Beskrivelse

Six Senses Zil Pasyon

+
Luksuriøse og autentiske villaer med privat infinity pool og adgang til et af verdens smukkeste spasteder på klippekanten af Det Indiske Ocean
Efter en dragende tur med helikopter eller speedbåd, sætter du dine sandaler på øen Félicité og sænker skulderne. Et vue over det krystalklare hav, de frodige bakker og ikoniske granitklipper afslører, at Moder Natur gjorde sig umage, da hun skabte øriget øst for Afrika.
 
Du begiver dig hen til din private luksusvilla, hvor din personlige butler hilser velkommen og lader panoramavinduerne glide op til dit tropeliv de næste dage.
 
Måske starter du med et bad under den udendørs bruser omgivet af sommerfugle? Måske vil du udforske øens top og de vilde orkidéer, mangotræer og bananpalmer? Måske vil du direkte i havet og svømme med havskildpadder?
 
Med kun to timers tidsforskel er du nemlig ikke tynget af jetlag.
 
Nogle gange skal du rejse væk for at finde dig selv. Six Senses Zil Pasyon glæder sig til at byde dig velkommen hjem.
 
Børnevenlig
Dykning
Snorkling
Velegnet til par
Privat ø
30 villaer
Overdådig spa
Butler service
FACILITETER Six Senses Zil Pasyon
Noget for enhver smag og alder. Du finder alt fra vandsport, strandaktiviteter og dykning til naturoplevelser, og hotellets spa, der hører til blandt de smukkeste i verden
Six Senses Zil Pasyon er den oplagte base for den perfekte luksusferie året rundt med fuldendt æstetik, frodighed og det gode liv, så langt øjet rækker.
 
Det varme og klare vand inviterer til masser af escapes under overfladen med snorkling og dykning i verdensklasse. Det vrimler med havskildpadder og fisk i regnbuens farver blot et svømmetag fra land. Længere ude venter enestående oplevelser med revhajer og hvalhajer.
 
På landjorden kan du genoplade din energi med kompromisløs luksus på Six Senes Spa, der er et af de smukkeste i verden. Vælg mellem et bredt udvalg af holistiske behandlinger eller book en privat session med yoga for den ultimative retreat for krop og sjæl. Resortet er det eneste på øen, der efterlader plads til eventyr til fods i det bakkede terræn blandt svajende kokospalmer og appelsintræer.
 
Når lækkersulten melder sig, serverer et cykelbud hjemmelavede is af lokale ingredienser uden beregning.
 
Gastronomien fortsætter på samme niveau i resortets to restauranter og to barer. Den kræsne feinschmecker vil sætte pris på en privat vinsmagning med nogle af verdens ypperste druer i The Wine Vault.
 
Bibliotek
Børneklub
Børnepasning
Concierge
Fisketure kan arrangeres
Fitness center
Internet, trådløs (gratis)
Laundry service
Lounge/bar
Møde- og konferencefaciliteter
Privat swimmingpool
Restaurant(er)
Roomservice
Souvenirbutik
Spa/wellness
Swimmingpool
TV
Vandsportsaktiviteter
Vinkælder