Beskrivelse
Hoanib Valley Camp
Oplev Kaokoland – et lille stykke af det uberørte Namibia
Langt væk fra alting, der hvor Namibia for alvor bliver vildt og uberørt, ligger Hoanib Valley Camp i Kaokoland. Campen er intim med bare 6 telte, som passer naturligt ind i omgivelserne.
Det er et af Namibias mest afsidesliggende områder og er kendt for sin rå skønhed. I dette barske, men storslåede landskab lever ørkenelefanter, næsehorn og giraffer, som alle har tilpasset sig de særlige forhold samt Himba-folket, der har eksisteret i generationer.
Kaokoland – Namibias vilde og uberørte hjørne
Kaokoland ligger i det nordvestligste hjørne af Namibia. Landskabet gennemskæres af udtørrede flodlejer, som i dag fungerer som veje gennem terrænet. Her og der dukker Himba-folkets midlertidige bosættelser op og det er ikke usædvanligt at se små flokke af ørkenelefanter og giraffer bevæge sig gennem landskabet.
Hoanib Valley Camp ligger gemt væk i en af disse afsidesliggende dale, midt i Sesfontein Community Conservancy – et område, der drives i tæt samarbejde med det lokale samfund. Herfra har du udsigt til den udtørrede Hoanib-flod og de omkringliggende bjerge, mens dyrelivet – elefanter, giraffer, oryx og springbukke – ofte opleves tæt på campen.
Turismen er stadig begrænset her, hvilket gør oplevelsen endnu mere autentisk. Du får lov at opleve et stykke Namibia, som stadig er uberørt og sjældent besøgt.
Stemningsfuld camp med oplevelser lige uden for teltdugen
Hoanib Valley Camp er et roligt og afslappet åndehul midt i ørkenens rå skønhed. Det er her, du starter dagen med en god kop kaffe på den lille terrasse, mens solen langsomt varmer de omkringliggende bjerge op. Her, hvor frokosten nydes udendørs, når vejret tillader det, og hvor du kan dyppe dig i poolen efter en lang dag på farten. Indenfor finder du loungen – et sted til stille stunder, med bøger på hylderne, kølige drikkevarer inden for rækkevidde og en indretning, der føles varm og hjemlig.
Men det er naturligvis ude i landskabet, de store oplevelser venter, når der køres safari i de udtørrede flodsenge og oplev ørkenelefanter, giraffer, oryx og – med lidt held – både næsehorn og ørkenløver. Lær og se med egne øjne den imponerende tilpasningsevne dyrene har i disse barske omgivelser. Et særligt fokus ligger på girafferne, hvor campens samarbejde med Giraffe Conservation Foundation giver dig et indblik i det vigtige bevaringsarbejde.
Kom med på besøg hos Himba- og Herero-folket og få et indblik i kulturer, der stadig lever i pagt med ørkenen eller mærk landskabet under fødderne på guidede gåture i nærområdet – en oplevelse, hvor de små detaljer i ørkenens natur får lov at fylde.
Derfor er Hoanib Valley Camp noget særligt
Hoanib Valley Camp er for dig, der gerne vil lidt længere ud – til et sted, hvor du kan opleve ørkenens rå, uberørte skønhed på tæt hold og hvor det ikke kun handler om de store dyr, men mindst lige så meget om fordybelsen i og mødet med den natur og kultur, der hører til lige præcis her. Samtidig bor du virkelig godt, du kan nyde rigtig god mad og lade roen sænke sig, mens udsigten gør resten.

Velegnet til par
Udsigt til ørken, bjerge og flodsenge
Kun 6 telte
Et af Namibias mest afsondret områder
Safari med ørkentilpasset dyreliv for øje
Oplev bevaringsarbejdet med giraffer
Mød Himba- og Herero-folket
Naturvandringer i det storslåede Kaokoland
Bo i harmoni med omgivelserne

Safari type
Besøg i landsby
Safari til fods ”Bush-walk”

områder
Kaokoland

vejen hertil
Med fly til Sesfontein eller Orutjandja airstrip. Fra Sesfontein er der cirka 2,5 times kørsel til campen. Fra Orutjandja er der ca. 1,5 time.
FACILITETER Hoanib Valley Camp
Elegante og intime telte dybt inde i ørkenen
Hoanib Valley Camp består af seks telte, der nærmest smelter sammen med landskabet omkring dem. Farverne og materialerne er nøje udvalgt med inspiration fra området – fra ørkenens varme okkerfarver og giraffens karakteristiske mønster til de geometriske symboler, der kendetegner Himba-folkets traditionelle kunsthåndværk.
Teltenes indretning kombinerer naturlige materialer med lokale håndværkstraditioner. Møblerne er lavet af Rundu-snedkere og Himba-træskærere, mens de smukke kurve er flettet af kvinder fra Omba Project i Windhoek. Teltene er bygget på hævede dæk af genbrugsmaterialer og bambus og hele campen drives udelukkende på solenergi. Hvert telt har eget badeværelse med indendørs bruser.
Fem af teltene er indrettet til to personer, mens det sjette er et familietelt med plads til fire. Uanset hvor du bor, får du egen private veranda med udsigt til ørkenen.
Internet
Laundry service
Lounge/bar
Restaurant(er)
Swimmingpool
Medlem at DRF - Danmarks Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden
AAA-rating 2020 – højeste kreditværdighed
5 ud af 5 stjerner på Trustpilot & Facebook
Kåret som Gazelle i 2015, 2016 & 2017
- Indhent tilbud
- Ring til os
- Bliv ringet op
- Besøg os
Din besked er modtaget
Modtag et uforpligtende tilbud
Ring eller skriv til os, vi er klar at hjælpe
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Din besked er modtaget
Bliv ringet op
Du er altid velkommen hos os
Adresse
Blixen Tours
Helge Nielsens Allé 7, 1C
8723 Løsning
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket