12-17 timer afhængig af ruten. De flyselskaber vi fx benytter, er:
 
  • Qatar Airways (via Doha — flyrejse på 6 + 9 timer)
  • Lufthansa (via Frankfurt — flyrejse på 1,5 + 10,5 timer)
 
Transferen videre i Namibia er altid inkluderet hos Blixen Tours
Ved rejser med Blixen Tours er transferen fra lufthavn og til endelig destination altid inkluderet — med mindre andet er nævnt eller aftalt. Transferen foregår typisk med indenrigsfly eller bil, afhængig af afstanden.
 
 
Fakta
Areal
824.290 km2
 
Betalingskort
Brug af kreditkort er relativt udbredt i Namibia, men dog stadig mindre end herhjemme. De fleste hoteller, lodges, restauranter og (større) butikker accepterer de mest kendte betalingskort, såsom VISA/Dankort og Eurocard/Mastercard. Dog er det meget få steder Diners Card og American Express kan benyttes. Betaling med kreditkort medfører dog ofte et gebyr.
 
Befolkning
1,8 millioner
 
Drikkepenge
Drikkepenge er meget udbredt. Selvom service typisk er inkluderet, forventes det at man lægger ca. 10 % oven i beløbet.
Sørg altid for at have mindre sedler ved hånden til drikkepenge.
 
Hovedstad
Windhoek (170.000 indbyggere)
 
Påklædning
I sommerhalvåret er temperaturerne høje, og let bomuldstøj er at foretrække. Om vinteren er dagene klare og lune omkring 20-25 grader, men om natten køler det ned, visse steder helt ned til frysepunktet. Om vinteren er det en god ide at tage tøj med til de store klimaforskelle. Skal man på camping anbefaler vi, at man medbringer en varm jakke, hue og vanter til aften/nat, og shorts og T-shirts til dagstimerne.
 
Souvenirs
Der er visse souvenirs som man bestemt ikke skal købe, da de både er ulovlige og omfattet af internationale fredningsbestemmelser. Det gælder dyreskind, horn, kranier, fjer og alt hvad der er lavet deraf. Enhver udførsel af disse genstande er ulovlig og det er ligeledes ulovligt at indføre dem til Danmark.
 
Sprog
De officielle sprog i Namibia er engelsk, afrikaans, tysk og oshiwambo. De fleste lokale der arbejder i turistområderne, forstår og taler engelsk. Som regel oplever man ikke de store vanskeligheder med at gøre sig forståelig.
 
Religion
Den dominerende religion i Namibia er Kristendommen, hhv. den Lutherske kirke og den Romerskkatolske kirke. Derudover findes er der cirka 3 % muslimer i landet samt et udvalg er
forskellige stammereligioner.
 
Valuta
Møntsorten er Namibia Dollars (NAD), som kan købes før afrejse – dog må man ikke indføre mere end NAD 50.000 - til landet. Rejsende til Namibia kan veksle fra fremmed valuta til Namibia Dollar i banker, vekselbureauer og autoriserede hoteller. Det er lettest at veksle USD eller Euro. Der er også forretninger og hoteller, der accepterer USD som betaling. Sydafrikanske Rand (ZAR) er også gangbar mønt i Namibia, og vekselforholdet er 1:1 mellem NAD og ZAR.
 
Vekselbureauer og banker i de større byer giver typisk de bedste kurser.
 
Det er en god ide altid at have små sedler med på dig, til eks. drikkepenge, en sodavand eller andet – da det er sjældent at f.eks. gadehandlende kan give tilbage på store beløb.
 
Der er i Namibia ingen begrænsning for hvor meget fremmed valuta der må indføres, men beløbet som indføres skal oplyses ved ankomst. Når du skal veksle kræves det som regel, at du fremviser pas. Det er ulovligt at veksle ”sort” i Namibia.
 
Visum
Der kræves for danske statsborgere ikke visum til Namibia ved turistrejser op til 3 måneder. Dog skal man have en gyldig returbillet eller dokumentation for videre rejse. Passet skal være gyldigt i minimum 6 måneder fra afrejse fra Namibia, og der skal være minimum to blanke sider over for hinanden i passet.
Områder & parker
Midt i landet ligger hovedstanden Windhoek. Syd herfor ligger Den Namibiske Ørken med verdens højeste sandklipper, hvor du kan opleve en uforglemmelig solopgang, der farver sandet kunstigt orange, og en eventyrlig stilhed. Længere mod syd ligger kløften Fish River Canyon, der er verdens andendybeste kløft, efter Grand Canyon.
 
