Rundrejse beskrivelse Safarieventyr i Serengeti og tæt på chimpanser i Mahale

Safarioplevelser i Serengeti og legesyge chimpanser i Mahale

Safarioplevelser i Serengeti og legesyge chimpanser i Mahale

Tag med på denne rejse til to unikke naturområder i Tanzania – og to bemærkelsesværdige lodges. Først skal du til Serengeti sletten, som nok er et af de mest kendte naturområder i verden. Sletten er berømt og eftertragtet som safaridestination på grund af dens enormt rige dyreliv og ikke mindst ”den årlige migration”, hvor millioner af dyr vandrer tusindvis af kilometer efter frisk græs. Migrationen foregår i perioden fra juni/juli til september/oktober og i denne periode kan du også være heldig at se gnuer, der kæmper sig gennem Maraflodens mudrede vand, mens krokodillerne ligger klar til angreb lige under overfladen. Der er dog masser at opleve i Serengeti året rundt og fra den ikoniske Lamai Serengeti Lodge, hvor du skal bo på den første del af rejsen, har du en fantastisk udsigt over savannen. 
 
Efter dage med spændende safarioplevelser, går rejsen videre til et mindst lige så smukt og ekstraordinært naturområde, men hvor den flade savanne skiftes ud med skove og bjerge. I Mahale Mountain National Park ligger en skøn lille lodge, som man kun kan komme til med båd, for ingen veje fører ud til dette aflukkede paradis. Lodgen ligger på Tanganyika søens hvide sandstrand med udsigt til det frodige bjerglandskab, hvor du skal på chimpansetrekking. Så glæd dig til en eventyrlig rejse, der er fyldt med afslappet luksus, smukke omgivelser og oplevelser, du aldrig glemmer.
Mulighed for afrejse alle dage, året rundt. Dette rejseforslag kan skræddersyes lige efter jeres ønsker.
Greystoke Mahale er lukket i perioden midt marts til slutningen af maj
Rejsebeskrivelse Safari i Serengeti og chimpanser i Mahale Fuld beskrivelse
Ophold Lokation Indkvartering
Dag 1
Serengeti
Lamai Serengeti
Lamai Serengeti
Du ankommer til Tanzania og eventyret kan begynde! Du flyver videre til Serengeti, hvor du bliver hentet i bil og kørt til din lodge, Lamai Serengeti, hvor en dejlig frokost står klar.
 
Lamai Serengeti er en lille, eksklusiv lodge, som har en beliggenhed, der er blandt de allerbedste på hele Serengeti sletten. Lodgen er ”puttet ind” mellem Kogakuria Kopjes røde sten og klipper og er bygget således at alle værelser har en forrygende udsigt over savannen fra verandaen, men samtidig også masser af privatliv og et skønt poolområde. 
Overnatning
3 nætter, Lamai Serengeti
Måltider
Helpension og udvalgte drikkevarer.
Dag 2-3
Serengeti
Lamai Serengeti
Lamai Serengeti
Dagene på Lamai Serengeti skal bruges på at opleve den verdensberømte, naturskønne Serengeti Nationalpark i firhjulstrækker og til fods. Der køres ud på safari i de tidlige morgentimer, når sletten vågner sammen med de første solstråler, og igen i de sene eftermiddagstimer med solen sidste orangerøde stråler, inden mørket falder på og de nataktive dyr kommer frem.
 
Parken dækker over 14.750 km2 græssletter, åben savanne, floder og skove og er hjemsted for et utroligt rigt og mangfoldigt dyreliv. Særligt kendt er området for den årlige migration, hvor gnuer, antiloper og zebraer tager på en farefuld rejse mod friske græsmarker med rovdyrene i hælene. Den farligste del af rejsen er, når dyrene skal krydse Marafloden i perioden juli-oktober, hvor sultne krokodiller ligger på lur i det mudrede vand. Den nordligste del af denne rejse kan du opleve lige uden for din dør og – hvis du er heldig – kan du også være vidne til svømmeturen over Marafloden. Lodgen ligger nemlig lige midt i denne scene og bare få kilometer fra Marafloden. Uanset hvornår på året, du rejser hertil, kan du opleve en stor bestand af zebraer, topi, gazeller, impalaer, bøfler og giraffer – og med dem også løver, som sjældent er langt væk, og leoparder der patruljerer langs flodbredden og mellem klipperne.
 
Selv når du ikke er på safari, kan du mærke det ægte Afrika, duftene og lydene, når du sidder på din veranda og giver dig hen til udsigten over Serengetis uendelige sletter. Du kan også tage en dukkert i poolen, slappe af i biblioteket eller med en sundowner i solnedgangen glæde dig til at maden bliver serveret i restauranten.    
Overnatning
Lamai Serengeti
Måltider
Helpension og udvalgte drikkevarer.
Dag 4
Mahale
Greystoke Mahale Lodge
Greystoke Mahale Camp
I dag skal du sige farvel til Serengeti sletten og rejser videre til nye eventyr. Du flyver fra airstrippen i Serengeti med et mindre safarifly til Mahale. Flyveturen tager ca. 4 timer og slutter med en fantastisk udsigt over bjerge og skove, inden du lander på Mahale airstrip, som ligger lige ved bredden af den store Tanganyika sø. Herfra sejles du resten af vejen til lodgen – en vidunderlig sejltur hvor du kan kigge dybt ned i det krystalklare vand og nyde udsigten til bjergene, der strækker sig fra de hvide sandstrande og 2.500 meter op i himlen. Til sidst ankommer du til lodgen, som ligger på stranden – og med en formidabel udsigt til disse helt vidunderlige omgivelser får du serveret en sen frokost. 
 
Et så unikt og magisk sted, kræver en lodge, som er lige så ekstraordinær – og det er Greystoke Mahale Lodge. Her er bare 6 stråtækte hytter, der er delvist åbne mod skoven - og så er der et lille soldæk øverst oppe og en fantastisk udsigt til søen. I fællesområdet er der en ”open air” bar og en restaurant i to etager, hvor du får serveret dejlig mad med udsigt til alle fire verdenshjørner.
Overnatning
4 nætter, Greystoke Mahale Lodge
Måltider
Helpension og udvalgte drikkevarer.
Dag 5-7
Mahale
Greystoke Mahale Lodge
Chimpanse trekking
Den smukke natur er hjemsted for mange dyr, men det er hovedsageligt de fascinerende chimpanser, som mange kommer for at opleve. Disse skove er et af de sidste steder i verden, hvor du kan opleve vilde chimpanser i naturen. Hver morgen starter med morgenmad og derefter et kort orienteringsmøde om, hvor chimpanserne befinder sig i dag – og dermed hvor dagens vandretur går hen. Her er omkring 800 chimpanser, hvoraf en lille gruppe på omkring 60 individer, har vænnet sig til synet af mennesker og derfor kan du komme tættere på de fascinerende dyr, end du normalt kan. 
 
Du vil opdage, at der ikke er nogen veje i mange kilometers afstand af lodgen, men i stedet er der små stier, som er skabt af dyrene gennem tiden. Du kan tage på vandreture ad disse stier og holde udkig efter chimpanserne, men også de mange andre dyr, der lever her, for eksempel 8 andre arter af primater, bushbuck og antiloper og utallige fugle- og sommerfuglearter. Du kan svømme i små søer ved vandfaldene, sejle i kajak, mens solen står op bag bjergene, nyde sundowners i solnedgangen og slappe af på stranden.
Overnatning
Greystoke Mahale Lodge
Måltider
Helpension og udvalgte drikkevarer.
Dag 8
Mahale
Hjemrejsedag
Greystoke Mahale Camp
Så er dagen kommet, hvor du skal sige farvel til Greystoke Mahale og chimpanserne. Heldigvis begynder hjemrejsen med endnu en skøn sejltur fra lodgen til Mahale airstrip, hvor du kan nyde omgivelserne en sidste gang. Fra Mahale flyver du til Arusha og derfra videre hjem til Danmark eller ud på nye eventyr. 
Overnatning
Hjemrejsedag
IndkvarteringTanzania

Lamai Serengeti

Udsigt fra første parket til gnuernes årlige vandring mod nye græssletter

INDIKATIONSPRISER Safari i Serengeti og chimpanser i Mahale
Pris per person (ved to voksne i delt dobbeltværelse)
7 NÆTTER FRA
Periode
Voksen
01.06.24 - 13.06.24
97.990
14.06.24 - 15.06.24
101.990
16.06.24 - 21.08.24
126.690
22.08.24 - 30.09.24
122.710
01.10.24 - 13.12.24
98.010
14.12.24 - 04.01.25
102.350
Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.
 
Højtider — perioder over jul, nytår & påske
Disse er de mest efterspurgte rejseperioder i løbet af året, hvorfor flypriser og værelsespriser er væsentligt højere i denne periode. Der kan desuden være obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag. Kontakt os for tilbud.
Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup - Kilimanjaro t/r med skift undervejs på økonomiklasse
  • 3 x overnatninger Lamai Serengeti med helpension, udvalgte drikkevarer, bush meals, vandresafari (afhængig af græshøjde), sundowner, tøjvask og safari i privat firehjulstrækker
  • 4 x overnatninger Greystoke Mahale med helpension, udvalgte drikkevarer, fælles aktiviteter som fx sejlture og tøjvask
  • 1 x fælles chimpansetrek per hele dag (tilladt fra 12 år)
  • Transport i fly Kilimanjaro - Kogatende airstrip Serengeti - Mahale - Kilimanjaro . De små fly opererer lidt som en bus med stop undervejs ved andre airstrips, for at tage andre passagerer med og sætte af. Det er tilladt at medbringe 15 kg bagage i alt
  • Transport i privat firehjulstrækker fra airstrip til Lamai Serengeti
  • Transport i båd fra airstrip til Greystoke Mahale
  • Parkentré til Serengeti National Park og Mahale 
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - fra 7% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold
De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for valutakursændringer samt udsolgte hoteller og fly.
 
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.