Ile aux Cerf — mauritansk golfparadis

Ile aux Cerfs Golf Course er designet af Bernhard Langer som en 18 hullers mesterskabsbane, der af Golf World Magazine har været listet som ’en af verdens ti bedste’.
Af Svend Novrup 
 
Man tager en tropeø!
Set fra luften findes der ikke smukkere ø i verden end Ile Aux Cerf ved østkysten af tropeøen Mauritius. Azurblåt hav; kridhvide sandstrande på en kyst med forbjerge, bugter og vige; på land tropiske træer og buske omkring en snes søer af forskellig størrelse. Lader man blikket glide videre ind over fastlandet, ser man dramatiske kratere fra de udslukte vulkaner, der knejser majestætisk under det lokale navn Kat og Mus-bjergene.
Ile aux Cerf er en fantastisk ø, hvis navn betyder Kronhjorteøen, men det er længe siden, der levede kronvildt. Til gengæld er øen i dag et golfparadis, man ikke glemmer, hvis man først har gæstet det.
På et af øens forbjerge er anbragt et femstjernet hotel med alt, hvad man kan forestille sig af luksus, men selv om hotellets gæster har gratis greenfee, er det de færreste af spillerne på Ile aux Cerfs Golf Club, der bor på øen. De kommer i stedet med den private yacht, der hver time sejler fra fx Anahita Resort på fastlandet.
 
Langers mesterstykke
Den tyske majorvinder og Ryder Cup-helt Bernhard Langer, som har domineret den amerikanske Champions Tour, fik opgaven at forvandle øen til golfbane uden at øve vold mod naturen. Et problem, der er løst på ægte langersk vis. Tyskeren elsker filigranarbejde og perfekt course management, og det kan man se på den måde, banen er lagt omkring naturens forudsætninger. Søerne har måske fået friseret kanterne, men de ligger, som de lå. Klippepartier har fået lov til at ligge på fairways, som de såvel kan strække sig ind i fra siderne som ligge midt på og splitte. Fx hedder hul 4, der deles af en sådan mini-højderyg, ’Split Decision’ – man må vælge, hvilken vej man vil spille omkring den.
Hullerne snor sig gennem mangroven eller løber langs kysten, hvor turisterne slanger sig på strandene. Her og der bestiger man bakker af vulkansk lava på øens indre. Klubhuset ligger på det højeste punkt med betagende udsigt til dramaerne, der udspiller sig på hul 18, og til de lækre driving range faciliteter; ikke mindst fra restaurantens terrasse, hvor priserne er mere rimelige, end man vil frygte på et sådant luksussted.
 
Lang bane med fire sæt klodser
Banen er den næstlængste på Mauritius, som har et tocifret antal fremragende baner, de fleste tilknyttet lignende resorts. Den har fire sæt klodser, kaldet Langer Tees (6452 m – slope 147), Championship Tees (5944 m – slope 143), Tournament Tees (5242 m – slope 140) og Forward Tees (4536 m – slope 139).
De fleste kan med god samvittighed vælge de to korteste, da de byder på helt tilfredsstillende udfordringer og koster færrest bolde under vejs. Man kan se oceanet på alle 18 huller, og på mere end halvdelen er øens søer direkte i spil, eller strandene ligger langs siderne og lokker virkeligt skæve bolde. På tre huller skal man over vand i udslaget.
 
Græsset på fairway er saftig Salam Seashore Paspalum, der mange steder i verden bruges til græsning om sommeren og foder om vinteren. Det bruges over hele verden til golfbaner, der ligger tæt på havet, fordi der er usædvanlig hårdført, når det gælder salt. I det hele taget er det en græsart, som bruges på steder, hvor græsset skal være grønt og lækkert – eller man skal have en ødelagt egn til at genvinde sin charme, fx omkring gamle olieboringer.
 
Mange steder ligger der tætte krat ud til fairway, og man kan lige så godt opgive at lede i dem. Til gengæld er der ingen problemer på en række områder med wasteland, der ikke er bunkers, hvilket ses af, at der ikke er river i dem.
Greens er forholdsvis små, bakkede og rimeligt hurtige, men ikke, så de skræmmer middelgolferne væk. Mange ligger på plateauer med vulkansk bakke på siderne, og dem kan man ikke slå fra.
 
Banen er i perfekt stand. Der er kælet for alle detaljer. Ved hvert teested kan man læse længden på en natursten, og der er et lille kort over hullet. Skal man slå fra et højdedrag, er stien op til udslaget lavet med store vulkanske sten, der ikke bliver glatte, hvis der skulle komme en regnbyge. Flere steder er der langt mellem hullerne, igen dikteret af naturen, og buggy er obligatorisk.
 
