Beskrivelse

Silent Dunes Camp

Eksklusive bungalows midt i ørkenens rå skønhed og uforstyrrede ro
Omkring 40 kilometer inde i Wahiba Sands, omgivet af bølgende sandklitter og åben himmel, ligger en lille, eksklusiv camp ved navn Silent Dunes Camp. Her kan du uforstyrret opleve ørkenens rå skønhed, ubegribelige stjernehimmel og den særlige ro, som kun ørkenen kan give.
 
Wahiba Sands – et levende ørkenlandskab
Wahiba Sands breder sig over mere end 12.000 kvadratkilometer, med sandduner der kan blive op til 100 meter høje. Ved solopgang strømmer kølig morgenluft gennem klitterne, mens det første lys skaber lange skygger, der fremhæver landskabets bløde konturer. Når solen går ned, gløder sandet i dybe orange og gyldne toner, mens himlen farves i rosa, lilla og røde nuancer. Om natten tager stjernehimlen over, og uden kunstigt lys virker stjernerne tættere på, som om de hænger lige over klitterne. 
 
Atmosfæren på Silent Dunes Camp er rolig og afslappet. Her er ingen motoriserende køretøjer, der kan forstyrre freden – her er kun ørkenens lyde. Start din dag med en privat kameltur i solopgangens kølige lys og om aftenen, når solen går ned og himlen gløder, kan du igen stige op på kamelryg og mærke den særlige ro, der sænker sig over ørkenen. Du kan også prøve kræfter med sandboarding ned ad klitterne eller slappe af med en god bog eller et spil.
 
Når dagen går på hæld, tændes bålet ude under stjernerne og der dækkes op til en traditionel arabisk buffet.
 
Derfor er Silent Dunes Camp noget særligt
Silent Dunes Camp er en fantastisk måde at opleve ørkenen helt tæt på; dens stilhed, rå skønhed og ubeskrivelige stjernehimmel – og de flotte bungalows, den varme service og gode mad sørger for, at du kan nyde ørkeneventyret uden at give afkald på komforten.
Velegnet til par
Autentisk ørkenoplevelse
Bo i komfortable bungalows
Intim camp
Ridetur på kamel i solopgangen
Ubeskrivelig stjernehimmel
Fred og ro
FACILITETER Silent Dunes Camp
Gennemført komfort midt i ørkenen
Silent Dunes Camp består af fem faste bungalows, der er indrettet i et enkelt, arabisk design. Hver bungalow har en stor dobbeltseng, komfortable møbler og eget badeværelse med bruser. Her får du en eksklusiv og privat base, hvor du kan slappe af efter en dag fyldt med oplevelser.
Bibliotek
Restaurant(er)