Har du spørgsmål?

Vi besvarer gerne dine spørgsmål - Ring:

7674 0070

ABNINGSTIDER:
Mandag-torsdag fra kl. 9-17 og fredag 9-16

Bliv ringet op
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Soliditets kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Soliditets database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.
Nyheder - Godt Nytår!!!

2009 30/12 Godt Nytår!!!

Så sænker julefreden sig stille og roligt og året går på hæld. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at ønske kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

Egne rejser og erfaringer er grundsten for den gode kundevejledning, vi er kendt for. For os er det ikke bare et arbejde at rejse, men i høj grad en passion. 2009 har uden sammenligning været det største rejseår af alle, hvor vi sammenlagt har været på farten i 4 måneder. Det er blevet til besøg i Sydafrika, Namibia, Swaziland, Botswana, Zambia, Zimbabwe, Kenya, Dubai, Maldiverne og Seychellerne. Alle fantastiske med hver deres karakteristika og charme.

En af vores fremtidige såkaldte ”boblere” må være Zimbabwe, der med sit vildtrige dyreliv og næsten uberørte natur er balsam for krop og sjæl hos enhver safarientusiast. Ser man bort fra stedet som pragteksemplar på politisk ødelæggelse står Zimbabwe højt på vores barometer.

Årets højdespringer hos Blixen Tours er det lille ø-rige, Maldiverne. Et lille eksotisk univers bestående af 1.200 bittesmå øer, hvoraf cirka 200 øer er beboede. Uanset hvilket ressort og ø man vælger, er stedet ren terapi mod hverdagens stress og jag. Maldiverne har i høj grad sat sig selv på klimakortet, som et af de mest truede steder i verden grundet den stigende vandstand. Adskillige ressorts er gået forrest i kampen mod CO2- udledning og er blandt de mest miljøvenlige i verden, og historien bag er beundringsværdig og lærerig.

Finanskrise. Et flittigt anvendt ord i det forgangne år og ganske vist. For de rejseglade har det betydet mere valuta for pengene i kraft at lavere priser på fly og især hoteller. Alt tyder på at disse gode tilbud også vil være at finde et godt stykke ind i det nye år.

Et nyt spændende årti venter lige om hjørnet. Vi har masser af spændende aktiviteter i støbeskeen og glæder os, mere end nogensinde, til at rejse ind i år 2010.

Med disse ord ønsker vi alle et rigtig Godt Nytår!