Safarirejser til Zambia

plane-icon

Rejsetiden til Zambia er ca. 14-18 timer afhængig af flyselskab og destination

Zambia er en usleben diamant. Rejs til Zambia og få storslåede natur og adventure oplevelser langt væk fra masseturismen.

 
På en safari og rejse til Zambia finder I det ægte Afrika i sin reneste form. Landet er et multietnisk samfund med mere end 70 forskellige stammer, og den historiske fortid som tidligere britisk kolonistyre fornægter sig ikke. Victoria Falls er på UNESCO’s liste over verdens naturarv, og samtidig Zambias største turistattraktion.
 
Vandfaldene ligger på grænsen til Zimbabwe, og er en attraktivt destination for jer der søger store adventure- og wildlife oplevelser. Prøv en kanotur på Zambezi-floden, riverrafting ellerbungy jump. Eller tag med på safari i Zambia og kom ud i Zambias nationalparker, hvor I bor i små familieejedecamps og kommer på safari til fods i de tidlige morgentimer, hvor dyrene er mest aktive. En rejse til Zambia vil uden tvivl byde på oplevelser i særklæsse.
 
Safari i Zambia
Når du tager på safarirejse til Zambia, vil du bo i små familieejede lodges og opleve vildtet i Afrika til fods i de tidige morgentimer. Her kommer du helt ind under huden på Afrikas flora og fauna - langt væk fra masseturismen. De små lodges gør at din safarirejse bliver intim, og mødet med vildtet og naturen personligt. 
 
Zambia er et velfungerende safariland med en god infrastruktur og høj service. Zambia er et frodigt land med flere store floder som skaber liv og kraft til både mennesker og dyr. På en rejse til Zambia finder du alt fra næsten ørken til frodig skov og sumpe - og ikke mindste den livgivende Zambezi River.
 
På din safarirejse i Zambia vil du både opleve bushen i Luangwe og det frodige delta omkring Zambezi River og Victoria Falls.
Du kan desuden få lejlighed til at tilbringe tid i den historiske by Livingstone, med aner tilbage fra den engelske kolonitid. Zambia er et af de mest velfungerende lande i Afrika, og her har man lykkeds at få alle befolkningsgrupper til at leve i harmoni med hinanden. En safarirejse til Zambia er en autentisk safari med fokus på oplevelser i naturen, det klassiske safari liv i bushen og den spændende kultur i hjertet af Afrika. 
 
Relativt lidt vides om de i dag cirka 70 etniske gruppers historie før kolonitiden. Dog ved man at hovedparten stammer fra flere bølger af indvandringer nordfra, der oprettede mindre stater, som handlede via kysterne med bl.a. kobber, som stadig i dag er en vigtig indtægtskilde for landet.
 
De tre berømte ekspeditioner som David Livingstone foretog i anden halvdel af 1800-tallet gik igennem Zambia. Det var også her han døde i 1873, i den sydlige del af Bangweulu sumpene.
 
Victoria-vandfaldene som Livingstone ”opdagede” er Zambias største turistattraktion, og byder, udover det fantastiske syn af faldene fra vand, land og luften, også på en række mere eller mindre adrenalingenerende aktiviteter som f.eks. rafting, bungijump, elefantridning og meget andet. Desuden er der mulighed for mere afslappende aktiviteter, f.eks. sejlads på Zambezifloden, traditionel safarikørsel eller noget som Zambia er kendt for, nemlig safari til fods – Walking Safaris.
 
Zambia har, udover meget fine bestande af kendte dyr som elefanter, bøfler, løver og leoparder, også en række mindre kendte, men spændende, antiloper samt cirka 740 fuglearter.
 
Hotel og lodgestandarden er steget betydeligt de sidste 10 år, så der er faciliteter for enhver smag.
 
Vi skræddersyr alle vores safarirejser og kun din egen fantasi sætter begrænsningerne.
Fortæl os dine drømme, så laver vi din rejse.
 
Fuld beskrivelseLæs mindre
Om landet

Zambia er et relativt tyndt befolket land med en frodig, alsidig natur og en venlig befolkning, der byder besøgende på mangeartede muligheder. Landet er desuden sikkert at rejse i, og inde i en økonomisk positiv udvikling, som gør at også infrastrukturen er under hurtig udbygning.

 
Zambia er mere end dobbelt så stort som Tyskland, og overvejende beliggende på et højlandssavanneplateau mellem 1000 og 1600 meter over havet. De største vildtmængder finder man dog i dalene omkring landets største floder, som er Zambezi, Luangwa og Kafue. Her har man oprettet nogle af kontinentets største og bedste nationalparker og reservater. Yderlige bør sø- og sumpområderne omkring Lake Bangweulu nævnes, samt de store søer i nord, som f.eks. Lake Tanganyika.
 
Velkommen til Zambia!
Flyrejse & rejsetid til Zambia

Ved flyrejser til Zambia med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg er det typisk med 1-2 mellemlandinger og flyskift undervejs. Ofte med skift i enten Johannesburg, Istanbul, Dubai eller Addis Ababa.

 
Hvor lang tid tager det at flyve til Zambia?
Fra Danmark til Zambia er den samlede rejsetid ca. 16-22 timer afhængig af ruten. Flyselskaber vi benytter, er fx:
 
  • Lufthansa (via Frankfurt + Johannesburg — flyrejse på 1,5 + 10 + 2 timer)
  • Ethiopian Air (via Europa + Addis Ababa — flyrejse på 1,5 + 8 + 4 timer)
  • Turkish Airlines (via Istanbul— flyrejse på 3,5 + 11,5 timer)
  • Emirates (via Dubai — flyrejse på 6 + 7 timer)
  • KLM (via Amsterdam + Nairobi — flyrejse på 1,5 + 8 + 3 timer)
  • Air France (via Paris + Nairobi — flyrejse på 1,5 + 8 + 3 timer)
  • Qatar Airways (via Doha + Johannesburg — flyrejse på 6 + 9 + 2 timer)
 
Transfer i Zambia er altid inkluderet hos Blixen Tours
Ved rejser til Zambia med Blixen Tours er transferen fra lufthavn og til endelig destination altid inkluderet — med mindre andet er nævnt eller aftalt. Transferen foregår typisk med indenrigsfly, safarifly eller safaribil, afhængig af afstand til endelig destination.
 
 
Områder & parker
South Luangwa Nationalpark 
South Luangwa Nationalpark ligger i det østlige Zambia, tæt ved grænsen til Malawi. Parken er på godt 9.000 km² og er en af Afrikas fineste safariparker. Den byder på safarioplevelser i særklasse!  
 
Omkring den livgivende Luangwa River samles parkens dyr i store antal for at drikke og jage. Parken huser over 60 forskellige dyrearter og over 400 forskellige fuglearter. Området er fascinerende på mange punkter: i de tørre vintermåneder består South Luangwa af åben gylden savanne, men henover sommeren forvandles dette landskab til et mekka af grønt, når regnen får planter og blomster til at gro. 
 
En usleben juvel for dem, der brænder for en rigtig oplevelsesrejse. 
 
Lower Zambezi Nationalpark 
Når man langsomt nærmer sig Lower Zamebezi Nationalpark, får man fra flyet et fantastisk indtryk af det smukke område. Zambezifloden fremstår næsten uvirkelig med smalle kanaler, som omkranser små øer, og allerede ved indflyvningen kan man være heldig at se elefanter og flodheste, som bader og græsser i det frodige område omkring floden.
 
Safariaktiviteterne er mange. Her køres safari om dagen og efter mørkets frembrud, og her er gode forhold for safari til fods. Vandaktiviteterne er meget populære. Lad dig drive med strømmen i en kano ned af de fredfyldte kanaler – en perfekt måde opleve dyre- og plantelivet på tæt hold. Bådcruises og fisketure på Zambezifloden er ligeledes et must! 
 
Kafue Nationalpark 
Kafue Nationalpark er Zambias største park på godt 22.000 km² (cirka det halve af Danmarks areal). Ved ankomst til Kafue overvældes man af størrelsen på dette område. Alt virker uberørt, råt og meget vildt. Selvom parken primært består af fladt landskab, er her en række interessante floder, skovområder og åben savanne. Her er basis for nogle rigtig gode safarioplevelser på nærmeste hold. 
 
Livingstone 
Livingstone er hovedbyen ved Victoria Falls på Zambiasiden. En tur forbi Victoria-vandfaldene er et must, men der er også masser af andre aktiviteter i området, såsom en helikoptertur, en bådcruise eller en tur til Livingstone Island, der ligger lige ved vandfaldene.
Fakta
Hovedstad
Lusaka
 
Indbyggere
16 mio.
 
Sprog
De officielle sprog i Zambia er engelsk. Derudover tales der omkring 70 lokale dialekter rundt omkring i landet. De fleste lokale der arbejder i turistområderne, forstår og taler engelsk. Som regel oplever man ikke de store vanskeligheder med at gøre sig forståelig.
 
Religion
Zambia er officielt et kristent land, men de forskellige kristne trosretninger blandes ofte, i bedste afrikanske stil, med de mere traditionelle stammereligioner. Muslimer udgør cirka 5 % af Zambias befolkning.
 
Valuta
Møntsorten er Zambia Kwacha (ZMK). Det er kun tilladt at indføre ZMK 100,- til landet.
Rejsende til Zambia kan veksle fra fremmed valuta til Zambia Kwacha i banker, vekselbureauer og autoriserede hoteller i landet. Det er lettest at veksle USD, Euro eller britiske pund. Det er sjældent det er nødvendigt at veksle til Kwacha, når der overnattes i safaricamps og på hotel i Livingstone, da disse accepterer USD og Euro som betaling. Ligeledes kan drikkepenge også betales i disse valutaer. Du må også højest udføre ZMK 100,-.
 
Det er en god ide altid at have små sedler med på dig til drikkepenge, en sodavand eller andet, da det er sjældent at f.eks. gadehandlende kan give tilbage på store beløb.
 
Der er i Zambia ingen begrænsning for hvor meget fremmed valuta der må indføres, men beløbet som indføres skal oplyses ved ankomst. Når du skal veksle kræves det som regel, at du fremviser pas. Det er ulovligt at veksle ”sort” i Zambia.
 
Betalingskort
Brug af kreditkort er ikke så udbredt i Zambia som herhjemme. Nogle hoteller, camps, restauranter og (større) butikker accepterer de mest kendte betalingskort, såsom VISA/Dankort og Eurocard/Mastercard. American Express og Diners Club accepteres generelt ikke. Betaling med kreditkort medfører dog ofte et gebyr.
 
Drikkepenge
Drikkepenge i Zambia er meget udbredt. Til guide beregn cirka USD 5-10, til camp personale beregn fra cirka USD 5 per person per dag. Typisk gives drikkepenge til guiden direkte og til camp personale gives beløbet til camp manager. Drikkepenge betales generelt ved afrejse fra en camp/lodge.
 
På restauranter forventes det at man lægger ca. 10 % oven i beløbet.
 
Sørg altid for at have mindre sedler ved hånden til drikkepenge.
 
Påklædning
Påklædningen i Zambia er forholdsvist afslappet og uformel. På de fleste hoteller i Livingstone og i Lusaka forventes det at herrerne kommer i lange bukser til middagen. På visse eksklusive hoteller, og aftener ude i byerne, er det er en god idé at medbringe lidt pænere tøj, inklusiv slips for herrernes vedkommende. Hvis du er i tvivl kan du altid spørge guiden eller på hotellet. Undgå ”pang”-farver på safari og husk en hat med skygge.
 
Visum og pas
Uanset opholdets længde kræver det visum for danske statsborgere at rejse ind i Zambia. Visum koster USD 50 for en enkelt indrejse. Visum kan købes ved indrejse og skal betales kontant.
 
Visum kan også søges gennem Zambias ambassade i Stockholm. Der vil være en behandlingstid på op til 7 dage og koster SEK 325.
Der kan også søges om visum online hos Zambias Ambassade, med en behandlingstid på 2-3 dage. Det elektroniske visum skal printes ud og medbringes sammen med pas, gebyret på USD 50 betales kontant ved indrejse til Zambia. Vi anbefaler at man køber visum til Zambia ved indrejse.
 
Dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter udrejse og der skal være minimum to blanke sider overfor hinanden til viseringer.
 
Tidszone
GMT: + 2 timer - Zambia har ikke indført sommer- og vintertid.
Dansk sommertid: samme tid som Danmark
Dansk vintertid: + 1 time
Klima & vejrZambia

Hos Blixen Tours får vi ofte spørgsmålet: “Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Zambia?” Men svaret på det spørgsmål er faktisk mere komplekst end som så. Det kommer nemlig an på flere ting, eksempelvis hvad du ønsker, at din ferie skal indeholde, hvor i Zambia du ønsker at rejse hen og hvad dine interesser er. Det kan faktisk betyde, at det som er én persons bedste tidspunkt, kan være en anden persons værste tidspunkt.

Derfor finder du her en beskrivelse af klimaet i Zambia. Ingen kan dog forudsige vejret – slet ikke nu hvor vejret i Afrika bliver mere og mere uforudsigeligt, sandsynligvis på grund af den globale opvarmning, og vi pludseligt ser regnbyger i ørkenen og omfattende tørke, når det burde regne. Derfor giver denne beskrivelse udelukkende et generelt overblik over vejret og klimaet i Zambia hen over året.
 
I december, januar, februar og marts kommer størstedelen af nedbøren i Zambia. Jo længere du kommer mod nord, jo tidligere starter regnen, og jo senere stopper den igen. Der kommer generelt mere regn i de østlige egne og de højere beliggende egne end der gør i de vestlige egne og i lavlandet. Disse måneder kaldes for Zambias ”Emerald Season”. I denne grønne og frodige “smaragd-sæson” lukker de fleste camps og mange uasfalterede veje i Zambia bliver ufremkommelige.
 
I april og maj er regnen stilnet af. Landskabet er stadig grønt, men begynder lige så stille at tørre ud. Nattetemperaturen begynder at falde, særligt i de højere beliggende egne og i de sydlige egne.
 
I juni, juli og august er nætterne kolde, mens vejret om dagen er klart og varmt. Rejser du hertil i disse måneder, så husk at medbringe varmt tøj til hvis du skal udenfor når solen er gået ned, da nogle aftener og nætter bliver meget kolde. Mange af Zambias små bushcamps åbner i starten af juni, når vejene er blevet så tørre, at de igen er farbare. Dette er starten på højsæsonen i disse områder, hvor der som oftest er skyfrit vejr og hvor der for hver safaritur spottes flere og flere vilde dyr på savannen.   
 
I september og oktober fortsætter temperaturen med at stige; i de lavtliggende dale, som Lower Zambezi, Mana Pools og Luangwa Valley kan der blive meget varmt i oktober. Det gode er, at safariturene bliver ekstra oplevelsesrige her, da dyrene vil holde sig i nærheden af den smule vand, de kan finde.
 
Vejret i november varierer; det kan være varmt og tørt som i oktober måned eller det kan være tidspunktet for sæsonens første regnbyger. Faktisk er det ofte en meget interessant måned at besøge Zambia, da du nogle dage kan opleve begge vejrtyper.
 
Kilde: worldweatheronline.com
 
Vis fuld beskrivelseMindre beskrivelse
Lufttemperatur
Januar
26°
Februar
26°
Marts
26°
April
26°
Maj
25°
Juni
23°
Juli
23°
August
26°
September
29°
Oktober
31°
November
29°
December
27°
Nedbør (mm)
Januar
218
Februar
196
Marts
106
April
21
Maj
4
Juni
0
Juli
0
August
0
September
0
Oktober
15
November
91
December
186
Artikler om safari i Zambia
Blixen Tours
Safaristandarder
På alle måder den eksklusive og luksuriøse rejse, og blandt det absolut bedste landet kan byde på.
 
Ønsker du det bedste af det bedste - både oplevelsesmæsssigt og kvalitetmæssigt - så skal du vælge Blixen Tours Platinum rejser.
 
Her går vi hele vejen for at tilbyde dig absolut topklasse af lodges og service, og alt bliver arrangeret og skræddersyet til lige netop dine behov og ønsker.
 
Du vil få oplevelser og luksus som ikke mange har oplevet.
 
Vis fuld beskrivelseVis mindre
Førsteklasses rejse og blandt det bedste i området med høj standard og service.
 
Ønsker du ikke at gå på kompromis med din luksus og den personlige service, så skal du vælge Blixen Tours Gold rejserne.
 
Her er det højeste standard på såvel værelser som service, og du vil blive modtaget som en helt særlig gæst.
 
Den personlige omsorg vil være i højsædet, og du vil opleve at personalet yder en helt særlig indsats for din komfort.
 
Vis fuld beskrivelseVis mindre
God standard der ligger over middel på alle kriterier - semi-luksus standard.
 
Vores Blixen Tours Silver rejser er for dem som ønsker at forkæle sig selv med ”det lille ekstra”
 
Her er der kræset for detaljerne og standarden ligger derfor over middel, af hvad man forventer på den pågældende destination.
 
Vores Silver rejser holder den standard som kendetegner Blixen Tours generelt - høj service, rene og lækre værelser, god beliggenhed og veluddannet personale.
 
Vis fuld beskrivelseVis mindre
Udmærket rejse med fin turistklasse standard, nøje udvalgt af Blixen Tours.
 
Når du rejser med Blixen Tours, vil du altid komme til en destination, som er nøje udvalgt af vores erfarne rejsekonsulenter.
 
Vi sørger for at kende vores partnere, og vi sender ikke rejsende til en lodge eller et hotel, hvor vi ikke kender standarden ned til mindste detalje.
 
En Blixen Tours Bronze rejse kan f.eks. være en safari i Botswana i mobil teltcamp - altså en rejse i den pæne ende af turistklassen.
 
Vis fuld beskrivelseVis mindre