Ved kysten ligger byen Swakopmund, der bærer kaftigt præg af kolonitidens tyske arkitektur, kultur og køkken.
 
Endnu længere mod nord går grænsen til den isolerede kyst med det ildevarslende navn Skeletkysten.
 
Indenlands igen ligger Damaraland, med sine imponerende og meget anderledes landskaber og flotte stenformationer. Endnu længere mod nord ligger Namibias berømte Etosha Pan National Park, hvor fantastiske safarioplevelser venter.
 
Det nordligste Namibia grænser op til Angola og Botswana i et område der er kendt som Caprivi Strip. Det er en enestående oplevelse der venter den rejsende i Namibia.
 
Caprivi
Caprivi udgør et smalt stykke land beliggende i den nordøstlige del af Namibia. Området kaldes også Namibias Okavango, et særdeles passende navn i et område med et flodsystem bestående af tre store og flere mindre floder, der krydser hinanden. Omgivelserne ved floderne er frodige, og i den østlige del af Caprivi ligger nogle af landets mindre besøgte, men meget dyrerige, nationalparker.
 
Her findes op mod 400 forskellige fuglearter, og de vilde dyr vandrer uhindret frem og tilbage over grænserne til Botswana og Zambia. 
 
Central Namibia 
Landskaberne i dette område er blandt de mest dramatiske i Namibia. Her finder man gigantiske granitklipper, vandløb og savanne, alt sammen omgivet af knejsende bjerge, der står fremhævet under en uvirkeligt høj og klar himmel. I dette område kan man opleve ørkenelefanter, strudse, forskellige antiloper og det sorte næsehorn. Her kan man også springe tilbage i tiden, når man betragter de forhistoriske hulemalerier, der vidner om menneskets langvarige tilstedeværelse i området.
 
Namib Region
Namib betyder “enorm”, hvilket ikke er en overdrivelse. Afrikas største nationalpark ligger i Namibia og strækker sig fra ferskvandslagunen i Sandwich Harbour til Sossuslvei, der ligger i hjertet af Namib-ørkenen. Området omkring Sandwich Harbour er et sandt mekka for fugleelskere.
 
Landskabet omkring Sossuslvei kan overvælde de fleste. Man føler sig uendeligt lille, når man står ansigt til ansigt med nogle af verdens største sandklitter, som med deres brændende rødme danner knivskarpe bjergtoppe mod den evige, blå himmel.
 
Det kan stadig overraske, hvordan dyr og planter har formået at overleve i dette barske og ugæstfrie landskab. Her findes landets smukkeste ørkenlandskab ved Sossusvlei, som er et af højdepunkterne på rejsen igennem Namibia.
 
Namibrand naturreservat, der ligger lige syd for Sossusvlei, er et andet imponerende område af ørkenen, hvor der ofte tilbringes et par dage. Den nordlige del af Namibørkenen består af mere barske landskaber, som er et transitområde imellem Swakopmund og Sussusvlei.
 
I den sydlige del af Namibia er der to særligt interessante områder: Fish River Canyon og kystbyen Lüderitz.
 
Northern Namibia Skeletkysten 
I den nordvestlige del af Namibia støder ørken og hav sammen. Det er i dette grænseland, at vi finder Skeletkysten, også kaldet de tusinde skibes kirkegård. Landskabet her strækker sig fra majestætiske klitter over vindblæst ørken til bjergkæder med frodige oaser. Det er et barskt, ensomt og uendeligt smukt sted – og her er masser af liv.
 
Ud over overraskende store flokke af gazeller og zebraer finder man her blandt andet den truede ørkenelefant og det sjældne sorte næsehorn.
 
Etosha Nationalpark 
Bevæger man sig ind i landet fra Skeletkysten, kommer man til nationalparken Etosha. Buskmændene kalder området for ”stedet med tørt vand”, og parkens omdrejningspunkt er da også en for det meste udtørret sø på 5000 km². Der er dog altid vand at finde, og her er gode chancer for at se næsten alle de dyrearter, Namibia kan byde på, lige fra flamingoer og dykkerantiloper til løver og leoparder.
Klima & vejrNamibia

Vi bliver ofte stillet spørgsmålet 'hvornår er det bedste rejsetidspunkt til Namibia'? Da Namibia er delvist dækket af en af verdens tørreste ørkener, Namibørkenen, er klimaet generelt meget tørt og rart, og her er skønt rejse til året rundt. 

