Beskrivelse
Al Baleed Resort Salalah by Anantara
Kultur, natur og eksklusive sparitualer ved storslået Omansk kystfæstning
I Salalah, i den sydlige del af Oman, ved kysten af Det Arabiske Hav, ligger Al Baleed Resort Salalah by Anantara. Dette storslåede hotel er inspireret af Omans kystfæstninger og dekoreret med frodige palmer og små vandløb, der sammen med de eksklusive faciliteter skaber en skøn atmosfære.
Slap af ved infinity-poolen eller den private sandstrand. Udforsk historiske ruiner og nyd Salalahs berømte frankincense i eksklusive spa-ritualer.
Så meget at opleve
Hotellet ligger ved den endeløse strand, hvoraf 250 meter er hotellets private. Her kan du nyde livet i fred og ro eller gå lange ture i vandkanten. Ved hotellet ligger også en ferskvandslagune med krystalklart vand, og på hotellet lokker den 44 meter lange infinity-pool med friske svømmeture eller rolige dyp.
Hotellet byder på mange spændende aktiviteter – også for de aktive, eventyrerne og for de yngste. Få pulsen op i den udendørs Jungle Gym eller indendørs fitnesscenter, spil tennis eller lær thaiboxing. Tag ud på havet på fisketure efter tun og sejlfisk, på delfinture eller sejlture i solnedgangen – og dyk ned under havets overflade til et fantastisk undervandsliv.
Når tempoet skal ned igen, kan du deltage i en vin-masterclass, se en film under stjernerne i den udendørs biograf eller opleve Omans gamle skønhedsritualer, traditionel thaimassage og de 5.000 år gamle teknikker fra Ayurveda, der forynger og beroliger krop og sind. Detox med overdådige hammam-ritualer og udforsk de helbredende egenskaber ved den berømte frankincense røgelse.
Børnene kan glæde sig til fantastiske oplevelser i børneklubben, hvor de kan more sig med tennisundervisning, madlavningskurser, spabehandlinger for børn, rideture på kamel, hygge i klubben med skattejagt og meget mere.
Udforsk Omans kultur og natur
Al Baleed Salalah ligger i Dhofar-regionen, som gemmer på megen spændende kultur og natur. Tag for eksempel på et luksuriøst camping-adventure, der varer så længe, du har lyst, og tager dig gennem bjerge og ørken til havet. Oplev naturen og historiens vingesus, mens du bor i telt under stjernerne. Du kan også tage på vandreture i bjergene, op til 1700 meter over havet, forbi Tawi Attair Sinkhole og Taiq Cave, eller på ture til historiske byer og ruiner, gennem banan-, kokos- og papayalunde og storslået natur.
Derfor er Al Baleed Salalah noget særligt
Al Baleed Salalah har en helt fantastisk beliggenhed ved flere UNESCO Verdensarvssteder og med direkte adgang til både en privat strand og en historisk arkæologisk park. Her er så meget at opleve, uanset om man ønsker afslapning eller aktiviteter – og så er her en skøn atmosfære af ro og luksus, som sammen med de historiske omgivelser, giver en helt særlig stemning.
Børnevenlig
Velegnet til par
Flot beliggenhed
Natur og kultur lige uden for døren
Gennemført luksus
Tæt på spændende seværdigheder
Privat strand
Mange aktivitetsmuligheder
områder
Dhofar
vejen hertil
Hotellet ligger 15 minutters kørsel fra Salalah International Airport
FACILITETER Al Baleed Resort Salalah by Anantara
Moderne værelser og rummelige villaer i smukke omgivelser
Al Baleed Salalah har i alt 136 luksuriøse villaer og værelser, der alle byder på moderne faciliteter og elegant design. Deluxe-værelserne på 53 kvm har balkon og separat badekar, mens Junior Suiten på 91 kvm har en privat gårdhave og terrasse.
One Bedroom Villas på 176 kvm byder på udsigt over haven, lagunen eller stranden, og nogle har privat pool. Two Bedroom Villaen på 240 kvm har en privat pool og rummelige opholdsområder og er perfekt til familier eller grupper, der ønsker mere plads og komfort.
Three Bedroom Royal Beach Pool Villaen på 630 kvm er for dig, der vil have maksimal plads, luksus og privatliv. Den byder på en privat pool, direkte adgang til stranden og rummelige indendørs og udendørs opholdsområder, og er ligeledes ideel til større grupper eller familier.
Børneklub
Fitness center
Internet
Laundry service
Restaurant(er)
Roomservice
Spa/wellness
Swimmingpool
Tennisbane
Medlem at DRF - Danmarks Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden
AAA-rating 2020 – højeste kreditværdighed
5 ud af 5 stjerner på Trustpilot & Facebook
Kåret som Gazelle i 2015, 2016 & 2017
- Indhent tilbud
- Ring til os
- Bliv ringet op
- Besøg os
Din besked er modtaget
Modtag et uforpligtende tilbud
Ring eller skriv til os, vi er klar at hjælpe
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Din besked er modtaget
Bliv ringet op
Du er altid velkommen hos os
Adresse
Blixen Tours
Helge Nielsens Allé 7, 1C
8723 Løsning
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket