Rundrejse beskrivelse Explora Journeys

Oplev alle kroge af verden med Explora Journeys

Oplev alle kroge af verden med Explora Journeys

Bestil forårets og sommerens krydstogter nu
 
Efter nogle solrige ture i Caribien henover jul og nytår, sejler EXPLORA I i de næste måneder blandt andet til Barbados, Miami, Hawaii, Panamakanalen, Los Angeles og Vancouver i Canada, inden det tager på den lange transatlantiske rejse fra Vancouver til Barcelona og i juni ankommer til Middelhavet, hvor det sejler hele sommeren.
 
Her kan du opleve Sicilien, Grækenland, Venedig, Istanbul og mange andre af Middelhavets skønne byer og lande. Kontakt os, og hør mere om Explora Journeys mange spændende krydstogtrejser.
 
Bestil din rejse inden den 31. juli 2024 og nyd godt af kampagnen ”Sail Unique”, hvor du bliver forkælet med gode besparelser og eksklusive fordele på udvalgte rejser.
 
Læs om vores tur med Explora Journeys her: Blixen Tours på tur med Explora Journeys
 
EXPLORA1
Roligt og stolt ligger hun i vandet med alle sine balkoner, soldæk, redningsbåde og sorte skorstene med rederiets kunstneriske mandalalogo. Det er et krydstogtskib, men ikke ”bare” et krydstogtskib – det er EXPLORA 1's krydstogtskib. 
 
Explora Journeys er et krydstogtrederi, der med deres unikke koncept giver gæsterne en rejse med mere eventyr og flere muligheder for fordybelse. I 2023 søsatte rederiet sit første af 5-6 skibe og missionen er, at skibene skal sejle på alle verdens have til klodens mest eventyrlige steder - hele tiden med nye destinationer i sigte, nye ruter og nye oplevelser.
 
Ocean State of Mind
Explora Journeys’ slogan er “Ocean State of Mind” – altså at gæsterne skal opleve denne tilstand på alle mulige måder. Skibene er designet i samarbejde med nogle af verdens førende indenfor superyachter og her er tænkt på at skabe plads, god atmosfære og oplevelser fra nederste til øverste dæk og både inde og ude. 
 
Det oplever man allerede, når man træder ombord på skibet, direkte ind i lobbyen, hvor bløde sofaer, firkantede marmorborde, enorme lysekroner og en bar, der strækker sig fra gulv til loft, byder velkommen. Væggen bag baren er oplyst bagfra og opdelt i massevis af små firkanter med flasker med gyldne drikke og skiver af smukke krystaller. Tykke grå tæpper strækker sig gennem hele skibet, som en grå løber på det lyse marmorgulv. Langs siderne er den ene eksklusive butik efter den anden og midt i rummet snor en oplyst trappe sig op til næste etage, hvor et Steinway klaver spiller behagelig musik – af sig selv.
 
I de forskellige lounges kan du hver dag høre inspirerende foredrag og live musik, du kan nyde ”Afternoon Tea” til klavermusik eller udvælge en god cigar i Malt Whiskey Bar, som har et helt rum, hvis hylder udelukkende er fyldt med de bedste cigarer. 
 
Nye oplevelser hver dag
Nærmest på hvert eneste dæk er der noget at opleve. Der er fitnessområder både inde og ude med det nyeste udstyr fra Technogym og en løberute på øverste dæk, hvor du kan indånde frisk havluft, mens du træner.  De mange forskellige pools og jacuzzis, som er fordelt på flere dæk og både inde og ude er svære at løsrive sig fra, når solen skinner, musikken spiller dæmpet fra højtaleren og duggen løber ned ad glasset på din drink. Men hvis det alligevel kan lykkes dig, så venter afslapning i spaen, underholdning i kasinoet, shopping i butikkerne med Rolex, Cartier og Piaget, fordybelse i galleriet, kokkeskole og meget mere.
 
Om aftenen kan du glæde dig til live musik i stearinlyset skær eller biografaften på storskærm ved den indendørs pool, hvor glastaget sørger for at stjernehimlen kan give sit bidrag til hyggen.
 
Hver eneste dag er der et nyt program med nye træningstimer i fitnesscenteret, nye foredrag, nye live shows, nye oplæg, nye oplevelser. Ideen er, at der hver dag skal være noget at opleve for enhver smag – og flere steder på skibet på samme tid.
 
Derfor er Explora Journeys noget særligt
At se flere steder og måske endda flere lande på samme ferie – uden at skulle pakke kufferten igen og igen – kan noget helt særligt og derfor er mange forståeligt nok vilde med krydstogtsrejser. Explora Journeys har et unik koncept og et ønske om at give gæsterne 5-stjernet luksus, men samtidig skal det være afslappende og hyggeligt at være ombord. Det synes vi lykkes rigtig godt for dem.
 
Læs om vores tur med Explora Journeys her: Blixen Tours på tur med Explora Journeys
IndkvarteringEXPLORA 1

Explora Journeys

Ocean State of Mind

INDIKATIONSPRISER EXPLORA 1
Pris per person (ved to voksne i delt dobbeltværelse)
Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.
 
Højtider — perioder over jul, nytår & påske
Disse er de mest efterspurgte rejseperioder i løbet af året, hvorfor flypriser og værelsespriser er væsentligt højere i denne periode. Der kan desuden være obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag. Kontakt os for tilbud.
Aktuelt
Explora Journeys tilbyder forskellige sejladser i Atlanterhavet, Caribien, Stillehavet og Middelhavet, hvor der er mange muligheder for hop on/hop off.
Forhør nærmere for specifikke ruter og pris. 
 
Prisen inkluderer
  • 7 nætter ombord på Explora I
  • Alle måltider og drikkevarer (udvalgte vine og spiritus mod merpris)
  • Bidrag til Rejsegarantifonden, sikkerhedsfond og ansvarsrisiko
Prisen inkluderer ikke
  • Flyrejsen
  • Tillæg for middag i restaurant Anthology
  • Spa & massagebehandlinger i Ocean Wellness
  • Kokkeskole Chef´s Kitchen
  • Udflugter 
  • Afbestillingsforsikring - fra 7% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Vaccinationer
Forbehold
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.