Lava og mangrove
Hvert hul har sit navn, og der er intet mønster i sværhedsgraden, da den er dikteret af naturen. Caddies er valgfrie, men caddiemasteren følger med til første green, mens han forsøger at finde ud af, hvilket sæt klodser man bør foretrække, hvorefter han ser en godt af sted med det første slag over en bred sø på hul 1 par-4, ’Lava Rock’ med indeks 2. En hård start.
 
Hul 2, ’Wee View’, er nok en birdiechance for mange, men for at komme til den lille green skal man slå over et forholdsvis stort krat. Hul 3, ’Rock Ridge’, byder på en ø-green og i øvrigt ofte på en rygvind, der får en til at overvurdere længden. Vi har allerede talt om hul 4, par-5 og den ’Split Decision’, der får folk til at afsløre sig som højre- eller venstreorienterede. Hul 5 par-4, ’Tidal Pool’, er en voldsom udfordring med udslag langs en søbred fulgt af et slag over vand til en eleveret green, der har kedelige garderinger omkring.
 
De følgende huller løber langs kysten, som på hul 6 par-5, ’Beach’, er strand, mens det på hul 7 par-4, ’Mangrove’, er lige det, navnet antyder, nemlig sumpskov. Hul 8 par-3 er drilsk. Det er ultrakort, fra 114 til 66 meter, men kræver den yderste præcision, fordi green ligger højt hævet over fairway, omgivet af mangrove og lavaklipper. For-9 afsluttes med et klassisk par-5 hul, ’Turn’, som knækker to gange og har vand i venstre hele vejen til en green, der dog er særdeles receptiv og belønner den, der kan nå den i to.
 
Indisk figen, vulkaner og dobbelt carry
Bag-9 har en barsk start med par-4 hullet ’Banyan’, opkaldt efter det kæmpestore indiske figentræ, som man skal undgå i udslaget, hvorefter man snitter mangroven på vej til en forholdsvis lille green. Hul 11 par-5 består af to gange dogleg venstre, heraf navnet ’Round the Bend’. Her er adskillige bunkers en blanding af beskyttelse og udfordring.
 
På hul 12 par-4, ’Cat and Mouse’, gælder det at huske golfspillet. Ellers fortaber man sig i udsigten hen over oceanet og kysten mod de fantastiske vulkankegler. På hul 13 par 3, ’Rock Ledge’ (’Klippefremspringet’) er der vand foran og klipper på begge sider af green. Samtidig er hullet ganske vindfølsomt. På hul 14 par-4, ’Slot’ (’sprække’), har den (dum)dristige sin chance for at nå green i et, men lykkes det ikke, er straffen i det krat, bolden skal over, hård.
 
’Razorback’ hedder hul 15 par-3, og det er så smalt, at slaget virkelig skal være barberbladsfint for at nå målet. At kalde hul 16 par-4 ’Little Dell’ er ren ironi, for alt ved hullet er storslået. En bjergryg gør vinklerne fra de fire udslagssteder meget forskellige. De varierer fra grim carry over mangrove til et helt enkelt udslag fra Forward. To store vulkanbakker ligger på hver side af green. At hul 17s titel er ’Tree-tops’ antyder problemerne, når man skal slå over en mangrovebugt fulgt af et approach slag til en snæver green i strandkanten, og så risikerer man endda at få snuppet bolden af bunkeren foran green.
 
Det sværeste er gemt til sidst. Indeks 1 og den virkelige manddomsprøve er hul 18 par-4, hvor ’Carry me home’ er et velvalgt navn. Først slag har carry over et bredt og dybt mangrovekrat. Er man langtslående nok, skal også andet slag over en vældig slugt, så der er ikke mange, der ikke må lægge op på andetslaget eller bide i det sure æble og slå fjerde slag fra drop-zone. Får man point på dette hul, har man lov til at være stolt af sig selv.
 
En værdig udfordring
På forhånd taler rygterne om ikke blot en af verdens bedste og smukkeste, men også en af de sværeste baner, men Langers mesterværk bringer tilsyneladende det bedste frem i mange. De mobiliserer al deres kunnen og koncentration og får et langt bedre resultat end ventet. Formentlig, fordi banen i sig selv inspirerer til stordåd, hvis man passer på ikke at blive for imponeret af den og husker at  nyde sin runde.
Der er med sikkerhed masser af tale om, når man samles på terrassens hul 19, før man tager yachten tilbage til fastlandet – og trods den høje pris er ikke så få blevet så begejstrede, at de kommer igen få dage efter, hvis ferieprogrammet levner plads til det.