Rejser til Mauritius

plane-icon

Flyvetiden er ca. 14-18 timer afhængig af ruten.

En rejse til Mauritius er noget af det tætteste, du kommer paradis på jorden

 
Øen er omkranset af koralrev, azurblåt hav og kridhvide strande, der står i kontrast til grønne skove med gådefulde kratersøer og smukke vandfald. Mauritius er et eksklusivt ferieparadis langt væk fra masseturismen.
 
Blixen Tours skræddersyr rejser til Mauritius for både børnefamilier og par, der vil på en romantisk bryllupsrejse. Øen byder også på masser af adventure aktiviteter til den aktive familieferie. Der er mulighed for at prøve fiskeri, dykning og dykkerudflugter, hvis man da ikke hellere vil spille golf på en af øens fantastiske mesterskabsbaner. Overalt bor man med udsigt til Det Indiske Ocean, kridhvide sandstrande og en smuk og frodig natur. Med Blixen Tours kan I rejse til Mauritius fra Billund eller Kastrup. Derudover kan der i visse perioder være en prismæssig fordel i at rejse fra Tyskland via Hamborg. Kontakt os gerne for mere information eller et uforpligtende tilbud.
 
Mauritius er for dig der trænger til en ferie, hvor du kan slappe af i smukke eksotiske omgivelser.
Vores hoteller på Mauritius vil kunne opfylde selv den kræsne rejsendes krav. Mauritius er blevet mere og mere populær som feriemål, men der er stadig tale om eksklusiv turisme uden charterpræg. Her finder du fantastiske hoteller som er bygget med respekt for naturen, hvis faciliteter, service og mad er helt i top.
 
Så uanset om I er til en eksklusiv luksusferie på nogle af verdens bedste hoteller, eller I søger roen på et charmerende og autentisk turisthotel, så er Mauritius en uforglemmelig ferieoplevelse.
 
Fuld beskrivelseMindre beskrivelse
Om landet

"Først skabte Gud Mauritius. Derefter skabte han himmelen, som en kopi heraf" — Mark Twain

 
I millioner af år lå denne frodige vulkanø uberørt og isoleret i havet, indtil for få hundrede år siden, hvor søfarere fra Arabien, Europa, Afrika og Asien kom til.
 
En broget flok af handlende, sørøvere og skibe skulle have forsyninger til deres videre rejse og i 1700-tallet begyndte der at dukke mere permanente bosættelser op.
 
Nu bor der cirka 1,2 millioner indbyggere på øen. Mauritius’ meget multikulturelle befolkning lever i harmoni med hinanden.
 
De er meget venlige og imødekommende, og som gæst mærker du hurtigt stoltheden over deres fælles og unikke kulturarv. De mange sukkerrørsplantager, frugtplantager og den store tekstilindustri har givet øen en fornuftig velstand og en god infrastruktur.
 
Du får et bredt udvalg af aktiviteter på land og til vands at vælge mellem og de fleste hoteller er meget børnevenlige med gode pasnings- og aktivitetsmuligheder for de små.
Områder

Nord, syd, øst og vest? Hvor er det bedst at bo på Mauritius?

 
På nordkysten er koncentrationen af hoteller størst omkring Grand Baie, hvor der også ligger en del restauranter, caféer, butikker og øens eneste natteliv. Den nordvestlige kystlinie er rig på små idylliske laguner og smukke koralstrande, som Trou aux Biches, Pointe aux Piment og Pereybére. Især i perioden maj - oktober er denne del af øen godt beskyttet mod sydøstenvinden.
 
Sydkysten er måske den smukkeste med bjergrigt terræn, floder, skove og barske kyststrækninger afbrudt af hyggelige laguner med kridhvide strande og stille vand. Lidt køligere i denne del fra maj - oktober, når der er sydøstenvind, men gode forhold for surfere. En del nye hoteller er skudt op i dette område de senere år.
 
Billedsmukke strande og krystalklart vand findes på østkysten. Værd at nævne er øen Ile aux Cerf og området omkring Belle Mare. Bor man i området kan et besøg på det lokale og farverige søndagsmarked i byen Flacq anbefales. I de varme måneder kan brisen fra havet være dejlig nedkølende, mens det fra juni - oktober kan være lidt køligere end andre steder på øen.
 
Vestkysten har generelt det varmeste vejr og mindst nedbør med et tørt klima. De frodige bjergtoppe danner en billedsmuk baggrund til de kridhvide sandstrand og azurblå ocean.
Flyrejse & rejsetid til Mauritius

Rejsen til Mauritius er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund eller Hamborg med mellemlanding og flyskift i en europæisk storby eller Dubai afhængig af flyselskabet.

 
Hvor lang tid tager det at flyve til Mauritius?
Flyvetiden fra Danmark til Mauritius er typisk med en samlet rejsetid på ca. 14-18 timer afhængig af ruten. Af de flyselskaber der flyver til Mauritius benytter vi oftest:
 
  • Emirates (via Dubai — flyrejse på 6 + 7 timer)
  • Air Mauritius (via Dubai el. Paris)
  • Air France (via Paris — flyrejse på 2 + 11 timer)
  • KLM (via Amsterdam — flyrejse på 2 + 11 timer)
  • Turkish Airlines (via Istanbul — flyrejse på 3,5 + 10 timer)
  • Swiss (via Zürich — flyrejse på 1,5 + 11 timer) 
  • Lufthansa (via Frankfurt — flyrejse på 1,5 + 11 timer)
 
Privat transfer til hotellet er altid inkluderet hos Blixen Tours
Ved rejser med Blixen Tours venter en repræsentant i lufthavnen på Mauritius for at guide dig videre til den ventende transport til hotellet.
 
I vore priser er privat transfer fra lufthavn til hotellet tur/retur altid inkluderet — med mindre andet er nævnt eller aftalt. Transferen foregår typisk i en stor personbil eller komfortabel minibus, afhængig af hvor mange I er der rejser sammen.
 
 
Fakta
Pas og visum
Der kræves for danske statsborgere ikke visum til Mauritius ved turistrejser i op til 3 måneder. Du skal blot medbringe en gyldig returbillet og et pas, der som minimum skal være gyldigt under opholdets varighed.
 
Areal
1.865 km2
 
Mauritius er et tropisk paradis beliggende 2.000 km øst for det sydlige Afrika. Øen er blot 2.040 kvadratkilometer med 330 km kystline beskyttet at koralrev. Mauritius er 67 km lang og 46 km bred placeret ca. 3.000 km fra Afrikas kyst i Det Indiske Ocean.
 
Republikken Mauritius består af Mauritius, Rodrigues, Cargados-Garoyos øgruppen og Agalega-Øerne, som er ubeboede.
 
Banker
Bankernes åbningstider er normalt:
 
Mandag til torsdag 9.15–15.15
Fredag 9.15–15.30
 
Mange af de større hoteller har mulighed for at veksle fremmed valuta. De fleste butikker og hoteller accepterer kreditkort som VISA, Mastercard og Eurocard.
 
Befolkning
1,2 millioner
 
Befolkningen på Mauritius er af mange kulturer. Den største gruppe er af indisk oprindelse, og hinduer udgør over halvdelen af dets befolkning.
 
Cykler
På mange af hotellerne kan man låne eller leje cykler. Langs kysterne er landskabet forholdsvist fladt, hvor det inde i landet er højland.
 
Hovedstad
Port Louis med 143.000 indbyggere.
 
Leje af bil
Ture i en lejet bil er en glimrende måde at opleve Mauritius på. Bilen kan lejes hjemmefra eller igennem vores lokale samarbejdspartner på Mauritius. Vær opmærksom på, at der på Mauritius er venstrekørsel, og at mange veje er små og snoede.
 
Kør forsigtigt, idet de lokale ofte kører temmelig hasarderet. Vær særligt forsigtig når det regner, da der kan opstå akvaplaning, og efter mørkets frembrud.
 
Lokale busser
Man kan sagtens køre med de lokale busser og det er billigt. Dog kræver det ofte busskift i Port Louis hvis du kommer fra øst, vest eller syd mod den nordlige kyst.
 
Priser og drikkepenge
Prisniveauet på hotellerne på Mauritius er højt, men kommer man ud i de lokale butikker, ligger de lidt under danske priser. Eksempelvis betaler man for 1,5 liter vand cirka Rs 25 og for en øl cirka Rs 50 i de lokale butikker.
 
I modsætning til de fleste andre lande i Afrika forventer taxichauffører, kuffertbærer m.m. ikke at modtage drikkepenge.
 
På hoteller og restauranter er der inkluderet 12 % service. Tjenere og servitricer på restauranter giver man normalt 5-10 % hvis man har været tilfreds med servicen. Til rengøringspersonalet på hotellet må man gerne efterlade lidt Rupees.
 
Sprog
Det officielle sprog er engelsk, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at alle mestrer sproget lige godt. Fransk er mere udbredt, mens kreolsk er det sprog, der tales mest blandt befolkningen. Kreolsk minder meget om fransk, og er oprindeligt et fællessprog for slaverne i sin tid.
 
Religion
Hinduer 53%
Kristne 31%
Muslimer 13%
Romersk katolske 26%
Andre religiøse minoriteter inkluderer buddhister, bahaier og Ahmadiyyaher.
 
Taxi
Det er relativt billigt at benytte sig af taxier. Aftal altid prisen på forhånd. Alternativ til billeje kan være at leje en taxa for en hel dag.
 
Valuta
Mauritisk rupee
 
Møntenheden på Mauritius er Mauritius Rupee. 1 Rupee (Rs) er det samme som 100 cents (cs). Der findes noter I størrelserne Rs 25, 50, 100, 500, 1000 og 2000. Af mønter findes Rs 1, Rs 5, Rs 10 og cs 20 og 50.
 
Alle førende kreditkort accepteres på de fleste hoteller og i større butikker.
 
Vand
Vandet fra hanerne er kemisk behandlet og derfor sikkert at drikke, dog kan vand på flaske købes næsten alle steder, hvis man foretrækker det.
 
Tidsforskel
Dansk sommertid: + 2 timer på Mauritius
Dansk vintertid: + 3 timer på Mauritius
Aktiviteter

Mauritius er en mangfoldig ø med masser af muligheder for udflugter og aktiviteter, hvis man når at blive mæt af det krystal klare vand og kridhvide strande.

 
Af udflugter og aktivitetsmuligheder kan nævnes:
 
  • Snorkling og dykning
  • Mange vandsportsaktiviteter
  • Golfbaner i verdensklasse
  • Fiskeri
  • Vandreture
  • Quad biking
  • Mountain biking
  • Hesteridning
  • Svømme med vilde delfiner
  • Shopping
  • Temarker & te-smagning
  • Katamaran sejlads
  • Rom destilleri & rom-smagning
  • Botanisk have
  • Sukkerrørsmuseum
Golfbaner på Mauritius
KlimaMauritius

Mauritius har et behageligt subtropisk klima og kan besøges året rundt. Det optimale tidspunkt at rejse Mauritius vil derfor være individuelt.

Du kan læse mere om de forskellige sæsoner på Mauritius her.
 
 
Lufttemperatur
Januar
28°
Februar
28°
Marts
28°
April
27°
Maj
26°
Juni
24°
Juli
23°
August
23°
September
23°
Oktober
25°
November
26°
December
28°