Beskrivelse

Mhondoro Safari Lodge & Villa

Lille, eksklusiv og børnevenlig lodge med ”skjulested” og udsigt til vandhul
I det malariafri Welgevonden Game Reserve i Limpopo og bare 3 timers kørsel fra Johannesburg, ligger en lille, luksuriøs og moderne safarilodge ved navn Mhondoro Safari Lodge & Villa.
 
Naturoplevelser i 34.000 hektar stort naturreservat
Når du ankommer til parken, bliver du kørt det sidste stykke af vejen til lodgen – en tur der tager omkring en time og allerede her får du en smagsprøve på de fantastiske naturoplevelser, der venter.  Fra den åbne firhjulstrækker kan du nyde det smukke, kuperede landskab og være heldig at se vilde dyr.
Welgevonden Game Reserve er over 34.000 hektar stort og hjemsted for mere end 300 fuglearter og over 50 forskellige dyrearter – heriblandt ”The Big 5”, som er elefant, næsehorn, bøffel, leopard og løve.  
 
Safariture, bushwalks, sofasafari og mulighed for at komme helt tæt på dyrene
Under dit ophold kan du glæde dig til to daglige safariture; den første starter tidligt om morgenen og den anden sidst på eftermiddagen, når middagsheden er lettet. Turen slutter når mørket så småt er faldet på, så du kan være heldig at opleve nogle af de nataktive dyr. Du kan også tage på guidet bushwalks, hvor du kommer endnu tættere på naturen eller nyd en afslappet form for safari, nemlig fra liggestolen på din terrasse. Sidst, men så absolut ikke mindst, så kom helt tæt på de vilde dyr, mens de slukker tørsten ved vandhullet. Lodgen har nemlig en underjordisk tunnel, der fører hen til et ”hide”, hvor du i skjul og nærmest i øjenhøjde kan opleve bl.a. elefanter og zebraer.
 
Elefantpool, Kiddies bush walk og spaforkælelse
Det er ikke kun vandhullet, der tiltrækker elefanterne. Elefanterne kan desuden finde på at slukke tørsten i saltands-poolen. Tiden mellem safariturene kan bruges på at slappe af i lodgens spa med en massagebehandling eller måske skal dagens træning klares i fitnesscenteret. Imens kan børnene hygge sig på legepladsen, der er sikret med et hegn eller tage på Kiddies bush walk, insect walk, lave dyreskulpturer i ler, bage kage eller andre sjove aktiviteter.
 
Derfor er Mhondoro Safari Lodge & Villa noget særligt
Mhondoro Safari Lodge & Villa er en virkelig hyggelig lodge med en hjemlig atmosfære – et dejligt sted for både par og børnefamilier. Helt fantastisk er deres ”skjulested” ved vandhullet, hvor man nemt kan få timer til at gå med at studere dyrene, der kommer for at drikke.  
Børnevenlig
Velegnet til par
Malariafrit område
Udsigt til vandhul
”Skjulested” ved vandhul
Lille camp med få suiter
Big5 safari
Børneaktiviteter
Storslået natur
FACILITETER Mhondoro Safari Lodge & Villa
Lille og hyggelig lodge med suiter til både par og børnefamilier
Mhondoro Safari Lodge & Villa er med sine bare 5 suiter og ene private villa meget hyggelig og atmosfæren er hjemlig. Suiterne er hytter, som ligger fordelt på en skråning med udsigt over området og findes i forskellige kategorier og størrelser. Her er for eksempel en Honeymoon Suite til det forelskede par og en Executive Suite med to soveværelser med eget bad og toilet og en fælles stue, hvilket gør den ideel til børnefamilien eller to par, der rejser sammen. Du kan også bo i den store villa, der ligger for sig selv, og som har privat pool, kok, fitnessrum og bil. Her er 3 soveværelser og har man brug for mere plads, kan man booke familiesuiten, der ligger ved siden af.
 
Middag under stjerner i campens boma
Når sulten melder sig, kan du sætte dig til bords med udsigt til vandhullet eller i campens ”boma”, som er et udendørs område, der er indhegnet og oplyst af lanterner og et lille bålsted, og hvor du sidder under den afrikanske stjernehimmel. Maden er velsmagende, sund og hjemmelavet med ingredienser fra lodgens egen have og inspireret af det bedste fra det afrikanske køkken – og dertil får du nogle af Sydafrikas skønneste vine fra lodgens egen vinkælder. 
 
Boma
Børnepasning
Fitness center
Internet, trådløs (gratis)
Lounge/bar
Restaurant(er)
Safari - i åbne 4x4
Safari - malariafrit område
Safari - walking safari tilbydes
Sauna
Souvenirbutik
Spa/wellness
Swimmingpool