Fanjove Island

+
Ægte Robinson Crusoe oplevelse på en øde ø, hvor autentisk skibbrudselegance venter
Fanjove Island er den ægte vare, når det kommer til drømmen om en ferie i totalt uforstyrret ro langt væk fra dagligdagens bekymringer. Den private ø danner rammen om en intim stemning i et afslappet paradis. 
 
Denne lille perle er kun 1 km lang og 400 m bred og ligger smukt og uforstyrret i det Indiske Ocean. Her kan du opleve et livligt og smukt 11 km langt husrev fyldt med koraller, der udgør hjemmet for tusindvis af farverige fisk. Husrevet ligger desuden kun en svømmetur fra stranden.
Omkring øen finder man også nogle af havets andre spændende beboere, bl.a. delfiner, havskildpadder, revhajer og fra juli til oktober, kan man se pukkelhvaler.
 
Derfor er vi vilde med Fanjove Island
Øen har en sjælden ro og minder om et sted, hvor tiden har stået stille. Det gamle forladte fyrtårn fra 1900-tallet, der nu er omdannet til restaurant, er med til at understrege, at civilisationen og dens forstyrrelser er langt væk. Her er man nemlig ”skibbruden” på den skønnest tænkelige måde.
Dykning
Snorkling
Velegnet til par
Barfodsluksus
Ægte Robinson Crusoe stemning
Kom væk fra hverdagens stress og jag
Kombiner med safari
FACILITETER Fanjove Island
Alt unødvendigt er skåret væk så du står tilbage med det essentielle
Med kun 10 strandhytter på øen er der lagt op til en unik og privat oplevelse. Alle hytterne, der er 120m² store, ligger med udsigt til stranden. De er opført i naturlige materialer, hvilket både er veludført og stilrent samtidig med, at villaerne falder naturligt ind i landskabet.
 
Det autentiske og enkle udtryk går også igen indenfor. Her kan man bedst betegne indretningen som skibbrudselegance, hvor man med kreative virkemidler har taget naturen med indenfor og på den måde skabt sammenhæng mellem ø og ophold.
 
Lokalt forankret mad med indflydelse fra områdets kulturelle historie
Det gamle fyrtårn danner rammerne om resortets restaurant, hvorfra der serveres lokale retter med kulturelle indspark fra den verden, der igennem tiden har præget krydderiøen Zanzibar. 
 
Hængekøjehimmel eller lokale oplevelser?
Fanjove Island er som skabt til hængekøjehygge med palmernes svajende dans i baggrunden. Her er det oplagt at tage sig en slapper… og når man har taget en, så tag en til.
Når det er sagt, så er der også mange ting at tage sig til på øen. Først og fremmest er der det nærliggende koralrev, her er det helt oplagt at tage snorkel og dykkermasken på. For de certificerede er der desuden også mulighed for at dykke.
 
Tag på marinesafari, kajaksafari eller en tur med de små sejlbåde kaldet Dhow, gå på opdagelse i øens stisystemer eller en udflugt til en fantastisk nærliggende sandbanke, som kun dukker op ved lavvande. 
 
På Fanjove Island er børn over 6 år velkomne. 
All Inclusive
Fisketure kan arrangeres
Fitness center
Lounge/bar
Restaurant(er)
Vandsportsaktiviteter