I Namibia kommer der kun en brøkdel af den regn, som man oplever i landene længere mod øst. Fra december til marts vil nogle dage være fugtige, og der kan komme nogen regn i form af lokale tordenbyger om eftermiddagen. Disse byger ses oftest i midten og i de østlige egne af landet og mere sjældent i ørkenen.
 
April og maj især er som oftest rigtig skønne i Namibia. I disse måneder bliver det mere tørt og luften er frisk, ren og stort set fri for støv. Landskabet er grønt og frodigt efter nogle måneder med mere fugtigt vejr.
 
Fra juni til august falder temperaturen, samtidig med at landskabet tørrer ud. Nætterne kan blive meget kolde; temperaturen kan falde til under frysepunktet i nogle områder af ørkenen. I takt med at landskabet tørrer ud i den nordlige del af landet, vil de vilde dyr søge mod de få vandhuller, der er tilbage, og dermed være endnu nemmere at spotte på safariturene.
 
september og oktober bliver det igen varmere. I de fleste områder er disse måneder det bedste tidspunkt at opleve Namibias vildtliv – selv om det ofte er temmelig støvet og vegetationen er tørret ud. 
 
November måned kan variere meget. Nogle år vil det varme og tørre vejr fortsætte, og andre år vil himlen være dækket af truende regnskyer – men hvis du er så heldig at opleve sæsonens allerførste regn, så vil det være et drama, du aldrig vil glemme.
 
Vis fuld beskrivelseVis mindre
Lufttemperatur
Januar
30°
Februar
29°
Marts
28°
April
26°
Maj
23°
Juni
21°
Juli
21°
August
23°
September
27°
Oktober
29°
November
30°
December
31°
Nedbør (mm)
Januar
77
Februar
73
Marts
81
April
38
Maj
6
Juni
1
Juli
1
August
0
September
1
Oktober
12
November
33
December
47
Artikler om Namibia
Blixen Tours
Safaristandarder
På alle måder den eksklusive og luksuriøse rejse, og blandt det absolut bedste landet kan byde på.
 
Ønsker du det bedste af det bedste - både oplevelsesmæsssigt og kvalitetmæssigt - så skal du vælge Blixen Tours Platinum rejser.
 
Her går vi hele vejen for at tilbyde dig absolut topklasse af lodges og service, og alt bliver arrangeret og skræddersyet til lige netop dine behov og ønsker.
 
Du vil få oplevelser og luksus som ikke mange har oplevet.
 
Vis fuld beskrivelseVis mindre
Førsteklasses rejse og blandt det bedste i området med høj standard og service.
 
Ønsker du ikke at gå på kompromis med din luksus og den personlige service, så skal du vælge Blixen Tours Gold rejserne.
 
Her er det højeste standard på såvel værelser som service, og du vil blive modtaget som en helt særlig gæst.
 
Den personlige omsorg vil være i højsædet, og du vil opleve at personalet yder en helt særlig indsats for din komfort.
 
Vis fuld beskrivelseVis mindre
God standard der ligger over middel på alle kriterier - semi-luksus standard.
 
Vores Blixen Tours Silver rejser er for dem som ønsker at forkæle sig selv med ”det lille ekstra”
 
Her er der kræset for detaljerne og standarden ligger derfor over middel, af hvad man forventer på den pågældende destination.
 
Vores Silver rejser holder den standard som kendetegner Blixen Tours generelt - høj service, rene og lækre værelser, god beliggenhed og veluddannet personale.
 
Vis fuld beskrivelseVis mindre
Udmærket rejse med fin turistklasse standard, nøje udvalgt af Blixen Tours.
 
Når du rejser med Blixen Tours, vil du altid komme til en destination, som er nøje udvalgt af vores erfarne rejsekonsulenter.
 
Vi sørger for at kende vores partnere, og vi sender ikke rejsende til en lodge eller et hotel, hvor vi ikke kender standarden ned til mindste detalje.
 
En Blixen Tours Bronze rejse kan f.eks. være en safari i Botswana i mobil teltcamp - altså en rejse i den pæne ende af turistklassen.
 
Vis fuld beskrivelseVis mindre