Rundrejse beskrivelse Et 1001 nats eventyr - fra kysten til bjergene, gennem frodige dale og endeløs ørken

En rejse gennem kultur, natur og historie i Arabiens uspolerede juvel

En rejse gennem kultur, natur og historie i Arabiens uspolerede juvel

Velkommen til Oman, et land hvor magien fra 1001 Nats fortællinger vækkes til live i de gyldne ørkener og gamle byer. Her kan man næsten se Sinbad Søfarerens eventyr for sig og de gamle handelskaravaner, der førte guld, røgelse og myrra ud i verden.
 
I bor i Salalah ved Det Arabiske Hav, hvor enten Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anantara bliver jeres luksuriøse oase. I vil opleve Omans storslåede natur på tæt hold – fra de hvide sandstrande ved Mughsail, hvor havet møder dramatiske klippeformationer, til de frodige oaser i Dhofar-bjergene, hvor røgelsestræerne står som tavse vidner om en tid, hvor røgelse var mere værd end guld.
 
På denne rejse vil I blive fortryllet af Omans skønhed og kontraster – fra den stille ørken, hvor I kan opleve den magiske solnedgang over sandklitterne, til de frodige landskaber omkring Wadi Darbat, hvor grønne dale og vandfald skaber en overraskende oase midt i det tørre landskab. Oman er et land, hvor historiske traditioner og naturskønne omgivelser går hånd i hånd, og hvert sted bærer på fortællinger fra en svunden tid.
Rejsebeskrivelse Eventyr i Salalah Fuld beskrivelse
Ophold Lokation Indkvartering
Dag 1
Ankomst til Salalah
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Oman
I lander i Salalah, hvor jeres private chauffør står klar til at modtage jer i lufthavnen og køre jer direkte til enten Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anantara.
 
Alila Hinu Bay er et luksuriøst resort, med en afslappet atmosfære, der ligger ved Omans uberørte sydvestkyst, tæt på Dhofar-regionens seværdigheder. Hotellet kombinerer moderne luksus med lokal omansk arkitektur og tilbyder 96 værelser og 16 private poolvillaer, alle med betagende udsigt over ørkenen, lagunen eller Det Arabiske Hav. Her kan I blandt andet glæde jer til afslapning ved poolen, spændende vandsportsaktiviteter og spabehandlinger, hvor I kan opleve Omans ældgamle helingstraditioner.
 
Al Baleed Resort Salalah by Anantara ligger på stranden i Dhofar-regionen og kombinerer ligeledes moderne luksus med Omans rige kulturarv. Resortets design er inspireret af omanske kystfæstninger og byder blandt andet på en privat strand, en imponerende infinity-pool og en bred vifte af aktiviteter – fra thaiboxing og fisketure til afslappende spabehandlinger med lokale ritualer. Fra hotellet har I direkte adgang en historisk arkæologisk park og kort afstand til flere UNESCO Verdensarvsteder. Her bor I i en af deres 136 luksuriøse villaer og værelser.
Overnatning
7 nætter, Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Måltider
Halvpension
Dag 2
Slap af og brug dagen, som I ønsker
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Alila Hinu Bay Seasalt Pool
Dagen i dag er til fri disposition: Slap af og nyd hotellets skønne faciliteter og omgivelser.
Overnatning
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Måltider
Halvpension
Dag 3
På opdagelse vest for Salalah
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Røgelsestræet
Efter morgenmaden bliver I mødt af jeres engelsktalende chaufførguide og dagens eventyr begynder. I dag kører I i firhjulstrækker vestpå ad den eneste vej, der fører fra Salalah mod Yemen. Første stop er Mughsail-stranden, hvor det hvide sand møder det dybblå Indiske Ocean. Her kan I under højvande beundre de imponerende vandfontæner, kendt som "blowholes", og nyde den afslappede atmosfære ved havet, mens lyden af bølgerne forstærkes af Marneef-grotten.
 
Videre på turen passerer I de historiske frankincensetræer, inden I ankommer til et af sydens mest populære udsigtspunkter; en meget smuk skjult bugt, der ikke er synlig fra vejen. Efter at have nydt udsigten her, fortsætter I ad de snoede veje til Masood Hidden Bay – en idyllisk strand omgivet af høje klipper og krystalklart vand, hvor I kan nyde roen og skønheden.
 
Dagens sidste stop er Fazayah-stranden, en af Dhofars mest betagende strande med sit gyldne sand, turkisblå vand og de imponerende Dhofar-bjerge i baggrunden. Her kan I slappe af og svømme i det klare vand, mens I nyder de fantastiske omgivelser.
Overnatning
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Måltider
Halvpension
Dag 4
På opdagelse øst for Salalah i de østlige Dhofar-bjerge
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Spektakulær udsigt fra Jabal Samhan
Endnu en dag med spændende oplevelser venter. Dagens eventyr starter med et besøg ved den lille fiskerihavn i Mirbat, som er den tidligere hovedstad i Dhofar. Herfra kører I gennem naturskønne landsbyer i Jabali og videre op ad bjergkæden Jabal Samhan, hvor I når en spektakulær højslette i næsten 1300 meters højde. På en klar dag kan I nyde en imponerende udsigt over østkysten på den ene side og Qara-bjergkæden på den anden. Undervejs gør I et stop ved Tawi Attair, et af verdens dybeste ”sinkholes”, også kendt som "Fuglenes Brønd", der er 211 meter dybt og 150 meter i diameter.
 
Turen byder på flere stop, hvor I kan nyde de unikke landskaber og udsigter. En anden af turens højdepunkter er Wadi Darbat, som er kendt for sine skønne omgivelser og frodige vegetation, især i monsunperioden. Områdets grønne landskab, floder, vandfald og naturlige søer skaber en kontrast til det ellers tørre og ørkenagtige landskab i Oman. Her kan I gå en tur omgivet af kameler, geder og kvæg.
 
Inden turen går tilbage til hotellet, gør I et kort stop ved Bin Ali-mausoleet i Mirbat og går en tur gennem de gamle ”Omani mud houses” i byens tidligere centrum.
Overnatning
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Måltider
Halvpension
Dag 5
En dag uden planer
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Alila Hinu Bay picnic
Sov længe og nyd en langsom morgen. I dag kan I hvile fødderne og mindes de sidste dages oplevelser, mens I slapper af på hotellet eller selv tager på opdagelse i området.
Overnatning
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Måltider
Halvpension
Dag 6
Magisk solnedgang i ørkenen
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Solnedgang i ørkenen
Gør jeg klar til endnu en dag med uforglemmelig oplevelser, som får en af fuldendt afslutning med udsigten til solnedgangen over ørkenens endeløse sandduner. Første stop på turen er Wadi Dawkah, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Denne dal er kendt som ”Frankincense Wadi” eller på dansk: "Røgelsesdalen" på grund af de mange naturligt voksende røgelsestræer i området.
 
I fortsætter rejsen gennem den historiske beduinby Thumrait og videre gennem den store grusørken Al Nejd. Efter cirka 175 kilometers kørsel fra Salalah ankommer I til den legendariske handelsby Ubar ved kanten af Rub Al Khali, også kaldet "Det Tomme Kvarter". Ifølge Koranen blev byen for 2.000 år siden opslugt af sandet, sammen med sine indbyggere, af Allah.
 
Efter besøget ved Ubar kører I off-road mod de imponerende sandduner. Her kan I gå en tur i den stille, endeløse ørken og finde det perfekte sted til at nyde udsigten over de bølgende duner. Nyd de smukke farver i ørkensandet, mens I ser solen gå ned fra toppen af en sanddune – en romantisk og betagende oplevelse. Når mørket falder på, kører I tilbage til hotellet.
Overnatning
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Måltider
Halvpension
Dag 7
Afslapningsdag
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Al Baleed Resort Salalah
Nyd en afslappende dag, hvor I kan benytte jer af hotellets eksklusive faciliteter eller tage på opdagelse på egen hånd.
Overnatning
Alila Hinu Bay eller Al Baleed Resort by Anatara
Måltider
Halvpension
Dag 8
Ma’a As-Salama!
Al Baleed Resort Salalah by Anantara
Kameler langs stranden
”Ma’a As-Salama” er en arabisk hilsen, der betyder "farvel" eller "gå med fred." Det er nemlig tid til at sige farvel og rejse hjem til Danmark. Jeres private chauffør vil hente jer og køre jer tilbage til lufthavnen.
Overnatning
Al Baleed Resort Salalah by Anantara
IndkvarteringEventyr i Salalah

Alila Hinu Bay

Omansk eventyr mellem storslået natur og uberørt kyst

Al Baleed Resort Salalah by Anantara

Kultur, natur og eksklusive sparitualer ved storslået Omansk kystfæstning

INDIKATIONSPRISER Eventyr i Salalah
Pris per person (ved to voksne i delt dobbeltværelse)
7 NÆTTER PÅ ALILA HINU BAY FRA
Periode
Voksen
05.01.25 - 31.03.25
31.395
01.04.25 - 26.04.25
31.595
27.04.25 - 28.04.25
31.395
29.04.25 - 16.05.25
25.595
17.05.25 - 01.06.25
25.995
02.06.25 - 13.06.25
28.495
14.06.25 - 31.08.25
33.395
01.09.25 - 30.09.25
28.295
01.10.25 - 31.10.25
32.395
7 NÆTTER PÅ AL BALEED RESORT BY ANANTARA
Periode
Voksen
07.01.25 - 31.03.25
32.295
01.04.25 - 26.04.25
32.495
27.04.25 - 30.04.25
32.295
01.05.25 - 16.05.25
28.395
17.05.25 - 01.06.25
28.795
02.06.25 - 30.06.25
28.595
01.07.25 - 31.08.25
36.595
01.09.25 - 30.09.25
28.395
01.10.25 - 31.10.25
32.295
Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.
 
Højtider — perioder over jul, nytår & påske
Disse er de mest efterspurgte rejseperioder i løbet af året, hvorfor flypriser og værelsespriser er væsentligt højere i denne periode. Der kan desuden være obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag. Kontakt os for tilbud.
Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup - Salalah t/r på økonomiklasse med skift undervejs
  • Privat transport Salalah lufthavn - hotel - lufthavn
  • 7 nætter Alila Hinu Bay i 1xTerrace Sea View Room inklusiv halvpension ELLER
  • 7 nætter Al Baleed Resort Salalah by Anantara i 1xDeluxe Sea View Room inklusiv halvpension
  • Privat heldagsudflugt vest for Salalah som beskrevet 
  • Privat heldagsudflugt øst for Salalah som beskrevet 
  • Privat Sunset Ørken Safari udflugt som beskevet 
  • Udflugter og entreer som beskrevet i programmet
  • Engelsktalende chaufførguide i firehjulstrækker på beskrevne udflugter 
  • Vand og snacks i bilen
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - fra 7% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold
De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for valutakursændringer samt udsolgte hoteller og fly.
 
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.