Store billeder

Svøm og dyk med hvalhajer på Maldiverne

Der er nogle oplevelser, som forandrer en ferie fra at være fantastisk til at være uforglemmelig. At svømme med hvalhajer er en af dem.
Store billeder
Selvom disse imponerende dyr kaldes hvalhajer, så er de ganske harmløse og spiser hovedsagelig plankton, men når deres gigantiske kroppe pludselig dukker frem fra det mørke dyb, så vil det med garanti få hjertet til at slå over i galop.
 
Men hvor kan man opleve disse fantastiske dyr og hvornår er chancen størst for at de dukker op?
 
 
En oplevelse for livet
De, der har prøvet at svømme eller dykke med hvalhajer, fortæller at det er en ”once-in-a-lifetime” oplevelse, der for evigt vil være øverst på listen over de største øjeblikke.
 
Hvalhajer eller whale sharks kan blive op til 12-18 meter lange og vejer i gennemsnit omkring 15 ton. Deres diæt består af intet mindre end 21 kg plankton om dagen.
 
Det er altid en stor oplevelse at se dyr i deres naturlige omgivelser og at opleve disse blide giganter i Det Indiske Oceans lune hav er absolut en af de bedste ting at give sig til på en Maldiverne rejse.
 
 
Hvor er de bedste steder at opleve hvalhajer?
Der er to steder på Maldiverne, hvor der er rigtig gode chancer for at svømme med hvalhajer;
 
  • South Ari Atoll
  • Hanifaru Bay i Baa Atoll
 
Den sydlige spids af South Ari Atollen er også kendt som ”Whale shark point” og er et af de bedste steder i verden af svømme og dykke med hvalhajer. Her bugner det med plankton og næringsstoffer, som tiltrækker massevis af hvalhajer.
 
Hanifaru Bay ligger i Baa Atollen og er ligeledes et helligt sted for alle, der elsker at svømme med hvalhajer. Stedet er et UNESCO biosfærereservat, som beskyttes af Marine Protected Area. Her er der stramme regler for, hvordan man må færdes i området, for at beskytte hvalhajerne, hvilket blandt andet betyder, at man ikke længere må dykke her - men snorkling er stadig tilladt.
 
Revet ved Hanifaru Bay er som en 1300 meter lang tragt, hvor den inderste smalle del er omkring 600 meter, og det er her hvalhajerne ofte befinder sig. Her i dette tragtlignende rev bliver planktonet fanget og bliver således til en stor og indbydende buffet for hvalhajerne – den største kendte i verden.
 
Hanifaru Bay er også et af de få steder i verden, hvor hvalhajerne mødes for at parre sig.
 
 
Hvornår kan man opleve hvalhajerne / whale sharks?
Det gode ved at svømme med hvalhajer på Maldiverne er, at der ikke er ét bestemt tidspunkt, man skal rejse dertil. Hvalhajer kan nemlig opleves her året rundt.
 
Men naturen er som bekendt lunefuld, og der er ingen, der kan garantere, at man finder hvalhajerne på hver eneste tur. I de to førnævnte områder er der dog rigtig gode chancer for, at de blide giganter dukker op.
 
I South Ari Atoll kan man opleve hvalhajerne året rundt, men de bedste chancer er i månederne august til november.
 
Ved Hanifaru Bay i Baa Atollen, er det særligt i månederne maj til november, at hvalhajerne samles. På dette tidspunkt får tidevandet enorme mængder af plankton til at skylle ind i bugten, hvilket tiltrækker hvalhajer og også hundredvis af djævlerokker - og folk med snorkler, som vil få en oplevelse for livet.
 
 
 
 
Hoteller i South Ari Atoll
Hoteller i Baa Atoll
 
 
 
Store billeder