Beskrivelse
Okonjima African Villa
Eksklusiv villa i bushen – safari og dyrebeskyttelse i privat reservat
I det 20.000 hektar store Okonjima Nature Reserve ligger Okonjima African Villa – en eksklusiv villa og to separate suiter, hvor du har naturen lige uden for døren. Villaen ligger afsides med udsigt til et vandhul, hvor zebraer, antiloper og vortesvin kommer for at drikke, og mellem de spredte akacietræer og det gyldne græs lever også de sky leoparder, som Okonjima er kendt for at beskytte.
Villaen er den eneste indkvartering i hele reservatet. Her får du god plads, hjemlig komfort, privatliv og et team af dedikerede værter, inklusiv en personlig kok og guide. På safariturene til fods og i bil kan du opleve reservatets rige dyre- og fugleliv, og du har også mulighed for at tage på særlige ture, der fokuserer på truede dyrearter og det bevaringsarbejde, der finder sted i området.
Safarieventyr, beskyttelse af truede dyrearter og San-folkets historie
I Okonjima Nature Reserves varierede landskab med åbne sletter, skovklædte områder og klippeformationer har du mulighed for at opleve Namibias dyreliv på tæt hold, både fra firehjulstrækkere og til fods. Okonjima er blandt andet hjemsted for en af Namibias længst etablerede leopardovervågningsprojekter, og du kan få et unikt indblik i forskningen bag bevaringen af denne sky jæger. På særlige safariture vil guiderne spore leoparder ved hjælp af radiosendere og dele deres viden om dyrenes adfærd og territorier. Vil du vide mere om bevaringsarbejdet, kan du besøge AfriCat Foundation, hvor du får en dybere forståelse for de truede arters levevilkår.
Leoparderne er ikke de eneste rovdyr, der overvåges i reservatet. Du kan også opleve arbejdet med at beskytte næsehorn og det sjældne skældyr, pangolinen.
Du kan også tage på bushvandringer, der giver dig en mere detaljeret oplevelse af naturen. Her viser guiderne dig spor efter dyrelivet og forklarer om områdets økosystem.
Vil du opleve en anden side af områdets historie, kan du tage med på Off the Beaten Track-turen. Du vil se og lære om San-folkets overlevelsesfærdigheder, som fremstilling af reb og fælder, og høre om, hvordan denne oprindelige befolkning lever og har levet i tusindvis af år.
Reservatet har også et rigt fugleliv, og på turene kan du opleve alt fra store rovfugle til farvestrålende biædere. Når mørket falder på, forvandles savannen, og på disse sene ture kan du få et sjældent indblik i nattens jægere, der kun viser sig efter solen er gået ned.
Mellem alle oplevelserne kan du slappe af i lodgen, mens du ser på dyrene, der samles ved vandhullet foran villaen, eller nyde livet på terrassen og i poolen.
Derfor er Okonjima African Villa noget særligt
Okonjima Afrika Villas beliggenhed, som den eneste i reservatet, giver en helt fantastisk ro og følelsen af at have det hele for dig selv. De private safariture, hvor man også kan opleve bevaringen af de truede dyr, giver en ny og spændende dimension til det at være på safari. Derudover er det skønt at kunne sidde i lodgen og se dyrene komme til vandhullet og så er den gode, hjemlige atmosfære i lodgen, den personlige service og lækre måltider med til at fuldende oplevelsen.

Børnevenlig

Velegnet til par
Safari i privat naturreservat
Eksklusiv og intim atmosfære
Eneste lodge i 20.000 hektar stort område
Luksuriøs villa med personligt team
Udsigt til vandhul
Mulighed for safari med fokus på bevaring af truede dyrearter

Safari type
Safari til fods ”Bush-walk”
Safarikørsel i firehjulstrækker

områder
Okonjima Nature Reserve

vejen hertil
Du kan køre fra Windhoek på ca. 3 timer/2,5-3 timer fra Etosha N.P. eller flyv fra Windhoek til Okonjimas airstrip på ca. 1 time efterfulgt af en 5-10 minutters køretur.
FACILITETER Okonjima African Villa
Dit hjem i bushen – med plads, privatliv og dyrelivet lige uden for døren
Okonjima African Villa består af et hovedhus og to enkeltstående suiter. Hovedhuset ligger med udsigt til bushen og vandhullet, hvor dyrene samles i løbet af dagen. Opholdsområdet er åbent og rummeligt med en stor lounge, en pejs, der samler rummet, og et moderne køkken, hvor villaens kok tilbereder måltiderne. Fra spiseområdet og stuen åbner store vinduespartier sig mod terrassen og poolen med udsigt til vandhullet.
North Suite ligger afsides fra hovedhuset med udsigt over reservatet. De store glaspartier kan åbnes helt op eller lukkes med kraftige lærredsskærme, så du stadig har fornemmelsen af at være ude i naturen. Suiten har et åbent opholdsområde og et badeværelse med både indendørs og udendørs bruser og et badekar med udsigt til landskabet.
South Suite har samme stil, faciliteter og indretning som North Suite og ligger ligeledes afsides fra hovedhuset, så du har privatliv og en uforstyrret udsigt til bushen.
Børn under 12 år er ikke tilladt. Lodgen kan bookes eksklusivt.
Internet
Laundry service
Swimmingpool
Medlem at DRF - Danmarks Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden
AAA-rating 2020 – højeste kreditværdighed
5 ud af 5 stjerner på Trustpilot & Facebook
Kåret som Gazelle i 2015, 2016 & 2017
- Indhent tilbud
- Ring til os
- Bliv ringet op
- Besøg os
Din besked er modtaget
Modtag et uforpligtende tilbud
Ring eller skriv til os, vi er klar at hjælpe
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Din besked er modtaget
Bliv ringet op
Du er altid velkommen hos os
Adresse
Blixen Tours
Helge Nielsens Allé 7, 1C
8723 Løsning
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket