Six Senses – en pioner indenfor bæredygtig luksus og velvære

Six Senses blev grundlagt i 1995 og har cementeret sig som en pioner inden for bæredygtig luksus og banebrydende velvære.
Six Senses blev grundlagt i 1995 og har cementeret sig som en pioner inden for bæredygtig luksus og velvære. De har en særlig evne til at finde unikke lokationer med en naturlig skønhed, hvor de skaber 5-stjernede hoteller med en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor der er fokus på den personlige oplevelse og hvor velvære er vævet ind i hvert eneste aspekt. Her bliver du forkælet med madfilosofien, ”Eat With Six Senses,” med ”Me time” i spaen, ”We time” med aktiviteter for hele familien, med træning for krop og sind, unikke oplevelser og meget mere.
 
Bæredygtighed – en integreret del af alt de gør
Six Senses stræber ikke kun efter at tilbyde luksuriøse ferieoplevelser, men også efter at have en positiv indflydelse på naturen og miljøet. Bæredygtighed er en integreret del af alt, hvad de gør, fra at dyrke deres egne økologiske afgrøder, genplante koraller og beskytte havskildpadder til at reducere deres plastforbrug og bruge vedvarende energikilder. Når du bor på et af deres hoteller, kan du deltage i forskellige ”Sustainability Tours,” som for eksempel at hjælpe til i den økologiske have, plante koraler og hjælpe havskildpadder.
 
Langt mere end spa-oplevelser
Velvære er kernen i Six Senses-oplevelsen og det strækker sig langt ud over spa-behandlinger - det er også i den mad, du spiser, måden du sover på og følelsen af sandet under dine fødder. Deres holistiske tilgang til wellness omfatter alt fra nærende madoplevelser, baseret på lokale, bæredygtige råvarer, og personlige trænings- og wellnessprogrammer til god nattesøvn på håndlavede madrasser og ro i sindet gennem meditation og yoga.
 
Oplevelser for hele familien
Six Senses er ikke kun for voksne. I børneklubben ”Grow With Six Senses” kan børnene hygge sig med andre børn eller hele familien kan få kvalitetstid sammen. Fra madlavningskurser til snorkleture ved koralrevet og kreative workshops med et lokalt twist, er der noget for enhver smag og alder. Og mens børnene udforsker, lærer og hygger sig, kan forældrene bruge tiden på at nyde en rolig frokost eller afslapning i spaen, inden hele familien samles igen til delfinsafari i solnedgangen eller biografaften under stjernerne. Aktivitetsprogrammerne varierer fra sted til sted, men fælles er et fokus på at tilbyde usædvanlige oplevelser.
 
Unikke oplevelser på unikke destinationer
Uanset om det er at se skildpaddeunger krydse stranden for første gang eller nyde en romantisk middag under stjernerne, er en ferie på Six Senses’ hoteller fyldt med særlige oplevelser, der skaber minder for livet. Hvert hotel tilbyder aktiviteter og oplevelser, som er unikke for lige netop det område, hotellet er beliggende i.
 
En særlig oplevelse på Six Senses LaamuMaldiverne er for eksempel at se skildpaddeunger komme frem fra deres rede og nå sikkert ned til havet, og på Six Senses Kanuhura, der også ligger på Maldiverne, kan du blandt meget andet gå en tur i orkidehaven og nyde synet af mere end 3000 orkideer. På Six Senses Zil PasyonSeychellerne kan hike gennem junglen eller cykle en tur på paradisøen La Digue og hilse på kæmpeskildpadder, mens du på Six Senses Zighi Bay i Oman kan komme på ørkensafari og opleve frodige oaser.
 
”Væk dine sanser på naturskønne steder, hvor meningsfulde oplevelser, empatisk gæstfrihed og banebrydende velvære er en integreret del af hvert eneste ophold.”
 
Dette er hvad hotelkæden Six Senses vil – og det er præcis, hvad de gør.