Rundrejse beskrivelse 7 nætter på det charmerende Malabar Hill

Oplevelser og afslapning på charmerende boutiquhotel i naturskønne omgivelser

Oplevelser og afslapning på charmerende boutiquhotel i naturskønne omgivelser

Blot 10 km fra kysten i hjertet af det sydvestlige Sri Lanka, ligger det charmerende boutiquehotel Malabar Hill. Hotellet ligger på en bakketop med udsigt til frodig skov, grønne rismarker og Waligama-bugten i det fjerne og de flotte villaer ligger godt ”puttet ind” mellem træer og buske, så man kan være sig selv. De naturskønne omgivelser, den gode atmosfære, varme service og virkelig gode mad gør Malabar Hill til et sted, man hurtigt forelsker sig i.
 
Her venter 7 nætter med en perfekt blanding af spændende, private udflugter, naturskønne gå- og cykelture, yoga og meditation, et udvalg signaturoplevelser - og solrige strandture, hvor du bliver kørt ad en idyllisk vej gennem rismarkerne, i hotellets tuk tuk, til Mirissa beach og hotellets beachclub ”The Schack”.
 

Oplevelser og afslapning hver eneste dag

Når du ankommer til Colombo International Airport og indrejseformaliteterne er klaret, bliver du hentet og kørt til Malabar Hill – og så kan ferien for alvor begynde. Der er så mange skønne aktiviteter at fylde din ferie med på Malabar Hill, uanset om du er til natur, strandture, fysisk aktivitet eller afslapning - og det hele er inkluderet i dit ophold. 
 

Du kan glæde dig til:

- Daglig eftermiddagste med en traditionel snack
- Daglig tuk tuk kørsel til og fra hotellet til ”The Schack” på Mirissa beach, når du har brug for det
- 90 minutters yoga og meditation - normalt 3 gange om ugen
- Cykelture i området (uden guide). Hotellets personale kommer gerne med forslag til ruter
- Gåture i området (uden guide). Hotellets personale kommer gerne med forslag til ruter
- Tree Trail og Resort Garden Tour, hvor du oplever den smukke tur helt tæt på
 

3 private udflugter – 3 sider af Sri Lanka

Sri Lanka er et skattekammer af kultur- og naturoplevelser og inkluderet i dit ophold er 3 private udflugter, der viser dig forskellige sider af området. 
 

Unik kaneltur på Top House

Få et indblik i dyrkningen af kanel på Sri Lanka. På kanelplantagen, Top House, får du en privat rundvisning på ejendommen, der ligger lige på den anden side af dalen fra Malabar Hill. Du hører historien om Ceylon-kanel og der demonstreres skrælning af kanel og fremstillingen af kanelbladolie. Efterfølgende kan du komme på besøg i plantagehuset, hvor ejerne byder på frokost. Oplevelsen varer cirka to timer, hvor du også kan se frem til en kort køretur med traktor.

Guidet tur til Galle Fort

Denne udflugt tager dig til den unikke fæstning, Galle Fort, hvor du skal på en fascinerende gåtur. Det gamle fort ligger i byen Galle og breder sig over i alt 35 hektar. Når du går ad de smalle brostensbelagte gader, indenfor fortets mure, er det som at gå rundt i et levende museum med ældgamle træer, museer, cafeer, restauranter og gallerier. Din private guide tager dig med til historiske seværdigheder, på en gåtur på fæstningens volde i solnedgangen, på besøg i butikker med tøj og smykker og på små caféer, der ligger gemt væk i de små gader, hvor du kan suge stemningen til dig fra dette unikke sted.
 

Virgin White Tea plantagetur

På denne tur vil du få en dybere indsigt i teproduktionen på Sri Lanka – og ikke mindst i den helt særlige Virgin White te, som er en delikat te, der er lavet af de mindste og nyeste blade. Turen går til Handunugoda teplantage, der er ejet af tredjegenerationsplantageejer og forfatter, Herman Gunarathne, som er en af legenderne indenfor øens teindustri. Glæd dig til en informativ tur rundt på ejendommen, hvor du får mulighed for at smage og lære om, hvordan de producerer over 25 forskellige varianter af te, herunder den legendariske Virgin White-te. Hvis du ønsker det, kan Malabar Hill pakke en picnickurv eller high-tea, som du kan nyde på turen.
 

3 unikke signaturoplevelser efter eget ønske

Udover de 3 spændende udflugter og de andre goder, så har du også mulighed for at vælge 3 helt unikke signaturoplevelser i løbet af dit ophold. Du kan vælge mellem:
- Sri Lanka madlavningskursus
- Syltetøjskursus i køkkenhaven
- Batikfarvning i landsbyens batikfabrik.
- Guidet fuglesafari
- Tempeltur
- "Floating Breakfast" i din private pool i villaen
 
Efter de 7 nætter og kufferten er fyldt med et utal af oplevelser, bliver du kørt til Colombo International Airport, hvorfra du flyver hjem til Danmark eller videre ud på nye eventyr.
Vi kan skræddersy din rejse helt efter dine ønsker.
INDIKATIONSPRISER Malabar Hill
Pris per person (ved to voksne i delt dobbeltværelse)
7 NÆTTER FRA
Periode
Voksen
25.04.24 - 01.06.24
27.695
02.06.24 - 30.06.24
30.495
01.07.24 - 08.07.24
35.995
09.07.24 - 28.07.24
37.495
29.07.24 - 17.08.24
36.295
18.08.24 - 21.08.24
35.995
22.08.24 - 31.08.24
33.595
01.09.24 - 07.11.24
28.095
08.11.24 - 19.12.24
27.695
20.12.24 - 23.12.24
31.495
24.12.24 - 15.01.25
43.695
Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.
 
Højtider — perioder over jul, nytår & påske
Disse er de mest efterspurgte rejseperioder i løbet af året, hvorfor flypriser og værelsespriser er væsentligt højere i denne periode. Der kan desuden være obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag. Kontakt os for tilbud.
Aktuelt
Spar 10% på opholdet ved minimum 6 nætter
Spar 5% på opholdet ved bestilling senest 60 dage før afrejse.
Dette er indregnet i ovenstående priser.
Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup - Colombo - Kastrup på økonomiklasse med skift undervejs
  • Privat transport Colombo Lufthavn - Malabar Hill - Colombo Lufthavn
  • 7 overnatninger Malabar Hill i Ocean View Pool Villa el. Wetland Sanctuary Pool Villa inklusiv halvpension Premium 
  • Inkluderet:
    • Daglig eftermiddagste med en traditionel snack
    • Daglig tuk tuk-kørsel til "The Shack" på Mirissa Beach
    • 90 minutters yoga og meditation - normalt 3 gange i løbet af en uge
    • Cykelture i området (uden guide)
    • Gåture i området (uden guide)
    • Tree Trail og Resort Garden Tour
    • Fri WiFI på hele hotellet
  • Udflugt Top House kaneltur inklusiv frokost
  • Guidet tur til Galle Fort
  • Vigin White Tea plantagetur
  • 3 unikke signatureoplevelser efter eget ønske ved min. 6 nætter. Vælg mellem
    • Sri Lanka madlavningskursus
    • Syltetøjskursus i køkkenhaven
    • Batikfarvning i landsbyens batikfabrik
    • Guidet fuglesafari
    • Tempeltur 
    • "Floating Breakfast" i din private pool i villaen
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - fra 7% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold
De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for valutakursændringer samt udsolgte hoteller og fly.
 
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.