Oplev endnu mere med kombinationsrejser
Kombinationsrejser er en fantastisk måde at få endnu flere oplevelser på din rejse – og mulighederne er nærmest uendelige. Du kan kombinere storbyferie med strandferie, kultur med eventyr, safari med badeture, golf med strandferie og meget mere.
Her får du inspiration til spændende kombinationsmuligheder.
Her får du inspiration til spændende kombinationsmuligheder.
Beach & bush – safarieventyr og afslapning på nogle af verdens smukkeste strande
Kombiner spændende safarioplevelser i Afrikas vilde natur med en afslappende badeferie på nogle af verdens skønneste strande.
På safari får du muligheden for at opleve Afrikas vilde dyr i deres naturlige element. Du kan se løver, elefanter, giraffer, næsehorn, flodheste, krokodiller, antiloper og måske endda dyr på jagt eller på deres årlige vandring.
Ud over dyrelivet kan du også udforske nogle af verdens mest betagende naturlandskaber - fra uendelige savanner og grønne græsarealer til frodige skovområder og brusende floder.
Efter en masse spændende og – måske endda til tider – adrenalinpumpende safarioplevelser, skifter ferietempoet til et helt andet gear. Slap af og nyd livet på stranden og i det azurblå hav i Det Indiske Ocean, hvor Maldiverne, Mauritius og Seychellerne gemmer på nogle af verdens smukkeste strande, eller bliv i Afrika på bountyøen, Zanzibar, eller ved Afrikas østkyst.
Afhængigt af hvor du rejser hen, kan du fylde ferien med snorkle- og dykkeroplevelser, udflugter, sejlture i solnedgangen, fisketure, vandsport og meget mere.
Her er 3 kombinationsrejse:
Pulserende storbyliv og afslapning i palmernes skygge på kridhvide strande
Oplev det bedste fra to meget forskellige verdener med en kombination af storby og strandferie. Du kan for eksempel begynde ferien i Mellemøsten, der er hjemsted for nogle af verdens mest moderne og dynamiske byer, der bugner af liv, kultur, shopping, underholdning og spektakulær arkitektur. Det er især byer som Dubai, Oman, Abu Dhabi og Ras Al Khaimah.
Mellemøsten har ligeledes en utrolig rig kulturarv og historie, der strækker sig tusinder af år tilbage. Du kan udforske gamle ruiner, UNESCO-verdensarvssteder, imponerende moskéer og fascinerende museer, der alle giver et dybt indblik i regionens kultur og historie.
Mellemøsten gemmer også på meget naturskønne områder, som storslåede ørkener, smukke kyststrækninger, imponerende bjerglandskaber og frodige oaser – og så er regionen hjemsted for nogle af verdens mest lækre og spændende køkkener med deres krydrede og velsmagende arabiske retter.
Efter nogle sprudlende dage i storbyen, kan man da næsten ikke komme i tanke om noget bedre at give sig til end ren afslapning og forkælelse i palmernes skygge på nogle af verdens bedste strande i Det Indiske Ocean.
Faktisk skal man ofte mellemlande i Mellemøsten på vej til eller fra eksempelvis Maldiverne og så er det jo oplagt at gøre et stop-over og blive nogle dage, inden turen fortsætter.
Kulturelle skatte, eventyr, naturoplevelser og luksuriøs strandferie i Det Indiske Ocean
Kan man virkelig få alt det i én ferie? Ja, det kan du. Sri Lanka er en unik ø, der gemmer på en rig kulturarv, der omfatter imponerende ruiner fra gamle civilisationer, templer og paladser, hvoraf mange er på UNESCOs Verdensarvsliste.
Derudover er naturen ubeskrivelig smuk med tætte skove, frodige teplantager, gyldne kyststrækninger og fortryllende bjerglandskaber. En rejse til Sri Lanka er en rejse fyldt med både kultur, natur, historie, wellness og fantastisk mad.
Når du har fordybet dig i Sri Lankas mange oplevelser kan du fortsætte turen til Maldivernes kridhvide sandstrande eller til Sri Lankas gyldne palmestrande til ren afslapning og luksuriøs forkælelse.
Golf på mesterskabsbaner og afslapning i solen
Er du bidt af en gal golfkølle eller er du gift med en, der er, så er det ofte ”et must”, at der også skal spilles golf på ferien.
Men måske skal hele ferien ikke handle om golf eller måske vil kompromiset være at du spiller golf, mens din partner slapper af på stranden eller nyder livet på anden vis. Hvis det er opskriften på jeres drømmeferie, så lad rejsen gå til Mauritius. Her finder du enestående, naturskønne og topprofessionelle golfbaner, hvor flere er designet af elitegolfspillere, og derudover byder Mauritius på de skønneste strande, alverdens oplevelser i den smukke natur og eksklusive hoteller med private poolvillaer, gourmetrestauranter og vidunderlige spafaciliteter.
Mauritius har noget for alle aldre og interesser.
Dette var blot et udvalg af de kombinationsmuligheder, der findes - det er nærmest kun fantasien, der sætter grænsen. Uanset hvad du drømmer om at opleve i din ferie, så kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse.