Safarityper

Safarityper

Hos Blixen Tours laver vi primært rejser til de klassiske safarilande i det østlige og sydlige Afrika, men det er ikke mainstream rejser, vores gæster er forskellige – det er vores rejser også.

Afrika er verdens næststørste kontinent med over 50 lande med utrolig varieret natur og kultur hvilket afspejler sig i en lang række safarityper.

Safari betyder rejse på Swahili og vi tilbyder en meget bred vifte af safarityper og i mange tilfælde vil der være flere typer indeholdt i en rejse.


Mulighederne spænder vidt – fra vandringer til bjerggorillaer, på Kilimanjaro og til luksussafarier med komfort i verdensklasse.

Det kan være svært at vælge eller sammensætte den rigtige rejse og det er her vi kommer ind i billedet med en stor og opdateret viden og mange års erfaring med at finde det ”helt rigtige”.