Luksusgolf med gps på Mauritius

Alle sanser bliver stimuleret og alle behov opfyldt på Anahita, Mauritius, hvor golfbanen er et mesterstykke af Ernie Els
Af Svend Novrup
 
Det er de forunderligste steder, man kan finde vidunderlige golfbaner. På et verdenskort er Mauritius en prik, som man formentlig højst vil tro er et støvkorn, der sidder fast midt i Det Indiske Ocean, men har man først været på øen, får den en blivende plads i ens erindring for sin natur, sine golftilbud og andre attraktioner.
 
Luksus blæser udmattelse om kuld
Fuldstændig udmattet tumler man ud af en bus 20 timer efter, at man er draget hjemmefra for at nå frem til Anahita Golf & Spa Resort. Nu skal det altså være godt for at opfylde forventningerne.
 
Man bliver mødt af en hær af smilende mennesker, der konstaterer, at det heldigvis er perfekt vejr, og at det sikkert er til ære for os. Vores navn udløser straks genkendelse, og vi får tildelt en venlig dame, der trækker af sted med os for at vise os vores lejlighed, mens andre følger efter med bagage og golfbag .
 
Vi bliver vist rundt i den 180 kvadratmeter store lejlighed med kæmpe køkken, stor stue, flere sove- og badeværelser, køleskab, en lille privat swimmingpool på en afslapningsterrasse med udsigt til hul 9 og betagende, vulkanske bjerge i baggrunden. En kort instruktion, og skal de så sørge for at bringe golftaskerne hen på banen, så man straks kan komme i gang?
 
Selvfølgelig skal de det! Enhver træthed er som blæst væk, og naturligvis skal man direkte hen på banen, som Ernie Els har designet, og som der allerede går ry af.
 
Buggy, mad, drikke og gps
Man bliver kørt til banen i en passager-cart og bliver registreret, mens baggen allerede er ved at blive pakket ud og sat på den buggy, som er inkluderet. Man kommer ikke til at tage den forkerte, for den får navneskilt, og imellem spillerne hænger en lystavle, som begge kan komme til at betjene.
 
Den virker som scoringstavle og har navne og handicap indtastet, så den automatisk beregner nettoscore. Desuden virker den som baneguide og gps, så man dels kan se et kort af det hul, man spiller, dels har helt præcis afstand til flaget, uanset hvor man er.
 
Yderligere minder den en om at bestille frokost eller drinks i restauranten, når man nærmer sig afslutningen på runden, så tingene står klar.
Behovet er mindre, end man måske forestiller sig, for når buggyen er udstyret med et par flasker vand, og man har slået sig varm på driving range – 300 meter bred og hele tiden med en pyramide af bolde på hvert udslagssted, går det mod hul 1. På vejen kommer man forbi en lille serveringsbod.
Her står småkager, is-te og frisk frugt parat, alt sammen gratis. Rejsetrætheden er i mellemtiden helt forsvundet – hvad gør det, at man springer et døgns søvn over, når man er havnet i paradiset.
 
Sol, palmer og hav
Sådan virker det at stå på første tee og se ud over den grønne fairway med statelige palmer og tropiske planter med eksotiske blomster på siderne. Fuglene lyder som i en film fra junglen, og man kan i rundens løb støde på mange forskellige dyr eller øgler.
 
Først skal man vælge tee. Der er fem sæt klodser, der i længde går fra 6828 meter fra Sort (champions) over tournament, members og senior til 4971 meter fra Rød (forward). For almindelige dødelige betyder det, at mænd spiller fra Hvid (6106 m) og kvinder fra Guld (5588) eller Rød.
På hul 1 skal man undgå at slå ind i krattet til venstre, så går det rimelig let. På hul 2 par-5 ser man en af Ernie Els’ pointer. Han har taget eksisterende mure, ruiner og kanaler og ’rendyrket dem. Her er der først en mur med ’skidt’ bag i venstre, mens der er skov, som ikke er til at forhandle med, i højre. Længere fremme går en mur 90 grader på tværs af fairway, og slår man venstre om den, står den lokale variant af Præsident Eisenhowers træ fra Augusta.
Med sumpskov på siderne spiller man hul 3, hvor man ’bare’ skal undgå den skulderhøje rough i siderne og de bunkers, som nærmer sig pothole-dybde. Så dukker det lange hul 4 par-5 op, hvor greenen ligger eleveret på kanten af Det Indiske Ocean, som mange bolde havner i. Her nyder man første gang det azurblå hav med fartøjer af alle slags, vindsurfere og udsigt til øer og strande.
 
Gratis snacks
Formentlig har man allerede nu første gang mødt vognen, der kører rundt med små gratis snacks, men også mulighed for at købe sandwiches eller drikkevarer. Det er dog til priser, der er 3-4 gange så høje som i lejlighedens hjemmebar, så man kan godt tænke sig om, inden man går hjemme fra.
 
Et drilsk par-3 hul følger, især hvis pinden er sat i højre bag søen, som skråningen foran green også hælder mod. De følgende huller er ganske kuperede, og man skal slå præcist mellem drilske bunkers. Hul 8 er par-3, 233 meter fra sort og 183 fra de hvide klodser. Helt usædvanligt har det index 2, fordi der er skråninger på begge sider af den meget store green – og så kan man jo blive grebet af udsigten, for nu slår man igen lige mod oceanet.
 
På hul 9 løber en kanal næsten fra tee til green, og man skal afgøre, om man vil forsøge helt at undgå den ved at gå venstre om, eller man vil slå over den to gange – hvilket mange fortryder!
 
Bjergtagende bag-9
På turen mellem hul 9 og 10 kommer man igen forbi den lille serveringsbod og kan forsyne sig, før man slår ud på det usædvanligt frodige hul 10, der som hul 1 er et elskværdigt starthul med udsigt til den store vulkan, der er et vartegn for Mauritius. Hul 11 er et langt par-4 hul, hvor man i højre hele tiden kan se ud over mangrovebredder. Hul 12 er par-3 og nøgle 17, men hvis man undervurderer det, går det galt med nogle lumske bunkers og niveauforskelle. Ernie Els’ bane er hele tiden er smuk og betagende, men under overfladen lurer den på at forårsage ulykker.
 
Efter et onduleret hul 13 og et hul 14, hvor fairway på det mest irriterende splittes i to af en mur, der løber på langs helt ned til hullet, følger hullet med index 1. Par 4, men 502 meter fra Sort, 465 fra Hvid og stadig 319 fra Rød. En stejl skråning truer i højre, midt i banen skal man undgå adskillige bunkers, og der ligger også en ualmindelig grim og dyb bunker foran green. Flot – og svært.
 
La Grande Finale
La Grande finale følger. Hul 16 er dogleg venstre, og selv om man står højt, når man slår ud, har man ingen anelse om, hvor man slutter. Til højre er en stejl skråning med palmer og sukkerrør, til venstre mangroveskov med sump – heldigt for mange med røde pæle! Ligefrem er der bunkers. Lægger man sig præcist mellem alle viderværdighederne kan man slå mod den eleverede green ud mod havet, som er fællesnævner for de tre fantastiske sluthuller.
Hul 17 er et af de par-3-huller, som kun de største designere tillader sig. Ganske kort, men teknisk krævende. Selv fra Sort kun 144 meter, fra Hvid 117 og fra Rød 86, men green er onduleret og omgivet af seks bunkers.
 
Det bedste er gemt til sidst. Man skal være hårdhudet for ikke at tage sig ekstra tid til at nyde udsigten fra teestedet på hul 18. I venstre mangrove og ocean. Frem efter næsen den imponerende vulkankegle, på fairway en ruin og i højre out-of-bounds med palmelunde i forhaverne til resortets villaer. Hullet er dogleg højre med et væld af dybe bunkers, som man lige skal lære beliggenheden af, men det har man heldigvis en uge med fri golf til at gøre.
 
For enden ligger restauranten med terrassen, hvor alt er dyrt, men dejligt, på hul 19. Det kan man opsøge, mens klubbens personale vasker og renser køllerne, pakker baggen sammen og gemmer den godt i klubhuset som en gratis del af servicen.
 
Desuden får man lige en udskrift af det scorekort, man har indtastet under vejs, som basis for at lade snakken gå, inden man evt. tager et smut på badestranden før aftenens måltid i restauranten.
 
Forventningens glæde
Det var bare den første af adskillige runder. Den blev spillet i let søvnig tilstand, men i en behagelig temperatur i let vind, og den skabte en vældig appetit på mere – som da også fulgte de øvrige dage, hvor scorerne blev bedre og bedre, og beundringen for Ernie Els’ bane større og større.
 
Næsten utroligt var der på en lille ø, Ile aux Cerf, ud for Anihita en endnu bedre bane; blandt verdens 10 bedste ifølge flere tidsskrifter. Den kan man evt. tage sig tid – og penge – til at spille en dag, men det er en helt anden historie.
 
Hoteller ved Anahita Golf Course
Ved Anahita Golf Course ligger 2 hoteller Anahita Golf & Spa Resort og Four Seasons. Begge i den høje kategori med 5 stjerner, men Four Seasons som højeste kategori - også prismæssigt.
 
På Anahita bor man i STORE hotellejligheder på 160 m2 som den mindste med egen privat minipool med udsigt til enten den flotte have, golfbanen eller Det Indiske Ocean. På Anahita kan man også bo i store luksuriøse villaer, igen med privat pool. Perfekt hvis man er en familie eller man rejser flere sammen og gerne vil have opholdet lidt mere privat.
 
Four Seasons hører blandt Mauritius hoteller i den absolutte sublime topklasse.