Beskrivelse
Hoanib Skeleton Coast Camp
Oplevelser i Kaokovelds rå landskaber - et af Namibias mest øde og utilgængelige områder
Langt mod nordvest, hvor Namibia er præget af klipper, sandklitter og åbne landskaber, ligger Hoanib Skeleton Coast Camp. Her er landskabet øde og storslået – med rustfarvede bjerge, rå klippeformationer og udtørrede flodlejer.
Campen ligger midt i Kaokovelds golde terræn – i et område, der ved første øjekast kan virke ubeboeligt, men som viser sig at være overraskende rigt på liv. Her har elefanter, giraffer, oryx og løver tilpasset sig ørkenens barske forhold, og her venter oplevelser i et landskab, der føles som en anden verden.
Fra campen er der adgang til nogle af de mest afsides og dramatiske egne i Namibia – med ture mod Skeletkystens forblæste kystlinjer, vandreture i klippeterrænnet og middage under en himmel fuld af stjerner.
Eventyrlige oplevelser i et af verdens store vildmarksområder
Fra Hoanib Skeleton Coast Camp kan du udforske et af de mest øde og fascinerende områder i det nordlige Namibia. Safariturene går gennem Kaokovelds rustfarvede klippeformationer og tørre flodlejer, hvor du kan opleve ørkentilpassede elefanter, giraffer, oryx og – med lidt held – både løver og brune hyæner. Det er et landskab præget af kontraster: fra stenet terræn og store klitter til grønne oaser, hvor flamingoer ses i regntiden sammen med et rigt fugleliv.
Du kan også vandre gennem klippelandskaberne, opleve frodige oaser i flodlejerne, høre om de lokale folks liv og traditioner og klatre op på sandklitterne, hvorfra udsigten giver en fornemmelse af landskabets enorme skala.
Fra campen kan du tage på udflugt til Skeletkysten. Her strækker den øde, forblæste strand sig langs Atlanterhavet, med drivtømmer og gamle skibsvrag som vidnesbyrd om tidligere tiders skæbner. Langs kysten ses store sælkolonier, der ligger på stranden eller dukker op i bølgerne.
Campens samarbejde med lokale naturbevaringsprojekter giver dig mulighed for at få et indblik i det forskningsarbejde, der foregår i området. Præsentationer og samtaler i campen giver dig et sjældent perspektiv på det dyreliv, du har mødt i løbet af dagen – og på det arbejde, der ligger bag at bevare et af verdens sidste store vildmarksområder.
Måltiderne er en oplevelse i sig selv. Frokosten kan nydes under åben himmel på en afsides strand langs Skeletkysten – med fødderne på de runde sten og med en uforstyrret udsigt til Namibias barske kystlinje – og når solen nærmer sig horisonten, kan du skåle i en sundowner fra toppen af en høj klit med udsigt over ørkenen. Tilbage i campen kan du opleve den lille køkkenhave og selv vælge friske urter og grøntsager, før dagens retter tilberedes. Middagen serveres under stjernerne ved bålet, mens natten falder på og sjakalens kald høres i det fjerne.
Derfor er Hoanib Skeleton Coast Camp noget særligt
Fra Hoanib Skeleton Coast Camp kan du opleve nogle af Namibias mest barske og utilgængelige områder – samtidig med at du bor i stemningsfulde, eksklusive omgivelser. Her er få gæster, store naturoplevelser og en rolig atmosfære, der gør det nemt at fordybe sig i omgivelserne. Campens beliggenhed midt i ødemarken gør det muligt at opleve ørkenens dyreliv - ikke mindst ved det nærliggende vandhul, hvor både elefanter, giraffer og brune hyæner ofte ses. Samtidig kan man nemt udforske både Skeletkysten og Kaokovelds storslåede landskaber.

Velegnet til par
Udsigt til ørken, bjerge og vandhul
Intim camp med kun 8 telte
Et af Namibias mest afsidesliggende
Kort afstand til Skeletkysten
Oplev ørkentilpasset dyreliv fx elefanter
Middage under stjernerne
Sundowners på toppen af klitterne
Bæredygtig camp drevet på solene
Få indsigt i bevaringsprojekter

Safari type
Safari til fods ”Bush-walk”

områder
Kaokoveld

vejen hertil
En kort flyvetur a Windhoek, Swakopmund og andre udvalgte flyvepladser i Namibia. Campen har egen air-strip ca. 30 min fra campen.
FACILITETER Hoanib Skeleton Coast Camp
Eksklusive teltsuiter i et hav af sand
Hoanib Skeleton Coast Camp består af otte rummelige teltsuiter – syv standardtelte og ét familietelt – der er elegant integreret i ørkenlandskabet. Teltene står på hævede platforme og er udstyret med eget badeværelse og en privat, skyggefuld veranda, hvorfra du kan nyde udsigten over ørkenen.
Teltsuiterne er åbne og lyse med farver og materialer, der spejler det omkringliggende ørkenlandskab, og ligger spredt i terrænet som små hvide toppe i et hav af sand. Her bor du midt i et af Namibias mest afsides og barske områder, men har alle ønskelige moderne bekvemmeligheder. Hele campen drives af solenergi og er opført med stor respekt for naturen omkring.
Internet
Laundry service
Lounge/bar
Restaurant(er)
Swimmingpool
Medlem at DRF - Danmarks Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden
AAA-rating 2020 – højeste kreditværdighed
5 ud af 5 stjerner på Trustpilot & Facebook
Kåret som Gazelle i 2015, 2016 & 2017
- Indhent tilbud
- Ring til os
- Bliv ringet op
- Besøg os
Din besked er modtaget
Modtag et uforpligtende tilbud
Ring eller skriv til os, vi er klar at hjælpe
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Din besked er modtaget
Bliv ringet op
Du er altid velkommen hos os
Adresse
Blixen Tours
Helge Nielsens Allé 7, 1C
8723 Løsning
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket