DESTINATION
Rejser til Maldiverne
Rejsetiden til Maldiverne er ca. 11-16 timer afhængig af flyselskab og endelig destination
Rejser til Maldiverne byder på et fantastisk ferieparadis med svajende palmer, eksotiske laguner og de smukkeste kridhvide bountystrande.
Fordriv ferie tiden med dykning og surfing, eller sejl rundt mellem de godt 1.200 småøer, hvor nogle af verdens smukkeste og mest farverige koralrev og krystalklare laguner findes. Rejs på eventyr og oplev det fantastiske fugleliv og smag på mangoer, appelsiner og ananas.
Bo i lækre bungalows langs strandkanten, eller nyd livet på de mest fantastiske hoteller med værelser, der står på pæle i vandet. Disse "water-villas" er en helt unik og fantastisk oplevelse som kendetegner rejser til Maldiverne. Mange vælger at tage på en romantisk bryllupsrejse til dette ø-paradis, og vi forstår godt hvorfor.
Maldiverne er et sandt paradis både over og under vandet. En betagende og farverig verden dukker frem så snart du kommer under havoverfladen. Elsker du derfor at dykke eller snorkle er Maldiverne det helt rigtige valg.
Hold ferie på Maldiverne året rundt
Maldiverne byder jer nemlig varmt velkommen med sol og kridhvide bountystrande og temperaturer året rundt på omkring 30 grader.
En rejse til Maldiverne byder på alt hvad du drømmer om, hvis du er til ultimativ luksus på en lille bounty-ø. Til trods for at øerne er små, er der et utroligt højt serviceniveau samt udbyd af aktiviteter. Maldiverne rejser kan derfor byde på langt mere end bare en ferie på en kridhvid sandstrand. Der kan være stor forskel på øerne på Maldiverne, så forhør dig derfor gerne hos os om, hvilken ø der passer bedst til jeres ønsker.
Når du rejser til Maldiverne med Blixen Tours er det muligt at flyve fra de større danske lufthavne - Kastrup og Billund - samt Hamborg. Der kan i visse perioder være en prismæssig fordel i at rejse til Maldiverne fra Tyskland.
Skriv eller ring og hør nærmere om dine muligheder.
Filtrer (32)
Rejser til Maldiverne
Fakta
Maldiverne
Fuld beskrivelse
Mindre beskrivelse
Om landet
Når du nærmer dig Maldiverne fra luften, fornemmer du tydeligt, at du nu er på vej til noget ganske særligt
Så langt øjet rækker ses små koraløer som perler i det azurblå hav. Øerne åbenbarer sig for dig som et tropeparadis med sol, vand, varme og kridhvide strande med blidt svajende kokospalmer. Fugle i fantastiske farver glider henover det klareste hav, du kan forestille dig.
Du har sikkert hørt om, at utallige farvestrålende fisk og planter gør Maldiverne til et af verdens bedste områder at dykke og snorkle i, men først nu tror du det rigtigt. Du kan næsten ikke vente på at komme ud og opleve det hele.
Maldiverne består af cirka 1200 øer, hvoraf de 220 er beboede.
Der er 515.000 indbyggere på Maldiverne, hvoraf en fjerdedel bor i hovedstaden, Malé.
Befolkningen er overvejende af indisk afstamning og muslimer. De lever af fiskeri, bådebyggeri, lidt landbrug og ikke mindst turisme.
For at komme til øerne må man med båd, vandfly eller indenrigsfly. På øerne er der som regel kun bygget et lille hotel med stor hensyntagen til naturen. Langt de fleste steder kan du færdes barfodet, og ofte kan du gå øen rundt på mindre end en halv time.
Surfing, snorkling, dykning, sejlads og fiskeri er tilgængeligt lige uden for værelsesdøren. Det er lige her den romantiske drøm om en afslappet ferie i pagt med naturen kan virkeliggøres.
Flyrejse & rejsetid til Maldiverne
Rejsetid til Maldiverne - hvor lang tid tager det at flyve til Maldiverne?
Rejsen til Maldiverne er typisk med afrejse fra Kastrup, Billund, Aalborg eller Hamborg med mellemlanding og flyskift i en af de europæiske storbyer, Qatar eller Dubai afhængigt af flyselskabet. Flyvetiden er sammenlagt fra 11-16 timer afhængig af ruten. Den samlede rejsetid afhænger selvfølgelig af, hvor lang tid man har til at skifte fly undervejs.
Til Maldiverne benytter vi oftest flyselskaberne:
- Emirates (via Dubai — flyrejse på 6 + 4 timer)
- Qatar Airways (via Doha — flyrejse på 6 + 5 timer)
- Turkish Airlines (via Istanbul — flyrejse på 3,5 + 8 timer)
- Lufthansa (via Frankfurt — flyrejse på 1,5 + 10 timer)
- Swiss/Edelweiss (via Zürich — flyrejse på 2 + 9 timer)
- Austrian (via Wien — flyrejse på 2 + 9 timer)
Transport videre til hotellet er altid inkluderet i vores rejser
Ved rejser til Maldiverne med Blixen Tours har vi altid inkluderet transport fra lufthavnen i Malé til hotellet tur/retur. Transporten består enten af båd eller vandflyver og til de sydligst liggende øer indenrigsfly og båd.
Atoller
Maldiverne består af cirka 1.200 øer
De manger øer er samlet i 26 større klynger af øer - nærmere betegnet atoller. Disse er opstået omkring vulkaner, der senere er sunket i havet. Kun cirka 220 af øerne er fast beboede.
Den 750 kilometer lange øgruppe er tilsammen på størrelse med halvdelen af Bornholm. Den sydligste del af øgruppen krydser ækvator. For dem alle gælder det dog, at det højeste punkt kun er omkring 2 meter over havets overflade. Og en del af øgrupperne bryder den slet ikke. Mange atoller ses derfor også kun som turkise aftegninger under havoverfladen.
Det er dermed en naturoplevelse i sig selv at betragte øerne fra en vandflyver, da det giver jer en ekstra dimension til jeres rejse til Maldiverne og en klar forståelse af omgivelserne.
Hver atolgruppe på Maldiverne har et navn og sin egen administrative enhed, nærmest at sammenligne med amter.
Fakta
Pas og visum
Der kræves for danske statsborgere visum til Maldiverne, som udstedes ved ankomst og gælder i 30 dage. Man skal desuden medbringe en gyldig returbillet og et pas, der som minimum skal være gyldigt i endnu mindst 1 måned, den dag du ankommer.
Areal
Maldiverne er samlet 298 km2. Landet strækker sig dog over 750 kilometer fra nord til syd.
(dobbelt så langt som Jylland)
Befolkning
Singalesere, dravider
Styreform
Republik
Geografi
Asien, Maldiverne ligger i det Indiske ocean, ved ækvator. Landet består af cirka 1.200 koraløer, der ligger i 26 atoller. Kun 220 øer er beboede.
Hovedstad
Malé, 143.000 indbyggere
Højeste punkt
2.4 meter, unavngivet punkt på Wilingili øen i Senu eller Addu Atollen
Indbyggertal
515.000
Priser og drikkepenge
Prisniveauet på hotellerne på Maldiverne er relativt højt (på niveau med danske priser), men kommer man ud i de lokale butikker ligger de generelt under danske priser.
De fleste steder vil det være normalt f.eks. at give kuffertbærere 1 USD eller lignende. På de fleste resorts er det desuden kutyme, at man betaler ens tjener, værelsespersonale og butler drikkepenge direkte ved opholdets afslutning. Har man under opholdet flere tjenere, er der normalt en ”tipping box”, hvor drikkepengene kan afleveres, og de bliver derefter delt mellem personalet.
Beløbet man betaler i drikkepenge er individuelt og afhænger af hvor tilfreds man har været med den service man har fået. En guideline er USD 10-15 om ugen. På visse restauranter er der indlagt obligatoriske drikkepenge på regningen – det drejer sig typisk om 10 %, som lægges oven i.
Påklædning
Om dagen er påklædningen afslappet. Medbring let bomulds- og badetøj samt badesko som kan beskytte mod koraller og små rokker under badning. I Malé by og på andre udflugter dækker man det meste af benene samt skuldrene.
Påklædningen på hoteller og resorts er meget afslappet, på enkelte restauranter kan der dog være dresscode. Det er ikke tilladt at bade topløs, ligesom nøgenbadning er forbudt.
Religion
Islam er statsreligion
Ramadan
Perioden hvor Maldivernes muslimer afholder Ramadan varierer fra år til år. Bor I på en resort-ø vil I ikke mærke noget til Ramadanen – der serveres mad og alkohol helt som normalt. Ramadanen bemærkes kun hvis I besøger en af de lokale øer, hvor der ikke må drikkes og spises offentligt.
Sprog
Det officielle sprog på Maldiverne er Dhivehi, men engelsk er også meget udbredt.
Tidsforskel
Dansk Vintertid: + 4 Timer
Dansk Sommertid: + 3 Timer
Toldformaliteter
Maldiverne er et muslimsk land. Her er totalforbud mod indførsel af alkoholiske drikkevarer, ligesom det er forbudt at indføre pornografisk materiale, narkotiske stoffer og religiøse symboler.
Det er ikke tilladt at indføre fersk kød og dele af planter eller dyr. Der er strenge straffe for indførelse af narkotika, samt udførsel af hele eller dele af truede dyr og planter.
Valuta
Møntenheden på Maldiverne er Rufiyaa (Rf). Dog er USD og Euro accepteret valuta næsten alle steder. Det er derfor ikke nødvendigt at veksle til Rufiyaa ved ankomst til Maldiverne, og vi anbefaler det heller ikke, da de forskellige resorts kun tager imod fremmedvaluta (f.eks. USD og Euro).
Bemærk - ved betaling med dollars (USD) er der af sikkerhedsmæssige årsager flere steder og hoteller, der kun accepterer nyere pengesedler (fra 2009 eller nyere).
De fleste butikker og hoteller accepterer kreditkort som VISA og Eurocard.
Vand
Vandet fra hanerne er filtreret og kan drikkes. Dog anbefaler vi at man drikker vand fra flaske.
Åbningstider
Åbningstider er normalt: Søndag – Torsdag: 7:30–14:30 i den offentlige sektor, og 9:00–17:00 i den private sektor.
Maldiverne holder weekend fredag-lørdag.
Det lever de af
Turismen har fået stor betydning for Maldiverne, den udgør således 28% af landets nationalprodukt.
Fiskeri er blevet det næststørste erhverv, det udgør en stor del af Maldivernes eksport foruden at forsyne hjemmemarkedet. Man fisker især efter bonitoen, der er i familie med tunfisken. Hertil er Japan den største aftager.
Aktiviteter
Den største attraktion på Maldiverne er uden tvivl de kridhvide koralstrande og det krystalklare vand med fisk i alle regnbuens farver.
Maldiverne gemmer nemlig på nogle af de bedste dykker- og snorkleoplevelser i verden, da I her kan finde tropefisk i alverdens farver, havskildpadder og fantastiske koralformationer. Øgruppen er derfor også et eftertragtet sted for dykkere og windsurfere, både begyndere og erfarne, der søger det bedste inden for begge sportsgrene.
Er man til dybhavsfiskeri hører Maldiverne også til blandt de bedste steder i verden.
Populære aktiviteter på Maldiverne:
- Snorkling og dykning
- Dybhavsfiskeri
- Mange former for vandsportsaktiviteter
- Svømme med hvalhajer
- Strandture
- Spa & wellness
- Gode restauranter
Klima og vejrMaldiverne
Maldiverne har et tropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at rejse Maldiverne vil derfor være individuelt.
Lufttemperatur
Januar
27°
Februar
28°
Marts
29°
April
29°
Maj
28°
Juni
28°
Juli
28°
August
28°
September
27°
Oktober
27°
November
27°
December
27°
Artikler om Maldiverne
Oplev magien - derfor skal du rejse til Maldiverne
En drømmedestination for alle aldre – hele året
Drøm dig væk til eksklusive wellness-oaser i Det Indiske Ocean
De mest unikke på Sri Lanka og Maldiverne
Ekstravagant og ansvarlig – Soneva er i en klasse for sig
”No news, no shoes” – kun barfodsluksus når det er bedst
Oplev endnu mere med kombinationsrejser
Safari og badeferie? Storby og strand? Få flere oplevelser i samme rejse.
Oplev det ypperste – her er de 7 bedste hoteller på Maldiverne
Hoteller i verdensklasse på nogle af verdens smukkeste strande
The OZEN Collection – 2 af de helt særlige på Maldiverne
Eksklusiv ø-ferie på OZEN Life Maadhoo og OZEN Reserve Bolifushi.
Hvor skal man rejse hen i efterårsferien?
Få inspiration til din drømmerejse
Six Senses – en pioner indenfor bæredygtig luksus og velvære
Meningsfulde oplevelser, empatisk gæstfrihed og banebrydende velvære
07/02/2024
Hvad kan man lave på Maldiverne?
Faktisk meget mere og andet end strand- og badeture.
05/02/2024
Drømmerejser for flere generationer
Ferier hvor børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre skaber minder for livet.
Blixen Tours på tur med Explora Journeys
Det er sidste tur før det for alvor går løs.
Drømmedestination for alle dykkere – også nybegyndere
Maldiverne
Dyk eller svøm med gådefulde djævlerokker på Maldiverne
Dykning + snorkling
Svøm og dyk med hvalhajer på Maldiverne
Havets harmløse giganter
Hvor rejser man hen, når kun det bedste er godt nok for VIK’s?
Very Important Kids
Maldiverne — din dag med VIP All Inclusive
Hvad kan man egentlig lave på Maldiverne?
Fra idé til drømmedestination
Historien bag Velaa Private Island
Hvor ligger Maldiverne?
Maldiverne — Kort
Det Indiske Ocean
Verdens varmeste hav
På ø-hop i paradis — med eksklusiv yacht
Yacht ferie på Maldiverne
En ferie med det hele, tak!
Anantara Kihavah
Medlem at DRF - Danmarks Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden
AAA-rating 2020 – højeste kreditværdighed
5 ud af 5 stjerner på Trustpilot & Facebook
Kåret som Gazelle i 2015, 2016 & 2017
- Indhent tilbud
- Ring til os
- Bliv ringet op
- Besøg os
Din besked er modtaget
Modtag et uforpligtende tilbud
Ring eller skriv til os, vi er klar at hjælpe
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Din besked er modtaget
Bliv ringet op
Du er altid velkommen hos os
Adresse
Blixen Tours
Helge Nielsens Allé 7, 1C
8723 Løsning
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket